PRESSEMEDDELELSE:
Regeringen vil nedsætte en særlig undersøgelseskommission i FE-
sagen
Regeringen vil nedsætte en særlig undersøgelseskommission, der skal foretage en uafhængig og uvildig
undersøgelse af visse forhold i Forsvarets Efterretningstjeneste. Kommissionsundersøgelsen er et af flere
led i opfølgningen på Tilsynet med Efterretningstjenesternes særlige undersøgelse af Forsvarets
Efterretningstjeneste.
Det er afgørende, at der er tillid til, at efterretningstjenesterne agerer inden for deres beføjelser og
samarbejder med de tilsyn, der skal kontrollere dem. Derfor er det også afgørende, at der bliver fulgt op på
den kritik og de anbefalinger, som Tilsynet med Efterretningstjenesterne er kommet med den 21. august
2020.
Regeringen har nu besluttet at fremsætte lovforslag om en særlig undersøgelseskommission i FE-sagen. Det
er en grundlæggende præmis for regeringen, at Danmark historisk har været og fortsat skal være en fuldt
integreret del af den vestlige sikkerhedspolitiske alliance. Den alliance bygger ikke mindst på, at Danmark
bevarer et nært samarbejde med vores allierede. Det er desuden af hensyn til Danmarks og befolkningens
sikkerhed en grundpræmis, at der ikke i forbindelse med undersøgelsen sker en spredning af meget sensitive
oplysninger ud over det absolut nødvendige. Det handler i sidste ende om at sikre, at Danmark fortsat har en
velfungerende efterretningstjeneste
–
af hensyn til statens og befolkningens sikkerhed.
Regeringen ønsker, at undersøgelsen gennemføres hurtigst muligt
–
både af hensyn til de personer, der er
involveret, og af hensyn til hurtigst muligt at afklare og normalisere forholdene, så Forsvarets
Efterretningstjeneste kan varetage sine opgaver effektivt.
Især af hensyn til den betydelige mængde klassificeret materiale, der vil indgå i undersøgelsen, vil
kommissionen blive nedsat ved en særlig lov, der sikrer fortroligheden omkring de forhold, der undersøges.
På den anførte baggrund vil undersøgelsen fokusere på de mest centrale og konkrete punkter i Tilsynets
kritik, herunder spørgsmål om mulig indhentning og videregivelse af oplysninger vedrørende danske
statsborgere, orientering af skiftende forsvarsministre,
FE’s eve tuelle tilbageholdelse af oplys i ger og
afgivelse af urigtige oplysninger til Tilsynet og spørgsmål om FE’s uberettigede behandling af oplysninger om
en ansat i Tilsynet.
Desuden vil kommissionen kunne rette henvendelse til justitsministeren, hvis kommissionen anser det for at
være af væsentlig betydning, at der gennemføres en undersøgelse af andre forhold. Justitsministeren vil
herefter
–
i samråd med forsvarsministeren og Folketingets Udvalg vedrørende Efterretningstjenesterne
–
træffe beslutning om, hvorvidt disse forhold skal omfattes af undersøgelsen.
Den parlamentariske forankring af undersøgelsen, herunder den nærmere afgrænsning af kommissoriet og
afrapportering, ligger i Folketingets Udvalg vedrørende Efterretningstjenesterne.
Kommissionen vil blive bedt om så vidt muligt at afslutte sit arbejde et år efter nedsættelsen. Dog vil
undersøgelseskommissionen blive opfordret til at afklare spørgsmål af betydning for de ansatte, der har
været tjenestefritaget som følge af sagen, så tidligt som muligt, og afgive delberetning herom i det omfang,
kommissionen finder det forsvarligt. Lovforslag forventes fremsat i Folketingets åbningsuge med henblik på,
at undersøgelsen kan igangsættes inden årets udgang.