Forsvarsudvalget 2019-20
FOU Alm.del
Offentligt
2133358_0001.png
Folketingets Forsvarsudvalg
Christiansborg
Folketingets Forsvarsudvalg har den 12. december 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 29, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 29:
Mener ministeren, at den måde, som kønskrænkende hændelser i For-
svaret kan indberettes på i dag er tilstrækkelig god, eller bør den æn-
dres?
Svar:
Det er yderst vigtigt, at hændelser om kønskrænkende adfærd bliver
indberettet. Det er en forudsætning for, at vi kan komme en uaccepta-
bel adfærd til livs. Medarbejderne skal være trygge, når de skal indbe-
rette en hændelse, og derfor er det vigtigt, at medarbejderen har flere
muligheder at vælge imellem.
Sammen med forsvarschefen lancerede jeg i september 2019 fem kon-
krete initiativer mod kønskrænkende adfærd i Forsvaret. Et af initiati-
verne handler netop om, hvordan man som medarbejder kan indberet-
te en krænkende hændelse.
Udover sin chef eller tillidsrepræsentant kan man henvende sig til Med-
arbejderlinjen, hvis man oplever kønskrænkende adfærd eller chikane.
Medarbejderlinjen er synliggjort på digitale medier og i kommunikatio-
nen til de enkelte tjenestesteder.
Herudover kan man henvende sig til Organisationen for Personlig Råd-
givning og Kollegastøtte, som har ca. 130 rådgivere fordelt på For-
svarsministeriets tjenestesteder. Rådgiverne er særligt uddannede i at
forebygge, rådgive om og håndtere sager om bl.a. kønskrænkende
adfærd og kan kontaktes via Medarbejderlinjen eller ved fysisk kontakt
til den lokale rådgiver på tjenestestedet.
Endelig kan man også rette henvendelse til Forsvarsministeriets Audi-
tørkorps, hvis man oplever hændelser af kønskrænkende karakter.
Der er endvidere iværksat en oplysningskampagne, som skal under-
støtte chefers og lederes arbejde i forhold til at forebygge og håndtere
krænkende adfærd på arbejdspladsen.
Dato:
Enhed:
Sagsnr.:
Dok.nr.:
Bilag:
9. januar 2020
KSH
2019/002861
30997
Ingen
FORSVARSMINISTEREN
Holmens Kanal 9
1060 København K
Tlf.: +45 7281 0000
Fax: +45 7281 0300
E-mail: [email protected]
www.fmn.dk
EAN: 5798000201200
CVR: 25 77 56 35
Side 1 af 2
FOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 29: Spm. om ministeren mener, at den måde, som kønskrænkende hændelser i Forsvaret kan indberettes på i dag er tilstrækkelig god, eller bør den ændres, til forsvarsministeren
2133358_0002.png
Jeg synes, at Forsvarets medarbejdere har fået rigtig gode muligheder
for at indberette hændelser om kønskrænkende adfærd. Hvis den
kommende tids erfaringer måtte pege på, at der er behov for yderlige-
re initiativer, er jeg selvfølgelig indstillet på at se på dette.
Med venlig hilsen
Trine Bramsen
Sagsnr.: 2019/002861
Dok.nr.: 30997
Side 2 af 2