Folketingets Forsvarsudvalget
Karsten Lauritzen
J.nr.
20195200480
13. November 2019
Forsvarsudvalget har i brev af 16. oktober 2019 stillet følgende spørgsmål nr. 1
(alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten
Lauritzen (V).
Spørgsmål nr. 1:
”Er ministrene enige i den konklusion, der nås i rapporten ”Hjemvendte soldaters
ret til arbejdsskadeerstatning for PTSD - en juridisk analyse af myndighedernes
praksis”, som er udarbejdet af professor mso, dr.jur. Andreas Bloch Ehlers og som
findes på soldaterlegatet.dk om, at retstilstanden i forbindelse med arbejdsskadesa-
ger for veteraner er udfordret? I så fald, hvilke tiltag vil ministrene igangsætte for
at udbedre problemstillingen?”
Svar:
Danske veteraner har ydet en ekstraordinær indsats i verdens brændpunkter for at
skabe tryghed herhjemme. Vi skal derfor sikre, at vi passer på vores soldater før,
under og efter udsendelsen.
Udsendte soldaters arbejde er af en særlig karakter, og veteraner med psykiske li-
delser er en særligt sårbar gruppe. Det er også baggrunden for den særlov som et
bredt flertal i Folketinget støttede, og som i dag danner ramme for sagsbehandlin-
gen af veteranernes arbejdsskadesager vedrørende PTSD.
Det gør naturligvis indtryk, når Soldaterlegatets rapport - på trods af disse særreg-
ler - retter kritik mod behandlingen af veteranernes arbejdsskadesager. Det er afgø-
rende, at myndighederne tager hensyn til den særlige kompleksitet, der ofte er i ve-
teranernes arbejdsskadesager. Derfor tager vi også den rejste kritik meget alvorligt.
Samme dag som rapporten blev offentliggjort, bad beskæftigelsesministeren derfor
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Ankestyrelsen om at give en skriftlig tilba-
gemelding på rapportens kritikpunkter.
Vi har netop modtaget de skriftlige tilbagemeldinger, som Beskæftigelsesministe-
riet nu er i gang med at gennemgå. Beskæftigelsesministeren vil derefter i første
omgang drøfte kritikken med Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Ankestyrelsen.