Forsvarsudvalget 2019-20
FOU Alm.del
Offentligt
2179324_0001.png
Folketingets Forsvarsudvalg
Christiansborg
Medlem af Folketinget Troels Lund Poulsen (V) har den 19. februar
2020 stillet følgende spørgsmål nr. 74, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 74:
Vil ministeren uddybe, hvad der ligger til grund for de to sager jf. svar
på FOU alm. del - spm. 20, hvor der er sket en anerkendelse som ar-
bejdsskader. Har det udløst en erstatning til de pågældende personer?
Svar:
Jeg skal indledningsvis bemærke, at Forsvarsministeriets Personalesty-
relse har oplyst, at styrelsen i forbindelse med fremsøgning af oplys-
ninger til brug for besvarelsen er blevet opmærksom på, at styrelsens
bidrag til besvarelsen af FOU alm. del spm. 20 ikke giver et helt retvi-
sende billede af antallet af sager og sagernes status, idet der forvente-
ligt er tale om yderligere et mindre antal sager, ligesom sagernes sta-
tus nærmere skal afklares.
Dette skal jeg selvsagt beklage.
Det har på grund af Forsvarsministeriets og dets underliggende myn-
digheders håndtering af COVID-19 desværre ikke været muligt inden
for svarfristen at tilsikre den fornødne konsolidering af oplysningerne.
Jeg vil oversende en endelig besvarelse, så snart det er muligt.
Dato:
Enhed:
Sagsnr.:
Dok.nr.:
Bilag:
18. marts 2020
SIO
2020/001382
58223
Ingen
FORSVARSMINISTEREN
Holmens Kanal 9
1060 København K
Tlf.: +45 7281 0000
Fax: +45 7281 0300
E-mail: [email protected]
www.fmn.dk
EAN: 5798000201200
CVR: 25 77 56 35
Med venlig hilsen
Trine Bramsen
Side 1 af 1