FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 84: MFU spm. om status for oprydning i den tilskudsadministrative jungle, til finansministeren

Finansudvalget 2019-20
FIU Alm.del
Offentligt

Arbejdsgruppe for forenklet

tilskudsadministration

Samlet

titel i maksimalt to linjer

indsæt

afrapportering

Marts 2019

FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 84: MFU spm. om status for oprydning i den tilskudsadministrative jungle, til finansministeren

Indledning

Om rapporten

Nærværende rapport er udarbejdet i regi af den tværministerielle

arbejdsgruppe for ensretning af tilskudsadministration i staten i efteråret

2018. Rapporten er udarbejdet af Moderniseringsstyrelsen i samarbejde

med resten af arbejdsgruppen.

Rapporten indeholder dels en større kortlægning af de gældende

administrative regler på tværs af de deltagende ministerier, dels

arbejdsgruppens forslag til regelforenkling og –standardisering.

Rapporten er udarbejdet som led i regeringens Sammenhængsreform,

navnlig delreformen

Færre regler og mindre bureaukrati,

og forslagene til

regelstandardisering vil blive forelagt regeringen sammen med forslag til

ensretning af den tilskudsadministrative systemunderstøttelse i staten.

Indholdsfortegnelse

0) Hovedkonklusioner

…....…………………………………………...

s. 3

1) Baggrund og formål

…....…………………………………………...

s. 6

2) Gældende fællesstatslige regler

………………………………….

s. 14

3) Kortlægning af decentrale regler

…………………………………

s. 20

4) Anbefalinger til regelstandardisering og –forenkling…………

s. 70

5) Anbefalinger til forankring af regler

……………………………..

s. 90

FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 84: MFU spm. om status for oprydning i den tilskudsadministrative jungle, til finansministeren

0. Hovedkonklusioner

indsæt titel i maksimalt to linjer

FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 84: MFU spm. om status for oprydning i den tilskudsadministrative jungle, til finansministeren

Hovedkonklusioner

Arbejdsgruppens hovedkonklusioner 1/2

Regelsporet er afgrænset til statslige tilskudspuljer, der udmøntes efter ansøgning, og hvor der er et element af konkurrence om midlerne (ekskl. puljer med EU-medfinansiering

og forskningspuljer).

Arbejdet har fokus på de tværgående bevillingsbetingelser og administrationsregler for puljerne, som kan standardiseres på tværs af statslige puljer uanset puljens formål.

De faglige og mere puljespecifikke regler, der fx fastlægger det faglige sigte med en pulje og projektspecifikke faglige betingelser, er uden for scope af regelforenklingen.

De formelle krav i gældende fællesstatslige regler giver relativt vide rammer for den decentrale tilskudsforvaltning.

En gennemgang af fællesstatslige regelkilder såsom

Budgetvejledningen

Vejledning om effektiv tilskudsforvaltning

har vist, at der er relativt få tværgående regler for tilskudsadministration.

Der er foretaget en grundig kortlægning af de decentrale tilskudsadministrative regler, der viser en begrænset standardisering af regler i dag.

Der er kortlagt regler for ca. 300

statslige tilskudspuljer gennem en omfattende spørgeskemaundersøgelse. Den begrænsede standardisering kommer til udtryk inden for en bred række af regelområder, herunder krav til

budgettering, regler om projektændringer, regler for regnskabsaflæggelse og grænser for krav til revision.

Der er opstillet en model for regelforenkling, som tager udgangspunkt i fælles regler samt et modtagerperspektiv.

Modellen indebærer, at hovedparten af reglerne gøres fælles på tværs,

men at enkelte regler kan variere alt efter modtagertyper, som kan have forskellige behov og risikoprofiler. Modellen tilgodeser et hensyn til at standardisere, forenkle og risikobasere reglerne,

som skal balanceres med et hensyn til at sikre tilstrækkelig kontrol med anvendelse af statens midler.

Det anbefales at fastsætte fælles årsnormer og overheadsatser.

Der lægges op til en effektiv årsnorm, hvor kun ferie og søgne-/ helligdage er fraregnet. Overhead dækker over indirekte og

generelle fællesomkostninger, og der fastsættes en standardsats på 18 pct. af lønudgifterne.

Det anbefales at fastsætte fælles regler for, hvornår og hvor ofte der aflægges regnskab og faglig rapportering.

Der lægges op til at arbejde med årlige delregnskaber samt en

bagatelgrænse for regnskabsaflæggelse.

Det anbefales at udvikle standardskemaer for budget og regnskab.

Der lægges op til at udvikle en række standardskemaer, som tilgodeser forskellige detaljeringsbehov, men som samtidig

skaber genkendelighed på tværs.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 84: MFU spm. om status for oprydning i den tilskudsadministrative jungle, til finansministeren

Hovedkonklusioner

Arbejdsgruppens hovedkonklusioner 2/2

Det anbefales at hæve revisionsgrænserne på tværs af modtagere.

Tilskud over 1 mio. kr. revideres af en godkendt revisor, mens ledelsespåtegning af regnskab er tilstrækkeligt under

grænsen. For små virksomheder og NGO’er samt privatpersoner skal regnskabet undergives særskilt revision, hvis tilskuddet er over 250.000 kr. Myndigheder, der i dag har en højere grænse

end 250.000 kr. for denne modtagergruppe kan dog få dispensation til at fastholde grænsen af hensyn til ikke at skabe øgede administrative byrder for modtagerne.

Det anbefales at lave modtagerbestemte regler for udbetaling af midler.

Der er lagt op til en model, hvor der i nogle tilfælde kan forudbetales og i nogle tilfælde bagudbetales. Forudbetaling

skal ske ud fra saglige hensyn. For små virksomheder og NGO’er forudbetales der oftere på grund af likviditetsmæssige behov.

Arbejdsgruppen har fremhævet to mulige modeller for at forankre reglerne.

Modellerne indebærer hhv. en tilskudslov med en bekendtgørelse og en revidering af hhv. Finansministeriets

Budgetvejledning og Moderniseringsstyrelsens Vejledning om effektiv tilskudsforvaltning. Arbejdsgruppen har ikke indstillet én model, men fremhæver, at der er fordele og ulemper ved begge.

Der har været afholdt møder med Rigsrevisionen undervejs.

På møderne er arbejdsgruppens foreløbige idéer blevet drøftet med Rigsrevisionen. De endelige regelforslag sendes i høring

hos Rigsrevisionen.

Tilskudsmodtagere har været hørt i processen.

Arbejdsgruppen har holdt møder med en række interesseorganisationer, der repræsenterer forskellige typer af tilskudsmodtagere.

Organisationerne har kvitteret positivt for arbejdet med regelstandardisering og givet input, som er blevet taget med i arbejdsgruppens overvejelser. Tilskudsmodtagerne har overordnet givet

udtryk for, at forslagene vil medføre forenklinger.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 84: MFU spm. om status for oprydning i den tilskudsadministrative jungle, til finansministeren

1. Baggrund og formål

indsæt titel i maksimalt to linjer

FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 84: MFU spm. om status for oprydning i den tilskudsadministrative jungle, til finansministeren

Baggrund og formål

Rapporten er udarbejdet som led i regeringens Sammenhængsreform,

hvor der er sat fokus på afbureaukratisering af tilskudsadministration

Arbejdsgruppen er nedsat inden for delreformsporet om

afbureaukratisering

Rapporten er udarbejdet som led i regeringens Sammenhængsreform. I

delreformen om afbureaukratisering

Færre regler og mindre bureaukrati

indgår der således et initiativ om ”Fælles løsninger for

tilskudsadministration”:

”Staten uddeler hvert år tilskudsmidler fra flere hundrede

ansøgningspuljer til alt fra kommuner og regioner,

universiteter, små opstartsvirksomheder, kunstnere osv.

Men med de mange puljer er der opstået en

tilskudsadministrativ regeljungle, som ansøgere og

modtagere løbende må kæmpe med.

Regeringen vil derfor tage initiativ til at rydde op i den

tilskudsadministrative regeljungle, så det fremadrettet bliver

enklere at ansøge om og modtage tilskud fra staten.

Regeringen vil blandt andet ensrette de

tilskudsadministrative regler og sikre, at der fremadrettet

etableres fællesstatslige systemløsninger på

tilskudsområdet.”

Regeringens Sammenhængsreform adresserer ”Puljetyranniet”

Færre regler og mindre bureaukrati

(Regeringen, 2018)

1) Kilde:

Færre regler og mindre bureaukrati

(Regeringen, 2018) , s. 21

FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 84: MFU spm. om status for oprydning i den tilskudsadministrative jungle, til finansministeren

Baggrund og formål

Arbejdet er gennemført af en tværministeriel arbejdsgruppe forankret i

Moderniseringsstyrelsen

Arbejdsgruppen består af 12 ministerier og er forankret i

Finansministeriet (Moderniseringsstyrelsen)

I august 2018 blev der nedsat en bred tværministeriel arbejdsgruppe, som

har fået til opgave at levere konkrete anbefalinger til forenkling og

ensretning af reglerne på tværs af de statslige puljer og til udbredelse af

fælles systemunderstøttelse. Arbejdsgruppen består af 12 ministerier med

formandsskabet forankret i Finansministeriet (Moderniseringsstyrelsen),

jf.

til højre.

Arbejdsgruppen skal afrapportere i januar 2019 og anbefalingerne

forelægges regeringen i et beslutningsoplæg.

Ifølge kommissoriet er arbejdet afgrænset til

statslige ”tilskudspuljer, der

udmøntes efter ansøgning, og hvor der er et element af konkurrence om

midlerne.”

Puljer, der alene udmøntes med udgangspunkt i objektive

tildelingskriterier, eller (drifts)tilskud hvor der ikke er konkurrence om

midlerne, er således ikke en del af arbejdet. Puljer, der indeholder EU-

midler og derfor er underlagt særskilte krav, er ligeledes undtaget fra

arbejdet. Endelig er forskningspuljer undtaget pga. en særskilt

harmoniseringsøvelse på dette område. Arbejdsgruppen kan dog i løbet af

arbejdet fastlægge, om øvrige tilskudsordninger bør være omfattet af

arbejdsgruppens løsningsforslag.

Arbejdsgruppens anbefalinger vil gælde på tværs af staten og således

også for de ministerier, der ikke har været en del af arbejdsgruppen.

Arbejdsgruppens medlemmer

Finansministeriet (Moderniseringsstyrelsen, formand)

Erhvervsministeriet (Erhvervsstyrelsen)

Udlændinge- og Integrationsministeriet (Styrelsen for International

Rekruttering og Integration)

Beskæftigelsesministeriet (Styrelsen for Arbejdsmarked og

Rekruttering)

Uddannelses- og Forskningsministeriet (Styrelsen for Institutioner og

Uddannelsesstøtte)

Undervisningsministeriet (Styrelsen for Undervisning og Kvalitet)

Kulturministeriet (Slots- og Kulturstyrelsen)

Miljø- og Fødevareministeriet (Miljøstyrelsen)

Transport-, Bygnings og Boligministeriet (Trafik-, Bygge og

Boligstyrelsen)

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet (Energistyrelsen)

Børne- og Socialministeriet (Socialstyrelsen)

Sundheds- og Ældreministeriet (Departementet)

Kilde: Kommissoriet for arbejdsgruppen

FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 84: MFU spm. om status for oprydning i den tilskudsadministrative jungle, til finansministeren

Baggrund og formål

Arbejdet er opdelt i to spor. Et om regelstandardisering og –forenkling

og et om fælles systemunderstøttelse

Regelsporet behandles indgående i nærværende rapport, mens

Deloitte har afrapporteret særskilt om systemunderstøttelse

Arbejdsgruppens arbejde er opdelt i to spor om henholdsvis fælles regler

og systemunderstøttelse. Nærværende rapport omhandler spor 1 om

regelstandardisering og –forenkling, og indeholder således en

afrapportering på de 6 delleverancer, jf. til højre. Systemsporet er

udarbejdet med bistand fra Deloitte, som har den fornødne systemfaglige

indsigt, og som har afrapporteret særskilt.

Med regelstandardisering henvises der generelt til udbredelse af

ensartede regler, krav og praksisser på tværs af de tilskudsadministrative

myndigheder. Det kan indebære yderligere udbredelse eller opstramning

ift. allerede gældende regler mv., således at særligt tilskudsmodtagere

oplever større grad af ensartethed på tværs af myndigheder. Med

regelforenkling menes en simplificering af de tilskudsadministrative regler

mv. med henblik på at frigøre ressourcer på arbejdsgangene inden for

tilskudsadministration, herunder fx ansøgning, sagsbehandling, kontrol og

udbetaling for både tilskudsgiver samt -modtager.

Spor 1: Regelstandardisering- og forenkling

Der er defineret 6 delleverancer i spor 1:

Arbejdsgruppen skal levere

forslag til standardiserede og

forenklede regler,

der i udgangspunktet kan gælde for alle statslige

tilskudspuljer, eksklusiv puljer, der indeholder EU-midler

Afdække

formelle krav

i lovgivning og vejledning

Kortlægge eksisterende regelsæt

og identificere regler, der kan

ensrettes

Vurdere forslaget på

forskningsområdet

Levere forslag til tværgående forenkling, herunder vurdering af

muligheder for central forankring

Vurdere, hvordan regelforenkling vil

lette administrationen for

modtagere og ansøgere.

Kilde: Kommissoriet for arbejdsgruppen

FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 84: MFU spm. om status for oprydning i den tilskudsadministrative jungle, til finansministeren

Baggrund og formål

Rapporten bygger videre på en analyse, der viser et potentiale for

regelforenkling for både tilskudsansøgere- og modtagere

25 pct. af tilskudsmodtagerne modtog mere end ét tilskud i 2017

Moderniseringsstyrelsen har med bistand fra Deloitte i foråret 2018

gennemført en analyse af de statslige tilskudspuljer, herunder med særligt

fokus på forskningsområdet. Analysen finder i alt 436 statslige

tilskudspuljer i 2017 med en samlet bevilling på ca. 13,5 mia. kr. Puljerne

administreres af 39 myndigheder fordelt på 17 ministerier.

69 pct. af bevillingerne går til små private virksomheder, der har relativt få

ressourcer. Derimod går kun 1 pct. til store private virksomheder, mens 13

pct. går til private foreninger og fonde. Samtidigt går 11 pct. af

tilskudsbevillingerne til offentlige myndigheder, herunder 7 pct. til

kommuner og regioner og 4 pct. til statsmyndigheder, universiteter og lign.

Analysen viser, at tilskudsansøgere og -modtagere møder forskellige

regler og processer på tværs af puljerne, og standardiseringsgraden

vurderes således relativt lav. Samtidig fremhæves der et potentiale for en

simplere administration for både tilskudsansøger og –modtager, såfremt

reglerne ensrettes. Det gælder særligt for de 25 pct. af modtagerne, der i

2017 modtog flere tilskud. Herunder kan kommuner, regioner, statslige

myndigheder og private foreninger/fonde fremhæves. En klyngeanalyse af

CVR-data indikerer, at flere tilskudsmodtagere får tilskud på tværs af

statslige styrelser og ministerområder.

Tilskudsgivere

Andel af bevillinger til

små private virksomheder

Andel af modtagere

med flere tilskud

Nøgletal fra

Fælles løsninger for statslig tilskudsadministration

(2018)

Antal puljer

Bevillingsstørrelse

436

Puljer

13,5

mia. kr.

Antal myndigheder

Antal ministerier

Modtagere

pct.

Kilde:

Fælles løsninger for statslig tilskudsadministration

(Deloitte, 2018)

FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 84: MFU spm. om status for oprydning i den tilskudsadministrative jungle, til finansministeren

Baggrund og formål

Kommunerne har efterlyst en simplere administration af tilskudsmidler

Der er blandt tilskudsmodtagerne opbakning til regelforenkling på

området for statslig tilskudsadministration

Som initiativ i afbureaukratiseringsreformen lancerede regeringen

kampagnen ‘Meld en regel’, hvor borgere, ansatte i det offentlige, faglige

organisationer og virksomheder kunne komme med forslag til

regelforenklinger. I kampagneperioden fra 1. oktober 2017 til 1. februar

2018 blev der indsendt knap 1.200 forslag. Regeringen har med

afbureaukratiseringsreformen valgt at imødekomme 300 af dem, herunder

forenkling af statens puljeadministration.

Samtidigt hermed satte Mandag Morgen med artikelserien ‘Opgør med

puljetyranniet’ fokus på de senere års vækst i antallet og størrelsen af

statslige tilskudspuljer. Artikelserien fokuserede på, hvordan bl.a.

kommunerne oplever, at de anvender relativt mange administrative

ressourcer på at skabe overblik over og søge de samme tilskudspuljer,

herunder på indrapportering og revision.

Citater om kommunernes ressourceanvendelse på

tilskudsadministration

”Vi oplever, i forbindelse med administrationen af puljerne, meget ekstra

arbejde til både staben og udførerdelen. Alene styringen af puljerne holder en

del mennesker beskæftiget.”

– Anonym kommune i regeringspublikationen

Færre regler og mindre

bureaukrati’,

september 2018

”Jeg tror, at næsten alle kommuner har ansat fundraisere til bare at kunne følge

med i alle de puljer, de kan søge. Det er spild af penge. De eneste sikre vindere

er de statsautoriserede revisorer, da de altid bliver tilgodeset”

– Martin Damm, borgmester i Kalundborg Kommune og daværende formand for

KL til Mandag Morgen, 4. februar 2018

”… Men det betyder også, at kommunerne kommer til at bruge flere

administrative ressourcer på at finde ud af, om de overhovedet vil søge de

forskellige puljer, lave ansøgninger, evaluere ordningen og dokumentere, at

pengene er brugt efter hensigten,”

– Kurt Houlberg, professor i kommunaløkonomi ved VIVE til Mandag Morgen,

4. februar 2018

1) Kilde:

Færre regler og mindre bureaukrati’

(september 2018)

2) Kilde: Mandag Morgen: Stor kortlægning:

Statslige puljer for milliarder af kroner

(4. februar 2018)

FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 84: MFU spm. om status for oprydning i den tilskudsadministrative jungle, til finansministeren

Baggrund og formål

På socialområdet har en arbejdsgruppe på tværs af regeringen,

kommunerne og de frivillige set på mulighederne for at forenkle reglerne

Børne- og Socialministeriet har inddraget en lang række

tilskudsmodtagere på det frivillige socialområde

Som en del af regeringens afbureaukratiseringsreform og

civilsamfundsstrategi har der været nedsat en arbejdsgruppe under Børne-

og Socialministeriet, der skulle lette de administrative byrder for

foreningslivet ift. bl.a. tilskudsadministration.

Arbejdsgruppen, der bestod af repræsentanter fra Børne- og

Socialministeriet, Socialstyrelsen, Finansministeriet, KL og Frivilligrådet,

fremkom i efteråret 2018 med 15 anbefalinger til, hvordan de

administrative byrder fjernes, så foreningerne kan koncentrere sig om det

frivillige arbejde. Anbefalingerne er blevet udarbejdet på baggrund af en

spørgeskemaundersøgelse, som Socialstyrelsen har foretaget blandt 194

frivillige organisationer, og anbefalinger har derefter været sendt i høring

hos bl.a. Røde Kors, Ældre Sagen, ISOBRO, Frivilligcentre & Selvhjælp

Danmark og Center for Frivilligt Socialt Arbejde.

Blandt initiativerne er der tiltag mod simplere krav til revision og budgetter,

enklere regler, mere overskuelig økonomi og en simplere støttestruktur,

jf.

initiativerne til højre.

Initiativerne skal ses i sammenhæng med

nærværende arbejdsgruppes kortlægning.

Initiativer fra arbejdsgruppen under Børne- og Socialministeriet

Tidligere udbetaling af driftstilskud og fast årshjul

Model til opfølgning på driftstilskud fra satspuljen med udgangspunkt i

organisationernes årsrapport

Bedre balance mellem opfølgning på driftstilskud og frivillige indsatser

Lettelse af regler om revision af projekttilskud

Færre og tilpassede krav til budgetter

Målrettet og enkel afrapportering fra projekter

Udvikling af standarder og redskaber til at måle og evaluere indsatser

Bedre muligheder for forankring

Mere målrettet Udviklingspulje

10.

Mere stabil støtte til etablering og grundfinansiering af frivilligcentre

11.

Mere enkel og præcis kommunikation i tilskudsadministrationen

12.

Løbende tilfredshedsundersøgelser af tilskudsadministrationen

13.

Mere brugervenlig Tilskudsportal

14.

Fortsat fokus på forudsigelighed i udmelding og udmøntning af

ansøgningspuljer

15.

Afdækning af regler og rammer på andre statslige puljeområder

Kilde: Afrapportering fra arbejdsgruppen om den statslige støttestruktur og tilskudsadministration på det frivillige sociale område (Børne- og Socialministeriet, 2018).

FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 84: MFU spm. om status for oprydning i den tilskudsadministrative jungle, til finansministeren

Baggrund og formål

Arbejdet med fælles regler og systemunderstøttelse skal ses i

sammenhæng med en række andre initiativer på tilskudsområdet

Nærværende afrapportering begrænser sig til at behandle arbejde

med ensretning og forenkling af tilskudsadministrative regler

Nærværende rapport er som angivet i det foregående led i regeringens

Sammenhængreform. I forlængelse af de forrige beskrevne initiativer,

gives der i figuren til højre et samlet overblik over initiativer med snitflader

til nærværende afrapportering.

Udover de hidtidigt beskrevne initiativer, idriftsatte

Moderniseringsstyrelsen i juni 2017 Statens-tilskudspuljer.dk, der er en

offentlig tilgængelig samlet digital indgang til de statslige ansøgningspuljer.

Det er her myndighederne offentliggør og annoncerer statslige

tilskudspuljer, og hvor interesserede borgere, virksomheder,

organisationer mv. på ét sted og på tværs af forskellige myndigheds- og

faggrænser kan orientere sig om eksisterende støttemuligheder blandt

statslige tilskudspuljer. Det er obligatorisk for myndigheder at annoncere

puljer på portalen, som dermed medvirker til gennemsigtighed og samlet

overblik på området, herunder at lette og ligestille adgangen til at ansøge

om tilskudsmidler.

Endelig blev det ved indgåelsen af Finanslovsaftalen for 2019 mellem

regeringen og Dansk Folkeparti besluttet at nedlægge satspuljen.

Overblik over initiativer med snitflader til arbejdet

Igangværende og tidligere initiativer

Sammenhængsreformen

Færre regler og mindre bureaukrati

(afbureaukratiseringsreformen

)

Opgør med puljetyranniet

Et bedre og enklere overblik

Bl.a. etablering af en kvartalsvis puljekalender mv.

Tværpolitisk aftale med Folketingets partier

Halvering

af antal puljer, mindstebevilling på 10 mio. kr. mv.

Forenkling af støttestruktur på det frivillige socialområde

15 initiativer der gør det lettere for frivillige foreninger mv.

Fælles løsninger for tilskudsadministration

Fælles regler og systemunderstøttelse

Smidigere puljeadministration

Puljer skal i højere grad udmøntes flerårigt

Andre initiativer

Harmonisering af

tilskudsregler på

området for

forskning og

innovation

Idriftsættelse af

Statens-

tilskudspuljer.dk

Analyse af den statslige

tilskudsadministration

‘Meld en regel’-

kampagnen

Finanslovsaftalen

for 2019:

Afskaffelse af

satspuljen

FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 84: MFU spm. om status for oprydning i den tilskudsadministrative jungle, til finansministeren

2. Gældende

fællesstatslige regler

indsæt titel i maksimalt to linjer

FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 84: MFU spm. om status for oprydning i den tilskudsadministrative jungle, til finansministeren

Gældende fællesstatslige regler

De gældende fællesstatslige regler er bl.a. formuleret i Vejledning om

effektiv tilskudsforvaltning og Budgetvejledningen

Moderniseringsstyrelsens vejledning om effektiv tilskudsforvaltning

giver et overblik over fællesstatslige regler

Jævnfør anden delleverance i kommissoriets regelspor, skal

arbejdsgruppen:

”Afdække de formelle krav, der i dag foreligger i bl.a. lovgivning og

vejledninger til regler for tilskudsadministration, herunder med

inddragelse af Rigsrevisionen.”

Arbejdsgruppen har taget udgangspunkt i Moderniseringsstyrelsens

Vejledning om effektiv tilskudsforvaltning

(2016), der giver et samlet

overblik over de love og regler, som gælder for tilskudsforvaltning i staten.

Reglerne på tilskudsområdet omhandler bl.a. bevillings-, regnskabs- og

revisionsområderne, og vedrører tilskud ydet på Finansloven. Tilskud, som

fx ydes eller administreres for EU, er ikke omfattet af vejledningen.

De fællesstatslige regler beskrives på de følgende sider.

Relevante kilder

1) Kilde: Kommissoriet for arbejdsgruppen

FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 84: MFU spm. om status for oprydning i den tilskudsadministrative jungle, til finansministeren

Gældende fællesstatslige regler

Nuværende fællesstatslige regler for tilskudsforvaltningen (1/3)

Regeltype

Forvaltnings-

retlige regler

Forpligter

Tilskudsgiver

Primære kilder

Forvaltningsloven og Offentlighedsloven

Vejledning i udtalelser fra Folketingets Ombudsmand

Finansministeriets Budgetvejledning

Opsummering

Tilskudsadministration skal foregå efter de almindelige forvaltningsretlige regler og

principper såsom legalitets-, ligheds- og officialprincipperne, samt om saglig

forvaltning. Tilskudsgiver skal kunne dokumentere, at disse regler er efterlevet.

Administrationen er underlagt alm. disponeringsregler, der afhænger af

bevillingstypen.

Da tilskud gives med et bestemt formål, skal de ofte disponeres som

reservationsbevilling

eller

anden bevilling,

der begge er 1-årige. Anden

bevilling

har

ikke altid automatisk videreførelsesadgang.

Tilsagnsbeløbet udgiftsføres i det finansår, hvor tilsagnet gives.

Tilskudspuljer skal annonceres på portalen Statens-tilskudspuljer.dk, før der må

disponeres over tilskudsmidlerne.

Skal følge almindelige regler og vejledninger for regnskabsmæssig registrering og -

aflæggelse.

Alle regnskabsførende institutioner skal udarbejde en regnskabsinstruks, der beskriver

tilrettelæggelsen af deres regnskabsvæsen, herunder:

•

Bevillingsregnskaber: Opgørelse ift. forbrug af bevillinger, herunder tilskudsmidler.

Afregning i statsregnskabet, og omfatter bevillingstyper med videreførelsesadgang.

Interne regnskaber: Mulighed for større detaljeringsgrad ift. forbrug af

tilskudsmidler, udarbejdes efter behov.

Årsrapport: Ingen krav hertil.

Bevillings-

mæssige

disponerings

-regler

ØAV (herunder tilskudsvejledningen),

Håndtering af

tilsagnsordninger på tilskudsområdet

Tilskudsgiver

Almindelige principper og regler for god

økonomistyring og effektiv opgavevaretagelse

Finanslovens §7, tekstanmærk. 125

Cirkulære om Statens-tilskudspuljer.dk

Statsregnskabsloven

Regnskabsbekendtgørelsen

Regnskabs-

mæssige

regler

Tilskudsgiver

MODST-vejled. om

udarbejdelse af ministerier- og

virksomhedsinstrukser

samt om

bevillingsafregning

ØAV

Almindelige principper og regler for god

økonomistyring og effektiv opgavevaretagelse

Kilde: Moderniseringsstyrelsen:

Vejledning om effektiv tilskudsforvaltning

(2016) m.fl.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 84: MFU spm. om status for oprydning i den tilskudsadministrative jungle, til finansministeren

Gældende fællesstatslige regler

Nuværende fællesstatslige regler for tilskudsforvaltningen (2/3)

Regeltype

Forpligter

Primære kilder

Rigsrevisionen,

Spørgsmål og svar om revision af

statstilskud

(2018)

Budgetvejledningens pkt. 2.4.9. Tilskud til drift af

øvrige selvejende institutioner mv.

Rigsrevisorloven

Opsummering

Der er ingen eksakte regler for tilskudsområdet, men tilskudsgiver skal ved etablering

af tilskudsordningen beslutte, hvordan revisionen kan tilrettelægges.

Der kan med afsæt i Rigsrevisionens vejledning udarbejdes fagligt forsvarlige

revisionsinstrukser med forpligtelser overfor tilskudsmodtager.

Hvis tilskudsmodtager er en selvejende institution, der modtager statstilskud på 1 mio.

kr. eller mere, og hvor tilskuddet forventes vedvarende at dække halvdelen eller mere

af institutionens ordinære driftsudgifter, skal dennes regnskaber revideres af en

statsautoriseret revisor, registreret revisor, eller Rigsrevisionen.

Hvis revision af modtager i forvejen er om-fattet af rigsrevisorloven, kræver

udarbejdelse af en revisionsinstruks herfor lovhjemmel.

Tilskud er skattepligtige, og det påhviler tilskudsgiver at indberette disse til SKAT* ved

brug af tilskudsmodtagers CPR-, CVR- eller SE-nr.

Revisions-

mæssige

regler og

bestem-

melser

Tilskudsgiver

og evt.

-modtager

Regler for

oplysning om

skattepligt

Tilskudsgiver

Skatteloven

Giver skal indhente accept fra og orientere modtager herom senest ved

indberetningen. Tilskudsgiver skal være opmærksom på overholdelse af tidsfrister ift.

indberetninger.

Kilde: Moderniseringsstyrelsen:

Vejledning om effektiv tilskudsforvaltning

(2016) m.fl.

1) Anm.: Der er opstået tvivl i arbejdsgruppen herom, og praksis er derfor undersøgt i regelkortlægningen.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 84: MFU spm. om status for oprydning i den tilskudsadministrative jungle, til finansministeren

Gældende fællesstatslige regler

Nuværende fællesstatslige regler for tilskudsforvaltningen (3/3)

Regeltype

Forpligter

Tilskuds-

modtager

Primære kilder

Skatteministeriets momsvejledning

Budgetvejledningens pkt. 2.4.7. Ikke-fradrags-

berettiget købsmoms

Opsummering

Tilskud ydes som hovedregel inkl. moms, hvor modtager har ansvar for

momsafregning.

Tilskudsgiver kan med fordel informere modtager om denne forpligtelse.

For selvejende institutioner ydes tilskud dog uden moms.

EU’s statsstøtteregler indeholder et generelt forbud mod statsstøtte, der fordrejer

konkurrencevilkårene på det indre marked.

Regler for

moms

EU’s

statsstøtte-

regler

Tilskudsgiver

Traktaten om den Europæiske Unions

Funktionsmøde (TEUF)

Statslige myndigheder er derfor som udgangspunkt forpligtede til at indhente EU-

Kommissionens godkendelse af alle statslige statsstøtteordninger.

Kommissionen kan godkende ordninger, som den finder forenelige med det indre

marked, herunder støtte af almen økonomisk interesse, samt støtte til beskæftigelse,

forskning og udvikling, miljøbeskyttelse, uddannelse, kultur mv.

Statsstøtte kan dog tildeles uden Kommissionens godkendelse iht. de minimis

forordninger eller gruppefritagelsesforordninger

Kilde: Moderniseringsstyrelsen:

Vejledning om effektiv tilskudsforvaltning

(2016) m.fl.

Kilde: Erhvervsstyrelsen: Registrér statsstøtte i EUs statsstøtteregister (web).

FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 84: MFU spm. om status for oprydning i den tilskudsadministrative jungle, til finansministeren

Gældende fællesstatslige regler

De formelle krav i gældende fællesstatslige regler giver relativt brede

rammer for den decentrale tilskudsforvalting

De fællesstatslige regler er primært rettet mod tilskudsgiver og sikrer

dermed ikke ensrettede regler for modtager

De fællesstatslige regler, der gør sig gældende for tilskudsadministration,

er primært rettet mod tilskudsgiver og har i vid udstrækning karakter af

generelle regler, fx forvaltningsretlige regler, regnskabsmæssige regler

mv.

Der er med andre ord relativt få specifikke regler for tilskudsadministration,

som gælder på tværs af staten. Implikationen heraf er, at mange af de

regler, som tilskudsmodtager møder, er fastsat decentralt og dermed

potentielt varierer betragteligt på tværs. Dette undersøges nærmere i

kapitel 3.

Regeltyper, der ikke er fastsat centralt, er oplistet til højre.

Faglig rapportering (hyppighed)

Revisionskrav

Særlige regler for konsortier

En række øvrige ”mindre” regler

Typer af regler, der fastsættes decentralt i dag

Tilskudsmodtagers budgettering af tilskudsmidler

Projektændringer

Udbetaling af midler (hyppighed og forud/bagud)

Økonomisk rapportering (krav og hyppighed)

FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 84: MFU spm. om status for oprydning i den tilskudsadministrative jungle, til finansministeren

3. Kortlægning af

decentrale regler

- Indledning

indsæt titel i maksimalt to linjer

FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 84: MFU spm. om status for oprydning i den tilskudsadministrative jungle, til finansministeren

Kortlægning af decentrale regler – Indledning

Kortlægningen omhandler bevillingsbetingelser og administrationsregler

for opfølgning og kontrol samt øvrige relevante administrative regler

Indledning

Arbejdsgruppen har foretaget en større kortlægning af de nuværende

decentrale regler, som lægges til grund for administrationen af

tilskudspuljer i staten.

Med inspiration fra det arbejde, der er gennemført på forskningsområdet,

skelnes der i kortlægningen mellem bevillingsbetingelser og

administrationsregler. Hertil kommer en række øvrige regler, som er

vurderet relevante også at inkludere i kortlægningen.

Formålet med kortlægningen er at beskrive, i hvilken grad reglerne i dag er

standardiseret på tværs af staten og at anvise, hvor der kan være et

forbedringspotentiale for både tilskudsmodtagere og tilskudsgivere.

Kortlægningen skaber således fundamentet for opstillingen af forslag til

regelstandardisering i kapitel 4.

Selve kortlægningen er blevet udarbejdet af arbejdsgruppens sekretariat.

Kortlægningen har i flere omgange været sendt i høring blandt

arbejdsgruppemedlemmerne med henblik på tekstnære bemærkninger,

som løbende er blevet indarbejdet.

Bevillings-

betingelser

Regelområder i fokus for kortlægningen

Henviser til de generelle regler og betingelser, som

tilskudsmodtager skal følge, når der modtages et

tilskud. Det kan fx være regler for fastsættelse af

lønudgifter, øvrige omkostninger, projektændringer mv.

Henviser til de regler for opfølgning og kontrol, som

tilskudsgiver administrerer tilskuddet efter, når der er

givet tilsagn. Det kan fx være hyppighed for

udbetalinger, regnskabsaflæggelse og revisionskrav

mv.

Adminis-

trationsregler

Øvrige regler

Henviser bl.a. til hjemmelsgrundlaget for puljen,

påtegning af dokumenter og indberetning til SKAT.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 84: MFU spm. om status for oprydning i den tilskudsadministrative jungle, til finansministeren

Kortlægning af decentrale regler – Indledning

Kortlægningens fund opsummeres i en effektvurdering, standardiserings-

grad og mulighed for forenkling og standardisering

Tilgang til opsummering af fund

For at skabe et overblik over analysens resultater, vurderes praksis for de

kortlagte puljer med opsummeringsslides for hver regeltype. Den kortlagte

praksis vurderes ud fra tre kriterier, der bl.a. skal understøtte delleverance

6 om at vurdere, hvordan en regelforenkling vil lette administrationen for

modtagere og ansøgere.

•

Vurdering af betydning:

Arbejdsgruppens vurdering af, hvilken

betydning en regelforenkling og standardisering vil have for

tilskudsmodtagerne, bl.a. på baggrund af interessentinddragelse.

Standardiseringsgrad:

Vurdering af den nuværende grad af ensartet-

hed i regler og praksis på tværs af institutioner, regelsæt og puljer.

Den samlede mulighed for…

–

… standardisering:

En vurdering af, hvor stort potentialet er for at

standardisere, men med hensyn til væsentlige faglige begrundelser

for forskelle herimellem, der komplicerer ensretning af praksis.

… forenkling:

En vurdering af, hvor stort potentialet er for at

forenkle reglerne og reducere den administrative byrde, dog med

hensyn til myndigheds behov for at kunne føre effektiv kontrol.

Baseret på kortlægningen

Forklaring af vurderinger i analysen

Vurdering af

betydning

Mindre

Mærkbar

Stor

betydning for betydning for betydning

modtager

modtager for modtager

•

Standardi-

seringsgrad

Ingen

standardi-

sering

Delvis

Fuldkommen

standardi- standardi-

sering

Mulighed for

standardisering

Ingen

mulighed

(status quo

fastholdes)

Rimelig

mulighed

Meget stor

mulighed

–

Mulighed for

forenkling

Forklaringen af scoren for vurderingskriterierne fremgår til højre.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 84: MFU spm. om status for oprydning i den tilskudsadministrative jungle, til finansministeren

Kortlægning af decentrale regler – Indledning

Opsummering: Kortlægningen viser en begrænset standardisering samt

muligheder for fælles bevillingsbetingelser og administrationsregler

Regelområde og vurdering af betydning

Bevillingsbetingelser

Budgettering af

lønudgifter

Refererer til, hvilke regler der gælder for at opgøre lønudgifter i

budgettet. Der vurderes en middelhøj betydning for

tilskudsmodtager, hvor særligt modtagere af flere tilskud kan have

en interesse i, at der er en fælles standard på tværs af staten.

Refererer til, hvilke regler der gælder for at budgettere omkostninger,

som ikke er løn. Der vurderes en begrænset betydning for

modtagerne i forhold til, hvordan omkostninger budgetteres, men det

er vigtigt med klarhed om, hvad der kan dækkes.

Refererer til, hvilke regler der gælder for at ændre projektperiode og i

budgettet. Det kan have stor betydning for tilskudsmodtager i forhold

til løbende at tilpasse projektet.

Opsummering af kortlægningens fund

Vurdering af

betydning

Nuværende standardiseringsgrad

Der er stor variation i, om der regnes med

faktisk løn, timesatser eller øvrige metoder.

Mulighed

Standardisering:

Betydeligt potentiale for at

standardisere lønopgørelsen.

Forenkling:

Det vil samtidig forenkle adm. for

særligt modtagere af flere tilskud.

Standardisering:

Potentiale begrænset, idet

faglige behov er afgørende.

Forenkling:

Standardmetoder og -skemaer

kan potentielt forsimple adm. for modtager.

Standardisering:

Reglerne kan generelt set

standardiseres på tværs.

Forenkling:

Det vil desuden have en

betydelig effekt for modtagere i form af

simplere regler og større fleksibilitet.

Standardisering:

Det vurderes, at regler kan

ensrettes i en række modeller.

Forenkling:

Der vurderes et betydeligt

potentiale for at begrænse krav til det

nødvendige.

Standardisering:

Der ses et betydeligt

potentiale for at standardisere reglerne.

Forenkling:

Det administrative krav til

modtager kan sænkes.

Standardisering:

Begrænset potentiale, men

regler kan dog formaliseres.

Forenkling:

I forlængelse heraf er

forenklingspotentialet også begrænset..

Budgettering af

øvrige omkostninger

De fleste følger statens regler for transport-

omkostninger, men reglerne for øvrige

omkostninger varierer relativt meget.

Der er en vis variation i forhold til

godkendelse af budgetændringer og

overførsel af uforbrugte beløb.

Projektperiode og

projektændringer

Administrationsregler

Udbetaling og faglig

afrapportering

Refererer til hvor ofte midler udbetales, og hvilken faglig (dvs.

indholdsmæssig) afrapportering der kræves løbende. Udbetalings-

regler har stor betydning for særligt mindre tilskudsmodtagere, og

faglig afrapportering kan være administrativt tungt.

Refererer til krav om økonomisk afrapportering, dvs. regnskabs-

aflæggelse gennem projektperioden og revision. Det vurders at have

en stor betydning for tilskudsmodtagere, idet revision er omkost-

ningsdrivende, og regnskabsaflæggelse kan være adm. tungt.

Der vurderes en middel effekt, idet det primært omhandler kontakten

mellem projektleder/hver part og tilskudsgiver

Der er meget stor variation i, om midler

betales forud eller bagud og med hvilken

kadence.

Der er høj standardisering fsva. slutregnskab,

men større variation for delregnskaber, mens

revisionskrav har en middel variation.

Der arbejdes generelt med en projektleder-

model, men dog er der variation i krav til

partsregnskaber.

Økonomisk

afrapportering:

Regnskab og revision

Konsortier

1) Anm.: Baseret på den følgende dataanalyse. Reglerne i de to kolonner til højre evalueres ud fra to forskellige kriterier, nemlig standardiseringsgrad hhv. den

samlede mulighed for yderligere standardisering og forenkling under hensyn til muligheden for at føre kontrol. Dermed vil fx ‘stor’ standardiseringsgrad ikke

nødvendigvis betyde, at den samlede mulighed for standardisering og forenkling er ‘lille’.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 84: MFU spm. om status for oprydning i den tilskudsadministrative jungle, til finansministeren

3.1 Metode

indsæt titel i maksimalt to linjer

FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 84: MFU spm. om status for oprydning i den tilskudsadministrative jungle, til finansministeren

Kortlægning af decentrale regler – Metode

Kortlægningen er baseret på en spørgeskemaundersøgelse (1/2)

Spørgeskemaet er udfyldt for hvert ”unikt” regelsæt der findes

For at kortlægge reglerne inden for afgrænsningen har arbejdsgruppen

designet et spørgeskema i Excel, der er blevet pilottestet, valideret og

efterfølgende udfyldt af institutionerne i arbejdsgruppens 12 ministerier.

Institutionerne har udfyldt ét ark for hvert ”unikt” regelsæt. Hvis en

institution administrerer en række tilskudspuljer efter de samme

grundlæggende regler, er der derfor kun udfyldt ét skema. Der er dog givet

fleksibilitet i udfyldningen, idet mindre puljemæssige variationer fra

regelsættene kunne anføres i fritekstfelterne,

jf. uddrag fra vejledning til

kortlægningsarket til højre.

Der er ikke opnået et fuldstændigt overblik over enkelte puljers samlede

afvigelse fra regelsættene, men afvigelserne medfører en risiko for, at

kortlægningen systematisk overvurderer reglernes standardiseringsgrad.

Dette gælder særligt for institutioner med et relativt højt antal puljer pr.

kortlægningsark.

Metode for udfyldelse af kortlægningsark

”Der lægges op til, at arket udfyldes pr. eksisterende regelsæt, dvs. at

hvis flere puljer deler samme regelgrundlag, udfyldes arket kun én

gang, og i stedet angives det under baggrundsinformation (spørgsmål

1.5), hvor mange puljer der er omfattet af reglerne. Det anbefales, at

hvis reglerne overordnet er de samme for en række puljer, men med

små variationer, at dette kan håndteres ved angivelser i

fritekstfelterne….”

Kilde: Kortlægningsskabelonen.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 84: MFU spm. om status for oprydning i den tilskudsadministrative jungle, til finansministeren

Kortlægning af decentrale regler – Metode

Kortlægningen er baseret på en spørgeskemaundersøgelse (2/2)

Det har været nødvendigt at validere en række besvarelser

De udfyldte ark er samlet i ét hovedark, hvorfra der primært er analyseret

på spørgsmålsniveau. Der er taget udgangspunkt i institutionernes egne

besvarelser. I tilfælde af uklare eller utilstrækkelige besvarelser (fx ift. de

prædefinerede svarkategorier) er disse valideret enten bilateralt med

institutionerne, gennem fritekstfelter for de pågældende spørgsmål eller

med svar på andre relevante spørgsmål. Dertil er fritekstfelter blevet

analyseret i det omfang, at de har kunne berige analysen med yderligere

dybde.

Derudover er der i forbindelse med visse spørgsmål opstået tvivl om den

rette tolkning heraf. Det er arbejdsgruppens vurdering, at dette særligt er

risikoen for følgende spørgsmål:

2.7 Er ikke fradragsbetinget moms dækket af tilskuddet?

3.1 Udbetales midler forud eller bagud?

6.3 Kan der anmodes om overførsel af uforbrugte beløb?

Usikkerheden vedrørende validiteten ved svarene på spørgsmål 2.7 har

været af en sådan grad, at analysen heraf ikke er omfattet af nærværende

version af kortlægningen. De konkrete problemstillinger behandles på de

relevante slides.

Udklip fra indsamlingsarket

Kilde: Kortlægningsskabelonen

Anm.: Der har vist sig at være delvis tvivl om, hvorvidt der ift. spørgsmålene om afrapportering er ment faglig eller økonomisk. Problemet begrænses dog af, at

respondenterne samtidigt har kunnet sammenholde med og afgive svar på spørgsmål om økonomisk afrapportering under regnskabsspørgsmålene.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 84: MFU spm. om status for oprydning i den tilskudsadministrative jungle, til finansministeren

Kortlægning af decentrale regler – Metode

Kortlægningen omfatter 292 puljer, som er indsamlet i 67 kortlægningsark

Kortlagte puljer og regler

Antal puljer og regelsæt

Antal puljer (n = 292)

Slots- og Kulturstyrelsen (SLKS)

Uddannelses- og Forskningsmin. (UFM)

Sundheds- og Ældreministeriet (SUM)

St. for Arbejdsmarked og Rekrut.(STAR)

Socialstyrelsen (SOST)

Det Danske Filminstitut (DFI, KUM)

St. for International Rekrut. og Int. (SIRI)

Undervisningsministeriet (UVM)

Landbrugsstyrelsen (LBST)

Miljøstyrelsen (MST)

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen (TBST)

Energistyrelsen (ENS)

Erhvervsstyrelsen (ERST)

Kulturministeriet (KUM)

Vejdirektoratet (VD)

Miljø- og Fødevareministeriet (MFVM)

Banedanmark (BD)

Energi- Forsynings- og Klimamin. (EFKM)

Arbejdstilsynet (AT)

Antal kortlægningsark (n = 67)

Puljerne er fordelt på 19 institutioner

Der er indsamlet data for 292 tilskudspuljer fordelt over 19 statslige

institutioner. Der er samlet set modtaget 67 kortlægningsark, hvilket

betyder, at der er kortlagt 67 regelsæt. I den følgende kortlægning er

analyseenheden som udgangspunkt antal tilskudspuljer. Et

kortlægningsark, der eksempelvis er udfyldt for 10 tilskudspuljer, er derfor

vægtet med 10 i analysen for at afspejle antallet af puljer, der

administreres efter de pågældende regler.

Gennemsnitligt dækker hvert regelsæt over 3,5 puljer, men flere regelsæt

dækker over 20 puljer.

Der er blandt de kortlagte puljer stor variation i, hvilke typer institutioner

puljerne administreres af. Således bliver 77 puljer (26 pct.) administreret i

departementet på det pågældende ressortområde, 182 (62 pct.) puljer

administreres af styrelser, mens de resterende 33 puljer (11 pct.)

administreres af andre institutioner, herunder bl.a. nævn og udvalg.

Forskningspuljer er afgrænset fra arbejdsgruppens regelforslag, men

indgår i kortlægningen.

Ø 15,4

Ø 3,5

Anm.: UFM har indsendt 1 ark, men er i analysen del op i 5 grundet visse variationer mellem de fem administrationsmodeller.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 84: MFU spm. om status for oprydning i den tilskudsadministrative jungle, til finansministeren

Kortlægning af decentrale regler – Metode

Der er kortlagt 144 færre puljer end i Deloittes analyse, hvilket delvist kan

forklares af fire faktorer

Der er dog tegn på, at nærværende analyse ikke har opfanget

samtlige puljer

Kortlægningen er baseret på en afgrænsning af statslige tilskudspuljer, der

udmøntes efter ansøgning og med konkurrence om midlerne,

jf. uddrag fra

arbejdsgruppens kommissorium til højre.

Det har dog stået åbent for også

at kunne udfylde spørgeskemaet for øvrige tilskudspuljer, som forventes at

passe ind i et fællesstatsligt regelsæt.

Kortlægningen trækker på erfaringerne fra Deloittes forudgående analyse

af den statslige tilskudsadministration fra foråret 2018, hvor der blev

kortlagt 436 statslige puljer. Dette er 144 flere, end det antal der er kortlagt

i nærværende analyse. Deloittes analyse byggede på samme definition af

tilskudspuljer og ligeledes på data fra statens-tilskudspuljer.dk.

Det færre antal puljer i nærværende analyse kan skyldes 1) få ministerier,

der ikke er med i arbejdsgruppen, har ikke fået deres puljer kortlagt, 2)

modsat Deloittes analyse, inkluderer kortlægningen ikke EU-puljer

, 3)

analyserne er baseret på hhv. 2017 og 2018

, og der kan derfor være en

naturlig variation i det samlede antal puljer, samt 4) visse driftspuljer og

puljer uden konkurrence, der har været inkluderet i Deloittes analyse.

Baseret på datasammenligningen til højre er der dog tegn på, at de fire

faktorer ikke alene kan forklare variationen i populationen.

Antal puljer i Deloittes analyse

”Arket bedes udfyldt for statslige tilskudspuljer, hvor

tilskudsmidlerne

tildeles efter ansøgning,

hvor modtagerkredsen ikke er entydigt fastlagt i

lovgivningen, og hvor potentielle tilskudsansøgere, ved opfyldelse af

objektive tildelings-kriterier, ikke er garanteret de ansøgte tilskudsmidler.

Tilskudspuljer, som indeholder

EU-midler, er dog ikke omfattet

kortlægningen. Arket kan desuden, hvis det vurderes hensigtsmæssigt,

udfyldes for øvrige tilskudspuljer,

som kan være relevante at inkludere i

regelforenklingsøvelsen. Det kan fx puljer, hvor der er et hensyn til at

fastholde et ensartet regelgrundlag for tilskudsadministrationen inden for et

ministerium. Der tages udgangspunkt i tilskudspuljer fra kalenderåret 2018.”

436

101

De sidste puljer kan muligvis

forklares af, at analyserne er

baseret på forskellige årstal, og

at Deloittes analyse inkluderede

visse driftstilskud og puljer uden

konkurrence, der ikke er omfattet

af nærværende kortlægning.

Deloittes analyse

Puljer uden for

arbejdsgruppe

EU-puljer

292

Tilbageværende

Kortlagte

1) Kilde: Deloitte:

Fælles løsninger for statslig tilskudsadministration

(2018)

2) Anm.: Det har ikke været muligt at opdele puljer i årene 2017 og 2018.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 84: MFU spm. om status for oprydning i den tilskudsadministrative jungle, til finansministeren

Kortlægning af decentrale regler – Metode

25 pct. af regelsættene giver mulighed for puljeansøgninger fra både

offentlige institutioner, private virksomheder og privatpersoner

Private virksomheder er den gruppe af ansøgere, der kan ansøge

under flest forskellige regelsæt

42 af regelsættene (svarende til ca. 60 pct.) er målrettet mere end én

modtagergruppe. Den mest normale kombination af mulige modtagere er

alle tre typer, altså både offentlige institutioner, private virksomheder og

privatpersoner, som 18 regelsæt giver mulighed for (ca. 25 pct.).

Blot 4 af regelsættene (svarende til 6 pct.) giver kun mulighed for

ansøgninger fra privatpersoner alene. De fleste heraf består af puljer, der

administreres af Slots- og Kulturstyrelsen. Disse puljer giver heller ikke

mulighed for, at ansøger kan bestå af et konsortium.

Omvendt giver de 12 regelsæt (17 pct.), hvor ansøger kun kan består af

offentlige institutioner typisk mulighed for, at flere parter kan gå sammen

som en tilskudsansøger (42 ud af 46 puljer, jf. spørgsmålet om konsortier).

For regelsæt under ‘Andet’ består ansøger af ‘Aktørerne i

Udenrigsministeriets og Kulturministeriets samarbejdsaftale’, samt af

frivillige foreninger alene.

(15 pct.)

Hvilke modtagertyper

der kan søge under regelsættene

Antal kortlægningsark / regelsæt (n = 71

)

Private

virksomheder:

(14 pct.)

(17 pct.)

Offentlige

institutioner:

(25 pct.)

(4 pct.)

Andet

(3 pct.)

(15 pct.)

(6 pct.)

Privatpersoner:

1) Anm.: Besvarelserne er i denne sammenhæng blevet fordelt i tre overordnede kategorier af modtagertyper: Offentlige institutioner, private virksomheder og

privatpersoner (herunder både enkeltpersoner og foreninger). I praksis kan grænsen herimellem dog være flydende.

2) Anm.: UFM er her og i den efterfølgende analyse opdelt i 5 ark, der er er visse variationer mellem besvarelserne herfor, bl.a. ift. mulige modtagertyper.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 84: MFU spm. om status for oprydning i den tilskudsadministrative jungle, til finansministeren

3.2 Bevillingsbetingelser

Budgettering af lønudgifter

Budgettering af øvrige omkostninger

indsæt titel i maksimalt to linjer

Projektperiode og –ændringer

FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 84: MFU spm. om status for oprydning i den tilskudsadministrative jungle, til finansministeren

Kortlægning af decentrale regler – Bevillingsbetingelser – Budgettering af lønudgifter

Delopsummering af budgetteringsregler for lønudgifter: Betydelig

forbedringsmulighed

Budgettering af lønudgifter

Vurdering af betydning

Nuværende standardiseringsgrad

Mulighed

Beregningsmetode

for lønudgift

Refererer til hvilke regler , der gælder for

tilskudsmodtageren i forhold til at beregne løn,

hvor særligt modtagere af flere tilskud kan have en

interesse i ensretning.

Størstedelen af puljerne kræver

udspecificering af lønudgifter, men der er

meget varierende regler for, hvordan det

gøres.

Standardisering:

Der kan opsættes faste

standarder for opgørelse af løn.

Forenkling:

Det vil indebære en forenkling for

modtagere i form af større ensartethed.

Er der en fastsat

årsnorm

Refererer til, hvorvidt der bruges en årsnorm til

beregning af timer og hænger i høj grad sammen

med metoden til beregning af løn.

Der ses variation både ift. om der er

fastsat en årsnorm, og på hvilket

niveau denne er fastsat.

Standardisering:

Det vurderes muligt at

fastsætte én fælles årsnorm.

Forenkling:

Det vil skabe øget transparens

og større ensartethed for modtagere.

Er fravær

tilskudsberettiget

Refererer til om barsel, sygdom, ferie og lignende

er tilskudsberettiget, og ens regler vurderes at

skabe større transparens om, hvad staten giver

tilskud til.

Det er kun få puljer, der giver tilskud til fravær,

og i de tilfælde er det oftest kun ferie, der

dækkes.

Standardisering:

Givet den høje

standardiseringsgrad vurderes potentialet

begrænset.

Forenkling:

I forlængelse heraf begrænset

forenklingsperspektiv. Dog kan en fælles

årsnorm ensrette, hvordan ferie mv.

fraregnes.

Standardisering:

Der vurderes et betydelig

potentiale for at standardisere lønopgørelsen.

Forenkling:

Det vil samtidig gøre det

simplere for modtagere, som kan anvende

samme metode hver gang.

Samlet vurdering

Der vurderes at være en middel effekt ved

standardisering, især for modtagere af flere

tilskudspuljer.

Primært standardisering i dag ift. dækning af

fravær.

Anm.: Baseret på den følgende dataanalyse.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 84: MFU spm. om status for oprydning i den tilskudsadministrative jungle, til finansministeren

Kortlægning af decentrale regler – Bevillingsbetingelser – Budgettering af lønudgifter

71 pct. af puljerne kræver udspecificering af lønudgifter, men har meget

varierende regler for, hvordan det gøres

Reglerne for udspecificering af lønudgifter varierer meget på tværs af

puljerne

Ca. 30 pct. af puljerne kræver ikke en udspecificering af lønudgifterne. Det

kan fx skyldes, at der ikke gives tilskud til løn. Flere af disse puljer er af

mindre størrelse, herunder 63 puljer under SLKS, som er karakteriseret

ved at være arbejdslegater eller projektstøtte.

Blandt de resterende puljer er der stor variation i, hvilke krav og regler der

er sat op for beregningen af løn.

40 pct. karakteriseres som ‘Andet’, hvilket blandt andet henviser til, at der

følges en øvre fastsat grænse, offentlige overenskomster, eller

kombinationer mellem faktisk løn og timesatser.

24 pct. af puljerne, der kræver udspecificering af lønudgifter, anvender en

timesats – enten fast eller varierende – til at beregne lønudgiften ud fra.

Blandt disse er standarden, at overhead ikke regnes med.

292

208

(71%)

Udspecificering af lønudgifter og beregning heraf

Antal puljer

Skal lønudgifter

udspecificeres?

Hvordan beregnes

lønudgiften?

Er timesats inkl. eller

ekskl. overhead?

Besvarelser på institutionsniveau

(29%)

SLKS

STAR

SIRI

(41%)

KUM

(35%)

EFKM

23 (100%)

20 (100%)

2 (50%)

2 (100%)

1 (100%)

(4%)

(24%)

Total

Nej / ej

relevant

Andet

Faktisk løn Timesats*

Inkl.

Andet

(4%)

(92%)

Ekskl.

Antal ‘Timesats’

Samlet antal puljer

1 (1%)

71 pct. af puljerne kræver udspecificering af lønudgifter, men har meget

varierende regler for, hvordan det gøres. Godt 90 pct. af de puljer, der

bruger timesats til udregning, gør det ekskl. overheadsats.

*) Anm.: Timesats inkl. både faste og varierende timesatser.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 84: MFU spm. om status for oprydning i den tilskudsadministrative jungle, til finansministeren

Kortlægning af decentrale regler – Bevillingsbetingelser – Budgettering af lønudgifter

39 pct. af puljerne har fastsat en årsnorm, der skal bruges til beregning

af timer. Årsnormen varierer imidlertid betragteligt på tværs

Der er i lønberegningen betydelig variation i, om der lægges en

årsnorm til grund herfor og i så fald, hvad årsnormen er

For 61 pct. af de puljer, der kræver udspecificering af lønudgifter, er der

ikke fastsat en årsnorm, der skal anvendes.

For de resterende 39 pct. er der fastsat en årsnorm, men der ses til

gengæld en relativt stor variation i forhold til, hvad årsnormen ligger på.

Størstedelen af puljerne placerer sig dog mellem 1.600-1.700 timer, hvilket

typisk svarer til en årsnorm fratrukket ferie og søgne-/helligdage.

Hvorvidt der anvendes en årsnorm eller ej varierer fra institution til

institution, og i mindre grad inden for de enkelte institutioner.

208 (71%)

Er der fastsat en årsnorm til beregning af timer?

Antal puljer

Besvarelser på institutionsniveau

SLKS

SUM

SOST

STAR

126

(61%)

DFI, KUM

UVM

MST

ENS

KUM

EFKM

25 (100%)

23 (100%)

21 (100%)

11 (85%)

3 (30%)

1 (14%)

2 (50%)

1 (100%)

14 (17%)

47 (57%)

Antal ‘Nej’

Samlet antal puljer

14 (18%)

(39%)

39 pct. af puljerne har fastsat en årsnorm, der skal bruges til beregning

af timer. Årsnormen varierer dog meget fra institution til institution, men

ligger mest typisk på 1.628 timer.

38 puljer

anvender en

årsnorm på

1.628 timer

<1600

1600 < 1700

21 (26%)

Udspec.

lønudgifter

Nej

> 1700

FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 84: MFU spm. om status for oprydning i den tilskudsadministrative jungle, til finansministeren

Kortlægning af decentrale regler – Bevillingsbetingelser – Budgettering af lønudgifter

14 pct. af puljerne har angivet, at fravær er tilskudsberettiget, og i de

tilfælde er det primært ferie, der er tilskudsberettiget

Barselsorlov dækkes kun af meget få puljer

Det er kun 14 pct. af de puljer, der kræver udspecificering af lønudgifter,

som dækker løn i forbindelse med fravær. I langt størstedelen af de

tilfælde er det kun ferie, der kan medregnes i lønudgiften.

Der er med andre ord en udbredt tendens til, at forskellige typer af orlov

samt sygdom ikke dækkes af de statslige tilskudsmidler.

Det skal bemærkes, at 22 pct. ikke har besvaret spørgsmålet, hvilket

skaber en vis usikkerhed i tallene.

208 (71%)

Er barsel, sygdom, ferie, orlov el.lign. tilskudsberettiget?

Antal puljer

(14%)

Det er primært ferie,

der er dækket.

Barselsorlov og

øvrige typer af orlov

dækkes kun af

meget få puljer.

133

(64%)

14 pct. giver tilskud til minimum én type af fravær, herunder langt

hovedparten til ferie, mens øvrige typer fravær i form af orlov og

sygdom kun meget sjældent dækkes.

(22%)

Udspec. lønudgifter

Nej

Ikke besvaret

FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 84: MFU spm. om status for oprydning i den tilskudsadministrative jungle, til finansministeren

Kortlægning af decentrale regler – Bevillingsbetingelser – Budgettering af øvrige omkostninger

Delopsummering af budgetteringsregler for øvrige omkostninger:

Rimelig forbedringsmulighed

Budgettering af øvrige omkostninger

Transportudgifter

Vurdering af betydning

Nuværende standardiseringsgrad

Næsten alle puljer dækker udgifter til

transportomkostninger og hovedparten følger

statens regler

Mulighed

Standardisering:

En fælles standard kan

etableres på baggrund af de regler der allerede

benyttes af flertallet.

Forenkling:

Det vil i et vist omfang forenkle

reglerne, idet det bliver mere gennemskueligt.

Standardisering:

Begrænset potentiale, idet

faglige behov styrer, om omkostninger er

relevante.

Forenkling:

Dog vil en standardmetode og -

skema til at opgøre udgifterne potentielt

forsimple administrationen på tværs.

Standardisering:

Begrænset potentiale, idet

faglige behov styrer, om omkostninger er

relevante.

Forenkling:

Dog vil en standardmetode og -

skema til at opgøre udgifterne potentielt

forsimple administrationen på tværs.

Standardisering:

Begrænset potentiale, idet

faglige behov styrer om det er relevant.

Forenkling:

Dog vil et standardskema til at

opgøre indtægterne potentielt forsimple

administrationen på tværs.

Standardisering:

Potentiale begrænset, idet

faglige behov er afgørende.

Forenkling:

Standardmetoder og -skemaer

kan dog potentielt forsimple administrationen

for modtager.

Regler for om omkostninger til transport kan

dækkes, og i så fald hvordan omkostningerne

budgetteres.

IT og kontorplads

Regler for om omkostninger til IT og kontorplads

kan dækkes, og i så fald hvordan omkostningerne

budgetteres.

Der er et delt billede fsva. om omkostningerne

dækkes og ligeledes variationer i forhold til,

hvordan omkostningerne budgetteres

Indkøb af udstyr og

materialer

Hvorvidt puljerne giver mulighed for, at der kan

indkøbes udstyr og andet materiale for

tilskudsmidlerne.

2/3 af puljerne giver mulighed for indkøb af

udstyr/materialer. Der er forskellige regler for

beløbsgrænser og rettigheder til indkøbte

materialer og udstyr

Indtægter

Hvilke regler puljerne har for, om tilskudsmodtager

skal oplyse om indtægter fra salg, og om der stilles

krav til medfinansiering.

De fleste puljer stiller krav om, at der skal

oplyses om om indtægter fra salg og

lignende i et projekt. Stor spredning blandt

puljerne ift. krav om medfinansiering.

Samlet vurdering

Der vurderes samlet set en middel effekt ved

standardisering af reglerne.

Der ses en relativt stor variation på flere af

områderne.

1) Anm.: Baseret på den følgende dataanalyse.

2) Anm.: Kortlægningen er foretaget sådan, at overhead er kortlagt indirekte gennem bl.a. spørgsmålene om IT og kontorplads samt om lønudgifter.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 84: MFU spm. om status for oprydning i den tilskudsadministrative jungle, til finansministeren

Kortlægning af decentrale regler – Bevillingsbetingelser – Budgettering af øvrige omkostninger

Transportomkostninger dækkes generelt af tilskudsmidler, og 71 pct.

følger statens regler

Omvendt er der en række puljer, der afregner efter faktura eller

konkrete skøn

Langt størstedelen af puljerne dækker udgifter til transportomkostninger

(inden for rimelighedens grænser).

Den mest udbredte metode til afregning af transportomkostninger er at

følge statens regler, idet 71 pct. gør dette. Omvendt afregner en mindre

gruppe, 12 pct., efter faktura.

Endelig er der en række puljer, der ikke følger en fast regel, men som

dækker transportudgifter efter et konkret skøn.

198

(71%)

Regler for dækning af transportomkostninger

Antal puljer

Dækkes rejseomkostninger?

292

278

(100%)

Hvad er reglerne for dækning af

rejseomkostninger?

Standardpraksis er at

følge statens regler for

transportafregning…

… men en række puljer

afregner efter faktura

eller andre regler, fx

efter konkrete skøn eller

i et begrænset omfang.

Næsten alle puljer dækker udgifter til transportomkostninger, og heraf

følger 71 pct. statens regler, men samtidig er der en gruppe på ca. 30

pct. som afviger herfra, bl.a. ved at afregne efter fakturaer eller ved at

bruge konkrete skøn.

(12%)

(17%)

Total

Dækkes ikke

Dækkes

Følger

statens regler

Efter faktura

Andet/ikke

angivet

FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 84: MFU spm. om status for oprydning i den tilskudsadministrative jungle, til finansministeren

Kortlægning af decentrale regler – Bevillingsbetingelser – Budgettering af øvrige omkostninger

Delt billede i forhold til om IT og kontorplads dækkes af tilskudsmidler

Blandt de 41 pct., som tillader omkostninger til IT og kontorpladser,

varierer det, om det indregnes i en overheadsats eller ikke

For så vidt angår omkostninger til IT og kontorplads er billedet relativt

splittet, idet 41 pct. af puljerne dækker det, mens de øvrige enten ikke

dækker det, eller ikke har klare regler for det.

Når der ses på de 41 pct., som dækker omkostninger til IT og kontorplads,

er der et delt billede i forhold til, om omkostningen indregnes i en generel

overheadsats eller ikke. Minimum ca. en tredjedel af puljerne, der dækker

IT og kontorplads, regner omkostningen ind i en overheadsats.

Blandt besvarelserne ses der spredning både mellem institutionerne samt

inden for visse institutioner, herunder særligt Slots- og Kulturstyrelsen,

Energistyrelsen og Miljøstyrelsen, der angiver tre eller flere

svarmuligheder for deres samlede antal puljer. Dermed synes årsagen til

variation i en vist grad at være puljebestemt.

157

(54%)

Regler for dækning af IT og kontorplads

Antal puljer

292

Besvarelser på institutionsniveau

(22%)

Dækkes

Samlet

SLKS

STAR

SOST

SIRI

UVM

(24%)

LBST

MST

TBST

ENS

ERST

KUM

115

(95%)

EFKM

MFVM

23 (100%)

20 (100%)

11 (85%)

5 (50%)

4 (40%)

8 (89%)

4 (57%)

3 (50%)

3 (75%)

2 (100%)

1 (100%)

12 (15%)

For så vidt angår omkostninger til IT og kontorplads er billedet relativt

delt, idet 41 pct. af puljerne dækker det, og heraf er der heller ikke én

standard for, hvordan omkostningerne skal budgetteres.

(35%)

Total

Ikke

Dækkes ikke

relevant/ingen

regler/ikke

angivet

Dækkes

Ikke

specificeret

Indgår i

overheadsats

FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 84: MFU spm. om status for oprydning i den tilskudsadministrative jungle, til finansministeren

Kortlægning af decentrale regler – Bevillingsbetingelser – Budgettering af øvrige omkostninger

2/3 af puljerne giver mulighed for, at der kan indkøbes udstyr/materialer

for tilskudsmidlerne

Der er relativt stort variation i reglerne for, hvem rettighederne for det

indkøbte udstyr/materiale tilfalder

Ca. 1/3 af puljerne giver ikke eksplicit mulighed for, at der kan indkøbes

udstyr/materiale for de tildelte tilskudsmidler. Herunder kan særligt Slots-

og Kulturstyrelsen, Det Danske Filminstitut og Undervisningsministeriet

fremhæves som institutioner, der ikke giver muligheden, selvom der også

ses variation internt i flere institutioner.

Ift. om institutionerne opererer med beløbsgrænser for erhvervelse af

udstyr/materiale gælder det, at både SIRI og Socialstyrelsen har en

grænse på 50.000 kr. for deres 43 puljer. Trafik-, Bygge og Boligstyrelsen

har en bagatelgrænse på 20.000 kr. for samlet projektsum i én pulje.

For 43 pct. af puljerne tilfalder indkøbt udstyr tilskudsmodtager uden

videre. For 36 pct. af puljerne angives det med forskellige formuleringer i

fritekstbesvarelserne, at udgifter til/restværdien af det tiloversblevne

udstyr/materiel skal fastsættes (evt. ved modtagerens frasalg heraf) og

evt. indføres i budget og/eller regnskab ved projektets afslutning.

2/3 af puljerne giver mulighed for indkøb af udstyr/materiale. Et fåtal af

puljerne bruger en beløbsgrænse, der typisk ligger på 50.000 kr. Der er

stor variation ift., hvem rettigheder til indkøbte materialer og udstyr

tilfalder, men det tilfalder stort set aldrig tilskudsgiver.

292

(100%)

191

191 (66%)

(66%)

Mulighed for indkøb af materialer/udstyr og rettigheder hertil

Antal puljer

Kan der indkøbes udstyr/

materiale for tilskudsmidler?

Er der en beløbsgrænse?

292

Hvad er rettighederne til udstyr/materiale

erhvervet for bevillingsmidler?

101

101 (35%)

(35%)

80 (43%)

(43%)

68 (36%)

(36%)

1 (1%)

(1%)

42 (22%)

(22%)

Andet

Total

Nej / ikke

relevant /

ingen regler

Tilfalder

modtager

Markedsværdi

indføres i

regnskab

Tilfalder

administrator

FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 84: MFU spm. om status for oprydning i den tilskudsadministrative jungle, til finansministeren

Kortlægning af decentrale regler – Bevillingsbetingelser – Budgettering af øvrige omkostninger

For 70 pct. af puljerne skal tilskudsmodtager oplyse om eventulle

indtægter fra salg og lignende

Der ses en vis variation mellem puljerne ift. indtægter fra salg og

krav om medfinansiering

For ca. 7 ud af 10 puljerne stilles der krav om, at tilskudsmodtager skal

oplyse om eventuelle indtægter fra salg og lignende i et projekt. Af figuren

fremgår det, at der er stor variation internt i institutionerne ift., om

tilskudsmodtager skal oplyse om eventuelle indtægter fra salg og lignende.

Kortlægningen kan ikke sige noget om, hvor tit det for de 70 pct. puljer

bliver relevant med indtægter i projekter fra salg og lignende, men kun at

der skal oplyses herom, såfremt det er aktuelt.

Det er ikke undersøgt, om der nogle steder arbejdes med en

bagatelgrænse.

Skal der i forbindelse med budgettering oplyses om eventuelle

indtægter i projektet fra salg og lignende?

Antal puljer

292

Ikke angivet/relevant

9 (3%)

Besvarelser på institutionsniveau

SLKS

SOST

SIRI

UVM

LBST

MST

TBST

ENS

4 (40%)

5 (50%)

1 (11%)

4 (57%)

3 (50%)

3 (75%)

23 (100%)

20 (100%)

13 (16%)

Nej

(27%)

205 (70%)

ERST

KUM

MFVM

Kortlægningen viser, at 7 ud af 10 puljer stiller krav om, at eventuelle

indtægter fra salg og lignende skal oplyses. Variationen synes at være

puljespecifik, men det vides ikke hvor tit kravet anvendes i praksis.

1 (100%)

Samlet antal puljer

FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 84: MFU spm. om status for oprydning i den tilskudsadministrative jungle, til finansministeren

Kortlægning af decentrale regler – Bevillingsbetingelser – Budgettering af øvrige omkostninger

6 ud af 10 puljer stiller krav om medfinansiering i projekterne

Der ses stor spredning blandt puljerne ift., om der stilles krav om

medfinansiering, herunder hvor meget der skal medfinansieres

Ca. 60 pct. af puljerne stiller krav om medfinansiering. Blandt de puljer, der

ikke stiller krav, synes det at være variation både mellem og inden for

institutionerne. Dermed synes kravet at være puljespecifikt.

Af de 169 puljer, der stiller krav om medfinansiering, specificerer ca. en

fjerdel heraf en specifik procentsats eller et interval for medfinansiering. I

visse tilfælde er det tilskuddets størrelse i procent, der er angivet fremfor

en procentsats for medfinansiering. Procentsatserne varierer dog markant

fra pulje til pulje. Figuren illustrerer forskellige grupperinger af

procentsatsintervallerne i numerisk rækkefølge.

Ud af de 43 puljer, der specificerer en procentsats, angiver 29 puljer (2/3-

del) på tværs af grupperingen i figuren flere forskellige procentsatser.

Procentsatsintervallerne afhænger typisk af puljen herunder modtageren.

En enkelt pulje opstiller krav om medfinansiering i et absolut beløb.

292

(100%)

126

(75%)

Krav om medfinansiering

Antal puljer

Stilles der krav til

medfinansiering af projektet?

(1%)

Hvor meget skal modtager medfinansiere?

Besvarelser på institutionsniveau

121

(41%)

SLKS

STAR

SOST

SIRI

LBST

MST

TBST

ENS

ERST

KUM

37 (47%)

23 (100%)

20 (100%)

4 (40%)

8 (80%)

1 (11%)

1 (14%)

1 (17%)

3 (75%)

Samlet antal puljer

169

(58%)

Der er stor variation blandt puljerne ift. om der stilles krav om

medfinansiering i projekter, og I så fald, hvor stor en andel

tilskudsmodtager skal medfinansiere. Variationen synes at være

puljespecifik, og i visse tilfælde at hænge af tilskudsmodtager.

(25%)

(5%)

(4%)

(8%)

(9%)

Andre

intervaller

Total

Ikke

Nej

angivet/relevant

Ikke spec. Udspec.

0-40%

50%

50-100%

Anm.: Der kan være et vist overlap i betydningen ift. valget mellem besvarelserne ‘Nej’ og ‘Ikke angive/relevant’.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 84: MFU spm. om status for oprydning i den tilskudsadministrative jungle, til finansministeren

Kortlægning af decentrale regler – Bevillingsbetingelser – Projektperiode og -ændringer

Delopsummering af projektperiode og -ændringer: Betydelig

forbedringsmulighed

Projektperiode- og ændringer

Godkendelse af

budgetændringer

Vurdering af betydning

Nuværende standardiseringsgrad

De fleste puljer tillader, at tilskudsmodtager

kan anmode om budgetændringer, men 2/3 af

puljerne, skal alle budgetændringer

godkendes, uanset beløbet.

Mulighed

Standardisering:

Det kan overvejes at

standardisere reglerne, så alle puljer arbejder

med en bagatelgrænse.

Forenkling:

Der vurderes et stort potentiale, da

dette vil give tilskudsmodtager større

fleksibilitet.

Standardisering:

Der vurderes et potentiale

for at standardisere reglerne, om end

overførsel af midler ikke giver mening for alle

puljer.

Forenkling:

Der synes være et potentiale i at

udbrede en bagatelgrænse, der fastholder

den nødvendige kontrol med midlerne.

Kan budgetændringer tillades, og skal de i så fald

alle godkendes. Det kan have stor betydning for

modtagere, idet godkendelse af selv minimale

budgetændringer kan virke administrativt tungt og

bureaukratisk.

Overførsel af

ubrugte beløb

Kan der anmodes om overførsel af ubrugte beløb?

Vurderes en stor effekt, idet overførsel af meget

små beløb kan give unødvendig administration.

Der er en vis variation mellem puljerne, da

kun 30 pct. giver denne mulighed.

Projektforlængelse

Kan der anmodes om projektforlængelse?

Vurderes at have stor betydning for modtagere.

96 pct. af puljerne giver mulighed for, at

tilskudsmodtagere kan anmode om

projektforlængelse.

Standardisering:

Allerede høj grad af

standardisering og dermed lavt potentiale.

Forenkling:

Effekten vurderes til gengæld

relativt stor for modtager, da det øger

fleksibiliteten.

Samlet vurdering

Der vurderes samlet set en betydelig effekt for

tilskudsmodtagere.

For flere at reglerne er der stor variation, mens

der er mindre variation på andre.

Standardisering:

Det vurderes, at reglerne

for projektændringer generelt set kan

standardiseres på tværs.

Forenkling:

Det vil desuden have en

betydelig effekt for modtagere i form af

simplere regler og større fleksibilitet.

Anm.: Baseret på den følgende dataanalyse.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 84: MFU spm. om status for oprydning i den tilskudsadministrative jungle, til finansministeren

Kortlægning af decentrale regler – Bevillingsbetingelser – Projektperiode og -ændringer

86 pct. af puljerne tillader budgetændringer, og størstedelen heraf kræver

godkendelse af alle ændringer uanset beløbsstørrelse

2/3 af de puljer, der tillader budgetændringer kræver godkendelse af

alle ændringer

86 pct. af puljerne tillader, at tilskudsmodtager kan anmode om

budgetændringer. Der er til gengæld betydelig variation i, om ændringerne

altid skal godkendes af den tilskudsgivende myndighed, eller om der er

grænser for, hvornår der kræves en godkendelse.

Ca. hver tredje pulje kræver således ikke godkendelse af mindre,

uvæsentlige ændringer. Det kan fx være budgetændringer på under 10

pct. af det samlede budget eller ændringer under en bagatelgrænse.

Bagatelgrænserne ligger mellem 10.000-50.000 kr.

Kun 2 pct. af puljerne tillader budgetændringer uanset deres omfang, og

det er der således ikke en udbredt praksis for.

Det bemærkes, at det ikke er blevet kortlagt, om der tillades afvigelser i

regnskabet i forhold til det godkende budget, og at det kan være vigtigt at

skelne mellem dette i formuleringen af regler.

Kortlægningen viser, at de fleste af puljerne tillader, at tilskudsmodtager

kan anmode om budgetændringer, men en større variation ift. hvorvidt

alle ændringer skal godkendes, eller om ændringer under en given

bagatelgrænse ikke kræver godkendelse.

288

(100%)

168

(67%)

249

(86%)

Mulighed for at foretage budgetændringer

Antal puljer

Kan der anmodes om budgetændringer?

292

(14%)

Skal alle budgetændringer

godkendes?

Ca. 2/3 af de puljer,

der tillader

budgetændringer,

kræver godkendelse

af alle ændringer,

mens de øvrige har

en nedre grænse for,

hvornår der kræves

godkendelse.

(30%)

(2%)

Total

Ikke relevant

Subtotal

Nej

Nej, kun

væsentlige

Nej

FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 84: MFU spm. om status for oprydning i den tilskudsadministrative jungle, til finansministeren

Kortlægning af decentrale regler – Bevillingsbetingelser – Projektperiode og -ændringer

69 pct. af puljerne har ikke mulighed for overførsel af ubrugte beløb

Mulighed for anmodning om overførsel af ubrugte beløb

Antal puljer

Kan der anmodes om overførsel af uforbrugte beløb?

292

Ca. 30 pct. af puljerne giver mulighed for overførsel af ubrugte beløb

OBS! På baggrund af drøftelser i arbejdsgruppen er det blevet gjort klart,

at der i besvarelsen af spørgsmålet har hersket to forståelser af, hvad der

forstås ved ‘overførsel’: 1) At tilskudsmodtagere kan anvende midler

senere end planlagt (fx tidmæssige forskydning mellem projektfaser og år

eller forskydning mellem aktiviteter), eller 2) tilbagebetaling til tilskudsgiver

i tilfælde af forudbetalte midler. Kortlægningens resultater skal derfor

læses med dette forbehold.

Der ses en variation blandt puljerne ift., om der gives mulighed for

overførsel af ubrugte beløb. 89 puljer svarende til 31 pct. giver mulighed

for anmodning, herunder ligger mange puljer inden for velfærdsområderne.

Blandt de ca. 70 pct., der ikke tillader overførsel af ubrugte beløb, arbejder

ca. hver tredje med en bagatelgrænse.

Er der en

bagatelgrænse?

(31%)

292

283

(100%)

194

(69%)

137

(71%)

Kortlægningen viser en vis variation hvad angår hvorvidt puljerne giver

mulighed for, at tilskudsmodtagere kan anmode om overførsel af

ubrugte beløb, idet 30 pct. af puljerne giver denne mulighed.

(29%)

Total

Ikke relevant

Subtotal

Nej

FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 84: MFU spm. om status for oprydning i den tilskudsadministrative jungle, til finansministeren

Kortlægning af decentrale regler – Bevillingsbetingelser – Projektperiode og -ændringer

Næsten alle puljer giver mulighed for projektforlængelse

Mulighed for projektforlængelse

Antal puljer

Ca. 95 pct. af puljerne giver mulighed for projektforlængelse

Der er minimal variation blandt puljerne ift., om tilskudsmodtagerne kan

anmode om projektforlængelse. Således er det kun 14 puljer svarende til

5. pct., som giver ikke denne mulighed, herunder en række puljer på

kulturområdet. Afvigelserne kan formentligt skyldes, at der ikke arbejdes

med en projektperiode, men er tale om et engangstilskud.

292

289

(100%)

275

(95%)

95 pct. af

puljerne giver

mulighed for,

at modtager

kan anmode

om projekt-

forlængelse

De fleste af puljerne giver mulighed for, at tilskudsmodtagere kan

anmode om projektforlængelse.

(5%)

Total

Ikke relevant

Subtotal

Nej

FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 84: MFU spm. om status for oprydning i den tilskudsadministrative jungle, til finansministeren

3.3 Administrationsregler

for opfølgning og kontrol

indsæt titel i maksimalt to linjer

Regnskab og revision

Udbetaling og faglig afrapportering

FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 84: MFU spm. om status for oprydning i den tilskudsadministrative jungle, til finansministeren

Kortlægning af decentrale regler – Administrationsregler – Regnskab og revision

Delopsummering af regnskab og revision: Stor forbedringsmulighed

Regnskab og revision

Vurdering af betydning

Nuværende standardiseringsgrad

Mulighed

Standardisering:

Der vurderes et relativt stort

potentiale givet den betydelige variation fsva.

perioderegnskaber

Forenkling:

Der vurderes samtidig et stort

potentiale for at forenkling ved ikke at kræve

flere regnskaber end nødvendigt.

Standardisering:

Kortlægningen peger på en

relativt høj modenhed for anvendelse af stan-

dardskemaer på tværs i det omfang, at myn-

dighederne har mulighed for at til- og frakoble

moduler efter særlige puljespecifikke behov.

Forenkling:

Betydeligt potentiale, idet ét fælles

regnskabsskema vil skabe større

genkendelighed for modtagere.

Standardisering:

Det vurderes muligt at

opstille faste standarder for revisionsgrænser.

Forenkling:

Der vurderes et betydeligt

potentiale, herunder ved at hæve grænsen for

de puljer med meget lave revisionsgrænser for

tilskudsmodtagere i dag.

Standardisering:

Der ses et betydeligt

potentiale for at standardisere reglerne.

Forenkling:

Det vurderes desuden, at reglerne

kan forenkles betydeligt for modtagerne mhp.

mindre administration.

Krav til regnskabs-

aflæggelse

Krav til aflæggelse af hhv. perioderegnskab,

årsregnskab og slutregnskab. Vurderes en stor

effekt, idet regnskabsaflæggelse kan være

administrativt tungt.

Der er høj standardisering fsva.

slutregnskaber og delvis i forhold til

årsregnskab. Til gengæld ses stor variation i

forhold til perioderegnskaber.

Standardiserede

regnskabsskemaer

Er der udviklet et standardiseret

regnskabsskema, som anvendes på tværs af

puljer? Det vurderes at have en stor betydning

for modtagere, som kan have et let anvendeligt

og genkendeligt skema til regnskabet.

Der vurderes en relativt høj standardisering i

den forstand, at det er udbredt at arbejde

med standardskabeloner, men det er ikke

kortlagt, i hvor høj grad de er ens på tværs.

Revisionsgrænser

Hvad er grænsen for krav til ekstern revision af

regnskabet? Stor betydning for modtager, som

anvender midler og tid på at få revideret

regnskabet.

500.000 kr. er den typiske revisionsgrænse,

men hver anden pulje afviger herfra. En del

anvender varierende grænser formentligt for

at imødekomme varierende risikoprofiler.

Samlet vurdering

Der vurderes en betydelig effekt for

tilskudsmodtagere ved en standardisering og

forenkling.

Der er høj standardisering fsva. slutregnskab,

men større variation for delregnskaber, mens

revisionskrav har en middelhøj variation

Anm.: Baseret på den følgende dataanalyse.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 84: MFU spm. om status for oprydning i den tilskudsadministrative jungle, til finansministeren

Kortlægning af decentrale regler – Administrationsregler – Regnskab og revision

Mens 94 pct. stiller krav til slutregnskab, er der stor forskel på, om

institutioner kræver års- og perioderegnskaber

46 pct. af puljerne kræver periodevis regnskabsaflæggelse

Næsten alle puljer kræver et slutregnskab. De enkelte undtagelser,

skyldes typisk, at det er mindre tilskud, fx arbejdslegater og honorarer

under Slots- og Kulturstyrelsen. Der er med andre ord i høj grad allerede

en ensartet praksis på tværs af staten i dag for så vidt angår aflæggelse af

slutregnskab.

Ift. årsregnskaber er det kun hver 5. pulje, der stiller krav hertil.

I forhold til periodevis regnskabsaflæggelse, er det 46 pct. af puljerne der

stiller krav hertil. Opdelt på institutioner ses der en tendens til nogen grad

af variation inden for den enkelte institution. Ca. halvdelen af institutioner

har således en praksis, hvor der enten kræves perioderegnskab for alle

puljer eller for ingen eller næsten ingen puljer.

Der er en høj standardiseringsgrad fsva. krav til slutregnskab, men der

er betydeligt større variation for særligt krav til periodevise regnskaber.

Variationen er primært mellem institutioner, idet der inden for den

enkelte institution ofte arbejdes med én standard. Regler for

regnskabsaflæggelse vurderes at have en stor effekt for modtagere, idet

regnskabsaflæggelse er en relativt tung administrativ opgave.

231

(79%)

275

(94%)

Krav til aflæggelse af slut-, års- og perioderegnskaber

Antal puljer (andele i parentes)

292

(6%)

Nej

292

(1%)

SUM

STAR

SOST

155

(53%)

SIRI

TBST 1

KUM

ENS

LBST

Andet

292

Besvarelser på institutionsniveau

Antal ’Perioderegnskab’

Samlet antal puljer

100% (25)

100% (23)

100% (20)

100% (2)

100% (1)

89% (8)

75% (3)

71% (5)

40% (4)

31% (4)

20% (2)

19% (7)

17% (1)

9% (7)

0% (0)

UVM 2

MST

UFM

ERST

SLKS

DFI, KUM

MFVM

EFKM

Periode-

regnskab

135

(46%)

(21%)

Slut-

regnskab

Års-

regnskab

1) Anm.: Trafik- og Byggestyrelsen har præciseret sin besvarelse for 8 puljer om kollektiv trafik, der i en del tilfælde anvender perioderegnskaber.

2) Anm.: UVM har præciseret sin besvarelse for 4 af puljerne, da UVM’s krav om delregnskab fastlægges ud fra projektets varighed og tilskudsbeløb. Der er

således stillet krav om delregnskab for 4 af puljerne i 2018, da der for disse er givet tilsagn over beløbsgrænsen.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 84: MFU spm. om status for oprydning i den tilskudsadministrative jungle, til finansministeren

Kortlægning af decentrale regler – Administrationsregler – Regnskab og revision

For 64 pct. af puljerne findes der standardskabeloner for

regnskabsaflæggelse, og flere er ved at udvikle skemaer

Blandt den sidste tredjedel af puljerne er flere ved at udvikle en

standardskabelon

Kortlægningen viser, at anvendelse af standardskabeloner for

regnskabsaflæggelse allerede er ganske udbredt i dag, idet 64 pct. af de

puljer, hvor der er krav til regnskabsaflæggelse, har en standardskabelon

til formålet.

Hertil kommer, at Uddannelses- og Forskningsministeriet er ved at udvikle

standardskemaer, hvilket vil hæve andelen til ca. 77 pct. Det er dog ikke

afdækket, hvorvidt anvendelse af standardskabelonen er obligatorisk eller

frivilligt.

Af de 36 pct., der ikke har standardskabeloner, er der både puljer, som

administreres af ”store tilskudsgivere” og ”mindre tilskudsgivere”. Der er

altså ikke umiddelbart systematik i, hvilke institutioner, der anvender

standardskabeloner.

292

Anvendelse af standardskabeloner for regnskabsaflæggelse

Antal puljer (andele i parentes)

Besvarelser på institutionsniveau

(36%)

UFM

SUM

DFI, KUM

MST

LBST

TBST

ENS

173

(64%)

ERST

36 (100%)

25 (100%)

21 (100%)

6 (60%)

2 (20%)

1 (11%)

1 (14%)

2 (33%)

2 (100%)

1 (100%)

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

er ved at udvikle

standardskemaer for

sine 36 puljer

270

(100%)

Mange arbejder allerede med standardskabeloner for

regnskabsaflæggelse på tværs af tilskudsgivere. Det er dog ikke

kortlagt, i hvor høj grad skabelonerne ligner hinanden på tværs af

tilskudsgivere.

Total

Ikke

relevant/ugyldig

Subtotal

Nej

Antal ’Nej’

Samlet antal puljer

Anm.: Ikke relevante puljer er de puljer, hvor der hverken er krav til perioderegnskab, årsregnskab eller slutregnskab, eller hvor der er givet et ugyldigt svar.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 84: MFU spm. om status for oprydning i den tilskudsadministrative jungle, til finansministeren

Kortlægning af decentrale regler – Administrationsregler – Regnskab og revision

Standardiserede budgetskemaer er lidt mere udbredt end

regnskabsskemaer

Dermed er der ikke en 1:1-sammenhæng mellem puljekrav om

anvendelse af standardskabeloner til budgettering og regnskab

Der ses generelt en høj grad af sammenhæng mellem anvendelse af

standardskemaer til henholdsvis budgettering og regnskab, idet 61 pct.

anvender begge dele, mens 23 pct. ikke anvender nogen af delene.

Dog anvendes der i lidt højere grad standardiserede budgetskemaer, idet

13 pct. af puljerne kun anvender standardiserede budgetskemaer.

Omvendt er det kun 2 pct., der kun anvender standardiserede

regnskabsskemaer. For samlet set 15 pct. af puljerne er der således kun

udarbejdet en standardskabelon til enten budget eller regnskab.

Anvendelse af standardskema til hhv. budgettering og regnskab?

Antal puljer

Bruges standardskabeloner til budgettering?

Nej

Bruges standardskabeloner til

regnskabsaflæggelse?

169

(2 pct.)

(61 pct.)

Der er en relativt høj sammenhæng mellem anvendelse af hhv. budget-

og regnskabsskemaer, hvilket kan være med til at sikre en ensartethed

for hhv. budgetlægning og regnskabsaflæggelse. Dog er der 15 pct. af

puljerne, som hverken har standardskemaer til budget eller regnskab.

Nej

(13 pct.)

(23 pct.)

Anm.: Der kan være overlap i betydningen ift. valget mellem besvarelserne ‘Nej’ og ‘Ikke angive/relevant. ‘Ikke relevant’ er fjernet fra opgørelsen, hvorfor tallene

afviger en smule fra forrige slide.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 84: MFU spm. om status for oprydning i den tilskudsadministrative jungle, til finansministeren

Kortlægning af decentrale regler – Administrationsregler – Regnskab og revision

Hver anden pulje har en revisionsgrænse på 500.000 kr.

Hver fjerde pulje har dog en revisionsgrænse under 500.000 kr.,

mens 21 pct. har varierende grænser

Kortlægningen af revisionsgrænser viser en variation fra alt mellem 0 kr.

(dvs., at alle regnskaber kræver ekstern revision) til 1 mio. kr. Der ses dog

samtidig en tendens til, at 500.000 kr. udgør den typiske grænse, idet ca.

halvdelen af puljerne anvender denne grænse.

Hver fjerde pulje har sat revisionsgrænsen under 500.000 kr., og blandt

dem er 100.000 kr. den typiske grænse. Hertil kommer, at 20 pct.

anvender varierende grænser, som typisk svinger mellem 100.000 –

500.000 kr. Der er således flere puljer, hvor grænsen

potentielt

er under

500.000 kr. Hertil kommer 9 puljer, der ikke har nogen grænse, dvs. at alt

skal revideres. For de puljer, hvor revisionsgrænsen varierer, skyldes

variationen bl.a. en skelnen mellem, hvorvidt ansøger er offentlig eller

privat, og om tilskuddet gives til et projekt eller til drift.

Det bemærkes, at der i kortlægningen ikke er skelnet mellem, om der

kræves en statsautoriseret revisor eller en registreret revisor, som begge

er godkendte revisorer, men adskiller sig ved om de er statsautoriserede,

jf. revisorloven.

51 pct. af puljerne har en fast grænse for ekstern revision på 500.000

kr. En del puljer anvender varierende grænser, typisk for at

imødekomme varierende modtagertyper.

Kilde: Arbejdsgruppens regelkortlægning.

Revisionsgrænser

Antal puljer

Total

Ikke relevant

Subtotal

Ingen grænse

< 500.000 kr.

500.000 kr.

> 500.000 kr.

Variende grænser

56 (21%)

5 (2%)

138 (51%)

273 (100%)

9 (3%)

65 (24%)

292

Fritekstbesvarelser

8 puljer

Driftstilskud:

> 200.000 kr.

Projekttilskud:

> 500.000 kr..

23 puljer

Private organisationer:

> 250.000 kr.

Offentlige institutioner:

> 500.000 kr..

23 puljer

Almindelig revision:

> 250.000 kr.

Forvaltningsrevision :

> 500.000 kr.

2 puljer

Kyndig eller autoriseret/registreret:

> 100.000 kr.

Autoriseret/ registreret:

> 500.000 kr.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 84: MFU spm. om status for oprydning i den tilskudsadministrative jungle, til finansministeren

Kortlægning af decentrale regler – Administrationsregler – Udbetaling og afrapportering

Delopsummering af udbetaling og faglig afrapportering: Stor

forbedringsmulighed (1/2)

Udbetaling og afrapportering

Hyppighed for faglig

afrapportering

Vurdering af betydning

Nuværende standardiseringsgrad

Der er stor variation mellem puljerne ift. hvor

hyppigt tilskudsmodtagere skal foretage faglig

afrapportering. Der er dog indikationer på

sammenhæng med hyppighed for udbetaling,

jf. ovenstående.

Mulighed

Standardisering:

Der ses et potentiale i at

konsolidere praksis for faglig afrapportering i

færre og simple modeller, der dog giver plads til

forskellige faglige formål.

Forenkling:

Faglig afrapportering vurderes

adm. tungt og der ses derfor et betydeligt

potentiale for at forenkle reglerne.

Standardisering:

Det vurderes, at reglerne for,

om der findes en nedre grænse for krav til

faglig afrapportering kan udbredes på tværs.

Forenkling:

En nedre grænse for krav til faglig

afrapportering vil forenkle administrationen for

modtagerne på de områder, hvor det ikke

findes i dag.

Standardisering:

Det vurderes muligt, at

operere med en fast nedre grænse for faglig

afrapportering, hvorunder indsendelse af tro-

og love-erklæringer accepteres.

Forenkling:

En nedre grænse på fx 100.000

for alle puljer vil forenkle modtagers

administration for alle de puljer, hvor reglen

ikke findes i dag.

Hvor hyppigt skal der afrapporteres? Afrapportering

kan være tungt administrativt for modtagerne og

tage tid fra selve projektet.

Anvendelse af en

nedre grænse for

faglig afrapportering

Er der en nedre grænse for, hvornår der stilles krav

til faglig afrapportering? Kan have stor effekt for

modtagere, som potentielt kan opleve færre

administrative krav.

Puljerne er næsten ligeligt splittede mellem at

hhv. anvende og ikke at anvende en nedre

grænse for hvornår, der skal ske faglig

afrapportering.

Størrelsen på den

nedre grænse

Hvad er den nedre grænse for, hvornår der stilles

krav til faglig afrapportering? Der skal findes en

grænse, som sikrer den nødvendige kontrol med

statslige midler, men potentielt kan det have en stor

effekt for modtagerne.

De fleste af puljerne, der har en nedre grænse

for faglig afrapportering, anvender en grænse

på 100.000 kr. Typisk skal tilskudsmodtager

blot indsende en tro- og love-erklæring.

Anm.: Baseret på den følgende dataanalyse.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 84: MFU spm. om status for oprydning i den tilskudsadministrative jungle, til finansministeren

Kortlægning af decentrale regler – Administrationsregler – Udbetaling og afrapportering

Delopsummering af udbetaling og afrapportering: Stor

forbedringsmulighed (2/2)

Udbetaling og afrapportering

Udbetalings-

hyppighed

Vurdering af betydning

Nuværende standardiseringsgrad

Der er stor variation i hyppigheden for

udbetalingen, og mere end halvdelen af

puljerne lader det afhænge af antal delmål,

beløbsstørrelse og projektperiode.

Mulighed

Standardisering:

Et vist potentiale for at

standardisere, men det vil kræve en række

modeller .

Forenkling:

Det vurderes, at der selv ved en

mindre konsolidering i færre modeller kan

hentes meget ift. forenkling for modtagerne.

Standardisering:

Et vist potentiale, men der

kan være forskellige behov, som skal indfries

af forskellige modeller.

Forenkling:

Det kan være en betydelig fordel

for modtagere at opleve ens regler for

udbetalingsretning og at modtage midlerne,

når de skal anvende dem.

Standardisering:

Der ses et potentiale i at

udbrede en fælles praksis for hvor meget der

tilbageholdes.

Forenkling:

For puljer med lavrisiko-

modtagere og mindre tilskudsbeløb vil det

enkleste være ikke at tilbageholde midler.

Standardisering:

Der vurderes et middel

standardiseringspotentiale, idet reglerne kan

ensrettes i en række modeller.

Forenkling:

Der vurderes et stort forenklings-

potentiale for modtagere, hvis reglerne

ensrettes og i nogen grad kan lempes.

Hvor hyppigt udbetales midler? Det kan have stor

betydning for modtagere, hvor hyppigt midler

udbetales.

Udbetalingsretning

Udbetales midler forud eller bagud? Der vurderes

en stor effekt for modtagere, idet udbetaling af

midler i sagens natur har stor betydning.

Der er en vis spredning blandt puljerne, idet

2/3 af puljerne betaler midlerne forud, og ca.

1/3 betaler bagud.

Krav om

tilbageholdelse af en

del af bevillingen

Tilbageholdes en del af bevillingen til at projektet er

fuldt afsluttet, og hvor stor en andel? Der vurderes

en middel effekt for modtager.

Puljerne er næsten ligeligt splittede mellem at

tilbageholde og ikke at tilbageholde en del af

bevillingen. 2/3 af puljerne tilbageholder 15-20

pct.

Samlet vurdering

Der vurderes samlet set en betydelig effekt for

tilskudsmodtagere ved en standardisering og

forenkling.

Der er stor variation blandt puljerne ift. hvilke

principper der er opsat for udbetaling, og det

synes at variere på baggrund af en række

forskellige faktorer.

Anm.: Baseret på den følgende dataanalyse.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 84: MFU spm. om status for oprydning i den tilskudsadministrative jungle, til finansministeren

Kortlægning af decentrale regler – Administrationsregler – Udbetaling og afrapportering

60 pct. af puljerne har fast hyppighed for afrapportering, mens resten af

puljernes afrapporteringshyppighed varierer afhængigt af andre faktorer

Variation kan blandt andet skyldes, at det følger

udbetalingshyppighed eller specifikke krav i tilsagnsbrevet

Der er i spørgsmålet om afrapporteringshyppighed stor variation blandt

besvarelsernes ordlyd. I denne sammenhæng er besvarelserne opgjort i

kategorierne ‘Én gang’, ‘Kadence’ og ‘Varierer’. ‘Kadence’ dækker over

brugen af et fast tidspunkt for udbetaling, fx årligt. ‘Varierer’ dækker over

en blanding af regler, og hvor hyppigheden afhænger af andre faktorer.

Ca. 30 pct. af puljerne stiller krav til én faglig afrapportering, herunder er

Slots- og Kulturstyrelsens puljer bredest repræsenteret. 30 pct. stiller krav

til afrapportering efter en fast kadence, dog i de fleste tilfælde årligt.

For de resterende 40 pct. af puljerne er der varierende krav, som fremgår

af de bagvedliggende fritekstbesvarelser. Fx besvarer UFM for sine 36

puljer, at hyppigheden fremgår af tilsagnsbrevet. STAR besvarer for sine

23 puljer, at hyppighed for afrapportering typisk afspejler udbetalingsrate.

For DFI’s puljer skal der afrapporteres både ved regnskabsafslutning og

undervejs iht. de specifikke krav i tilsagnet. Dermed kan der være flere

faktorer, der bestemmer hyppigheden for afrapportering.

Kortlægningen viser, at der er stor variation mellem puljerne ift. hvor

hyppigt tilskudsmodtagere skal afrapportere. De bagvedliggende

fritekstbesvarelser underbygger desuden flere forskellige forklaringer på

de respektive krav til hyppighed for afrapportering.

Hyppighed for afrapportering på projektet

Antal puljer

Hvor hyppigt skal der afrapporteres?

Hvilken kadence

bruges?

102

(37%)

292

278

(100%)

Årlig rapportering

er den oftest

brugte kadence

(33%)

(30%)

(28%)

(2%)

Total

Ikke relevant

Subtotal

Varierer

Én gang

Kadence

Årligt

Halvårligt

Anm.: Der formodes et vist overlap mellem besvarelserne ‘En gang’ og ‘Årligt’.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 84: MFU spm. om status for oprydning i den tilskudsadministrative jungle, til finansministeren

Kortlægning af decentrale regler – Administrationsregler – Udbetaling og afrapportering

56 pct. af puljerne har ingen nedre grænser for, hvornår der stilles krav

til faglig afrapportering

Dermed skal tilskudsmodtager for over halvdelen af puljerne

afrapportere uanset tilskudsstørrelse

Ca. 44 pct. af puljerne har en nedre grænse for, hvornår der stilles krav til

rapportering. Grænsen ligger oftest på 100.000 kr. I mange af disse

tilfælde angives det, at der for puljer under beløbsgrænsen i stedet for en

afrapportering skal indsende en tro- og loveerklæring på, at midlerne er

blevet brugt i overensstemmelse med formålet.

SIRI er i gang med at indføre en grænse på 100.000 kr. og er i denne

sammenhæng kategoriseret under ‘Ja’. Det samme er tilfældet for 89

puljer, der har en beløbsgrænse for tro- og loveerklæringer. Der synes

således at herske forskellige forståelser af begrebet ‘Afrapportering’.

Af fritekstbesvarelser fremgår det, at en afrapportering kan være

udfyldelse og underskrift af regnskaber (fx skabeloner) evt. med

beretninger, slutrapporter (der fx er faglige) eller standardrapporter.

Ydermere differentierer visse puljer mellem en mere eller mindre

omfangsrig afrapportering ud fra en sekundær grænse på 500.000 kr.

Kortlægningen viser, at ca. halvdelen af puljerne ikke anvender en

nedre beløbsgrænse for, hvornår der skal afrapporteres. Der er dog stor

grad af ensartethed ift. dem, der anvender en grænse. Den ligger

nemlig typisk på 100.000 kr. Hvis det tildelte beløb ligger herunder, vil

tilskudsgiver acceptere, at tilskudsmodtager indsender en erklæring.

292

277

(100%)

Nedre grænser for, hvornår der stilles krav til afrapportering

Antal puljer

Er der en nedre grænse for, hvornår der stilles

krav til afrapportering?

UFM

SUM

STAR

DFI, KUM

UVM

TBST

MST

LBST

ENS

KUM

ERST

EFKM

SLKS

Hvad er den nedre grænse?

156

(56%)

(3%)

121

(44%)

111

(92%)

(5%)

Total

Ikke relevant

Subtotal

Nej

> 100.000 kr. 100.000 kr.

Uklar

Anm.: Puljer der har svaret ‘Nej’ men som i fritekstbesvarelserne alligevel angiver en grænse, hvorunder erklæringer er tilstrækkelige, er her blevet omkodet til

‘Ja’ – i de fleste tilfælde med en grænse på 100.000 kr.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 84: MFU spm. om status for oprydning i den tilskudsadministrative jungle, til finansministeren

Kortlægning af decentrale regler – Administrationsregler – Udbetaling og afrapportering

Mere end halvdelen af puljerne anvender ikke ét fast princip for

hyppighed for udbetaling

Variationen i puljerne udbetaling skal ikke findes på tværs af puljer,

men inden for de enkelte puljer

Der er stor variation i besvarelserne vedr. puljernes udbetalingshyppighed.

Besvarelserne er på samme måde som for afrapporteringshyppighed

opdelt i kategorierne ‘Én gang’, ‘Kadence’ og ‘Varierer’, hvor den sidste

kategori indikerer, at hyppigheden for udbetaling varierer med andre

bagvedliggende faktorer.

21 pct. udbetaler samtlige midler på én gang, og denne hyppighed er

således det mindst anvendte princip for udbetaling for samtlige puljer. 25

pct. af puljerne udbetaler efter fast kadence, fx årligt, halvårligt,

kvartalsvist, månedligt eller en blanding heraf.

De sidste 55 pct. af puljerne udbetaler ikke efter fast bestemt hyppighed,

men hyppigheden for udbetaling varierer med andre, forskelligartede

faktorer, herunder afhængigt af aftale/godkendelse, projektperiode,

tilskudsstørrelse, forbrug, delmål eller en blanding heraf. Af de 159 puljer,

udbetaler ca. 30 pct. af puljerne midler én gang eller efter en fast kadence.

Kortlægningen viser stor variation mellem puljerne ift. hvor hyppigt der

udbetales. Mere end halvdelen af puljerne lader hyppigheden afhænge

af andre faktorer, mens resten enten kun udbetaler én gang eller

udbetaler efter et fast tidspunkt.

292

Fordeling mellem forskellige hyppigheder for udbetaling

Antal puljer

30 pct. af de 159

puljer, hvor

udbetaling varierer,

udbetaler enten én

gang eller efter en

kadence afhængigt

af andre faktorer

(21%)

(25%)

Af faktorer der påvirker hyppighed

for udbetaling tæller bl.a.:

• Aftale/godkendelse

• Projektperiode

• Tilskudsstørrelse

• Forbrug

• Delmål

• En blanding af ovenstående

159

(55%)

Total

Én gang

Kadence

Varierer

FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 84: MFU spm. om status for oprydning i den tilskudsadministrative jungle, til finansministeren

Kortlægning af decentrale regler – Administrationsregler – Udbetaling og afrapportering

Ca. 28 pct. af puljerne bagudbetaler midlerne, mens 72 pct. af puljerne

forudbetaler

Der er betydelig variation i måden, der udbetales midler på, både

hvad angår hyppighed og forud-/bagudbetaling

OBS! Arbejdsgruppens drøftelser har vist, at der i besvarelsen af

spørgsmålet har hersket forskellige forståelser af, hvornår der er tale om

forud- hhv. bagudbetaling, herunder om det skal ses ift.

tilskudsmodtagernes udgiftsafholdelse eller aflæggelse af dokumentation

herfor. Kortlægningens resultater skal derfor læses med dette forbehold.

Der ses en overvejende tendens til forudbetaling af midler (72 pct. af

puljerne), om end der også er mange puljer, der bagudbetaler (28 pct.).

Det bemærkes, at der med forudbetaling ikke nødvendigvis menes, at hele

beløb forudbetales, men at der fx udbetales i flere rater forud, eller

tilbageholdes en del af beløbet til projektafslutning (jf. næste slide).

Retningen for puljernes udbetaling er krydset med hyppigheden for

udbetaling i figuren til højre. Der ses generelt ikke en stærk sammenhæng

mellem hyppighed og retning for udbetaling. Dog er bagudbetalende puljer

den gruppe af puljer, der relativt set oftest udbetaler midlerne på én gang .

Dertil anvender de forudbetalende puljer oftest en fast kadence for

udbetaling.

Kortlægningen viser en vis spredning bland puljerne ift., om de

forudbetaler eller bagudbetaler midlerne, og visse puljer har elementer

af begge dele. 2/3 af puljerne betaler dog midlerne forud.

Fordeling mellem forud- og bagudbetaling og hyppighed

Antal puljer

Retning for udbetaling

Bagud

Forud

Total

(n=292)

82 (28%)

210 (72%)

14 (74%)

Hyppighed for udbetaling

Varierer

40 (49%)

119 (57%)

Kadence

16 (20%)

57 (27%)

Én gang

26 (32%)

34 (16%)

1) Anm.: Puljer med besvarelsen ‘Både forud- og bagud’ men som tilbageholder den sidste rate af bevillingen til

projektets afslutning, er i stedet kategoriseret som ‘Forud’. Dertil er der visse puljer, der svarer ‘Både-og’ – disse

er også kodet til ‘Forud’.

Puljer, der bagudbetaler, er

samtidigt de puljer, der udbetaler

midlerne på én gang relativt mest.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 84: MFU spm. om status for oprydning i den tilskudsadministrative jungle, til finansministeren

Kortlægning af decentrale regler – Administrationsregler – Udbetaling og afrapportering

45 pct. af puljerne, der i et vist omfang forudbetaler, tilbageholder en del

af midlerne, indtil projektet er afsluttet

Mere end halvdelen af puljerne, der har et element af forudbetaling,

tilbageholder således ikke en del af bevillingen

Her ses der på de 210 puljer, der har et vist element af forudbetaling af

tilskudsmidlerne, da puljer, der kun bagudbetaler pr. definition

tilbageholder en del af tilskudsbeløbet.

Af de 116 puljer, hvor bevillingen forudbetales, men hvor der ikke

tilbageholdes, administreres hovedparten af puljerne på Slots- og

Kulturstyrelsens område.

For de puljer, der tilbageholder en del af bevillingen, ses der stor

spredning blandt puljerne ift. hvor meget, der tilbageholdes. Således

tilbageholder ca. 1/3 af puljerne 15 pct. og 1/3 tilbageholder 20 pct. Den

sidste 1/3 angiver dog ikke, hvor stor en andel der tilbageholdes.

Tilbageholdes en del af bevillingen til projektet er fuldt afsluttet?

Antal puljer

Besvarelser på institutionsniveau

210

(100%)

SLKS

SUM

SOST

LBST

KUM

25 (100%)

23 (100%)

3 (30%)

1 (25%)

Antal ’Nej’

Samlet antal puljer

64 (81%)

292

116

(55%)

(29%)

(5%)

(31%)

(34%)

(1%)

> 20%

Kortlægningen viser, at der blandt puljerne med et element af

forudbetaling er stor spredning ift., om der tilbageholdes en del af

bevillingen til projektets afslutning. Der er blandt tilbageholdende puljer

ligeledes en del spredning ift., hvor stor en andel der tilbageholdes, om

end det for ca. 2/3 af de relevante puljer er 15-20 pct.

(45%)

Total

Bagud

Forud*

Nej

Ukendt

10%

15%

20%

Anm.: Puljer med besvarelsen ‘Både forud- og bagud’ men som tilbageholder den sidste rate af bevillingen til projektets afslutning, er i stedet kategoriseret som

‘Forud’. Dertil er der visse puljer, der svarer ‘Både-og’ – disse er også kodet til ‘Forud’.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 84: MFU spm. om status for oprydning i den tilskudsadministrative jungle, til finansministeren

Kortlægning af decentrale regler – Administrationsregler – Udbetaling og afrapportering

Tilskudsbeløbets størrelse, projektperiodens længde og hyppighed for

afrapportering synes at kunne forklare udbetalingshyppighed

Variationen i puljernes udbetaling skal ikke findes på tværs af puljer,

men inden for de enkelte puljer

Screening af fritekstbesvarelserne viser de faktorer, der er styrende for om

der udbetales hyppigt. Dette er illustreret i figuren til højre. Således

betyder antal delmål, beløbsstørrelse og projektperiode umiddelbart noget

for hyppigheden for udbetaling. Dette kan dog selv afhænge af

‘puljetypen’. Faktorernes indflydelse på hyppighed for udbetaling betinges i

visse tilfælde af, at modtager skal afrapportere eller anmode om hyppigere

rater. Dvs., at for nogle puljer vil længere projektperioder automatisk føre

til flere udbetalinger, mens der for andre puljer skal ske en afrapportering

før (dele af) midlerne udbetales (fx for modtagere med højere risiko).

Sammenholdes puljernes hyppighed for afrapportering med hyppighed for

udbetaling, ses der en vis sammenhæng (fx skal der udbetales én gang

for 47 pct. af puljerne, der afrapporterer én gang). Fx stiller flere puljer krav

om en afrapportering, før midlerne udbetales. Det er vigtigt at sondre

mellem puljer, der praktiserer ratevis hhv. engangsudbetaling.

Fritekstbesvarelserne viser mange forskellige forklaringer på, hvad der

bestemmer udbetalingshyppigheden. I visse tilfælde vil projektperiode

eller beløbsstørrelse automatisk bestemme hyppigheden, hvorimod der

i andre tilfælde fx skal ske en afrapportering eller godkendelse.

Hyppighed for afrapportering og for udbetaling hænger delvist sammen.

Forklaringsmodel for udbetalingshyppighed

Opsummering af samtlige kvalitative fritekstbesvarelser

Forklaringsfaktorer

Betingende faktorer

Udbetalingshyppighed

Flere delmål i

projektet

Større beløb

Længere

projektperioder

Afrapportering, fx

indsendt regnskab

Flere

udbetalinger

Anmodning, der

skal godkendes

Hyppighed for udbetaling

Varierer

En gang

44 (47%)

Kadence

56 (67%)

Total

102 (100%)

93 (100%)

83 (100%)

278

Hyppighed for

afrapportering

Varierer

En gang

Kadence

Total

87 (85%)

159

1) Anm.: Puljer med besvarelsen ‘Både forud- og bagud’ men som tilbageholder den sidste rate af bevillingen til projektets afslutning, er i stedet kategoriseret som

‘Forud’. Tallene for udbetalingshyppighed afgiver en smule fra tidligere opgørelser, da puljer, der har svaret ‘Ikke relevant’ i en af de to opgørelserne er fjernet her.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 84: MFU spm. om status for oprydning i den tilskudsadministrative jungle, til finansministeren

Kortlægning af decentrale regler – Administrationsregler – Konsortier

Delopsummering af konsortier: Begrænset forbedringsmulighed

Konsortier

Tilsagn

Vurdering af betydning

Er tilsagnet samlet hos én part (projektleder)?

Der vurderes en middel effekt for modtager.

Nuværende standardiseringsgrad

96 pct. har samlet tilsagnet hos én part og

dermed en meget høj standardiseringsgrad

Mulighed

Standardisering:

Givet at standardiseringen er

så høj, er forbedringspotentialet begrænset,

men det kan dog formaliseres i fælles regler.

Forenkling:

Vurderes i forlængelse heraf et

begrænset potentiale for forenkling.

Standardisering:

Allerede høj grad af

standardisering.

Forenkling:

Da der allerede kun kræves

afrapportering fra én part er det svært at

forenkle yderligere.

Standardisering:

Allerede høj grad af

standardisering.

Forenkling:

En forenkling kunne være at

udbetale til hver part, men det vurderes

omvendt tungt for tilskudsgiver.

Standardisering:

Der er grundlag for en

udbredelse af praksis med, at projektleder

indsender alle regnskaber.

Forenkling:

Dette er dog ikke nødvendigvis

en forenkling, men en ensretning af regler.

Standardisering:

Det kan være relevant at se

på, om de samme regler for revision af

partsregnskaber kan udbredes.

Forenkling:

Ensretning af regler kan skabe

mere transparens i de statslige regler.

Standardisering:

Begrænset potentiale,

Forenkling:

I forlængelse heraf er

forenklingspotentialet også begrænset

Afrapportering

Afrapporterer hver part til tilskudsmyndighed eller

én part? Der vurderes en middel effekt for

modtager, idet det udelukkende går på, hvem

der indsender afrapportering.

Mere end 9 ud af 10 puljer, der giver

mulighed for konsortier, kræves

afrapportering fra blot én af parterne

Udbetaling

Udbetales midler til en part eller hver part i

konsortiet? Der vurderes en middel effekt, hvor

det dog kan være lidt tungere adm. for modtager

at skulle videreformidler til parterne.

Skal hver part indsende eget regnskab eller skal

projektleder sikre, at alle regnskaber sendes ind

samlet? Der vurderes en middel effekt for

modtager, idet det udelukkende går på, hvem

der indsender regnskaber.

Foretages der revision af partregnskaber i

projektet? Revisionsreglerne kan potentielt have

stor betydning for modtager, som skal betale for

ekstern revision.

Størstedelen af disse puljer udbetaler tildelte

midler til én part, hvorved nuværende praksis

understøtter effektiv tilskudsadministration.

Indsendelse af

regnskaber

Projektleder indsender alle regnskaber for 3 ud

af 4 puljer, hvor flere parter går sammen i

konsortier.

Revision af

partsregnskaber

Halvdelen af partsregnskaberne revideres ikke,

og der ses derfor relativt stor spredning ift. om

der foretages revision heraf ift. de andre temaer

om konsortier.

Samlet vurdering

Der vurderes en middel effekt for

tilskudsmodtager ved standardisering og

forenkling af regler

For flere at reglerne er der noget variation,

mens der er mindre variation på andre.

Anm.: Baseret på den følgende dataanalyse.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 84: MFU spm. om status for oprydning i den tilskudsadministrative jungle, til finansministeren

Kortlægning af decentrale regler – Administrationsregler – Konsortier

7 ud af 10 puljer giver mulighed for, at flere parter kan gå sammen i et

konsortium

For næsten alle puljer samles tilsagnet til et konsortium hos én part

I nærværende sektion om konsortier, fokuseres der på de 198 puljer, der

giver mulighed for konsortier, idet besvarelserne af de omfattede

spørgsmål er betinget af ét ‘Ja’ til mulighed for konsortier.

Således er 94 puljer frasorteret i de følgende opgørelser, herunder mange

fra kulturområdet, hvor konsortier ikke giver mening, fx arbejdslegater.

For 96 pct. af alle puljer, der giver mulighed for konsortier, samles tilsagnet

hos én part fremfor hver part.

(32%)

Konsorter og samling af tilsagn

Antal puljer

Kan ansøger bestå af flere parter, som går

sammen i et konsortium?

SLKS

DFI, KUM

MST

LBST

ENS

ERST

KUM

Er tilsagnet samlet hos én

part eller hver part?

58 (73%)

21 (100%)

3 (30%)

2 (20%)

3 (43%)

3 (50%)

3 (75%)

1 (100%)

Antal ’Nej’

Samlet antal puljer

292

198 (68%)

191 (96%)

Kortlægningen viser, at 7 ud af 10 puljer giver mulighed for, at

tilskudsansøgere kan gå sammen som konsortier. Der er en relativt

ensartet praksis for, hvem tilsagn samles hos i tilfælde af konsortier: Det

samles i næsten alle tilfælde hos én part.

7 (4%)

Total

Nej

Hos én part

Hos hver part

FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 84: MFU spm. om status for oprydning i den tilskudsadministrative jungle, til finansministeren

Kortlægning af decentrale regler – Administrationsregler – Konsortier

For 95 pct. af puljerne er det én part der skal afrapportere til tilskudsgiver

og for 97 pct. udbetales midler til den ene ansvarlige part

Der ses minimal spredning mellem puljerne ift. hvem der skal

afrapportere, og til hvem midlerne udbetales

For 189 af de 198 puljer (95 pct.), der giver mulighed for, at flere

ansøgende parter kan gå sammen i konsortier, vil det være den ene part,

der skal afrapportere til tilskudsmyndigheden. Dermed er praksis herfor

relativt ensartet.

For 193 ud af de 198 puljer (97 pct.), hvor flere parter har mulighed for at

gå sammen i et konsortium for at ansøge om tilskudsmidler, udbetales der

ligeledes kun til én part.

Konsortier

Ikke relevant

Én part

Afrapporterer hver part eller én part til tilskudsmyndigheden?

Antal puljer

(1%)

198 (100%)

189

(95%)

For de fleste af

puljerne skal kun én

part rapportere til

tilskudsmyndigheden

7 (4%)

Hver part

Udbetales midler til en part eller hver part i konsortiet?

Antal puljer

198 (100%)

193 (97%)

Tilsvarende

udbetales

midlerne også

kun til én part

Kortlægningen understeger, at der er minimal variation ift., hvor mange i

et konsortium, der skal afrapportere, og til hvem, der skal udbetales

midler: Ansvaret er for næsten alle puljer samlet hos én part.

5 (3%)

Konsortier

Til én part

Til hver part

FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 84: MFU spm. om status for oprydning i den tilskudsadministrative jungle, til finansministeren

Kortlægning af decentrale regler – Administrationsregler – Konsortier

Projektleder indsender alle regnskaber for mere end 3 ud af 4 puljer,

mens ca. halvdelen af partsregnskaberne ikke revideres

Der er relativt stor variation ift. praksis for regnskaber og revision

heraf for konsortier

For 76 pct. af puljerne er det projektlederen, der indsender regnskaber

samlet ind til tilskudsgiver. Det er for de 39 puljer i besvarelsen ikke

kortlagt, hvorfor hver part skal indsende regnskab.

Der er ligeledes stor variation ift. om partsregnskaberne revideres.

Spørgsmålet om revision af partregnskaber er her sammenholdt med

spørgsmålet om, hvem der indsender regnskaber.

Af de 150 puljer (76 pct.), hvor projektlederen sikrer, at alle regnskaber er

sendt ind samlet, foretages der kun revision af 36 puljer (18 pct.). Hertil

kommer de 39 puljer (20 pct.), hvor hver part skal indsende eget regnskab

– her skal partsregnskaberne også revideres. Mens 40 pct. af puljerne har

revision af partsregnskaber, skal partsregnskaberne for 89 puljer (45 pct.)

omvendt ikke revideres.

Partsregnskaber og revision heraf

Antal puljer

Skal hver part indsende eget regnskab eller

skal projektleder sikre, at alle regnskaber

sendes ind samlet?

9 (5%)

(20%)

Foretages der revision af

partsregnskaber i projektet?

For alle disse puljer, foretages der

også revision af partsregnskaberne.

(18%)

198

(100%)

150

(76%)

(45%)

Kortlægningen viser større variation ift. konsortiers indsendelse af

regnskaber og revision af partsregnskaber. I alle tilfælde, hvor hver part

indsender regnskab, revideres partsregnskabet. Men partsregnskaber

revideres også for nogle puljer, hvor projektleder indsender.

(13%)

Konsortier

Ugyldig

Hver part

Projektleder

Nej

Ugyldig

Anm.: Det er usikkert hvad der menes for besvarelsen for 23 af puljerne under Socialstyrelsen, hvor det står anmærket at ‘Tilskudsansvarlig’ skal sørge for, at det

indsendte regnskab er revideret i henhold til bestemmelserne i bekendtgørelsen. Disse er gjort ugyldige.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 84: MFU spm. om status for oprydning i den tilskudsadministrative jungle, til finansministeren

3.4 Øvrige regler og

praksisser

indsæt titel i maksimalt to linjer

FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 84: MFU spm. om status for oprydning i den tilskudsadministrative jungle, til finansministeren

Kortlægning af decentrale regler – Øvrige regler og praksisser

Delopsummering af øvrige regler og praksisser: Delvis

forbedringsmulighed

Udbetaling og afrapportering

Grundlag for

administration og

kommunikation

Vurdering af betydning

Nuværende standardiseringsgrad

Der er relativt stor variation i, hvordan

tilskudsmodtagere gøres bekendt med

puljernes hjemmelsgrundlag

Mulighed

Standardisering:

Der kan være et vist

potentiale i at ensrette grundlaget for

udmøntning.

Forenkling:

Umiddelbart begrænset effekt for

modtager og dermed ikke et stort

forenklingspotentiale.

Standardisering:

Bogføringsloven tilsiger

allerede, at bilag skal gemmes i 5 år, og

potentialet er derfor begrænset.

Forenkling:

Begrænset givet reglerne i

bogføringsloven.

Standardisering:

Der er et vist potentiale i at

ensarte praksis på tværs.

Forenkling:

Der kan være et potentiale i at

digitalisere påtegning, hvilket er mindre

ressourcekrævende.

Standardisering:

Variationen i besvarelserne

viser et potentiale for at fastlægge, hvem der

har ansvaret for indberetning.

Forenkling:

Det mest enkle for tilskuds-

modtager vil være, at -giver indberetter.

Standardisering:

Generelt er der et

potentiale i at ensrette praksis på tværs af

nogle områder.

Forenkling:

På flere områder er der et

potentiale i at forenkle praksis, herunder i

forhold til krav til påtegning.

Hvad er regelgrundlaget for udmøntning og

administration? Sker det fx via bekendtgørelse,

vejledning, hjemmeside mv.?

Opbevaringstid for

bilag

Hvor lang tid kræves det, at tilskudsmodtager

gemmer bilag?

Ca. ¼ af puljerne har ingen særlige krav til,

hvor længe tilskudsmodtager skal gemme

bilag. Det meste udbredte krav er dog, at bilag

skal gemmes i 5 år.

Der er stor variation i hvilken type påtegning

der kræves. 2/3 af puljerne giver modtager

størst fleksibilitet. Krav til påtegnelse af

dokumenter afhænger bl.a. af, hvem der

underskriver hvad samt af tilskuddets størrelse.

For 3 ud af 4 puljer indberetter tilskudsgiver til

SKAT og disse puljer overholder dermed de

fællesstatslige regler for indberetningspligt.

Påtegning af

dokumenter

Hvilke krav stilles der til tilskudsmodtagers

påtegning af dokumenter, herunder skal det ske

ved fysisk underskrift, digital underskrift mv.?

Indberetning til

SKAT

Er det tilskudsgiver eller tilskudsmodtager, der

indberetter midlerne til SKAT?

Samlet vurdering

Der vurderes en begrænset effekt for

tilskudsmodtager ved standardisering og

forenkling af reglerne.

For visse regler, er der mere variation end for

andre. Overordnet set er der dog ikke helt

ensartet praksis på de kortlagte øvrige regler.

Anm.: Baseret på den følgende dataanalyse.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 84: MFU spm. om status for oprydning i den tilskudsadministrative jungle, til finansministeren

Kortlægning af decentrale regler – Øvrige regler og praksisser

70 pct. af puljerne har hjemmelsgrundlag i lov, tekstanmærkning,

herunder bekendtgørelse, og 33 pct. har en vejledning

For ca. 50 pct. af puljerne er regler og vilkår dog beskrevet flere

steder på én gang

Kortlægningen viser, at langt de fleste puljer er formelt forankret i enten en

lov, tekstanmærkning herunder bekendtgørelse eller EU-regulering (svar

under ‘Andet’).

Tabellen viser, hvordan puljerne fordeler sig ift. hvor regler og vilkår for

puljerne er beskrevet.

Ca. 70 pct. af de kortlagte puljers regelgrundlag er dog som minimum

beskrevet i en eller flere bekendtgørelser.

Dertil findes regelgrundlaget for udmøntning for ca. hver anden pulje på

hjemmesiden. Hertil kommer, at alle puljer skal annonceres på statens-

tilskudspuljer.dk, jf. cirkulære herom.

Besvarelse

indeholder…

Bekendtgørelse

Hjemmeside

Vejledning

Andet

Antal puljer

204

138

Andel puljer

69,9 %

47,3 %

33,6 %

14,7 %

Regelgrundlaget for udmøntning og administration

Antal puljer (n = 292)

7 ud af 10 puljer udmøntes med udgangspunkt i en bekendtgørelse. Det

er dog uklart, hvorvidt bekendtgørelsen anvendes på samme måde, og

om der er et potentiale for at ensrette.

Kilde:

Cirkulære om statens-tilskudspuljer.dk

Anm.: Der er her set bort fra instrukser. Flere af besvarelserne angiver, at vejledninger fremgår af hjemmeside, hvorfor der er et vist overlap mellem svarene.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 84: MFU spm. om status for oprydning i den tilskudsadministrative jungle, til finansministeren

Kortlægning af decentrale regler – Øvrige regler og praksisser

Bilag skal typisk gemmes i 5 år efter et projekt, hvilket er i

overensstemmelse med reglerne i bogføringsloven

3 ud af 4 puljer har dog krav om, at der skal gemmes bilag i en særlig

periode

Ifølge bogføringsloven skal bilag gemmes i 5 år fra udgangen af det

regnskabsår, materialet vedrører. Dog med den undtagelse, at bilag kan

smides ud, så snart de er gjort elektroniske.

For de 74 pct. af puljerne, der stiller krav, svarer 9 ud af 10, at

tilskudsmodtager skal gemme bilag i 5 år efter projektet afsluttes, dvs.

svarende til reglerne i bogføringsloven.

De 23 puljer, der stiller krav om at bilag gemmes i 3 år, administreres af

Socialstyrelsen. For 2 af puljerne under Miljøstyrelsen gælder i stedet et

krav om tinglysning.

I forhold til de 26 pct. af puljer under ‘Ingen krav’, gør bogføringsloven sig

implicit gældende.

292

281 (100%)

209

(74%)

Krav til hvor lang tid tilskudsmodtager skal gemme bilag

Antal puljer

Kræves det, at tilskudsmodtager skal

gemme bilag?

(26%)

(11%)

Hvor lang tid kræves det, at

tilskudsmodtager gemmer bilag?

182

(87%)

Mindst tre ud af fire puljer har krav til, hvor længe tilskudsmodtager skal

gemme bilag. Af de puljer, der stiller krav herom, er det mest udbredte

krav, at bilag gemmes i 5 år, hvilket svarer til bogføringsloven.

(1%)

Total

Ikke

relevant

Subtotal

Ingen krav

Har krav

3 år

5 år

5,5 år

(1%)

Tinglysning

Kilde: Bogføringsloven.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 84: MFU spm. om status for oprydning i den tilskudsadministrative jungle, til finansministeren

Kortlægning af decentrale regler – Øvrige regler og praksisser

Hver fjerde pulje kræver fysisk påtegning af dokumenter

Der er blandt puljerne stor variation ift., hvilke krav der stilles til

fysisk/digital underskrift

Ved en nærlæsning af fritekstbesvarelserne er der for nogle af puljerne (5

pct.) krav om begge typer påtegning, mens størstedelen af puljerne (63

pct.) accepterer én af delene. 1 pct. af puljerne stiller krav om udelukkende

digital underskrift. Dette indikerer, at det for de fleste puljers tilfælde er

nødvendigt med en skrevet signatur.

42 puljer angiver i deres fritekstbesvarelser, at det i et vist omfang

accepterer scannede underskrifter, men det er usikkert hvor mange af de

19 pct. puljer, der kun stiller krav om fysisk underskrift, dette gælder for.

Det er uklart om der ved ‘digital underskrift’ forstås en scannet fysisk

underskrift eller verificering via NemID.

Variationen ses både på tværs af institutioner og internt i institutionerne.

Fx stiller Slots- og Kulturstyrelsen alle slags krav på tværs af sine puljer,

mens 6 andre institutioner stiller mere end bare ét krav.

292

276

(100%)

Krav til tilskudsmodtagers påtegning af dokumenter

Antal puljer

Stilles der krav til tilskudsmodtagers

påtegning af dokumenter?

(11%)

4 (1%)

15 (5%)

Hvordan skal tilskudsmodtager

påtegne dokumenter ?

245

(89%)

173

(63%)

Der er stor variation blandt puljernes krav til tilskudsmodtager påtegning

af dokumenter. 2/3 puljer giver mulighed for enten fysisk eller digital

påtegning.

(19%)

Total

Ikke

relevant

Subtotal

Ingen krav

Har krav

Digital

Fysisk

og digital

Fysisk

eller digital

Fysisk

Anm.: Der er her sondret mellem ‘både-og’ og ‘eller’ ift. fysisk og digital påtegning. Det er uklart om alle besvarelserne er afgivet med denne sondring in mente.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 84: MFU spm. om status for oprydning i den tilskudsadministrative jungle, til finansministeren

Kortlægning af decentrale regler – Øvrige regler og praksisser

Krav til påtegnelse af dokumenter afhænger af hvem der underskriver

hvad og samt af tilskuddets størrelse

De kvalitative fritekstbesvarelser giver indblik i krav til påtegning af

dokumenter

Af nogle af fritekstbesvarelserne fremgår det, at krav til påtegning delvist

afhænger af, hvem der skal underskrive hvilke typer dokumenter.

Besvarelserne er forsøgt illustreret i figuren til højre.

De fleste typer dokumenter kan påtegnes enten digitalt eller fysisk (de

fleste skal dog umiddelbart påtegnes fysisk). Andre krav til påtegning i

fritekstbesvarelserne tæller bl.a.:

•

At tilskudsmodtagere i udlandet underskriver fysisk

At digital underskrift kan accepteres for visse puljer med erklæringer

om tilskud under 100.000 kr.

At der kræves fysisk underskrift for visse puljer, når regnskabet ligger

mellem 100.000 og 500.000.

Revisor

Illustration af forskellige krav til tilskudsmodtagers påtegning af

dokumenter

Hvem underskriver

Hvad underskrives

Hvordan underskrives

Regnskab

Ledelseserklæring

Fysisk

Accept af tilsagn

Modtagers

ledelse

Erkl. om egenfinans.

Digitalt

Ansøger

/modtager

Ansøgning(sskema)

Kortlægningen viser, at der er stor variation mellem puljerne ift.

begrundelser for, hvorfor der enten kræves digitale, fysiske eller begge

typer underskrifter på relevante dokumenter.

Afrapportering

FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 84: MFU spm. om status for oprydning i den tilskudsadministrative jungle, til finansministeren

Kortlægning af decentrale regler – Øvrige regler og praksisser

For ca. 80 pct. af puljerne indberetter tilskudsgiver til SKAT

Hvem indberetter til SKAT?

Antal puljer (n = 292)

226

(78%)

Besvarelserne indikerer dermed, er behov for en regelafklaring

Ifølge Moderniseringsstyrelsens vejledning om effektiv tilskudsforvaltning

er det tilskudsgivers pligt at indberette tilskud til SKAT. Dette genfindes

således også i 78 pct. af puljernes praksis.

Omvendt er der ca. 20 pct., hvor det enten er modtager eller både

modtager og tilskudsgiver, der indberetter. Der er således stadig nogen

variation i praksis på tværs af tilskudsgiverne.

Der er i forbindelse med kortlægningen opstået tvivl om, hvorvidt der er

overensstemmelse mellem Moderniseringsstyrelsens vejledning og

SKAT’s regler på området. Dette bør derfor afklares i forbindelse med

fastlæggelse af fælles regler på området fremadrettet.

Tilskudsgiver

Modtager

UVM: 15 puljer

Har overladt det til modtager grundet

systemmæssige udfordringer

(8%)

(2%)

(12%)

Både-og

UFM: 40 puljer

Både tilskudsmodtager- og

giver skal indberette

Andet

MST: 2

DDB: 2

EST: 1

MFVM: 1

Kortlægningen indikerer, at der hersker tvivl om reglerne, og at der

derfor også forekommer en vis variation på tværs.

MST: 6

LBST: 1

BD: 1

AT: 1

EFKM: 1--

-----

Kilde: Moderniseringsstyrelsen:

Vejledning om effektiv tilskudsforvaltning

(2016).

FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 84: MFU spm. om status for oprydning i den tilskudsadministrative jungle, til finansministeren

4. Anbefalinger til

regelstandardisering og

indsæt titel i maksimalt to linjer

-forenkling

FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 84: MFU spm. om status for oprydning i den tilskudsadministrative jungle, til finansministeren

Anbefalinger til regelstandardisering og -forenkling

Regelstandardiseringen har fokus på generelle tilskudsbetingelser og

administrationsregler

Ved siden af de generelle regler vil der ligge en række fagspecifikke

dokumenter for en pulje

Der kan fremadrettet skelnes mellem fælles generelle regler, som gælder

for alle statslige tilskudspuljer og fagspecifikke regler, som gælder for den

enkelte pulje.

Regelstandardiseringen i nærværende arbejdsgruppe har udelukkende

fokus på de fælles, generelle regler. Reglerne kan formuleres i et

fællesstatsligt dokument, der for tilskudsmodtagere beskriver, hvilke

generelle regler og krav der gælder for administration af statslige

tilskudsmidler.

Ved siden af det fællesstatslige dokument vil der for hver pulje være en

eller flere kilder, hvor de puljespecifikke regler findes. Eksempler på kilder

vil være en bekendtgørelse, puljeopslag samt tilsagnsbrev, men

dokumenterne kan variere fra pulje til pulje. De puljespecifikke dokumenter

skal afspejle de fællesstatslige regler for tilskudsbetingelser og

administrationsregler.

Til højre er det illustreret, hvad der kan fremgå af fællesstatslige

dokumenter, og hvad der kan fremgå af decentrale dokumenter.

De forslag, der opstilles i det følgende, vil gælde for hele staten og således

også de ministerier, der ikke har deltaget i arbejdsgruppen.

Pulje-

opslag el.

bekendt-

gørelse

Tilsagns-

brev

Illustration af fremadrettede regelkilder

Inden for scope

Uden for scope

Indeholder fagligt sigte med puljen,

ansøgerkreds, beløbsstørrelse,

puljespecifikke krav mv. Opslaget/

bekendtgørelsen skal afspejle de

fællesstatslige regler.

Indeholder projektspecifikke, faglige

betingelser (fx krav om

medfinansiering, formidling af

resultater mv.)

Eksempler på

puljespecifikke

dokumenter

Generelle

betingelser

og regler

Tilskudsbetingelser

Administrationsregler

Fællesstatsligt

dokument

FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 84: MFU spm. om status for oprydning i den tilskudsadministrative jungle, til finansministeren

Anbefalinger til regelstandardisering og -forenkling

Nye forslag til fælles betingelser og regler formuleres med afsæt i tre

styrende principper: standardisering, forenkling og risikobasering

Hensynet til en lettere administration skal dog afvejes i forhold til

hensynet om tilstrækkelig kontrol med midlerne

Forslagene til nye standardiserede og forenklede regler og vilkår tager

udgangspunkt i formuleringen af 3 styrende principper, som vurderes at

understøtte formålet med at lette administrationen:

1) Standardisering:

Reglerne skal bygges op om faste standarder.

Afvigelser herfra skal begrænses mest muligt. Hertil kan

standardiseringen gennemføres således, at en bestemt

tilskudsmodtager som udgangspunkt altid bør møde de samme regler.

2) Forenkling:

Reglerne skal formuleres så enkelt som muligt, så der ikke

pålægges giver/modtager unødige regler og krav. Samtidigt skal der

være tydelighed om de krav, der stilles.

3) Risikobasering:

Reglerne skal baseres på en risikovurdering, hvor der

ikke stilles flere krav, end hvad der er behov for. Risiko vurderes ud fra

modtagertype og i nogle tilfælde tilskudsbeløbet, fx ved at opsætte

bagatelgrænser.

Endelig skal lettelse af administrationen afvejes i forhold til behovet for at

føre kontrol med midlerne. Dette hensyn er blevet opprioriteret i forhold til

arbejdsgruppens kommissorium som følge af en række verserende sager

vedr. mangelfuld kontrol i staten:

1) Tilstrækkelig dokumentation:

Reglerne skal – sammen med de

puljespecifikke regler – fortsat sikre en tilstrækkelig styring med, at de

statslige midler anvendes efter formålet.

Formål og styrende principper for regler

Formål

Lettere

administration

Kontrol med midler

Styrende

principper

Standar-

disering

Forenkling

Risiko-

basering

Tilstrækkelig

dokumentation

Formulering

af forslag på

baggrund af

analytiske

fund

Tilskuds-

modtager

møder

samme

regler

Færre

admini-

strative

byrder for

modtager

Krav

tilpasses

tilskuds-

størrelse

modtager

Administrative regler

sikrer fortsat en

anvendelse af midler

efter formålet

Hensynet til lettere administration skal afvejes i forhold til hensynet til, at

der føres en tilstrækkelig kontrol med midlerne

FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 84: MFU spm. om status for oprydning i den tilskudsadministrative jungle, til finansministeren

Anbefalinger til regelstandardisering og -forenkling

Reglerne formuleres i standardmodeller, som baseres på et

modtagerperspektiv

Fælles tilskudsregler kobles med modtagerbestemte regler og

mulighed for enkelte afvigelser

Der er opstillet en model for formuleringen af standardiserede og

forenklede regler på tilskudsområdet. Modellen bygger på en afgrænsning,

hvormed tilskud uden konkurrence og tilskud, der uddeles på baggrund af

en udbudslignende runde, hvor potentielle udbydere byder på et projekt

ikke er omfattet. Ligeledes er forskningspuljer afgrænset, idet der har kørt

et særskilt projekt på dette område, jf. kapitel 1. Det kan dog overvejes,

om de fastsatte regler helt eller delvist kan appliceres for øvrige

tilskudsordninger.

Der lægges op til en model, hvor hovedparten af de administrative regler

er tværgående, mens enkelte regler varierer alt efter modtagertypen, jf.

figuren til højre. Modtagergrupperne skal konkretiseres nærmere i

implementeringsarbejdet. Modellen vil medføre, at bevillinger inden for

samme pulje afhængigt af modtageren kan administreres forskelligt.

Ansøger skal dog kende alle regler på ansøgningstidspunktet.

Modellen vurderes at sikre en reel standardisering for tilskudsmodtagerne,

som vil opleve de samme regler hver gang. Det vil dog også betyde en

mindre praksisændring for flere tilskudsgivere og potentielt en mindre

stigning i nogle tilskudsgiveres administration.

Når reglerne udmøntes skal det ske med hensyntagen til at mindske de

administrative implikationer for tilskudsgiver, velvidende at nogle regler vil

medføre et behov for at ændre praksis.

Model for standardisering og forenkling af regler

Tilskud uden

konkurrence

Forskningspuljer

Uden for scope

Ansøgningspuljer

med konkurrence

Udbudslignende

puljer

Puljer med EU-

midler

Tværgående regler

(Hovedparten af reglerne placeres her)

Statslige

(fx selveje)

Kommuner/

regioner

Mellemstore

og store

virksom-

heder,

NGO’er mv.

Modtagerbe-

stemte regler

Små

virk-

somheder,

NGO’er og

privatpersoner

Afvigelser fra standardmodeller

Anm: 1) Denne type puljer er primært kendt fra energiområdet, hvor potentielle udbydere byder på fx en vindmøllepark, hvorefter staten giver et tilskud pr. kWt

svarende til det vindende tilbuds pris.

Anm. 2) Der tages udgangspunkt i EU’s standarder, hvor små virksomheder defineres som <50 medarbejdere og 75 mio. kr. i omsætning. Selvejende institutioner,

der ikke ikke er omfattet af bevillingstypen

Statsfinansieret selvejende institution,

jf. Budgetvejledning 2.11, kategoriseres som hhv. store og små virksomheder.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 84: MFU spm. om status for oprydning i den tilskudsadministrative jungle, til finansministeren

Anbefalinger til regelstandardisering og -forenkling

Der kan i implementeringsarbejdet fastlægges undtagelsesbestemmelser

– men undtagelser vil kræve helt særlige omstændigheder

Afvigelser fra standardmodellen er kun muligt, når der gælder nogle

helt særlige omstændigheder, som skal fastlægges nærmere

Arbejdsgruppens drøftelser af den modtagerbestemte model, som blev

beskrevet på forrige side, har peget på, at der kan være helt særlige

omstændigheder, hvor der kræves mulighed for at undvige standard-

reglerne. Arbejdsgruppen ønsker således, at der fremadrettet formuleres

undtagelsesbestemmelser, jf. nedenfor. Samtidig anerkendes det dog, at

det vil kræve helt særlige omstændigheder, og at de tværgående og

modtagerbestemte regler som udgangspunkt vil gælde for alle puljer.

For det første

kan der helt undtagelsesvist gøres undtagelser fra

tværgående regler, hvis helt særlige omstændigheder taler herfor. Det vil i

det fremadrettede implementeringsarbejde skulle fastlægges, hvilke

objektive kriterier der skal være opfyldt, før en pulje undtages fra

regelsættet. Tilskudsgiver vil skulle dokumentere, hvorfor reglerne

fraviges.

For det andet

kan der i enkelte tilfælde være behov for afvigelser fra en

modtagerbestemt regel, fx hvis det systemmæssigt ikke lader sig gøre at

systemunderstøtte. Der vil skulle etableres klare kriterier for, hvornår

sådanne afvigelser kan forekomme. Det bemærkes, at der vil blive stillet

krav om, at et eventuelt nyt fællesstatsligt system kan systemunderstøtte

modtagerspecifikke regler, så undtagelsen vil kun være relevant, såfremt

nogle af de eksisterende systemer ikke kan understøtte

modtagerspecifikke regler.

Undtagelser fra modellen

Tværgående regler

(Hovedparten af reglerne placeres her)

Undtagelser fra tværgående regler

Kræver helt særlige omstændigheder og skal baseres på

objektive kriterier

Mellemstore

og store

virksom-

heder,

NGO’er mv.

Modtagerbe-

stemte regler

Små virk-

somheder,

NGO’er og

privatpersoner

Statslige

(fx selveje)

Kommuner/

regioner

Undtagelser fra modtagerbestemte regler

Kan fx tillades, hvis der er systemmæssige udfordringer

FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 84: MFU spm. om status for oprydning i den tilskudsadministrative jungle, til finansministeren

Anbefalinger til regelstandardisering og -forenkling

I konsortier følger reglerne det juridiske subjekt

Det juridiske subjekt er tilskudsgivers kontaktpunkt

En del tilskudsprojekter udføres af et konsortium bestående af to eller flere

projektdeltagere. Dette komplicerer den modtagerbestemte model, idet et

konsortium ofte består af flere forskellige modtagertyper.

Der lægges til grund, at der i et konsortium altid skal udpeges én

projektdeltager, som er det juridiske subjekt, og som er overordnet

ansvarlig for projektets gennemførsel over for tilskudsgiver. Det juridiske

subjekt er således tilskudsgivers kontaktpunkt.

Det juridiske subjekt er bestemmende for, hvilke modtagerbestemte regler,

som konsortiet placeres under. Hvis det juridiske subjekt eksempelvis er

en kommune, administreres projektet således under de gældende regler

for kommuner.

Eksempel på konsortium

Projektdeltager 1

Projektdeltager 2

(juridisk subjekt)

Projektdeltager 3

Tværgående regler

(Hovedparten af reglerne placeres her)

Modtagerbe-

stemte regler

En undtagelse herfra er dog lønudgifter, som af hensyn til overenskomster

mv. stadig vil være modtagerbestemte, og som dermed kan variere på

tværs af konsortiet.

Statslige

(fx selveje)

Kommuner/

regioner

Mellemstore

og store virk-

somheder,

NGO’er mv.

Små virk-

somheder,

NGO’er og

privatpersoner

FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 84: MFU spm. om status for oprydning i den tilskudsadministrative jungle, til finansministeren

Anbefalinger til regelstandardisering og -forenkling

De fleste tilskudsbetingelser vurderes at kunne ensrettes på tværs

Opgørelse af lønudgiften vil dog variere på tværs af modtagere

Med udgangspunkt i modellen for forenkling og standardisering af de

tilskudsadministrative regler er der foretaget en vurdering af, hvorvidt hver

tilskudsbetingelse kan samles i én fælles regel, eller om der er behov for

en modtagerbestemt regel på området.

Figuren til højre beskriver for hver regel, hvad den nuværende

standardiseringsgrad er (baseret på kortlægningen) samt en vurdering af,

om reglen kan standardiseres på tværs eller inden for modtagergrupper.

Illustrationen viser, at hovedparten af tilskudsbetingelserne vurderes at

kunne ensrettes på tværs af alle puljer. På områder, hvor den nuværende

standardiseringsgrad er lav, vil det indebære en væsentlig ændring i de

nuværende regler, mens det på områder, hvor den nuværende

standardiseringsgrad er høj handler om, at en fælles praksis formaliseres.

Der vurderes dog et behov for, at fastsættelsen af lønniveauet, dvs. den

enkelte medarbejders lønsats, er modtagerbestemt. Endelig kan det

bemærkes, at metoden til at opgøre overhead/øvrige udgifter kan

standardiseres, men hvorvidt en given udgift dækkes af tilskuddet, skal

fastsættes i forhold til den enkelte pulje.

De konkrete forslag til fælles regler udfoldes på de følgende sider.

Generelt gælder tilskudsbetingelserne kun, såfremt der ydes tilskud til den

konkrete aktivitet. Fx gælder regler for overhead kun, hvis overhead er

tilskudsberettiget, hvilket er en faglig vurdering.

Fælles og modtagerbestemte tilskudsbetingelser

Område og regel

Regler for lønudgifter

Indgår i standard budgetskema

• Fastsættelse af lønniveau

• Definition af årsnorm for en medarb.

• Regler i forbindelse med fravær

Regler for overhead og driftudgifter

• Regler for overhead

• Regler for transportudgifter

• Regler for udgifter til it og kontor

• Regler for indkøb af udstyr mm.

• Regler for opgørelse af indtægter

Regler for projektændringer

• Anmodning om projektforlængelse

• Anmodning om budgetændring

• Regler for overførsel af

uforbrugte beløb mellem år

• Regler for tilbagebetaling af midler

Nuværende

grad af std.

Fælles

regel

Modtager-

bestemt

1) Anm.: Jf. kortlægning.

2) Anm.: Metoden for at opgøre omkostninger kan ensrettes, men hvorvidt omkostningstypen dækkes, er puljespecifikt.

3) Anm.: Ikke kortlagt.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 84: MFU spm. om status for oprydning i den tilskudsadministrative jungle, til finansministeren

Anbefalinger til regelstandardisering og -forenkling

… mens en et mindre antal administrationsregler gøres modtagerbestemte

En række administrationsregler kan dog gælde på tværs

Figuren til højre illustrerer den nuværende standardiseringsgrad for

administrationsreglerne samt vurderingen af, om reglerne kan ensrettes på

tværs eller inden for modtagergrupper.

Som det fremgår af figuren til højre, er det vurderingen, at en del

administrationsregler ligeledes kan ensrettes på tværs. Det gælder fx de

administrative krav til regnskabsaflæggelse og faglig afrapportering.

Det vurderes dog, at regler vedrørende revision og udbetaling af midler

kan være svære at ensrette på tværs. Her kan der i stedet arbejdes med

modtagerbestemte regler fsva. revisionsgrænse og forud-/bagudbetaling af

midler. Behovet for modtagerbestemte regler skyldes bl.a. et hensyn til, at

forskellige typer af tilskudsmodtagere har forskellige forudsætninger, hvad

angår fx likviditet, og derfor har forskellige behov for udbetaling af

midlerne. Samtidig er der fra statens side også et hensyn til hvilken risiko,

der er knyttet til en bestemt modtager. Således er der fx en relativt lav

risiko knyttet til tilskud, der gives til offentlige institutioner.

Endelig vurderes det ikke muligt at standardisere reglerne for hyppighed

for udbetaling, da dette kan afhænge af en række puljespecifikke

karakteristika.

De konkrete forslag til fælles regler udfoldes på de følgende sider.

1) Anm.: Jf. kortlægning.

2) Anm.: Ikke kortlagt

Fælles og modtagerbestemte administrationsregler

Område og regel

Regler for regnskabsaflæggelse og revision

• Hyppighed for regnskabsaflæggelse

• Bagatelgrænse for regnskabsaflæggelse

• Standardiseret regnskabsskema

• Krav til revisorpåtegning af regnskab

Administrative krav til faglig afrapportering

• Hyppighed for faglig afrapportering

• Bagatelgrænse for faglig afrapporteringskrav

Regler for udbetaling af midler

• Regler for hyppighed for udbetaling

• Regler for om midler udbetales forud el. bagud

• Regler for tilbageholdelse af midler

Nuværende

grad af std.

Fælles

regel

Modtager-

bestemt

FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 84: MFU spm. om status for oprydning i den tilskudsadministrative jungle, til finansministeren

Anbefalinger til regelstandardisering og -forenkling

Endelig kan en række øvrige regler ensrettes for alle puljer

Det gælder bl.a. regler for påtegning af dokumenter og

udbetalingskonto

I tillæg til tilskudsbetingelser og administrationsregler for opfølgning og

kontrol har arbejdsgruppen også kortlagt og analyseret enkelte øvrige

regler, hvor der på forhånd var en hypotese om, at regler kunne ensrettes,

eller hvor der var usikkerhed om de gældende regler.

Som illustreret til højre vurderes det overordnet, at de kortlagte regler kan

standardiseres på tværs.

For det første har der været et fokus på, hvilke krav der stilles til

opbevaringstid for bilag. Her siger reglerne i bogføringsloven, at bilag skal

gemmes 5 år, hvilket de fleste puljer også efterlever. Det vil derfor være

oplagt at udbrede denne praksis for alle puljer. For det andet har det været

undersøgt, hvilke krav der stilles til påtegning af dokumenter, og der ses

en stor variation i dag. For det tredje har der været tvivl om hvem der skal

indberette tilskud til SKAT. Kortlægningen viser, at indberetningen oftest –

men ikke altid – foretages af tilskudsgiver.

Foruden de kortlagte regler har arbejdsgruppen identificeret en række

øvrige regler, som ligeledes med fordel kan ensrettes. Det gælder dels en

ensretning af, hvem der er den juridiske modtager af tilskuddet, fx om det

er kommunen eller folkeskolen, når der gives tilskud til et skoleprojekt.

Samtidig lægges der op til at ensrette reglerne for, hvilken konto et tilskud

udbetales til, hvilket kan sikre, at midler altid udbetales til korrekt konto.

1) Anm.: Jf. kortlægning.

2) Anm.: Ikke kortlagt

Fælles og modtagerbestemte øvrige regler

Område og regel

Øvrige regler

• Opbevaringstid for bilag

• Fysisk eller digital påtegning af dokumenter

• Indberetning til SKAT

• Definition af juridisk subjekt

• Udbetalingskonto

Nuværende

grad af std.

Fælles

regel

Modtager-

bestemt

FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 84: MFU spm. om status for oprydning i den tilskudsadministrative jungle, til finansministeren

Anbefalinger til regelstandardisering og -forenkling

Anbefalinger til nye regler er formuleret på baggrund af kortlægningen

og arbejdsgruppens drøftelser

Regelkortlægningen har dannet grundlag for arbejdsgruppens

drøftelser om forslag til regelforenkling- og standardisering

Arbejdsgruppens kortlægning har dannet grundlag for de efterfølgende

drøftelser af muligheden for at standardisere og forenkle

tilskudsadministrative regler.

Arbejdsgruppen har på den baggrund gennemført en iterativ

høringsproces om reglerne med Rigsrevisionen.

Dertil har arbejdsgruppen afholdt dialogmøder med repræsentanter for

relevante modtagergrupper. Organisationerne har kvitteret positivt for

arbejdet med regelstandardisering og givet input, som er blevet taget med

i arbejdsgruppens overvejelser. Tilskudsmodtagerne har overordnet givet

udtryk for, at forslagene vil medføre forenklinger.

Dette har ledt til en række justeringer af regelanbefalingerne undervejs i

arbejdet. Således har arbejdsgruppens arbejdsmetode løbende balanceret

hensyn til forenklet administration for hhv. tilskudsgivere og –modtagere,

samt hensynet til kontrol med midlerne.

Processen har resulteret i en række anbefalinger, jf. de næste sider.

Forslagene sendes i formel høring hos Rigsrevisionen samt hos de

deltagende ministerier.

Processen for formulering af anbefaling af regler

Visualisering af overordnet arbejdsproces for arbejdsgruppen

Dialog med

Rigsrevisionen

Formel høring af

Rigsrevisionen

Kortlægning

af regler

Drøftelser i

arbejdsgruppen

Forslag til regler

Input fra modtagere

Formel høring af

ministerier

FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 84: MFU spm. om status for oprydning i den tilskudsadministrative jungle, til finansministeren

Anbefalinger til regelstandardisering og -forenkling

Bevillingsbetingelser

(1/3): Det anbefales at fastsætte en fælles årsnorm

og ensrette fraværsrelaterede regler

Regler for lønudgifter

Definition af årsnorm for en medarbejder

Der fastsættes én fælles årsnorm, som gælder på tværs af alle puljer.

Årsnormen fastsættes til 1.642 timer, som svarer til et årsværk på 1.924

timer fraregnet ferie og søgne-/helligdage

: Den anbefalede årsnorm er

beregnet som følger:

- Fuldt årsværk: 1.924 timer fratrukket:

- Gennemsnitligt antal helligdage: 8,14 * 7,4 timer

- Ferie: 5 * 37 timer

Overvejelser bag anbefalinger

Der har i arbejdsgruppen såvel som blandt tilskudsmodtagerne været en udbredt

enighed om, at en fast årsnorm på tværs af puljer med fordel kan indføres.

Samtidig viser kortlægningen, at der i dag er relativt stor variation i praksis blandt

tilskudsgiverne.

Den mest udbredte årsnorm i dag er 1.628 timer. Der lægges her op til en lidt højere

årsnorm på 1.642 timer, som er udregnet på baggrund af Moderniseringsstyrelsens

Økonomisk Administrative Vejledning (ØAV). Det bemærkes, at der her alene er tale

om en beregningsteknisk definition af årsnormen.

Fælles regler

- Feriefridage: 5 * 7,4 timer

= Effektivt årsværk:

1.642 timer

Årsnormen implicerer, at der ikke gives indirekte tilskud til opgaver, der ikke

er knyttet til projektet. Der kan i forlængelse af den ensrettede årsnorm

laves et fast skema til beregning af timesats.

Arbejdsgruppen anbefaler desuden, at der udarbejdes et skema til

tidsregistrering, som tilskudsmodtagere kan anvende, såfremt de ikke har

eget tidsregistreringssystem.

Regler i forbindelse med fravær

Ferie er fratrukket i årsnormen, jf. ovenfor, og det givne tilskud dækker

feriepenge via lønomkostninger.

Tilskudsmodtager er ansvarlig for, at projektet gennemføres inden for den

aftalte økonomiske og indholdsmæssige ramme.

Formuleringen afspejler, at ferie er dækket af tilskudsmidlerne, hvilket også var et

ønske blandt tilskudsmodtagerne. Det er skrevet ind, at tilskudsmodtager er

ansvarlig for, at projektet gennemføres af hensyn til, at midlerne går til det aftalte

formål.

1) Anm.: Der skal i implementeringsarbejdet afklares, om statsstøttebestemmelserne har konsekvenser for udmøntning af reglerne. Når man som myndighed ønsker at yde støtte,

etablere en støtteordning eller en skatteordning, skal man i design-fasen være opmærksom på, om initiativet indebærer statsstøtte og hvilken måde initiativet i givet fald kan

tilrettelægges, så det er foreneligt med statsstøttereglerne.

2) Kilde: Den Økonomiske Administrative Vejledning (ØAV) (se modst.dk).

FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 84: MFU spm. om status for oprydning i den tilskudsadministrative jungle, til finansministeren

Anbefalinger til regelstandardisering og -forenkling

Bevillingsbetingelser

(2/3): Det anbefales at fastsætte en fælles

overheadsats

Regler for overhead

Fast overheadsats

Overhead defineres som indirekte og generelle

dvs.

de omkostninger, der vedrører hele organisationen. Det gælder lønudgifter

til generel ledelse og støttefunktioner samt udgifter til husleje, it o.lign.

Såfremt der ydes tilskud til overheadudgifter, fastsættes der en

standardsats på 18 pct. af lønudgifterne.

Transportudgifter

fællesomkostninger

Overvejelser bag anbefalinger

Fsva. definition af overhead er der taget udgangspunkt i Moderniseringsstyrelsens

regler for indirekte og generelle fællesomkostninger, ligeledes af hensyn til at tage

udgangspunkt i eksisterende regler.

Fsva. satsen, er der taget udgangspunkt i strukturfondenes EU-godkendte standard

på 18 pct., blandt andet af hensyn til at skabe ensartethed i forhold til puljer med EU-

midler, som ikke er inden for scope af nærværende anbefalinger.

Fsva. transportudgifter, har det været et hensyn i arbejdsgruppen, at midlerne i

videst muligt omfang går til formålet. Det er baggrunden for at regne med statens

lave sats som udgangspunkt.

Dog kan der være puljespecifikke hensyn til at anvende den høje sats. Et eksempel

herpå er, hvis transporten er afgørende for projektets formål. Det skal i

implementeringsarbejdet defineres nærmere, hvordan vurderingen foretages.

For så vidt angår indkøb af materiel er der lagt op til en bagatelgrænse for, om det

efterfølgende tilfalder tilskudsmodtager uden afregning. Kortlægningen peger på, at

der generelt er regler om, at materiel tilfalder modtager, men som udgangspunkt

skal tilskuddet kun dække udgifterne i projektperioden. Hvis materiellet har en værdi

efterfølgende, skal det ikke finansieres af tilskuddet. Endvidere er det blevet

påpeget, at der kan være skatteregler, der gør sig gældende, hvis det tilfalder en

projektmedarbejder. Reglerne skal konkretiseres yderligere i forbindelse med

implementeringen, så retningslinjer for afskrivning, tilbagebetaling mv. er

tydeliggjorte. Det vurderes ikke, at Budgetvejledningens pkt. 2.3.4 om salg af brugt

materiel er gældende, idet der lægges til grund, at det er tilskudsmodtageren, der

ejer det indkøbte materiel og ikke tilskudsgiver. Det bør dog stadig sikres, at

anskaffelsespris fratrukket afskrivning ikke afviger betragteligt fra markedsværdien.

Regler for driftsudgifter

Fælles regler

Udgifter til transport følger statens regler. Fsva. kørsel i egen bil, dækkes

udgifter som udgangspunkt ved statens

lave sats

. Tilskudsgiver kan dog

give tilladelse til anvendelse af statens

høje sats,

såfremt dette vurderes

hensigtsmæssigt for projektets gennemførsel.

Indkøb af materiel

Udgifter og indtægter til indkøb af materiel skal udspecificeres og

dokumenteres.

Indkøbt materiel tilfalder tilskudsmodtager, hvis projektet fortsætter eller

hvis anskaffelsesbeløbet er under 10.000 kr. Materiel over denne grænse

kan erhverves af tilskudsmodtager på baggrund af anskaffelsespris og

almindelige regnskabsregler for afskrivning med mindre markedsværdien

afviger betragteligt herfra.

Indtægter

Tilskudsmodtager skal oplyse om eventuelle indtægter fra salg eller

lignende i budgettet.

1) Anm.: Der skal i implementeringsarbejdet afklares, om statsstøttebestemmelserne har konsekvenser for udmøntning af reglerne.

2) Anm.: Jf. Moderniseringsstyrelsens

Regelgrundlag for generelle fællesomkostninger

(2017) og

Vejledning til løn- og omkostningsfordeling i LDV

(2017).

3) Kilde: Personaleadministrative vejledning (PAV) (Moderniseringsstyrelsen).

FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 84: MFU spm. om status for oprydning i den tilskudsadministrative jungle, til finansministeren

Anbefalinger til regelstandardisering og -forenkling

Bevillingsbetingelser

(3/3): Det anbefales at ensrette de overordnede

administrative regler for projektændringer

Regler for projektændringer

Projektforlængelse og -ændringer

Tilskudsgiver kan ved projektopstart definere, hvad der udgør en

projektændring, der kræver godkendelse.

Forud for en projektforlængelse eller -ændring skal tilskudsmodtager

indsende en skriftlig og begrundet anmodning herom. Tilskudsgiver

beslutter derefter, hvorvidt projektforlængelsen eller -ændringen kan

godkendes og meddeler tilskudsmodtager herom.

Overvejelser bag anbefalinger

Projektforlængelse og projektændringer betragtes af arbejdsgruppen som

puljespecifikke beslutninger, og der vil altid være et behov for, at tilskudsgiver

godkender. Forslaget indebærer dog, at tilskudsmodtager møder de samme krav og

procestrin, når der ansøges om projektforlængelse/-ændringer.

Der lægges op til, at projektgiver kan definere, hvad der betragtes som en

projektændring for at undgå unødig administration. Hvis det fx er uklart, hvad der er

en projektændring, kan tilskudsmodtager sende unødige forespørgsler ind.

Fælles regler

Budgetændring

Ønskes en budgetændring inden for den aftalte tilskudsramme, skal

tilskudsmodtager indsende en skriftlig og begrundet anmodning herom.

Tilskudsgiver beslutter derefter, hvorvidt budgetændringen kan godkendes

og giver tilskudsmodtager besked herom. Tilskudsmodtager kan dog i løbet

af projektperioden foretage budgetændringer mellem de poster, der er

specificeret i budgettet (op til 10 pct. af tilsagnet, max 200.000 kr.). Der kan

aldrig oprettes nye budgetposter uden godkendelse, da dette opfattes som

en faglig ændring.

Baggrunden for anbefalingen er et hensyn til fleksibilitet for tilskudsmodtager, der

kan foretage mindre ændringer i budgettet uden godkendelse af tilskudsgiver (hvis

det involverer en projektændring, kræves der dog stadig godkendelse, jf. regel

herom).

Tilskudsgiver vil fortsat kunne kræve dokumentation og begrundelse for

budgetændringen i forbindelse med regnskabsafslutning.

1) Anm.: Der skal i implementeringsarbejdet afklares, om statsstøttebestemmelserne har konsekvenser for udmøntning af reglerne.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 84: MFU spm. om status for oprydning i den tilskudsadministrative jungle, til finansministeren

Anbefalinger til regelstandardisering og -forenkling

Administrationsregler (1/2): Det anbefales, at krav til regnskab og faglig

afrapportering i højere grad baseres på risikovurdering

Regler for regnskabsaflæggelse

Hyppighed og bagatelgrænse for regnskabsaflæggelse

For projekter på 24 måneder og derover aflægges der delregnskaber for

perioder på 12 på hinanden følgende måneder eller følgende

tilskudsmodtagers almindelige regnskabsperiode.

Der fastsættes en bagatelgrænse for projekter på under 100.000 kr., hvor

regnskabsaflæggelse som udgangspunkt erstattes af en tro- og

loveerklæring. Det forudsættes, at tilskudsmodtager skal indsende et

regnskab, såfremt det udtages i stikprøve. Tilskudsgiver fastsætter den

passende stikprøverate, men det skal minimum være 5 pct.

Overvejelser bag anbefalinger

Anbefalingen rummer en afvejning af, at der på den ene side ikke skal indføres

yderligere bureaukrati for de tilskudsmodtagere, der i dag er vant til at aflægge en

tro- og loveerklæring for tilskud under 100.000 kr. På den anden side, at nogle

tilskudsgivere har konkrete erfaringer, hvor det har været nødvendigt at kræve

regnskab for selv mindre tilskud.

Der fastsættes en stikprøverate på minimum 5 pct. Denne kan passende tilpasses

løbende på baggund af andelen af fejl fundet i de foregående stikprøver. Dertil

indføres en risikovurdering, som sikrer, at der fortsat kan føres tilstrækkelig kontrol,

hvor det er nødvendigt. Udgangspunktet vil dog være, at tro- og loveerklæringer er

tilstrækkeligt. Det er centralt, at risikovurderingen er foretaget på objektive kriterier

og dokumenteret.

Anbefalingen vil samtidig imødekomme et konkret ønske fra tilskudsmodtagerne om

at arbejde med bagatelgrænser.

Der gælder særlige regler i tilfælde af, at tilskuddet gives til almindelig drift.

Behovet for en faglig afrapportering kan være puljeafhængigt, og der kan derfor i

arbejdsgruppens optik ikke indføres en tværgående bagatelgrænse.

Anvendelse af tro- og loveerklæringer kan dog imødekomme hensynet til ikke at

kræve mere afrapportering, end hvad der er nødvendigt.

For tilskud op til 500.000 kr. bliver grundreglen, at der kun aflægges slutrapport af

hensyn til at begrænse administrative krav. Hvis der fra politisk side er fastsat andre

krav til faglig afrapportering, har det dog forrang. Men det vil kræve en politisk aftale

og kan således ikke fastsættes administrativt.

Endelig vil en opstramning af tilskudsgivers beskrivelse af afrapporteringsbehov fra

projektstart have en positiv effekt for tilskudsmodtagerne.

Fælles regler

Hvis tilskudsgiver vurderer en særlig risiko, kan denne vælge at kræve

regnskab fra alle tilskudsmodtagere. Der skal fastlægges klare, objektive

kriterier for risikovurderingen, og forklaringer for afvigelse skal

dokumenteres af tilskudsgiver.

Driftstilskud indgår i det almindelige årsregnskab.

Administrative krav til faglig afrapportering

For tilskud op til 500.000 kr. aflægges udelukkende en slutrapport med

mindre andet er aftalt politisk. For større tilskud aflægges der årlige

rapporter samtidigt med regnskabsaflæggelsen. Projekter under ét år

aflægger kun faglig afrapportering ved afslutning.

Der aflægges altid faglig afrapportering ved projektafslutning, dog undtaget

tilskud i form af arbejdslegater. Der anvendes således ikke en

bagatelgrænse.

Indholdet af den faglige afrapportering bestemmes af tilskudsgiver og er

kendt for tilskudsmodtager ved ansøgning. Når tilskuddet er under 100.000

kr., kan tilskudsgiver vælge kun at kræve en tro- og loveerklæring.

1) Anm.: Jf. Rigsrevisionen: http://www.rigsrevisionen.dk/bagved-revisionen/revision-af-statstilskud/spm-3/

FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 84: MFU spm. om status for oprydning i den tilskudsadministrative jungle, til finansministeren

Anbefalinger til regelstandardisering og -forenkling

Administrationsregler (2/2): Det anbefales at udvikle fælles

standardskemaer for budget og regnskabsaflæggelse

Nye standardskemaer for budget og regnskab

Fælles budget- og regnskabsskemaer

Der udarbejdes fælles budget- og regnskabsskemaer, som tilpasses de

forskellige detaljeringsbehov, der findes i de forskellige puljer. Skemaerne

opbygges efter en fælles standard, så modtagerne oplever en

genkendelighed i skemaerne, uanset variationen i detaljeringskrav.

Regnskabsskemaet skal indeholde budgettal, regnskabstal og differencen

herimellem.

Variationerne skal tilgodese forskellige behov i forhold til relevante

budgetposter og behov for periodisering. Det vil være et hensyn, at der ikke

stilles krav om højere detaljeringsgrad, end hvad behovet tilsiger.

Standardskemaer skal tænkes sammen med en ny systemløsning, idet

budgetter ofte tastes direkte ind i systemet. Standardskemaet kan således

implementeres parallelt med et fælles system, jf. arbejdsgruppens andet

spor.

Overvejelser bag anbefalinger

Fælles standardskemaer fremhæves af tilskudsmodtagere, som noget der vil give

en administrativ lettelse, idet der skabes øget genkendelighed.

Der kan være forskellige detaljeringsbehov i budgetter og regnskaber alt efter

tilskudspulje. Princippet er, at der udvikles en række standarder, som er bygget op

efter samme logik, og som derfor vil være genkendelige for tilskudsmodtager,

selvom detaljeringsgraden kan variere.

I det efterfølgende implementeringsarbejde skal de konkrete skemaer udvikles, og

det skal her fastsættes nærmere, hvordan skemaerne skal se ud. Det vil i den

forbindelse være relevant at inddrage tilskudsmodtagere med henblik på at indhente

input, så der opnås en høj grad af brugervenlighed.

Det kan desuden i implementeringsarbejdet overvejes, om regnskab og faglig

afrapportering kan samles i ét skema.

Fælles regler

FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 84: MFU spm. om status for oprydning i den tilskudsadministrative jungle, til finansministeren

Anbefalinger til regelstandardisering og -forenkling

Øvrige regler: En række øvrige regler anbefales inkluderet i det nye,

fælles regelsæt

Øvrige regler

Opbevaringstid for bilag

Det fastslås i de fælles regler, at bilag skal opbevares i 5 år, jf.

bogføringsloven.

Påtegning af dokumenter

Der tillades digital underskrift.

Indberetning til SKAT

Det klargøres i de fælles regler, at det altid er tilskudsgiver, der indberetter

tilskuddet til SKAT.

Definition af juridisk subjekt

Det juridiske subjekt er den part på modtagersiden, som er ansvarlig for, at

et projekt gennemføres. For offentlige institutioner er det juridiske subjekt

den juridiske ansvarlige myndighed. Det juridiske subjekt har eget CVR-

nummer eller CPR-nummer.

Udbetalingskonto

Der udbetales altid til tilskudsmodtagers Nemkonto, dvs. den bankkonto der

fremgår af CVR-registret (eller CPR-registret).

Overvejelser bag anbefalinger

Der har været et ønske fra tilskudsmodtagere om at lempe denne regel, men

arbejdsgruppen vurderer, at reglen skal følge bogføringsloven og lægger på den

baggrund ikke op til at ændre reglerne.

Digital underskrift kan være en forsimpling for tilskudsmodtager og understøtter

generelt digitaliseringsdagsordenen. Der skal dog tages forbehold for, at det kræver

systemunderstøttelse. Det skal afklares, hvad omkostningerne ved digitalisering er.

Arbejdsgruppen tolker SKAT’s regler således, at det er tilskudsgiver, der indberetter

tilskud til SKAT. Det skal dog testes med SKAT i forbindelse med implementering af

reglerne. Det vil være hensigtsmæssigt, at processen er systemunderstøttet.

Arbejdsgruppens overvejelser går på, at det kan være hensigtsmæssigt, at det er

den juridisk ansvarlige myndighed, som også betragtes om tilskudsmodtageren.

Eksempelvis vil det i et skoleprojekt være kommunen, der i sidste ende er ansvarlig

og ikke folkeskolen. Hensynet til, at det juridiske subjekt skal have eget CVR-

nummer skal ses i sammenhæng med nedenstående regel om udbetalingskonto.

Fælles regler

Ved altid at anvende den Nemkonto, der er knyttet til tilskudsmodtagers CVR- eller

CPR-nummer, sikres det, at hverken tilskudsmodtager eller sagsbehandler kan

ændre på kontonummeret. Dermed kan der ikke udbetales midler til en forkert konto.

Formålet med anbefalingen er at sikre en bedre kontrol med udbetalinger.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 84: MFU spm. om status for oprydning i den tilskudsadministrative jungle, til finansministeren

Anbefalinger til regelstandardisering og -forenkling

Bevillingsbetingelser: Fastsættelse af lønniveau gøres modtagerbestemt

Fastsættelse af lønniveau

Stat

Det budgetterede lønniveau skal afspejle de faktisk afholdte udgifter,

defineret som direkte løn, som kan dokumenteres via lønsedler og

tidsregistrering.

Overvejelser bag anbefalinger

Arbejdsgruppens overvejelser går på, at det for offentlige institutioner vil give mening

at budgettere med de forventede faktiske lønudgifter, idet der lægges til grund, at

lønnen følger de gældende overenskomster og øvrige regler på området.

For private virksomheder, organisationer mv. kan det omvendt være svært at etablere

én fælles regel for lønniveauer. Der er for de private modtagere dog beskrevet en

standardmodel, som dog udelukkende er til inspiration. Der lægges op til, at modellen

kan videreudvikles i implementeringsarbejdet med henblik på at skabe mest mulig

standardisering.

Det vil i implementeringsarbejdet desuden være relevant at fastsætte, hvilke

lønelementer der indgår i beregningen af lønsatsen.

Kommune /

region

Stor

virksomhed

Lille

virksomhed

Det budgetterede lønniveau skal afspejle de faktisk afholdte udgifter,

defineret som direkte løn, som kan dokumenteres via lønsedler og

tidsregistrering.

Ingen centralt definerede regler.

Der kan dog beskrives en standardmodel til inspiration, hvor der tages

udgangspunkt i ”faktisk afholdte lønudgifter”, defineret som direkte løn, som

kan dokumenteres via lønsedler og tidsregistrering.

Ingen centralt definerede regler.

Der kan dog beskrives en standardmodel til inspiration, hvor der tages

udgangspunkt i ”faktisk afholdte lønudgifter”, defineret som direkte løn, som

kan dokumenteres via lønsedler og tidsregistrering.

Afvigelser:

Praksis med beregnede timelønssatser, som anvendes ved

frikøb af lærere på undervisningsområdet, fastholdes.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 84: MFU spm. om status for oprydning i den tilskudsadministrative jungle, til finansministeren

Anbefalinger til regelstandardisering og -forenkling

Administrationsregler: Bagudbetaling tilgodeser hensyn til dokumentation

for anvendelse af midler

Administrationsregler for udbetaling af midler

Stat

Tilskud kan enten bagudbetales, forudbetales ratevis eller forudbetales

up-front under følgende omstændigheder:

•

Bagudbetaling:

Midler kan altid bagudbetales, og der kræves

således ingen omstændigheder herfor. I længerevarende projekter,

hvor der løbende indsendes delregnskaber, kan der bagudbetales i

rater, efter dokumentation er modtaget.

•

Ratevis forudbetaling:

Kan ske ved saglige grunde, fx af hensyn til

projektets hastighed, af kvalitetsmæssige hensyn eller af hensyn til,

at aktiviteterne ellers ikke afholdes. Det kræver enten hjemmel eller

løbende indsendelse af dokumentation i form af delregnskaber.

•

Forudbetaling up-front:

Kan kun ske undtagelsesvis ved særlige,

saglige grunde og med særskilt hjemmel hertil.

Tilskudsgiver kan tilbageholde en del af midlerne, indtil projekt er

afsluttet.

Tilskud op til 100.000 kr. kan udbetales up-front, hvilket dog altid kræver

særskilt hjemmel.

Tilskudsmidler udbetales derefter forud i rater, hvilket dog enten kræver

hjemmel, eller løbende indsendelse af revisionspåtegnet dokumentation.

Tilskudsgiver kan tilbageholde 10 pct. af midlerne, indtil projekt er afsluttet.

Afvigelser:

Der tilbageholdes ikke midler, hvis der er tale om driftstilskud.

Overvejelser bag anbefalinger

Arbejdsgruppen vurderer, at der både kan være hensyn der taler for forudbetaling, og

hensyn der taler for bagudbetaling.

Forudbetaling kan tilgodese likviditetsmæssige behov hos tilskudsmodtager, idet

midlerne udbetales inden brugstidspunktet. Dette vurderes særligt vigtigt for små

virksomheder, NGO’er og privatpersoner.

Omvendt løber staten en større risiko, når midlerne forudbetales, idet der ikke er

modtaget dokumentation på udbetalingstidspunktet. Forudbetaling medfører således

en risiko for svindel med midlerne, som ikke i samme grad er til stede ved

bagudbetaling. Derudover går staten glip af renteindtægter ved forudbetaling. Dette

taler for bagudbetaling af midler. Praksis i dag er forskelligartet.

Da det primært vurderes at være de små virksomheder og NGO’er samt

privatpersoner, der har et behov for forudbetaling, er reglerne formuleret således, at

udgangspunktet er en forudbetaling for denne gruppe. Dette ud fra en betragtning af,

at aktiviteten i mange tilfælde ikke kan gennemføres uden en forudbetaling.

For større virksomheder og offentlige institutioner er der ikke fastlagt en standard for,

hvordan midlerne betales, men det er beskrevet under hvilke omstændigheder

forskellige udbetalingsformer kan anvendes. Det er fremhævet, at forudbetaling kræve

saglige grunde som fx hensynet til, at en aktivitet afholdes. Det anses ikke som en

saglig begrundelse, at forudbetaling er lettere at administrere for tilskudsgiver.

Lille

virksomhed

Stor

virksomhed

Kommune /

region

FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 84: MFU spm. om status for oprydning i den tilskudsadministrative jungle, til finansministeren

Anbefalinger til regelstandardisering og -forenkling

Administrationsregler: Det anbefales at lempe revisionskrav med

udgangspunkt i en risikovurdering af modtagertypen

Revisionspåtegning af regnskaber

Stat

Overvejelser bag anbefalinger

Forslagene til revisionsgrænser afspejler en risikovurdering af de enkelte

modtagergrupper. Baseret på kortlægningen vurderes det, at der samlet set sker en

lempelse for tilskudsmodtagerne, idet grænserne generelt hæves. Den

modtagerbestemte model kan potentielt medføre en ulige konkurrence i en

ansøgningsrunde, da der stilles forskellige krav til revisionspåtegning alt efter

modtagertype. Dette kan håndteres ved, at revisionen fuldt ud dækkes af tilskuddet.

De modtagerbestemte regler gælder på tværs af alle puljer. Der er indført en

afvigelse for puljer over 10 mio. kr., hvor der gives mange tilsagn under

grænseværdierne. Dette ud fra et hensyn til, at der føres en tilstrækkelig kontrol med

statens midler.

Det har været drøftet, om grænserne skal være faste, eller om der skal være plads til

at bøje grænserne, hvis fx mange tilsagn ligger lige omkring grænsen. Det er dog

blevet vurderet, at hensynet til standardiserede regler vejer tungere, da der ellers kan

risikere at opstå mange forskellige praksisser. Der er lagt op til, at delregnskaber kun

skal revideres, såfremt midlerne forudbetales, da bagudbetaling indebærer en langt

mindre risiko for staten, jf. forrige slide.

I de tilfælde, hvor der stilles krav om revision, bør bestemmelserne om revisionen

udformes på en måde, der sikrer klarhed om revisors opgave og ansvar. Det bør altid

sikres, at revisionen udføres i overensstemmelse med standarderne for offentlig

revision. Rigsrevisionen har på sin hjemmeside offentliggjort en faglig vejledning

med 2 paradigmer for udformningen af revisionsbestemmelserne, hhv. for revision af

årsregnskaber og tilskudsregnskaber (Spørgsmål og svar om statslige tilskud). Det

er Rigsrevisionens anbefaling, at fremtidige revisionsbestemmelser følger disse

paradigmer, så der i videst muligt omfang opnås en standardisering af vilkårene for

alle revisionsopgaver i forbindelse med tilskud. Arbejdsgruppen er enig heri.

Kommune /

region

Tilskud over 1.000.000 kr. skal revideres af en godkedt revisor. Under

revisionsgrænsen kræves der en ledelsespåtegning af regnskabet.

Delregnskaber skal kun revideres af godkendt revisor, såfremt

midlerne forudbetales.

For institutioner, der revideres af Rigsrevisionen, stilles der ikke krav til

revision.

Stor

virksomhed

Lille

virksomhed

For små virksomheder og NGO’er samt privatpersoner fastsættes en

grænse på 250.000 kr. for krav om godkendt revisors påtegning. Der kan

dog gives dispensation til myndigheder, der i dag anvender en højere

grænse.

For tilskud under 250.000 kræves der en ledelsespåtegning af regnskabet.

Revisionsgrænserne gælder også for aflæggelse af delregnskaber med

mindre midlerne bagudbetales, jf. forrige slide.

Afvigelser:

Ved puljer på over 10 mio. kr., hvor 80 pct. af tilsagnene falder

under revisionsgrænsen, bør den tilskudsgivende myndighed årligt

udtrække en stikprøve af de ikke-reviderede tilskud.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 84: MFU spm. om status for oprydning i den tilskudsadministrative jungle, til finansministeren

Anbefalinger til regelstandardisering og -forenkling

Der skal fremadrettet igangsættes et implementeringsarbejde, hvor

reglerne og modtagergrupperne konkretiseres nærmere

Der lægges op til at nedsætte en ny følgegruppe, der skal stå for

udmøntningen af regelforslagene

Arbejdsgruppens regelforslag sætter retningen for de fremadrettede regler,

men der vil fortsat være et stort arbejde i at omsætte regelforslagene til

konkrete og implementerbare regelsæt (forankringen af reglerne

behandles i næste kapitel).

Det fremadrettede implementeringsarbejde anbefales forankret i

Finansministeriet. Arbejdsgruppen anbefaler samtidigt, at der nedsættes

en tværministeriel følgegruppe, som dels skal understøtte, at en række af

reglerne konkretiseres yderligere, dels skal understøtte udarbejdelsen af

nye fælles budget- og regnskabsskemaer.

De formulerede regelforslag i nærværende rapport sætter den

overordnede retning. Der kan dog vise sig, at nye perspektiver i

forbindelse med implementeringsarbejdet giver anledning til mindre

ændringer i forhold til regelforslagene.

Følgegruppen nedsættes efter en eventuel ØU-beslutning om at

implementere regelforslagene. Der tages i den forbindelse stilling til

arbejdsgruppens sammensætning.

Hovedleverancer i implementeringsarbejdet

Konkretisering af

modtager-

grupper

• Der skal udarbejdes præcise definitioner og

afgrænsninger af de 4 modtagergrupper

• Det skal præciseres, hvordan en

tilskudsmodtager placeres i en modtagergruppe

• Der skal udarbejdes konkrete budget- og

regnskabsskemaer, gerne med inddragelse af

tilskudsmodtagere

• Antallet af standardskemaer skal afklares

• En række regelforslag skal konkretiseres

yderligere og formuleres til gældende regler, jf.

arbejdsgruppens overvejelser i kapitel 5.

Udfærdigelse af

budget- og

regnskabsskema

Konkretisering af

regelforslag

Forankring af

regler

• Reglerne skal forankres i ny lov, bekendtgørelse

eller vejledning.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 84: MFU spm. om status for oprydning i den tilskudsadministrative jungle, til finansministeren

5. Anbefalinger til

forankring af regler

indsæt titel i maksimalt to linjer

FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 84: MFU spm. om status for oprydning i den tilskudsadministrative jungle, til finansministeren

Anbefalinger til forankring af regler

Der skal tages stilling til, hvordan fælles regler kan forankres og

implementeres

Opgaven er en del af kommissoriet for arbejdsgruppen

Som en del af kommissoriet fremgår det, at arbejdsgruppen skal

”Levere forslag til tværgående forenkling af regler for tilskudspuljer på

tværs af staten, herunder en vurdering af mulighederne for en central

forankring af nyt regelsæt, fx i budgetvejledning, tilskudsvejledning eller

ved en egentlig tilskudslov.”

På den baggrund skal arbejdsgruppen drøfte forskellige muligheder for

forankring af fællesstatslige regler. Hensigten er dels, at det skal være

tydeligt for ansøgere og modtagerne, hvor de kan finde regler for

puljeadministration, dels at der skal være mulighed for løbende at tilpasse

reglerne, når og hvis behovet opstår.

Der vil også fremadrettet skulle etableres bevillingsmæssig hjemmel til

finansiering af midlerne på Finansloven, samt materiel hjemmel hvor de

faglige vilkår for puljens formål, ansøgerkreds mv., skal fastsættes af de

enkelte ansvarlige ministerier.

2 krav til hjemmel for tilskudsordninger

Bevillingsmæssig hjemmel

Den bevillingsmæssige hjemmel udgøres af tilskudsbevillingen, som

er selve hjemlen til at udbetale tilskuddet. Denne hjemmel etableres

på finansloven, og i den forbindelse opføres tilskuddet under den

relevante bevillingstype, hvorved disponeringsregler mv. fastlægges.

Der kan i anmærkningerne være angivet supplerende oplysninger om

hvordan bevillingen forudsættes anvendt.

Materiel hjemmel

Den materielle hjemmel for tilskuddet kan etableres i en tilskudslov

eller på finansloven ved en tekstanmærkning. Der bør som

altovervejende hovedregel tilvejebringes særskilt lovgivning (herunder

regulering ved tekstanmærkning), hvor der er tale om større

tilskudsordninger og/eller tilskudsordninger, der retter sig mod en bred

kreds af potentielle tilskudsmodtagere. Et eksempel på, hvornår

særskilt materiel hjemmel ikke er nødvendigt, er efter praksis tilskud,

hvor de konkrete tilskudsmodtagere er fastsat direkte på finansloven.

1) Kilde:

”Vejledning om effektiv tilskudsforvaltning”

(Moderniseringsstyrelsen, 2016)

FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 84: MFU spm. om status for oprydning i den tilskudsadministrative jungle, til finansministeren

Anbefalinger til forankring af regler

Der er opstillet 3 mulige modeller for forankring af reglerne for

administration af statslige tilskudspuljer, hvoraf to kan overvejes nærmere

Afvejning mellem formalisering og smidig administration i valg af

regelforankring

I oversigten er der oplistet 4 forskellige muligheder. Alle har en bindende

karakter. Den mest vidtgående mulighed er etableringen af en egentlig

tilskudslov.

Loven vil gøre reglerne tydelige men vil samtidig forudsætte

ny ændringslovgivning i tilfælde af tilretninger.

Alternativt ved lov at

etablere en hjemmel

til at Ministeren for Offentlig

Innovation kan fastsætte regler for administrationen af de statslige puljer i

en bekendtgørelse. Reglerne vil kunne omfatte tilskudsmodtagere, men vil

forudsætte et indledningsvist lovgivningsarbejde og vil kræve et arbejde ift.

at sikre enkel identifikation af de samlede regler for en pulje for

modtagerne.

De nye regler kan også fastsættes ved en

revision af

budgetvejledningen samt tilskudsvejledningen.

Dette kan gøres

administrativt, men vil forudsætte, at hvert ministerium skal foretage

regelfastsættelse, fx i lov og tekstanmærkning mhp. efterfølgende tilretning

i bekendtgørelsesform overfor tilskudsmodtagere, da vejledningerne alene

omfatter statslige institutioner.

3 mulige modeller

Hjemmel

Model 1:

Tilskudslov

Model 2:

Tilskudslov +

tilskuds-

bekendt-

gørelse

Model 3:

Revision af

budget-

vejledning

samt

tilskuds-

vejledning

Forudsætninger

Reglerne skal

vedtages i

Folketinget

Lov skal vedtages

i Folketinget,

bekendtgørelse

udstedes

administrativt

Godkendes i FIU

fsva. budgetvejl.

Tilskudsvejl. Kan

ændres

administrativt.

Tydelighed

Stor

Revidering

Kræver lovændring

Relativt stor

Kræver lovgivning,

bek. kan efterflg.

ændres adm.

indenfor

bemyndigelsen

Budgetvejl.

opdateres, når

tilstrækkelige

ændringer haves.

Tilskudsvejl. kan

opdateres løbende.

Rettet mod

staten, kræver

særskilt

regelfast-

sættelse over

for modtagere

Udfoldes på næste sider

FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 84: MFU spm. om status for oprydning i den tilskudsadministrative jungle, til finansministeren

Anbefalinger til forankring af regler

Model 2: Etablering af lovhjemmel, der indeholder bemyndigelse til at

udstede regler ved bekendtgørelse

Etablering af lovhjemmel samt udstedelse af bekendtgørelse

Med etablering af en lovhjemmel, der bl.a. indeholder bemyndigelse til at

udstede nærmere regler vedrørende den statslige tilskudsadministration

gives der mulighed for at Ministeren for Offentlig Innovation (MOI) kan

udstede en bekendtgørelse med fælles regler, herunder de regler, der er

modtagerspecifikke samt afvigelsesbestemmelser.

Bekendtgørelsen vil ikke omfatte de fag- og puljespecifikke regler for de

enkelte tilskudspuljer, som fortsat skal fastsættes af hvert ministerium. I

ministeriernes egne bekendtgørelser/vejledninger mv. indsættes en

henvisning samt link til den fælles bekendtgørelse, fsva. de områder, der

er reguleret af de fælles regler. Herved kan tilskudsmodtager identificere

de fælles regler og det sikres, at det altid er de opdaterede regler, der

refereres.

Indfasningen foreslås at ske, således at reglerne vil gælde for

næstkommende udmøntning af puljer efter reglernes vedtagelse, dog

således at der ifbm. udstedelsen af de nye fælles regler sker en vurdering

af indfasning for eksisterende puljer med flerårigt sigte.

Der vil fortsat skulle opnås bevillingsmæssig hjemmel til tilskud på

Finansloven samt materiel hjemmel. Disse kan dog muligvis forenkles,

grundet fastlæggelsen af de fælles administrative regler.

Model 2’s regelbillede ved lov samt bekendtgørelse

Central forankring

Budgetvejledning og øvrige

normerende bestemmelser

Lovgivning, der bl.a. giver

hjemmel til at fastlægge regler

for statslig puljeadministration

Bekendtgørelse om fælles regler

for puljeadministration i staten

Tilskudsvejledning

Decentral forankring

Særskilte regler udstedt af det

enkelte ministerium om fag-

/puljespecifikke vilkår/regler

Nye regler

Opdaterede regler

FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 84: MFU spm. om status for oprydning i den tilskudsadministrative jungle, til finansministeren

Anbefalinger til forankring af regler

Model 2: Der skal i implementeringsprocessen sikres sammenhæng til

øvrige regler

Afledte behov for tilpasning af øvrige dokumenter

Til højre er skitseret en mulig proces hvor en hjemmelsgivende lov

optages på lovprogrammet mhp. kommende regulering i bekendtgørelse.

Det bemærkes, at der forud skal afklares, hvorvidt enkelte af de foreslåede

regler forudsætter lovgivning for at kunne træde i kraft.

Dertil vil det være nødvendigt, at der sker en koordinering med

tilskudsvejledningen samt budgetvejledningen, så der sikres

sammenhæng i reglerne.

Dette arbejde forankres i Moderniseringsstyrelsen.

Derudover vil der for hvert enkelt ressortministerium være et arbejde med

at tilrette eksisterende vejledninger, bekendtgørelser mv. i

overensstemmelse med de fælles regler.

Mulig proces

• Hjemmelsgivende lov på lovprogrammet for 2019/2020

• Gennemgang og vurdering af allerede udmeldte flerårige puljer

ultimo 2019

• Udstedelse af fælles bekendtgørelse i 2020

• Tilretning af tilskudsvejledningen sammenfaldende med

udstedelse af bekendtgørelse

• Tilretning af budgetvejledningen tilstræbes sammenfaldende med

udstedelse af bekendtgørelse / ved næstkommende ændring af

budgetvejledningen

• Nye puljer samt ny udmøntning af puljer for 2020 omfattes af

reglerne.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 84: MFU spm. om status for oprydning i den tilskudsadministrative jungle, til finansministeren

Anbefalinger til forankring af regler

Model 3: Regulering via budgetvejledning samt tilskudsvejledning

Model 3’s regelbillede ved regulering via budget- og

tilskudsvejledningen

Central forankring

Decentral forankring

Regulering via budget- og tilskudsvejledningen

Ved revision af budgetvejledningenkan der ske en administrativ forankring

af de fælles regler ift. de statslige myndigheder, som administrerer

puljerne. Budgetvejledningen kan indeholde hovedprincipper for

tilskudsadministration.

Reglerne kan yderligere udfoldes og beskrives i tilskudsvejledningen, hvor

der også kan gives nærmere eksempler og skabeloner mv., som kan

understøtte implementeringen hos de enkelte myndigheder.

Reglerne vil ikke omfatte de fag- og puljespecifikke regler for de enkelte

tilskudspuljer, som fortsat skal fastsættes af hvert ministerium. Reglerne vil

derover alene rette sig mod de statslige institutioner og således ikke i sig

selv være regulerende ift. ansøgere og modtagere af puljemidler.

For hvert ministerområde vil der derfor i tilgift til de fagspecifikke regler

skulle fastsættes regler, som svarende til de fælles regler regulerer de

pligter og rettigheder, ansøgere og tilskudsmodtagere skal have fsva. de

områder, der er reguleret af de fælles regler.

Herved vil tilskudsansøgere og modtagere se et fælles regelsæt for hvert

ministerområde, som samler de fælles og de puljespecifikke regler.*

*) Der vil fortsat skulle opnås bevillingsmæssig hjemmel til tilskud på Finansloven samt

materiel hjemmel.

Budgetvejledningen fastlægger

fælles normerende principper for

statslig puljeadministration

Evt. nuværende lovhjemmel

vedr. regler der fremadrettet

reguleres fælles ophæves

I tilskudsvejledningen udfoldes

og beskrives reglerne nærmere

Samlet regelfastsættelse overfor

ansøgere/modtagere fælles

regler samt puljespecifikke

Opdaterede regler

Slettede regler

FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 84: MFU spm. om status for oprydning i den tilskudsadministrative jungle, til finansministeren

Anbefalinger til forankring af regler

Model 3: Proces ved ændring af budgetvejledning samt tilskudsvejledning

Tidshorisont ved ændring af budgetvejledningen samt

tilskudsvejledningen

Til højre er skitseret en mulig proces hvor budget- og tilskudsvejledningen

tilrettes i 2019 mhp. at reglerne kan træde i kraft 1. januar 2020.

Arbejdet forankres i Moderniseringsstyrelsen.

Det bemærkes dog, at der forud skal afklares, hvorvidt enkelte af de

foreslåede regler forudsætter lovgivning for at kunne træde i kraft.

Derudover vil der for hvert enkelt ressortministerium være et arbejde med

at tilrette eksisterende lovgivning, vejledninger, bekendtgørelser mv. i

overensstemmelse med de fælles regler.

Mulig proces

• Tilretning af budget- og tilskudsvejledningen i 2019

• Tilretning af regler/bekendtgørelser i ministerier i første halvår

2020

• Evt. ophævelse af lovgivning på lovprogrammet 2019/2020

• Nye puljer samt ny udmøntning af puljer for 2020 omfattes af

reglerne

FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 84: MFU spm. om status for oprydning i den tilskudsadministrative jungle, til finansministeren

Anbefalinger til forankring af regler

Arbejdsgruppen har opstillet to mulige modeller for forankring af regler

med hver sine fordele og ulemper

Det skal fremadrettet fastlægges, hvilken model der vælges

Der er fordele og ulemper ved de to modeller, der er udfoldet på de

foregående sider.

En tilskudslov med en bekendtgørelse vil sende et stærkt politisk signal og

sikre et klart juridisk ophæng, men vil til gengæld kræve en tungere

administrativ proces at gennemføre. Samtidig vil tilskudsansøgere og –

modtagere skulle orientere sig både i de fagspecifikke regler samt i den

fælles bekendtgørelse. Dette kan evt. løses ved indsættelse af

henvisninger til de fælles regler i de fagspecifikke regler.

På den anden side vil regulering via budget- og tilskudsvejledningen

ligeledes normere administrationen samtidig med, at løsningen er mere

smidig at implementere og giver større mulighed for løbende opdateringer.

Givet at vejledningerne alene retter sig mod de statslige myndigheder, vil

det skulle fastsættes, at myndighederne skal udforme samlet regulering

som omfatter både de fælles regler samt de fagspecifikke regler. Dette

giver mulighed for, at ansøgere og modtagere vil kunne se det fulde

regelbillede for en pulje ét sted.

Arbejdsgruppen har ikke lagt sig fast på én model, men anbefaler, at én af

de to modeller vælges på baggrund af en afvejning af de opstillede fordele

og ulemper.

Fordele og ulemper

Model

Fordele

Ulemper

• Tydeligt juridisk

ophæng

Model 2

Tilskudslov +

bekendtgørelse

• Regulerer både

myndigheder og

ansøgere/modtagere

• Stærkt politisk signal

• Nogen fleksibilitet

• Smidigt at

implementere

• Nemmere at

opdatere

• Mulighed for ét

samlet regelsæt hos

tilskudsgiver

• Større forberedelse at

udarbejde lov og

bekendtgørelse

• Ansøgere/modtagere

skal orientere sig i

flere regelsæt

• Mindre politisk tyngde

• Regulerer alene

myndigheder

• Forudsætter at alle

tilskudsgivende

myndigheder udformer

egne samlede regler

Model 3

Budget- og

tilskuds-

vejledning

For begge modeller gælder, at det skal afklares, hvorvidt enkelte forhold kræver

særlig lovhjemmel.