FOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 20: MFU spm. om der i forbindelse med udsendelse af danske soldater i internationale missioner i perioden fra 2000 og til 2019 har været konstateret bivirkninger af de vacciner, der er blevet anvendt, til forsvarsministeren

Forsvarsudvalget 2019-20
FOU Alm.del
Offentligt

Folketingets Forsvarsudvalg

Christiansborg

Ikke-medlem af Folketingets Forsvarsudvalg Troels Lund Poulsen (V)

har den 28. november 2019 stillet følgende spørgsmål nr. 20, som

hermed besvares.

Spørgsmål nr. 20:

Ministeren bedes redegøre for, om der i forbindelse med udsendelse af

danske soldater i internationale missioner i perioden fra 2000 og til

2019 har været konstateret bivirkninger af de vacciner, der er blevet

anvendt. I fald der er konstateret bivirkninger, bedes ministeren oply-

se, hvad der fra forsvarets side er gjort/taget af initiativer for de re-

spektive udsendte soldater.

Svar:

Forsvarsministeriet har anmodet Forsvarskommandoen om bidrag til

besvarelsen. Forsvarskommandoen oplyser i den forbindelse:

”Vaccinationer

i Forsvaret foretages på Forsvarets Infirmerier og udfø-

res af sundhedsfagligt personel på samme måde som i en civil læge-

praksis. Forsvaret anvender vacciner, der er godkendt af Lægemiddel-

styrelsen, og de håndteres efter Sundhedsstyrelsens retningslinjer.

Alle fastansatte bliver grundvaccineret mod difteri, tetanus (stivkram-

pe), polio, mæslinger og smitsom leverbetændelse (hepatitis) A+B.

Vaccinationsplanen for internationale operationer er afstemt med de

aktuelle sundhedsfaglige trusselsvurderinger for missionsområderne.

I perioden 2000-2019 er der rutinemæssigt vaccineret mod: tyfus, ra-

bies (hundegalskab), meningitis (hjernehindebetændelse), japansk

hjernehindebetændelse, flåtbåret hjernebetændelse (TBE/FSME), kole-

ra og gul feber. Der er meget få bivirkninger efter grundvaccinering og

de rutinemæssige vaccineringer.

Forsvarets Sundhedstjeneste foretog i perioden januar 2003 til februar

2004 ca. 7.700 vaccinationer imod miltbrand (anthrax) af personer, der

skulle udsendes til Irak. Et vaccinationsforløb bestod af fire vaccinatio-

ner. Det er vurderingen at i alt ca. 1.900 personer blev vaccineret. Der

blev anvendt en britisk vaccine, der ikke var godkendt til kommerciel

brug. Vaccinationen blev gennemført på baggrund af den daværende

sundhedsfaglige trusselsvurdering, hvor det blev vurderet, at Saddam

Husseins styre havde evnen til at anvende biologiske våben.

Dato:

Enhed:

Sagsnr.:

Dok.nr.:

Bilag:

SIO

2019/002308

25298

Ingen

FORSVARSMINISTEREN

Holmens Kanal 9

1060 København K

Tlf.: +45 7281 0000

Fax: +45 7281 0300

E-mail: [email protected]

www.fmn.dk

EAN: 5798000201200

CVR: 25 77 56 35

Side 1 af 2

FOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 20: MFU spm. om der i forbindelse med udsendelse af danske soldater i internationale missioner i perioden fra 2000 og til 2019 har været konstateret bivirkninger af de vacciner, der er blevet anvendt, til forsvarsministeren

Vaccinationerne imod miltbrand gav bivirkninger. En dansk forsknings-

artikel fra 2005 oplyser,

–

med udgangspunkt i en undersøgelse fore-

taget blandt vaccinerede personer, hvoraf ca. 750 vaccinerede perso-

ner responderede

–

at ca. 39 % fik kortvarige bivirkninger. Der er ef-

terfølgende ikke konstateret alvorlige førligheds- eller vedvarende bi-

virkninger.

Forsvarsministeriets Arbejdsskade og Erstatningskontor har fået ti an-

meldelser om bivirkninger efter vaccinationer i perioden 2000-2019

(dags dato). To sager er blevet anerkendt som arbejdsskader, men der

har ikke været belæg for udbetaling af erstatning.

De to sager omfattede bivirkninger efter vaccination mod hhv. flåtbåret

hjernebetændelse og tyfus. Fire sager er blevet afvist, og fire sager er

blevet henlagt på grund af manglende supplerende information. En af

de henlagte sager omhandlede bivirkninger efter vaccination mod milt-

brand i 2003.

Forsvarets Sanitetskommando har beskrevne procedurer for vaccinati-

on og foranstaltninger mod eventuelle akutte bivirkninger og allergiske

reaktioner. Disse kan blandt andet behandles med anti-allergimedicin.

Hvis bivirkningen er føleforstyrrelse eller vedvarende muskelømhed, er

der sjældent relevante behandlingstilbud, og standardproceduren er

derfor, at se tiden an.

Hvis en medarbejder oplever en vedvarende bivirkning efter vaccinati-

on, tager medarbejderen kontakt til Forsvarets Sanitetskommandos

infirmeri, som støtter medarbejderen i at anmelde bivirkningen som en

arbejdsskade, og parallelt vil Forsvaret anmelde bivirkningen til Læge-

middelstyrelsen efter Sundhedsstyrelsens retningslinjer.”

Jeg kan henholde mig til det af Forsvarskommandoen oplyste.

Med venlig hilsen

Trine Bramsen

Sagsnr.: 2019/002308

Dok.nr.: 25298

Side 2 af 2