Forsvarsudvalget 2019-20
FOU Alm.del
Offentligt
2227705_0001.png
Folketingets Forsvarsudvalg
Christiansborg
Medlem af Folketinget Bent Bøgsted (DF) har den 22. juni 2020 stillet
følgende spørgsmål nr. 112, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 112:
Hvad kan ministeren oplyse om antallet af ansatte på Forsvarsministe-
riets område med anden etnisk baggrund end dansk?
Svar:
Forsvarsministeriets Personalestyrelse har pligt til at foretage visse
undersøgelser i forbindelse med ansættelse af ansøgere med andet
statsborgerskab end dansk i forsvaret. Det undersøges bl.a., hvorvidt
det er kriminaliseret for ansøger at blive ansat i det danske forsvar.
Desuden skal man som alle øvrige medarbejdere sikkerhedsgodkendes,
og i den forbindelse indhentes der bl.a. oplysninger om ansøgerens
straffeattest, jf. i øvrigt min besvarelse af spørgsmål nr. 111.
Det følger af lov om forskelsbehandling, at en arbejdsgiver ikke må
anmode om, indhente eller modtage og gøre brug af oplysninger om en
medarbejders race, hudfarve, religion eller tro, politiske anskuelse,
seksuelle orientering eller nationale, sociale eller etniske oprindelse.
Dog kan en arbejdsgiver gennem Danmarks Statistik indhente anony-
miserede oplysninger om medarbejdernes oprindelse. Danmarks Stati-
stik udarbejdede i 2017 en sådan opgørelse på Forsvarsministeriets
område, eksklusiv Forsvarets Efterretningstjeneste.
Forsvarsministeriets Personalestyrelse har oplyst, at der ifølge Dan-
marks Statistik var 499 ansatte med anden oprindelse end dansk på
Forsvarsministeriets område i 2017. Det svarede i 2017 til 2,44 % af
alle ansatte inden for Forsvarsministeriets område, eksklusiv Forsvarets
Efterretningstjeneste.
Med venlig hilsen
Dato:
Enhed:
Sagsnr.:
Dok.nr.:
Bilag:
20. juli 2020
KSH
2020/004550
110873
Ingen
FORSVARSMINISTEREN
Holmens Kanal 9
1060 København K
Tlf.: +45 7281 0000
Fax: +45 7281 0300
E-mail: [email protected]
www.fmn.dk
EAN: 5798000201200
CVR: 25 77 56 35
Trine Bramsen
Side 1 af 1