DET TALTE ORD GÆLDER
Taleseddel til brug for besvarelsen af
samrådsspørgsmål L og M
[Samråd
L
om ministeren betragter Forsvaret og ministerens ministerium som gennemsyret
af råddenskab og
M
om ministeren vil kommentere, begrunde og forklare sin negative udta-
lelse om Forsvaret generelt, Forsvarschefen og Forsvarets officerskorps og bekræfte, at hun
har 100 pct. tillid til Forsvarschefen samt Forsvarets officerer i øvrigt]
Jeg vil gerne starte med at takke for indkaldelsen til samrådet her i dag. Jeg
værdsætter altid muligheden for at komme her i Forsvarsudvalget. Det gæl-
der ikke mindst, når jeg dermed får lejligheden til at redegøre for de initiati-
ver, som jeg har iværksat for at rydde op i svindel og magtmisbrug på For-
svarsministeriets område.
Jeg håber og tror på, at vi alle har en interesse i at få hånd om de desværre
gentagne dårlige sager. Derfor har jeg set frem til at kunne drøfte de initiati-
ver, som jeg har iværksat, med Forsvarsudvalget i dag.
Lad mig indledningsvis sige, at Forsvarsministeriet med de tilhørende styrel-
ser er en helt igennem fantastisk organisation. Det engagement, som de an-
satte udviser, har jeg den største respekt for. Jeg mener også, at vi på For-
svarsministeriets område finder nogle af de dygtigste og mest dedikerede
medarbejdere og chefer.
Siden min tiltrædelse som forsvarsminister for et år siden har jeg prioriteret
at komme rundt og besøge alle dele af det danske forsvar. På mine ture
rundt i landet og på mine missionsbesøg ude i verden
–
Forsvarsudvalget var
selv med på mit besøg i Estland
–
er min respekt for forsvarets medarbejde-
re og chefer kun vokset.
Det er mit klare indtryk, at det danske forsvar har en utrolig høj militær fag-
lighed, kompetence og samarbejdsevne, som er bredt anerkendt internatio-
nalt. Det er noget, som jeg gang på gang har hørt stor ros for, når jeg mø-
des med mine udenlandske kollegaer. Og jeg oplevede det selv på nærmeste
hold den nat i januar måned i år, hvor danske soldater var udsat for et me-
get voldsomt missilangreb på Al-Asaad Basen i Irak. Her var både chefernes
ageren og håndtering samt den militærfaglige rådgivning, jeg modtog, i ab-
solut særklasse. Det har min største respekt.
Side 1 af 4