Finansudvalget 2019-20
FIU Alm.del
Offentligt
2129244_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
20. december 2019
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 68 (Alm. del) af 27.
november 2019 stillet efter ønske fra Ole Birk Olesen (LA)
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, hvor stor den samfundsøkonomiske gevinst har været ved
støtte til vindenergi, inkl. PSO-afgiften, fra 1990 til i dag.
Svar
Det er ikke muligt at opgøre den samfundsmæssige gevinst ved støtte til vind-
energi fra 1990 til i dag. Det skyldes flere forhold.
Opgørelse af de samfundsøkonomiske gevinster kræver et alternativt scenarie, der
angiver, hvordan udviklingen i energisystemet i stedet ville have været, uden den
offentlige støtte til fremme af vindenergi. Et sådant alternativt scenarie findes
ikke.
Hertil kommer, at flere af de gevinster, der er forbundet med den historiske ud-
bygning af vindenergi kan være vanskelige at værdisætte i praksis. Det skyldes
bl.a., at flere af gevinsterne har form af såkaldte ikke-markedsomsatte goder.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk