FOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om den samlede stigning i udgifter af præmieudbetalinger i PTSD-arbejdsskadesager hos hjemvendte veteraner, såfremt kravet om tidsmæssig sammenhæng afskaffes, til forsvarsministeren og beskæftigelsesministeren

Forsvarsudvalget 2019-20
FOU Alm.del
Offentligt

Folketingets Forsvarsudvalget

[email protected]

Karsten Lauritzen

[email protected]

J.nr.

20195200480

13. november 2019

Forsvarsudvalget har i brev af 16. oktober 2019 stillet følgende spørgsmål nr. 2

(alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten

Lauritzen (V).

Spørgsmål nr. 2:

”Vil

ministrene oplyse den samlede stigning i udgifter af præmieudbetalinger i

PTSD-arbejdsskadesager hos hjemvendte veteraner, såfremt kravet om tidsmæssig

sammenhæng afskaffes?”

Svar:

Veteraner har løst særlige opgaver til gavn for fred og sikkerhed i verden under helt

særlige vilkår. Det er i anerkendelse heraf, at et bredt flertal i Folketinget vedtog

særloven for veteraner og andre udsendte, hvor dokumentationskravet for den tids-

mæssige sammenhæng mellem udsendelse og symptomudvikling af PTSD blev

lempet. De veteraner, som kommer hjem med ar på krop og sjæl, har vi en særlig

forpligtelse til at tage os af.

Vi har til brug for besvarelsen indhentet nedenstående bidrag fra Arbejdstilsynet.

”Arbejdsmarkedets

Erhvervssikring (AES) træffer som uvildig myndighed afgø-

relse i arbejdsskadesager i Danmark. AES anvender i behandlingen af arbejdsska-

desager de kriterier for diagnosen posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD), som

er beskrevet i den internationale fortegnelse over diagnosekoder, ICD-10. For at

PTSD kan blive anerkendt som en arbejdsskade, skal symptomerne på PTSD være

opstået i tidsmæssig sammenhæng med belastningen, og den tilskadekomne skal

have været udsat for begivenheder af exceptionelt truende eller katastrofeagtig ka-

rakter.

Særloven for tidligere udsendte soldater fra 2014 lemper dokumentationskravet i

forhold til den tidsmæssige sammenhæng. Siden særlovens vedtagelse er anerken-

delsesprocenten inden for branchen Forsvar og Civilforsvar cirka 80 pct. for sager

med PTSD.

AES oplyser, at der ikke er systemunderstøttede opgørelser af begrundelser for af-

visninger i veteransager, hvorfor det ikke er muligt at oplyse nøjagtigt, hvor mange

sager der afvises med begrundelse om manglende tidsmæssig sammenhæng. AES

FOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om den samlede stigning i udgifter af præmieudbetalinger i PTSD-arbejdsskadesager hos hjemvendte veteraner, såfremt kravet om tidsmæssig sammenhæng afskaffes, til forsvarsministeren og beskæftigelsesministeren

oplyser videre, at sagerne er afvist på baggrund af flere parametre. Det er på den

baggrund ikke muligt præcist at angive, hvor mange af de afviste sager der ville

blive anerkendt, såfremt der ikke var et krav om tidsmæssig sammenhæng. Det er

dermed heller ikke muligt at angive en eventuel merudgift til erstatning.

Det kan oplyses, at der p.t. er afvist cirka 400 veteransager i arbejdsskadesystemet

vedrørende psykiske lidelser, og at det årlige antal anmeldelser på veteranområdet

de seneste par år har ligget på cirka 115-130 nye sager. Det bemærkes dertil, at det

ikke kan udelukkes, at en praksisændring kan indebære nye anmeldelser af sager,

der ikke hidtil har været anmeldt. Det var således tilfældet i forbindelse med særlo-

vens vedtagelse.

Erstatningsudgifterne i den enkelte sag afhænger af veteranens helbredsmæssige og

erhvervsmæssige situation. Udgifterne til méngodtgørelse og erstatning for tab af

erhvervsevne er i gennemsnit ca. 3,7 mio. kr. for en anerkendt veteransag. Hertil

kommer Forsvarets egne erstatningsordninger.”

Fra Forsvarsministeriets Personalestyrelse har vi indhentet følgende bidrag:

”Veteraner vil, såfremt

kriterierne for tilkendelse er opfyldt, modtage en række

yderligere ydelser i regi af Forsvarsministeriet. Det er størsteparten af veteranerne,

der har fået anerkendt en arbejdsskade ved AES, der opfylder betingelserne for at

modtage en eller flere af Forsvarets egne erstatningsordninger.

Opfylder veteranen betingelserne for at modtage Forsvarets særlige godtgørelses-

ordning samt den kulancemæssige godtgørelse for svie og smerte (aktstykke 426),

vil den estimerede gennemsnitlige udgift udgøre ca. 0,7 mio. kr. Den estimerede

udgift er opgjort medio 2019.

Opfylder veteranen derudover betingelserne for at modtage den løbende supple-

rende ydelse, der har til formål pensionsmæssigt at ligestille tilskadekomne over-

enskomstansatte med tjenestemænd (aktstykke 425), er den samlede løbende ydelse

estimeret til i gennemsnit at udgøre ca. 4,9 mio. kr. eller ca. 3,9 mio. kr., afhængigt

af, om skaden er indtruffet før eller efter den 14. august 1996. De estimerede udgif-

ter er opgjort medio 2019.

Det skal bemærkes, at der er tale om gennemsnitlige estimerede erstatninger, og at

der er stor variation i størrelsen af de konkrete erstatninger.”

Vi henholder os til bidragene fra Arbejdstilsynet og Forsvarsministeriets Personale-

styrelse. Hidtil har der været bred enighed i Folketinget om de indsatser, der er

iværksat på veteranområdet. Det er afgørende, at denne brede opbakning fortsætter.

Når vi har et samlet billede af den aktuelle kritik rejst i Soldaterlegatets rapport, vil

vi derfor drøfte de rejste problemstillinger og mulige løsninger med Folketingets

partier.

Venlig hilsen

Peter Hummelgaard

Trine Bramsen