FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 78: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra åbent samråd den 12. december 2019 om overimplementering af EU's bygningsdirektiv, til boligministeren

Finansudvalget 2019-20
FIU Alm.del
Offentligt

Talemanuskript til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål H den 12.

december 2019

Samrådsspørgsmål

Samrådsspørgsmål H

Vil ministeren begrunde, hvad der er baggrunden for den besluttede overimplementering af

EU´s bygningsdirektiv i lovforslag nr. L 13 om ændring af byggeloven og hvorfor vil regeringen

ikke vil afvente anbefalingerne fra den nedsatte kommissionen om den grønne omstilling og

lade disse anbefalinger indgå i implementeringen i lovforslaget herunder også specifikt i forhold

til indretningen af infrastrukturen og herudover redegøre for ekstra erhvervsøkonomiske

konsekvenser heraf for dansk erhvervsliv?

Besvarelse

(Indledning)

Tak for samrådsspørgsmålet.

På baggrund af de foregående samråd går jeg ud fra, at

spørgsmålet vedrører ikrafttrædelsestidspunktet for nybyggeri

og ombygninger samt undtagelsesmuligheder for små og

mellemstore virksomheder i direktivet.

(Overimplementering)

I lovforslaget og i den efterfølgende udmøntning af kravene i

bekendtgørelse er der lagt op til at indføre de krav, som er

udgangspunktet i direktivet.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 78: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra åbent samråd den 12. december 2019 om overimplementering af EU's bygningsdirektiv, til boligministeren

Vores fælles grønne ambitioner kunne godt have talt for at

anlægge en mere ambitiøs linje i forhold til direktivets krav.

Som jeg ser det, er det fremsatte lovforslag derfor et minimum i

forhold til den klimapolitik, som et stort flertal i Folketinget nu

står bag.

Men det er korrekt, at bygningsdirektivet indeholder nogle

bestemmelser, som giver medlemslandene en vis fleksibilitet i

implementeringen.

(Udskyde ikrafttrædelse med 1 år)

Som jeg nævnte på samrådet i Finansudvalget, og som jeg

efterfølgende også har oplyst Boligudvalget om, er der i

bygningsdirektivet mulighed for, at vi kan vælge at være mindre

ambitiøse og udskyde ikrafttrædelsen for nybyggeri og

ombygninger med ét år. Det vil betyde, at de økonomiske

omkostninger på kort sigt vil være ca. 13,5 mio. kr. lavere. Heraf

vedrører halvdelen bygninger, der er ejet af selskaber.

Som jeg har nævnt før, foretrækker jeg, at vi i lyset af vores

klimamål holder fast i ikrafttrædelse den 10. marts 2020, som

der med lovforslaget er lagt op til.

Ved nybyggeri og ombygninger kan man tænke kabling for

ladestandere med i projekteringen fra start. Merudgiften er

derfor meget begrænset for nybyggeri og ombygning i forhold til

udgiften ved at etablere ladestandere i eksisterende byggeri.

Ved en udskydelse af ikrafttrædelsen er der derfor en risiko for,

at der bliver en besparelse på kort sig, men en væsentligt større

merudgift for bygningsejerne på længere sigt, når ladestanderne

på et senere tidspunkt alligevel skal etableres. Så jeg vil godt

tillade mig at stille spørgsmålstegn ved, om besparelsen ved en

udskydelse overhovedet er en reel besparelse på længere sigt.

Men som jeg også har nævnt før, er jeg åben over for at udnytte

muligheden for udskydelse med et år.

Jeg har derfor bedt Boligudvalget om at tilkendegive deres syn

på ikrafttrædelsen for nybyggeri og ombygninger i

betænkningen til lovforslaget.

Hvis udvalget kommer frem til, at vi skal udnytte muligheden

for at udskyde ikrafttrædelsen med et år, vil udmøntningen af

kravene i ladestanderbekendtgørelsen følge den beslutning.

(Bilkommissionens anbefalinger)

Hvad angår bilkommissionens anbefalinger, har dilemmaet ved

implementeringen af bygningsdirektivet været, at direktivets

tiltag næppe vil være fuldt tilstrækkelige til indfrielse af såvel

denne regerings som den tidligere regerings mål om en grøn

omstilling af personbiler.

Men omvendt har jeg ikke ønsket at foregribe bilkommissionens

konklusioner.

Derfor er der med lovforslaget lagt op til, at kravene om

ladestandere for nybyggeri og ombygninger følger direktivets

udgangspunkt og træder i kraft den 10. marts 2020.

Det synes jeg, er en hensigtsmæssig implementering

–

særligt i lyset af den retning, vi gerne vil have Danmark i

klimamæssigt.

Men det er meget muligt, ja måske endda sandsynligt, at vi

kommer til at lave reglerne om igen, når bilkommissionens

anbefalinger foreligger. Og det kan kun gå i retning af skrappere

krav.

(SMV’er)

Hvad angår de små og mellemstore virksomheder

–

de såkaldte

SMV'er - kan jeg forstå, at Venstre ønsker en mere lempelig

implementering.

Problemet ved at undtage SMV’er er, at krav til nybyggeri og

ombygninger i byggetilladelsen fastsættes til bygningen og ikke

til ejeren. På det tidspunkt, hvor byggetilladelsen gives, ved man

ikke nødvendigvis, hvem den endelige ejer eller bruger af

bygningen vil være, da det kan være en bygning, der skal lejes

ud eller sælges kort tid efter.

Det er derfor ikke ligetil at implementere en SMV-undtagelse

for nybyggeri og ombygninger, og det vil afstedkomme

administrative byrder hos både kommuner og bygningsejere.

Samtidig vil der også være risiko for omgåelse af reglerne.

Derudover er det svært at se, hvordan udnyttelsen af den

undtagelse passer sammen med såvel denne regerings som den

tidligere regerings mål om en grøn omstilling af personbiler.

Men for at komme videre herfra har jeg vendt en løsning for

SMV’er med nogle af ordførerne,

som jeg her vil skitsere.

For nybyggeri og ombygninger fastholdes forslaget som det står.

Og da man som nævnt allerede i de første faser af

byggeprojektet kan tænke kabling med, vil kravene ikke vil

betyde store merudgifter. Der vil som sagt snarere være tale om

en besparelse i forhold til, hvis ladestanderne skal etableres på

et senere tidspunkt.

Merudgifterne ved kravene om ladestandere vedrører især de

eksisterende bygninger.

For eksisterende byggeri er jeg derfor indstillet på at udnytte

undtagelsen for små og mellemstore virksomheder, så længe

bygningen ejes og benyttes af en SMV, som det fremgår af

direktivet. Denne undtagelse vil kunne gennemføres i

ladestanderbekendtgørelsen.

For det eksisterende byggeri skønnes krav om ladestandere at

beløbe sig til i alt 290 mio. kr. for privat ejet byggeri frem mod

2025, hvoraf 180 mio. kr. vedrører bygninger ejet af selskabet.

Undtagelse fra krav om ladestandere for eksisterende byggeri

ejet af SMV’er vil mindske de samlede udgifter, men det er ikke

muligt ud fra datagrundlaget at skønne, hvor meget det drejer

sig om.

Jeg vil endnu engang bemærke, at de økonomiske beregninger

er behæftet med usikkerhed, fordi der ikke findes data for, hvor

mange parkeringspladser bygningerne i Danmark har.

(Afrunding)

Jeg vil slutte med at opsummere, at som jeg lige ser det, er der

to forhold, som skal afklares, nemlig ikrafttrædelse af krav til

nybyggeri og ombygninger samt en mulig udnyttelse af

undtagelsen af SMV’er

for så vidt angår krav til det eksisterende

byggeri.

Jeg håber, at Boligudvalget vil tage stilling til disse spørgsmål

snarest, så vi kan få direktivet implementeret rettidigt. Jeg er

selvfølgelig indstillet på at fastsætte reglerne i den kommende

ladestanderbekendtgørelse i overensstemmelse med

tilkendegivelserne i Boligudvalgets kommende betænkning over

lovforslaget.

Samtidig er det min forståelse, at der er bred enighed blandt

Folketingets partier om, at der i de kommende år skal ske en

omstilling af bilparken fra benzin og diesel til elektrisk drift.

I regeringens forståelsespapir indgår således et stop for salg af

alle nye diesel- og benzinbiler i 2030 og skærpede miljøzoner.

Og også i den tidligere VLAK-regerings klima- og luftudspil fra

oktober 2018 var målet, at den sidste nye benzin- og dieselbil

var solgt i 2030, og forventningen var, at der i 2030 ville være

én million elbiler, plug-in hybridbiler eller tilsvarende grønne

biler i Danmark.

Med de politiske ambitioner vil der være behov for en massiv

udbygning af ladeinfrastrukturen, og det vil dette lovforslag

kunne give et bidrag til.