Folketingets Forsvarsudvalg
Christiansborg
Medlem af Folketinget Bertel Haarder (V) har den 22. januar 2020 stil-
let følgende spørgsmål nr. 57, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 57:
Den forhenværende forsvarsminister kom i januar 2019 med fire initia-
tiver for at styrke det danske engagement i det nordiske forsvarssam-
arbejde: 1) afsætte øgede personaleressourcer i Forsvarsministeriet til
det nordiske område, 2) udpege en rejsende forsvarsattaché med fast
tjenestested i København, der kan dække aktiviteter og udviklinger i de
øvrige nordiske lande, 3) arbejde for at sikre et nordisk fokus i NATO-
øvelser samt dansk deltagelse i relevante nordiske øvelser, og 4) ar-
bejde for et styrket nordisk forsvarsakademisk netværk. Vil ministeren
arbejde videre med disse initiativer, og er de en del af det danske for-
mandsskabsprogram i NORDEFCO?
Svar:
Det nordiske område har høj prioritet, og i 2020, hvor Danmark har
formandskabet af NORDEFCO er der stort fokus på formandskabsopga-
ven. Vi har selvfølgelig afsat både personel og økonomiske ressourcer i
ministeriet og i forsvaret til at varetage dette.
Da jeg tiltrådte som minister i sommer 2019 fik vi oprettet en ny vice-
afdelingschefsstilling i forsvarsministeriets sikkerhedspolitiske afdeling.
Netop deltagelse i og styrkelse af det nordiske forsvarssamarbejde er
et af viceafdelingschefens særlige ansvarsområder. Det indebærer
blandt andet at etablere og styrke det nordiske netværk, deltage i rele-
vante konferencer og oplyse om danske nationale tiltag og holdninger
på forsvarsområdet.
I 2019 blev der udviklet en øvelsespolicy som en rettesnor for Forsva-
rets øvelsesvirksomhed, herunder i lyset af den tidligere forsvarsmini-
sters udmelding. Denne fremhæver netop øvelsesaktivitet med de bal-
tiske og nordiske lande som en særlig prioritet. Det er dog vigtigt at
understrege, at øvelsesdeltagelse også skal være relevant ud fra en
faglig og ressourcemæssig vurdering.
Lad mig understrege, at der generelt er et rigtig godt øvelsessamarbej-
de mellem Danmark og de øvrige nordiske lande. Sidste år deltog vi
f.eks. sammen med bl.a. Finland, Norge og Sverige i den store flyøvel-
se Arctic Challenge Exercise (ACE), som foregik i den nordiske region. I
2018 deltog vi sammen med Norge og andre allierede tillige med Sve-
rige og Finland i NATO’s Trident Juncture øvelse i Norge.
Dato:
Enhed:
Sagsnr.:
Dok.nr.:
Bilag:
19. februar 2020
SFS
2020/000632
46218
Ingen
FORSVARSMINISTEREN
Holmens Kanal 9
1060 København K
Tlf.: +45 7281 0000
Fax: +45 7281 0300
www.fmn.dk
EAN: 5798000201200
CVR: 25 77 56 35
Side 1 af 2