Folketingets Forsvarsudvalg
Christiansborg
Medlem af Folketinget Jesper Petersen (S) har den 12. december 2019
stillet følgende spørgsmål nr. 25, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 25:
I en årrække frem til det nye garageanlæg til F35 er opført, vil termi-
nalstøjen fra Flyvestation Skrydstrup være øget ved den midlertidige
placering af flyene ved eskadrille 727 i flyvestationens sydøstlige ende.
Ministeren bedes oplyse, med hvilken styrke ejendommene i nærheden
belastes af terminalstøj samt om disse forhold i ”mellemårene” kan
siges at være omfattet af kompensationsmodellen.
Svar:
I januar 2019 flyttede F-16 operationerne til eskadrille 727 område i
den sydøstlige del af flyvestationen for at gøre plads til byggeriet af F-
35 komplekset. Det har betydet, at naboerne til denne del af flyvestati-
onen desværre midlertidigt vil opleve mere terminalstøj end tidligere.
Som det fremgår af den offentliggjorte terminalstøjsrapport fra juni
2019, så vil der ved den midlertidige placering af F-16 kampflyene i
eskadrille 727 område være en overskridelse af grænseværdien for
terminalstøj ved normal daglig drift på op til 11,9 dB, hvor to boliger er
særligt udsatte.
Det bemærkes i øvrigt, at alle boliger med overskridelser af grænse-
værdien ved normal daglig drift vil være omfattet af den foreslåede
kompensationsordning for flystøj. Ligeledes vil de to mest udsatte boli-
ger være omfattet af rød zone i kompensationsordningen for flystøj
som følge af genberegningen af maksimalflystøjsbelastningen for boli-
ger umiddelbart syd for parallelbanen, når parallelbanen anvendes,
som Forsvarsministeriet har gennemført. Jeg henviser til min besvarel-
se af udvalgets spørgsmål nr. 26.
Det skal endelig bemærkes, at der i særlige driftssituationer vil være
yderligere overskridelser af grænseværdierne for terminalstøj eksem-
pelvis ved aften og natflyvninger som planlægges gennemført 8 uger
om året.
Terminalstøjen vil blive reguleret i anlægsloven og den tilhørende støj-
bekendtgørelse.
Dato:
Enhed:
Sagsnr.:
Dok.nr.:
Bilag:
8. januar 2020
PMK
2019/002799
30518
Ingen
FORSVARSMINISTEREN
Holmens Kanal 9
1060 København K
Tlf.: +45 7281 0000
Fax: +45 7281 0300
www.fmn.dk
EAN: 5798000201200
CVR: 25 77 56 35
Side 1 af 2