FOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 64: Spm. om ministeren vil fremsende et notat, der i videst muligt omfang gengiver Kammeradvokatens redegørelse til Forsvarsministeriet om støjkompensation vedrørende Flyvestation Skrydstrup, til forsvarsministeren

Forsvarsudvalget 2019-20
FOU Alm.del
Offentligt

Folketingets Forsvarsudvalg

Christiansborg

Folketingets Forsvarsudvalg har den 31. januar 2020 stillet følgende

spørgsmål nr. 64, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 64:

”Vil

ministeren fremsende udvalget et notat, der i videst muligt omfang

gengiver Kammeradvokatens redegørelse til Forsvarsministeriet om

støjkompensation vedr. Flyvestation Skrydstrup? Vil ministeren samti-

dig oplyse, hvilke dele af Kammeradvokatens redegørelse der er ude-

ladt i gengivelsen?”

Svar:

Regeringen (Socialdemokratiet) indgik den 15. november 2019 en afta-

le med Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Det Konservative

Folkeparti og Liberal Alliance om en kompensation for flystøjen fra

Danmarks kommende F-35-kampfly.

Den aftalte kompensationsmodel vil blive udmøntet i en ny lov om ud-

bygning og drift af Flyvestation Skrydstrup med to tilhørende bekendt-

gørelser. Et udkast til lovforslaget og bekendtgørelserne blev den 10.

januar 2020 sendt i offentlig høring, og lovforslaget forventes fremsat

for Folketinget i løbet af foråret.

Den juridiske analyse, der ligger til grund for kompensationsordningen,

gennemgås detaljeret i udkastet til lovforslag, der også er fremsendt til

Forsvarsudvalget (FOU alm. del, bilag 55).

Af afsnit 5.1 og 5.2 i de almindelige bemærkninger til udkastet til lov-

forslag fremgår bl.a. følgende:

”Der findes ikke i dag særlige regler om kompensation for støjge-

ner fra flyaktiviteter.

Spørgsmålet om erstatning, hvis en ejer råder over sin ejendom

på en måde, som påfører de omkringboende gener eller ulemper,

f.eks. i form af støjgener, skal i stedet vurderes efter de alminde-

lige naboretlige regler, som er udviklet gennem mange års rets-

og taksationspraksis. ”Naboer” omfatter i denne sammenhæng ik-

ke kun de umiddelbare naboer, men også ejere eller brugere af

fjernereliggende ejendomme.

Dato:

Enhed:

Sagsnr.:

Dok.nr.:

Bilag:

28. februar 2020

JSN

2020/000947

50595

Ingen

FORSVARSMINISTEREN

Holmens Kanal 9

1060 København K

Tlf.: +45 7281 0000

Fax: +45 7281 0300

E-mail: [email protected]

www.fmn.dk

Side 1 af 3

FOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 64: Spm. om ministeren vil fremsende et notat, der i videst muligt omfang gengiver Kammeradvokatens redegørelse til Forsvarsministeriet om støjkompensation vedrørende Flyvestation Skrydstrup, til forsvarsministeren

De naboretlige regler indebærer, at visse ulemper skal tåles af na-

boerne. Hvis mindstemålet

–

den naboretlige tålegrænse

–

overskredet, vil der være tale om en naboretlig krænkelse.

Det principielle udgangspunkt efter naboretten er, at gener, der

overskrider den naboretlige tålegrænse, skal bringes til ophør, og

at den ansvarlige for generne skal erstatte de tab, som generne

har forårsaget. Udgangspunktet om, at overskridelser skal bringes

til ophør, gælder dog som hovedregel ikke i tilfælde, hvor den på-

gældende aktivitet hviler på tilladelse efter lovgivningen, f.eks. en

anlægslov.

Hvis naboen som følge af, at en aktivitet er tilladt ved en anlægs-

lov, ikke kan forlange generne bragt ned under den naboretlige tå-

legrænse, har naboen herefter alene krav på erstatning for et

eventuelt tab forårsaget af de gener og ulemper, der overstiger

den naboretlige tålegrænse.

Udgangspunktet for det naboretlige erstatningskrav i anledning af

varige støjgener er værdiforringelsen af naboejendommen (den

del af en tabt ejendomsværdi, som kan henføres til generne over

tålegrænsen). Af retspraksis fremgår, at den tilkendte erstatning

derfor som udgangspunkt vil ligge mærkbart under det skønnede

værditab, som ulemperne som helhed har medført.

Der findes ikke rets- eller taksationspraksis vedrørende den nabo-

retlige tålegrænse for støjgener fra lufthavne eller flyvestationer,

herunder fra militære flyvestationer og kampfly. Der findes dog en

omfattende praksis vedrørende andre kilder til støj, særligt vejan-

læg. Det følger af denne praksis, at den naboretlige tålegrænse

som udgangspunkt anses for overskredet, hvis støjgenerne over-

stiger, hvad der med rimelighed må påregnes som led i den sam-

fundsmæssige udvikling på området. Dette ”samfundsudviklings-

kriterium” som den almindelige

målestok for, om tålegrænsen er

overskredet, ses i nyere retspraksis generelt anvendt i sager ved-

rørende den naboretlige tålegrænse.

Hvad en nabo må tåle, beror ifølge denne praksis på en konkret

rimelighedsvurdering af ulempens karakter, væsentlighed og på-

regnelighed sammenholdt med ejendommens karakter og belig-

genhed, herunder nærhed til anlægget, og områdets karakter. Det

er således de fysiske forhold

–

ulemperne

–

sammenholdt med

ejendommen, der har betydning ved vurderingen, og efter praksis

lægges der afgørende vægt på, hvad der er sædvanligt

–

og må

påregnes

–

det pågældende sted.

[…]

Sagsnr.: 2020/000947

Dok.nr.: 50595

Side 2 af 3

Det er Forsvarsministeriets vurdering, at der i forbindelse med

støjgener fra F-35-kampflyene ikke generelt vil være tale om

ulemper, der overstiger den naboretlige tålegrænse.

Ved denne vurdering har Forsvarsministeriet særligt lagt vægt på,

at der ikke med overgangen fra de nuværende F-16-kampfly til F-

35-kampfly sker en forøgelse af aktivitetsniveauet på Flyvestation

Skrydstrup. Antallet af flyvetimer for F-35-kampfly vil således ikke

blive udvidet i forhold til de nuværende F-16-kampfly. Tværtimod

forventes det samlede antal flyvetimer med kampfly på Flyvestati-

on Skrydstrup at falde med ca. 25 pct., mens antallet af operatio-

ner forventes at falde med ca. 20 pct.

Forsvarsministeriet har desuden særligt lagt vægt på, at det for

naboer til en flyvestation må kunne påregnes, at der som led i den

samfundsmæssige udvikling sker overgang til en anden og nyere

flytype, som kan have en anden støjprofil. Dette må efter For-

svarsministeriets opfattelse særligt gælde på Forsvarets område,

herunder i relation til kampfly, da materiel skal være tidssvarende

og egnet til at kunne forsvare Danmark. Der henvises også til, at

Flyvestation Skrydstrup blev en del af det danske flyvevåben i

1953, og at der også tidligere har været udskiftninger af kampfly

til nyere modeller med en anden støjprofil. Forsvarsministeriet

bemærker desuden, at af de kandidater til nye kampfly, som blev

vurderet forud for valget af F-35, forventes F-35-kampflyene sam-

let set at give den mindste flystøjsbelastning, hvilket særligt skyl-

des, at pilotomskolingen ikke vil foregå i Danmark (modsat de øv-

rige kandidater til nye kampfly).

Det kan dog ikke udelukkes, at domstolene efter en konkret vur-

dering vil kunne nå frem til, at der er boliger i området, hvor den

naboretlige tålegrænse må anses for overskredet. For disse boli-

gers vedkommende er det Forsvarsministeriets vurdering, at na-

boen vil have krav på erstatning for den del af ulemperne, som

overstiger tålegrænsen. Derimod kan der ikke stilles krav om ind-

skrænkninger i driften, når denne overholder rammerne i anlægs-

loven og i regler udstedt i medfør heraf.”

Forsvarsministeriet har i forbindelse med vurdering af de erstatnings-

mæssige rammer modtaget ekstern juridisk rådgivning. Denne rådgiv-

ning er afspejlet i de ovenfor gengivne bemærkninger til udkastet til

lovforslag.

Med venlig hilsen

Trine Bramsen

Sagsnr.: 2020/000947

Dok.nr.: 50595

Side 3 af 3