Finansudvalget 2019-20
FIU Alm.del
Offentligt
2126416_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
17. december 2019
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 80 (Alm. del) af 16.
december 2019
Spørgsmål
Vil ministeren oversende talepapir fra lukket samråd mandag den 16. december
2019 om Økonomisk Redegørelse, jf. FIU alm. del - samrådsspørgsmål G.
Svar
Nedenfor fremgår talepapiret fra samrådet om Økonomisk Redegørelse. Det be-
mærkes, at det talte ord gælder.
0. Indledning
Tak for ordet.
Når vi kigger på tilstanden i dansk økonomi lige nu, ser det faktisk ganske fornuf-
tigt ud på nuværende tidspunkt.
Beskæftigelsen er rekordhøj. Og vi regner med, at BNP kan vokse med 2 pct. i år.
Kigger vi fremad venter vi dog, at tempoet bøjer lidt af.
Der er udsigt til, at årene med de højeste vækstrater ligger bag os.
Vores skøn for BNP-væksten er 1,5 pct. i 2020 og 1,4 pct. i 2021.
Og vi regner med, at beskæftigelsen vil stige med samlet set 59.000 personer i
2019-2021.
Fremgangen vil være størst i år og gradvist mindre i de næste to år.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
 FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 80: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra lukket samråd mandag den 16. december 2019 om Økonomisk Redegørelse, til finansministeren
Side 2 af 7
1. Afmatning i udlandet påvirker vækstudsigterne
Vi har i de seneste år set, at afmatningen har ramt mange af vores nære samhan-
delspartnere.
Indtil nu har dansk eksport trodset den svagere udvikling i udlandet. Men det har i
høj grad været betinget af en gunstig udvikling i medicinalindustrien.
Vi kan ikke undgå, at en svagere udvikling i udlandet også vil komme til at smitte
af på dansk økonomi.
Normalt følger dansk økonomi en rimelig synkron udvikling med udlandet.
Det skyldes den indbyrdes afhængighed, der er mellem økonomierne.
Gennem handel og investeringer på tværs af landegrænser. Det skyldes også den
afsmittende effekt, hvor svækket tillid og lavere forventninger til fremtiden i et
land forplanter sig til andre økonomier.
Usikkerheden i udlandet er fortsat stor og er mest i negativ retning. Usikkerheden
skyldes blandt andet, at:
Storbritanniens fremtidige forhold til EU er stadig ikke afklaret, herunder handels-
mæssige relationer.
En opblusning af handelskonflikten mellem USA og Kina kan ikke udelukkes, og
handelsstridigheder kan opstå på nye områder.
Afmatningen i europæisk økonomi kan også vise sig at blive mere langvarig, fx
hvis den aktuelle svækkelse i industrien spreder sig til serviceerhverv og rammer
beskæftigelse og tillid yderligere.
Vi kan altså ikke udelukke en yderligere forværring i udlandet. Indtræffer der en
mere vedvarende svækkelse på vores eksportmarkederne, vil det også forringe
danske virksomheders eksportmuligheder.
Lad mig også knytte et par ord til de lave renter, som der blev spurgt til sidste
gang.
Situationen i verdensøkonomien betyder, at renterne er forblevet på et lavt niveau.
Det gælder også herhjemme.
De lave renter afspejler grundlæggende, at verdensøkonomien er svækket. Den
lange periode med ekstraordinært lave renter er usædvanlig, og der er ikke histo-
 FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 80: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra lukket samråd mandag den 16. december 2019 om Økonomisk Redegørelse, til finansministeren
Side 3 af 7
risk erfaring for, hvad det betyder for fx investorers adfærd, og hvilke afledte ef-
fekter det har for formueudvikling. De lave renter virker dog stimulerende på
økonomierne og er dermed til gavn for beskæftigelsen.
Vi har set på nogle af spørgsmålene i denne udgave af Økonomisk Redegørelse.
Vi finder ikke grundlag for bekymring for dansk økonomi, men der er brug for
mere viden på området.
2. Status på dansk økonomi
Når vi vender blikket mod økonomien herhjemme, er vi langt fremme i et op-
sving.
Opsvinget begyndte i 2013, og produktionsniveauet har de seneste par år overste-
get det niveau, som svarer til en normal kapacitetsudnyttelse.
Det kommer blandt andet til udtryk i, at ledigheden er kommet ned på et lavt ni-
veau.
Det betyder også, at ressourcerne er blevet mere knappe i økonomien. Det sætter
en naturlig grænse for, hvor høj væksten kan blive.
Vores forventning er som sagt, at BNP vil vokse med 2 pct. i år. I 2020 og 2021
forventer vi vækst på omkring 1�½ pct. [1,5 og 1,4 pct.]
Vi ser allerede afdæmpningen i nogle nøgletal.
Blandt andet vokser boligpriserne nu langsommere end tidligere i opsvinget.
Tempoet i erhvervsinvesteringerne er også gået lidt ned efter nogle år med for-
holdsvis pæn vækst.
Virksomhedernes står ikke længere med samme investeringsbehov, og investe-
ringsbeslutninger er også påvirket af de mere usikre afsætningsmuligheder i udlan-
det.
Så vi forventer, at virksomhedernes investeringer vil forblive mere afdæmpede i de
kommende år.
Omvendt er der gode muligheder for, at det private forbrug fortsat kan stige.
Det private forbrug er de seneste år vokset stabilt og i takt med indkomsterne.
Husholdningerne har været tilbageholdende med at øge forbruget, og i et historisk
perspektiv ligger forbruget lavt i forhold til indkomsterne.
 FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 80: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra lukket samråd mandag den 16. december 2019 om Økonomisk Redegørelse, til finansministeren
Side 4 af 7
Det giver familierne mulighed for at holde forbruget oppe i de kommende år,
uden at der skabes ubalancer.
Prognosen viser også, at familierne har udsigt til reallønsfremgang. Det danner
grundlag for, at forbruget kan blive oppe.
3. Fortsat fremgang på arbejdsmarkedet
Flere i job er en primær drivkraft bag højere indkomster.
Siden starten af 2013 er beskæftigelsen vokset med 240.000 personer. Det har
bragt beskæftigelsen op på et højere niveau end nogensinde før.
Det har også affødt et vist pres på arbejdsmarkedet.
Presset er dog ikke steget i samme omfang som under højkonjunkturen i sidste
årti, hvor arbejdsmarkedet blev overophedet, og højkonjunkturen endte med en
hård landing.
Presset på arbejdsmarkedet er også aftaget det seneste års tid. Der er stadig mange
virksomheder, der melder om rekrutteringsvanskeligheder, men andelen er faldet.
Vi forventer fortsat fremgang i beskæftigelsen i prognoseperioden, men stigningen
vil være mindre end i begyndelsen af opsvinget.
Vi forventer, at beskæftigelsesfremgangen falder til 30.000 personer i år og aftager
yderligere i 2020 og 2021. Det vil bidrage til at mindske presset på arbejdsmarke-
det yderligere.
Forhøjelse af tilbagetrækningsalderen vil også i de kommende år bidrage til at øge
arbejdsudbuddet. Det vil understøtte vækstpotentialet og mindske presset på ar-
bejdsmarkedet.
Vi forventer en omtrent uændret ledighedsprocent på 3,4 pct. i prognoseperioden.
Udviklingen på arbejdsmarkedet fremstår således balanceret.
4. De offentlige finanser
Lad mig også bruge lejligheden til at orientere om skønnene for de offentlige fi-
nanser, som blandt andet er baseret på de indgåede økonomiaftaler med kommu-
ner og regioner og finansloven for 2020.
På linje med sædvanlig praksis er vurderingen beregningsteknisk for så vidt angår
skønnene for 2021. Det afspejler det helt naturlige forhold, at vi først tilrettelæg-
ger finanspolitikken for 2021 i løbet af næste år.
 FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 80: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra lukket samråd mandag den 16. december 2019 om Økonomisk Redegørelse, til finansministeren
Side 5 af 7
Det overordnede billede for de offentlige finanser er ikke justeret i væsentlig grad
i forhold til, da vi fremlagde finanslovforslaget i oktober. De offentlige finanser er
grundlæggende sunde med lav gæld og ansvarlige rammer.
I 2020 og 2021 skønnes den strukturelle saldo på samme niveau, som da vi frem-
lagde finanslovforslaget. Konkret skønnes omtrent strukturel balance i 2020 med -
0,1 pct. af BNP og et overskud på 0,3 pct. af BNP i 2021.
Med afsæt i den politik, vi har tilrettelagt for 2020, skønnes der en vækst i det of-
fentlige forbrug på 1,3 pct. i 2020. Tilsvarende ventes en fremgang i den offentlige
beskæftigelse på 5.000 personer i 2020.
Finans- og strukturpolitikken bidrager svagt ekspansivt til arbejdsmarkedet og
BNP i 2020. Frem mod 2021 aftager kapacitetspresset generelt, men der vil stadig
være færre ledige ressourcer end normalt.
Jeg vil også gerne lige knytte en kort kommentar til skønnet for den faktiske of-
fentlige saldo, som påvirkes kraftigt af blandt andet konjunkturerne og udviklin-
gen på de finansielle markeder.
Det er også baggrunden for, at det skønnede faktiske overskud for 2019 er opju-
steret betydeligt i denne vurdering, så der nu skønnet et overskud på 2,5 pct. af
BNP i 2019 [svarer til knap 60 mia. kr.].
Opjusteringen afspejler især, at indtægterne fra pensionsafkastskatten i år er eks-
traordinært høje. Indtægterne fra pensionsafkastskatten svinger meget fra år til år
og det der er relevant for finanspolitikken er derfor også det strukturelle niveau.
Når man ser på den samlede vurdering af de offentlige finanser, så holder regerin-
gen med finanslovaftalen for 2020 fast i det gode udgangspunkt for de offentlige
finanser.
I forhold til tidligere har vi lagt en ny og retfærdig linje i den økonomiske politik,
der sikrer vores fælles velfærd og prioriterer den grønne omstilling.
Og netop det grønne vil jeg gerne sige lidt nærmere om i forbindelse med denne
økonomiske redegørelse.
5. Det grønne område
Som finansminister er jeg naturligt optaget af den økonomiske udvikling og af, om
pengene passer.
Men vi skal også være opmærksomme på, at økonomisk aktivitet har effekter, som
vi ikke kan aflæse direkte i nationalregnskabet eller umiddelbart på den offentlige
saldo.
 FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 80: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra lukket samråd mandag den 16. december 2019 om Økonomisk Redegørelse, til finansministeren
Side 6 af 7
Jeg tænker her på det klimaaftryk, som følger af vores økonomiske aktivitet.
Regeringen har med aftalen om en bindende klimalov sat et mål om at reducere
udledningen af drivhusgasser med 70 pct. [i forhold til 1990, der er FN’s referen-
ceår for klimaindsatsen].
Løsningen er ikke at sætte den økonomisk udvikling og jobskabelse i stå.Vi skal nå
målet på en klog måde.
I Økonomisk Redegørelse har vi set nærmere på sammenhængen mellem økono-
misk vækst og udledning af drivhusgasser.
Analyserne viser, at det er et komplekst spørgsmål, og at der ikke er en 1:1 sam-
menhæng mellem økonomisk vækst og udledninger af drivhusgasser.
Siden 1990 er dansk økonomi vokset med omkring 60 pct. I samme periode er
udledningen af drivhusgasser herhjemme blevet reduceret med ca. en tredjedel.
Der har altså være en markant afkobling mellem vækst og vores klimaaftryk.
Der er mange forklaringer på, at det har kunne lade sig gøre, og det kan man læse
meget mere om i analysen.
Det står dog klart, at succesen blandt andet er drevet af den politiske indsats, der
har været for at fremme blandt andet grøn energi i forsyningssektoren.
Hvis vi kigger fremad, giver analysen både anledning til håb og ærefrygt over for
den grønne omstilling, vi står over for.
Håb fordi analysen peger på, at vi også i de kommende årtier kan opleve en afkob-
ling mellem vækst og udledning af drivhusgasser.
Det er selvfølgelig betryggende.
Omvendt så skal der frem mod 2030 ske en markant reduktion af udledningen.
Det vil kræve noget af alle.
Derfor er der også brug for, at vi planlægger indsatsen, så den ikke unødigt lægger
hindringer i vejen for vækst og jobskabelse.
Vi skal også søge, at udbygge den grønne danske styrkeposition, så der kommer
nye grønne jobs.
Det er klart, at vi ikke kommer i mål uden erhvervslivet.
Derfor har regeringen nedsat 13 klimapartnerskaber, som skal komme med for-
slag til, hvordan erhvervslivet kan bidrage til, at vi når målet.
 FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 80: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra lukket samråd mandag den 16. december 2019 om Økonomisk Redegørelse, til finansministeren
Side 7 af 7
Vi har allerede med aftale om finansloven taget hul på opgaven med en række ini-
tiativer, der styrker den grønne omstilling.
Vi har blandt andet aftalt at oprette Danmarks Grønne Fremtidsfond på 25 mia.
kr., som skal investere i grønne og bæredygtige projekter og skabe grønne arbejds-
pladser.
Vi har også afsat midler til udtagning af landbrugsjord. Dermed kan vi reducere
udledningen fra landbruget samtidig med, at arealerne kan anvendes til gavn for
miljøet, naturen og biodiversiteten.
Vi styrker Klimarådet, så det får en større kapacitet til at vurdere konsekvenser af
klimapolitiske tiltag.
Tak for ordet. Jeg ser frem til at besvare jeres spørgsmål.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister