Forsvarsudvalget 2019-20
FOU Alm.del
Offentligt
2156887_0001.png
Folketingets Forsvarsudvalg
Christiansborg
Folketingets Forsvarsudvalg har den 31. januar 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 61, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 61:
”Ministeren
bedes kommentere henvendelse af 12/12-19 fra Morten
Andersen, Vojens vedrørende kompensationsmodellen for F-35 kamp-
flystøj fra Flyvestation Skrydstrup, jf. FOU alm. del - bilag 46”.
Svar:
Jeg vil gerne indledningsvist understrege, at jeg er glad for, at et bredt
flertal af Folketingets partier er blevet enige om at afsætte 250 mio. kr.
til en kompensationsmodel, der omfatter ca. 1.600 boliger. En model
som alene er begrundet i et politisk ønske om at kompensere naboerne
til Flyvestation Skrydstrup for den kommende flystøj fra F-35. En mo-
del som indeholder tilbud om støjisolering, et kontant beløb hertil og
frivilligt opkøb til de mest støjbelastede naboer til Flyvestation Skryds-
trup.
Det er med modellen besluttet at kompensere naboerne for den samle-
de F-35 flystøjbelastning, selvom eksempelvis flyvninger med afvis-
ningsberedskabet er undtaget fra regulering jf. Miljøstyrelsens vejled-
ning for flystøj. Grænseværdien for flystøj er 55 dB for boligområder og
60 dB for spredt bebyggelse i det åbne land. Med modellen har partier-
ne bag støjkompensationsaftalen dog valgt at ligge grænseværdien for
boligområder til grund for ikke at stille nogle boligejere bedre end an-
dre. Der gælder ingen grænseværdi for maksimalstøj om dagen, men
alene en grænseværdi på 80 dB, der skal tilstræbes overholdt om nat-
ten.
Partierne bag kompensationsaftalen har valgt en model, hvor der støj-
isoleres med et givent effektmål. Udgiften hertil vil variere fra ejendom
til ejendom, da der tages udgangspunkt i den enkelte bolig. Partierne
har ligeledes valgt at benytte Ekspropriationskommissionen til værdi-
fastsættelsen af ejendomme, der tilbydes opkøb. Endelig har boligejer-
ne også mulighed for at vælge et kontant beløb i stedet for støjisole-
ring.
Forsvarsministeriet har estimeret udgiften til støjkompensationsmodel-
len til ca. 250 mio. kr., og der er som følge af ovenstående forhold tale
Dato:
Enhed:
Sagsnr.:
Dok.nr.:
Bilag:
28. februar 2020
PIM
2020/001238
56139
Ingen
FORSVARSMINISTEREN
Holmens Kanal 9
1060 København K
Tlf.: +45 7281 0000
Fax: +45 7281 0300
E-mail: [email protected]
www.fmn.dk
EAN: 5798000201200
CVR: 25 77 56 35
Side 1 af 3
FOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 61: Spm. om ministeren vil kommentere henvendelse af 12/12-19 fra Morten Andersen, Vojens vedrørende kompensationsmodellen for F-35 kampflystøj fra Flyvestation Skrydstrup, til forsvarsministeren
om et estimat, der vil blive indsnævret i takt med støjkompensations-
ordningens gennemførelse.
Der har lettet og landet F-16 kampfly i Skrydstrup siden 1980. Ganske
som det er tilfældet i dag, vil afviklingen af F-35 flyoperationer typisk
foregå med to daglige flyveperioder i hverdagene. Dog normalt kun en
enkelt om fredagen. Derudover vil der være flyvning med afvisningsbe-
redskabet i forbindelse med udøvelse af dansk suverænitetshævdelse.
Den årlige mængde af flyvetimer, der afvikles med F-35, vil dog være
mindre end det antal flyvetimer, der afvikles med F-16 i dag. En væ-
sentlig årsag til det er, at omskoling af piloter til F-35 vil foregå i USA
og ikke i Skrydstrup.
Mørkeflyvning med F-35 planlægges gennemført efter samme model
som F-16, hvor der gennemføres mørkeflyvning over to perioder årligt,
fordelt på halvårene. I hovedparten af disse perioder vil de to daglige
flyvepas typisk blive gennemført senere på dagen og om aftenen. Efter
aftenflyvningen vil det sidste fly normalt være landet og taxiet tilbage
til hangar ikke senere end kl. 22.00. Der vil årligt være behov for 10
dage, hvor der også gennemføres natflyvning efter kl. 22.00. På disse
dage vil det sidste fly normalt være landet og taxiet tilbage til hangar
ikke senere end kl. 0200.
Morten Andersen anfører i sin henvendelse til udvalget, at kriterierne
for at være omfattet af støjkompensationsmodellens røde zone burde
have været angivet med et spænd på 5 dB, ligesom støjbelastningen i
den offentliggjorte og akkrediterede flystøjsrapport er angivet i inter-
valler på 5 dB.
Det er i den forbindelse korrekt, som anført i henvendelsen, at For-
svarsministeriet med henvisning til flystøjsrapporten indledningsvist
har oplyst Morten Andersen om, at F-35 støjbelastningen for dennes
bolig i det scenarie, hvor al flystøj medregnes, var beregnet til interval-
lerne 90
95 dB maksimalstøj og til 60
65 dB gennemsnitstøj. Det er
almindelig praksis, at støj angives i intervaller på 5 dB.
Med de offentliggjorte punktberegninger for både F-35 maksimalstøj og
gennemsnitstøj har Forsvarsministeriet i januar måned oplyst Morten
Andersen om, at maksimalstøjsbelastningen for dennes bolig er 90,9
dB, mens gennemsnitstøjen udgør 60,1 dB. Dermed ligger borgerens
bolig altså et stykke fra den såkaldte røde zone, hvor støjbelastningen
er størst.
Kriterierne for at være omfattet af den røde zone er som bekendt poli-
tisk fastsat til 55 dB gennemsnitstøj og 100 dB maksimalstøj.
Morten Andersen bor, ifølge sin henvendelse til udvalget, uden for by-
en, hvilket formentlig betyder, at det er grænseværdien på 60 dB, der
Sagsnr.: 2020/001238
Dok.nr.: 56139
Side 2 af 3
FOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 61: Spm. om ministeren vil kommentere henvendelse af 12/12-19 fra Morten Andersen, Vojens vedrørende kompensationsmodellen for F-35 kampflystøj fra Flyvestation Skrydstrup, til forsvarsministeren
gælder for boligen. Såfremt det er tilfældet, har Morten Andersen med
F-35 en gennemsnitstøjsbelastning, der ligger 0,1 dB over grænsevær-
dien, når støj, der er undtaget fra regulering, også medregnes. Maksi-
malstøjsbelastningen ligger 10,9 dB over den grænseværdi, der skal
tilstræbes overholdt om natten. Afstanden fra Morten Andersens bolig
til kanten af den røde zone er beregnet til 550 meter.
Morten Andersen rejser i sin henvendelse til udvalget en vigtig pro-
blemstilling i forhold til de naboer til flyvestationen, der ikke anvender
elektroniske hjælpemidler.
Forsvarsministeriet har kommunikeret om implementeringen af F-35 på
borgermøder og ved hjælp af informationsskrivelser, der er runddelt i
forbindelse med møderne. I forbindelse med kompensationsordningens
forventede ikrafttræden vil Forsvarsministeriet sikre, at alle berørte
naboer modtager de nødvendige informationer.
Med venlig hilsen
Trine Bramsen
Sagsnr.: 2020/001238
Dok.nr.: 56139
Side 3 af 3