Folketingets Forsvarsudvalg
Christiansborg
Folketingets Forsvarsudvalg har den 12. december 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 28, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 28:
Er ministeren indstillet på et samarbejde og dialog med KVINFO og
Foreningen Kvindelige Veteraner om deres synspunkter om, hvordan
en særlig undersøgelse af omfanget af kønskrænkende hændelser i
Forsvaret bør tilrettelægges. Der henvises til de to organisationers
henvendelse til Forsvarsudvalget, jf. FOU alm. del - bilag 13.
Svar:
Jeg sætter særdeles stor pris på alle de frivillige organisationer, der
arbejder for at skabe bedre rammer for Forsvarets medarbejdere. Der-
for har jeg holdt møde med KVINFO og foreningen Kvindelige Veteraner
i september 2019. Her fik jeg et indblik i nogle af de konkrete henven-
delser, organisationerne har fået, og blev præsenteret for organisatio-
nernes forslag til håndtering af krænkelser i forsvaret.
Det ligger mig meget på sinde, at Forsvaret er et trygt sted at gå på
arbejde. Forsvaret skal være en god og attraktiv arbejdsplads og en-
hver form for krænkende adfærd er uacceptabel. Dette er også bag-
grunden for, at jeg i efteråret 2019 sammen med forsvarschefen lance-
rede fem konkrete initiativer mod kønskrænkende adfærd i Forsvaret.
Der er ligeledes i efteråret 2019 gennemført en særlig undersøgelse om
kønskrænkende adfærd i hele Forsvarsministeriets koncern. Undersø-
gelsen er sket som tillæg til den sædvanlige arbejdspladsvurdering. For
at sikre bedst mulig kvalitet, validitet og pålidelighed i resultaterne er
definitioner, fagbegreber og spørgsmål udformet med afsæt i materia-
ler fra bl.a. Statens Institut for Folkesundhed, Det Nationale Forsk-
ningscenter for Arbejdsmiljø og BrancheFællesskaberne for Arbejdsmil-
jø.
Resultaterne er ved at blive opgjort, og jeg finder det mest hensigts-
mæssigt at afvente det samlede resultat, før behovet for evt. yderlige-
re undersøgelser på området overvejes.
Dato:
Enhed:
Sagsnr.:
Dok.nr.:
Bilag:
9. januar 2020
KSH
2019/002861
30995
Ingen
FORSVARSMINISTEREN
Holmens Kanal 9
1060 København K
Tlf.: +45 7281 0000
Fax: +45 7281 0300
www.fmn.dk
EAN: 5798000201200
CVR: 25 77 56 35
Side 1 af 2