Hovedtalepunkt
Samråd om administrationsudgifter i
MFF’en
25. november 2019
Udvalget har indkaldt til samråd om
administrationsudgifterne i Kommissionens forslag til
EU’s
næste flerårige finansielle ramme.
Jeg er blevet bedt om at redegøre for tre spørgsmål:
1) Hvad det er for administrative udgifter i EU-budgettet,
som statsministeren mener er ”fuldstændig gak”.
2) Hvilket niveau bør de administrative udgifter i EU-
budgettet have.
3) Hvilke initiativer planlægger regeringen at tage, for at
sikre, at de 35 mia. kr. i øgede administrative udgifter,
som statsministeren har omtalt, i stedet kan gå til
velfærdssamfundet og ikke til et endnu større EU-
budget.
EU står over for store udfordringer, som den næste MFF skal
forsøge at adressere: Klimaforandringerne bliver stadig mere
presserende. Der er fortsat et pres på migration til Europa fra
særlig Nordafrika. Samtidig står EU over for en ny
virkelighed med Brexit. EU bliver mindre
–
for første gang
nogensinde. Både i størrelse og i velstand.
EU står altså ikke over for færre udfordringer. Men der bliver
færre til at betale regningen. Det kræver, at vi bruger pengene
fornuftigt. At vi vender hver en euro. Også
administrationsudgifterne.
Kommissionen har i sit forslag til den næste MFF lagt op til
en stigning i administrationsudgifterne på 7 pct. i forhold til i
dag. Det svarer til ca. 5 mia. euro eller hele 35 mia. kr.