Forsvarsudvalget 2019-20
FOU Alm.del
Offentligt
2264567_0001.png
Folketinget
Forsvarsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
20. oktober 2020
Kontor:
Sikkerhedskontor I
Sagsbeh: Anne Sofie Westergren
Hendel
Sagsnr.: 2020-0032/08-0014
Dok.:
1611406
Slotshmgade1026Købnv.TF
w.justimnerdk
[email protected]
+4572680391
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 132 (Alm. del), som Folketin-
gets Forsvarsudvalg har stillet til justitsministeren den 2. september 2020.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Eva Flyvholm (EL).
Nick Hækkerup
/
Jesper Hagen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
FOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 132: Spm. om ministrene kan give et tilsagn om, at der kommer evaluering af PET loven og Tilsynet med Efterretningstjenesterne her i efteråret 2020, til forsvarsministeren og justitsministeren
Spørgsmål nr. 132 (Alm. del) fra Folketingets Forsvarsudvalg:
”Kan
ministrene give et tilsagn om, at der kommer evaluering
af PET loven og Tilsynet med Efterretningstjenesterne her i ef-
teråret 2020?”
Svar:
Det følger af bemærkningerne til lov om Politiets Efterretningstjeneste
(PET-loven), at Justitsministeriet skal udarbejde en rapport om erfaringerne
med PET-loven fem år efter lovens ikrafttrædelse.
Som det fremgår af min besvarelse af 14. februar 2020 af spørgsmål nr. 737
(Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg, var det på daværende tidspunkt min
forventning, at rapporten om erfaringerne med PET-loven ville foreligge i
tide til, at jeg i den kommende folketingssamling ville kunne fremsætte
eventuelle lovforslag i lyset af rapporten.
Tilsynet med Efterretningstjenesterne (TET) har imidlertid for nylig afslut-
tet en særlig undersøgelse af Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) og har i
den forbindelse anbefalet bl.a., at der gennemføres en uafhængig og uvildig
undersøgelse.
Regeringen har på den baggrund fremsat et lovforslag om nedsættelse af en
særlig undersøgelseskommission med henblik på, at undersøgelsen kan
igangsættes inden årets udgang.
Som det fremgår af Justitsministeriets pressemeddelelse af 5. oktober 2020,
vil der sideløbende med og på baggrund af undersøgelsen ske opfølgning på
tilsynets kritik i andre spor, herunder vil Forsvarsministeriet bl.a. adressere
tilsynets anbefalinger om revision af FE-loven. Der vil bl.a. snarest blive
iværksat et arbejde med at indhente erfaringer fra andre lande, som sammen
med kommissionens konklusioner vil kunne indgå i det fremadrettede ar-
bejde med at revidere FE-loven. Justitsministeriet og Forsvarsministeriet vil
som led i dette arbejde se på rammerne for tilsynet. Der vil også fremadrettet
blive set på relationen mellem Folketingets Udvalg vedrørende Efterret-
ningstjenesterne og forsvarsministeren og justitsministeren, herunder i for-
hold til tilsynet. Det forudsættes endvidere, at arbejdet vil omfatte både FE
og PET.
Afrapporteringen om erfaringerne med PET-loven vil således indgå i dette
arbejde, og det er således på nuværende tidspunkt ikke forventningen, at
2
FOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 132: Spm. om ministrene kan give et tilsagn om, at der kommer evaluering af PET loven og Tilsynet med Efterretningstjenesterne her i efteråret 2020, til forsvarsministeren og justitsministeren
arbejdet med evalueringen af PET-loven vil kunne afsluttes i tide til, at der
i den kommende folketingssamling kan fremsættes eventuelle lovforslag i
lyset heraf.
3