Finansudvalget 2019-20
FIU Alm.del
Offentligt
2129276_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 272 (Alm. del) af 21. april
2016
Spørgsmål
Vil ministeren opdatere Klima- og Energiministerens svar på FIU alm. del
–
spørgsmål 198 (Folketingåret 2011-12), så det indregner gældende energipolitiske
beslutninger (herunder implementeringen af energiaftalen i sin nuværende form)
og de seneste prognoser for PSO-afgiften? Effekten bedes fremskrevet til og med
år 2025.
Svar
I forbindelse med S-RV-SF-regeringens udspil
Vores Energi,
2011 vurderede Ener-
gistyrelsen, at udspillet sammenlagt ville initiere direkte energirelaterede investerin-
ger i intervallet 90-150 mia. kr. i perioden 2012-2020 (2011-priser).
Ved indgåelsen af det energipolitiske forlig i 2012 blev der aftalt billiggørelsesiniti-
ativer, der reducerede belastningen af energiforbrugerne fra 5,6 mia. kr. til 3,5 mia.
kr. i 2020 som følge af lavere PSO-afgifter og nettariffer,
jf. Aftale om dansk energipo-
litik 2012-2020.
Desuden betød billiggørelsesinitiativerne, at de samlede investe-
ringer blev mindsket med ca. 5 mia. kr. frem mod 2020.
Til brug for
Svar på Finansudvalget spørgsmål nr. 198 (Alm. del) af 25. april 2012
om
beskæftigelseseffekterne af energiforliget blev der foretaget et skøn for investerin-
gerne i årene 2012 til 2020 på baggrund af Energistyrelsens investeringsintervaller,
energiaftalens billiggørelsesinitiativer, samt aftalens finansiering.
I svaret blev det givet den betydelige usikkerhed om det samlede investeringsom-
fang vurderet, at der ville være en midlertidig positiv beskæftigelsesvirkning på i
størrelsesordenen 4.000 til 8.000 personer i årene fra 2013 til 2019,
jf. tabel 1.
Beskæftigelsesvirkningen i 2020 var svagt negativ, fordi de positive beskæftigelses-
effekter af investeringerne ville aftage mod aftaleperiodens udløb, samtidig med at
de negative effekter af finansieringen på arbejdsudbuddet gradvist ville stige i afta-
leperioden. Usikkerheden om det samlede investeringsomfang gør sig også gæl-
dende i forhold til de beregnede beskæftigelseseffekter.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
 FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 67: Spm. om, hvordan støtten til vindenergi, inkl. PSO-afgiften, har påvirket den strukturelle beskæftigelse, til finansministeren
2129276_0002.png
Side 2 af 5
Tabel 1
Beskæftigelsesvirkning frem mod 2020 ved indgåelse af energiaftalen i 2012
2012
1.000 personer
Samlet virkning af investeringer,
forsyningsafgift, PSO mv.
Arbejdsudbud
I alt
0,8
0,0
0,8
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
4,4
-0,1
4,3
4,4
-0,1
4,3
6,4
-0,2
6,3
6,6
-0,2
6,4
7,5
-0,3
7,3
7,0
-0,3
6,6
5,8
-0,4
5,4
0,0
-0,4
-0,4
Anm.: Der er antaget en beregningsteknisk fortrængning af energiinvesteringer på 50 pct. og af investeringer i
energibesparelser på 30 pct. Fortrængningen af investeringer vil alt andet lige reducere de beregnede be-
skæftigelsesvirkninger.
Kilde: Energistyrelsen og egne beregninger.
Overordnet set skelnes der i beregningen mellem to beskæftigelseseffekter af
energiaftalen. Der er en primært
kortsigtet efterspørgselseffekt på beskæftigelsen.
Den af-
spejler en positiv effekt af investeringerne og en negativ beskæftigelseseffekt af fi-
nansieringen i form af forsyningssikkerhedsafgift, PSO-afgift og nettariffer.
Der er desuden en
varig effekt af, at finansieringen reducerer arbejdsudbuddet,
som be-
stemmer beskæftigelsen på lang sigt. Denne negative effekt på arbejdsudbuddet
blev ved aftalens indgåelse skønnet til ca. 400 fuldtidspersoner i 2020 og ca. 800
fuldtidspersoner på lang sigt.
Siden indgåelsen af aftalen i 2012 er der foretaget to væsentlige ændringer i energi-
forliget, der påvirker skønnet for investeringerne, såvel som deres finansiering.
For det
første
blev der i forbindelse med
Aftaler om Vækstpakke,
2014 indgået
Af-
tale om tilbagerulning af FSA (forsyningssikkerhedsafgiften) mv. og lempelse af PSO.
Tilbage-
rulningen af forsyningssikkerhedsafgiften og en række nedsættelser af energiafgif-
ter blev finansieret ved en forhøjelse af bundskattesatsen med 0,28 pct.-point fuldt
indfaset i 2020 og en reduktion af grøn check fra 1.300 kr. til 875 kr. fuldt indfaset
i 2020. Aftalen var fuldt finansieret og antages at være neutral for efterspørgslen.
Finansieringsomlægningen vurderes endvidere at være omtrent neutral i forhold til
arbejdsudbuddet,
jf. nedenfor.
Herudover blev der bl.a. aftalt en række justeringer af
energiaftalens vindinitiativer, der samlet set skønnes at reducere investeringerne
med 3-4 mia. kr. frem til 2020, idet 2 mia. kr. af reduktionen skyldes, at investerin-
ger forskydes til 2021.
For det
andet
blev det med
Aftale om afskaffelse af PSO-afgiften,
2016 aftalt at redu-
cere grøn check gradvist fra 875 kr. til 495 kr. i 2025. Supplerende grøn check re-
duceres forholdsmæssigt. Folke- og førtidspensionister friholdes for reduktionen
af grøn check, ligesom tillægget til grøn check for personer med lave indkomster
fastholdes uændret. Desuden forhøjes bundskattesatsen gradvist med 0,09 pct.-
point fuldt indfaset i 2025. Derudover indeholder aftalen enkelte justeringer af
 FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 67: Spm. om, hvordan støtten til vindenergi, inkl. PSO-afgiften, har påvirket den strukturelle beskæftigelse, til finansministeren
2129276_0003.png
Side 3 af 5
støtteordninger til vedvarende energi mv., hvilket samlet har medført en nedjuste-
ring af Energistyrelsens vurdering af de samlede investeringer i energieffektivise-
ring mv. i perioden frem mod 2020. Afskaffelsen af PSO-afgiften har på sigt en
positiv effekt på arbejdsudbuddet og øger BNP strukturelt med 1¾ mia. kr.
I de opdaterede beregninger er der desuden indregnet effekten af, at den forven-
tede pris på investeringer i vindområdet er nedjusteret i lyset af de realiserede bud.
I
tabel 2
er vist de aktuelle skøn for energiaftalens investeringer i perioden 2012-
2020, der er foretaget på baggrund af opdaterede investeringsoplysninger fra
Energistyrelsen (december 2016) sammenholdt med skønnene fra 2012. Investe-
ringsprofilerne indregner skøn for ovenstående ændringer af energiforliget.
Tabel 2
Skøn for energiaftalens direkte energirelaterede investeringer
1)
i perioden 2012-2020 i hhv. 2012 og 2017
2012
Mia. kr. (2016-niveau)
Ved energiaftalen (2012)
Forsyningssektoren:
Biomasse, biogas og
kraftværker
Vind
Investeringer udenfor
forsyningssektoren
(Energieffektivisering mv.)
I alt
Opdateret vurdering
(2017)
Forsyningssektoren:
Biomasse, biogas og
kraftværker
Vind
Investeringer underfor
forsyningssektoren
(Energieffektivisering mv.)
I alt
Ændring af de samlede
skønnede investeringer
fra 2012 til 2017
0,5
0,5
1,0
1,0
2,0
1,5
2,5
1,5
3,0
2,5
3,0
2,5
3,0
7,5
3,0
10,3
3,0
11,5
21,0
38,8
0,0
1,4
1,8
3,4
1,6
1,6
3,2
4,8
3,2
4,8
3,7
7,4
3,7
7,4
3,7
7,4
0,0
1,6
20,9
39,8
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2)
2012-
2020
0
1,4
7,0
12,2
7,9
11,1
7,9
15,9
7,9
15,9
7,9
19,0
7,9
19,0
7,9
19,0
7,9
9,5
62,3
123,0
0
1,0
9,0
11,0
7,0
10,5
7,0
11,0
6,5
12,0
5,5
11,0
5,5
16,0
5,5
18,8
5,5
20,0
51,5
111,3
-0,4
-1,2
-0,6
-4,9
-3,9
-8,0
-3,0
-0,2
+10,5
-11,7
Anm.:
1)
De skønnede investeringer er opgjort som middelværdien af Energistyrelsens opgjorte investeringsintervaller.
I 2012 og 2013 skønnes investeringerne dog til maksimumværdien i intervallet i overensstemmelse med det
udmeldte i forbindelse med kickstarten og FFL12. Energiaftalens billiggørelsesinitiativer er indeholdt i
investeringsskønnene, og de er beregningsteknisk håndteret ved en reduktion af investeringerne med 1 mia.
kr. årligt i årene 2015-2019.
2)
Investeringer som følge af energiaftale 2012 falder i altovervejende grad i perioden frem mod 2020.
Investeringerne i forhold til etableringen af Kriegers Flak sker i 2019-2021. Energistyrelsen har til
nærværende skøn lagt til grund, at der i den forbindelse vil være en investering på ca. 2,3 mia. kr. i 2021, der
ikke er indeholdt i tabellens investeringsskøn.
Kilde: Energistyrelsen og egne beregninger.
Samlet er der siden indgåelsen af energiaftalen sket en reduktion i det skønnede
investeringsomfang i 2012-2020 fra ca. 123 mia. kr. til godt 111 mia. kr. Det skal
 FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 67: Spm. om, hvordan støtten til vindenergi, inkl. PSO-afgiften, har påvirket den strukturelle beskæftigelse, til finansministeren
2129276_0004.png
Side 4 af 5
desuden bemærkes, at der er sket en vis forskydning af investeringerne henover
perioden.
På baggrund af ændringerne i energiforliget, herunder på investeringsomfanget og
de tilhørende finansieringselementer, er der foretaget en genberegning af
beskæftigelsesvirkningen,
jf. tabel 3.
Tabel 3
Beskæftigelsesvirkning af energiaftalen 2012-2025
6)
i hhv. 2012 og 2017
2012
1.000 personer
Ved energiaftalen (2012)
Investeringer
1) og 2)
Forsyningsafgift, PSO og netta-
riffer
3)
Energibesparelser
4)
Arbejdsudbud
I alt
Opdateret vurdering (2017)
Investeringer
1)og 2)
Nettariffer, bundskat og grøn
check
3)
Energibesparelser
4)
Arbejdsudbud
I alt
5)
5)
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021-
2025
Langt
sigt
0,8
0,0
0,0
0,0
0,8
4,4
-0,1
0,2
-0,1
4,3
4,4
-0,4
0,4
-0,1
4,3
6,6
-0,8
0,6
-0,2
6,3
6,7
-1,1
1,0
-0,2
6,4
7,6
-1,4
1,4
-0,3
7,3
6,7
-1,7
1,9
-0,3
6,6
5,4
-2,0
2,4
-0,4
5,4
-0,8
-2,1
2,8
-0,4
-0,4
0,0
0,0
0,0
-0,8
-0,8
0,6
0,0
0,0
0,0
0,6
3,0
-0,1
0,2
0,0
3,0
4,0
-0,2
0,4
0,0
4,1
4,0
-0,4
0,6
0,0
4,2
4,6
-0,6
0,9
0,0
4,9
4,2
-0,8
1,2
0,0
4,5
6,1
-0,9
1,6
0,0
6,7
7,3
-1,0
1,9
0,0
8,1
7,5
-1,1
2,3
0,1
8,8
-5,5
-1,1
0,9
0,1
-5,6
0,0
0,0
0,0
0,1
0,1
Anm:
1)
2)
3)
4)
Tallene er afrundede.
Se bemærkninger til tabel 1.
Investeringer omfatter beskæftigelsesvirkningen af de samlede investeringerne efter fortræning.
Finansieringselementernes efterspørgselsvirkningen på beskæftigelsen.
Energibesparelser viser beskæftigelsesvirkningen ved, at husholdninger og virksomheder får lavere energi-
udgifter og dermed hhv. højere disponibel indkomst og lavere omkostninger. Effekten af energi-
besparelserne er opdateret ved beregningsteknisk at nedjustere besparelserne svarende til investeringerne.
Samtidig er der korrigeret for virkningen af afskaffelsen af forsyningssikkerheds- og PSO-afgiften.
5)
Finansieringselementernes arbejdsudbudsvirkning.
6)
I årene 2021-2025 er angivet den gennemsnitlige årlige beskæftigelsesvirkning. Der blev i FIU 198 (2012-
vurderingen) alene spurgt til beskæftigelsesvirkningen i perioden frem til 2020. Hvis beskæftigelesvirkningen
i FIU 198 var beregnet i perioden 2021-2025, ville den antageligt antage en negative værdi som i beregningen
til FIU 272.
Kilde: Energistyrelsen og egne beregninger på ADAM.
Den genberegnede beskæftigelsesvirkning af energiaftalen er lavere end oprindelig
vurderet i årene frem til 2017, hvilket skal ses lyset af det reducerede investerings-
omfang. Den negative beskæftigelsesvirkning i årene 2021-2025 skyldes, at
investeringerne bortfalder efter 2021 samt at perioden med højere beskæftigelse
før 2020 har ledt til en svækkelse af konkurrenceevnen, som reducerer eksporten i
en årrække efter 2020 indtil økonomien har tilpasset sig tilbage til ligevægt. På læn-
gere sigt er beskæftigelsesvirkningen alene bestemt af effekten på det strukturelle
arbejdsudbud.
 FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 67: Spm. om, hvordan støtten til vindenergi, inkl. PSO-afgiften, har påvirket den strukturelle beskæftigelse, til finansministeren
2129276_0005.png
Side 5 af 5
I det oprindelige svar blev det vurderet, at arbejdsudbuddet ville blive reduceret
med ca. 800 fuldtidspersoner, når energiaftalens finansieringselementer (forsy-
ningssikkerhedsafgift, PSO-afgift og nettariffer) var fuldt indfasede,
jf. tabel 4.
Med aftalen om vækstpakken i 2014 blev det besluttet at tilbagerulle forsyningssik-
kerhedsafgiften finansieret ved en reduktion i grøn check og en forhøjelse af
bundskattesatsen. Denne finansieringsomlægning skønnes at være omtrent neutral
i forhold til arbejdsudbuddet.
Aftalen om afskaffelse af PSO-afgiften blev finansieret bl.a. ved en reduceret og
omlagt grøn check samt en forhøjelse af bundskattesatsen. Denne aftale skønnes
samlet set at øge arbejdsudbuddet med ca. 850 fuldtidspersoner på langt sigt. Det
skal i den forbindelse bemærkes, at PSO-aftalen også vedrørte andre investeringer
end energiaftalens investeringer.
Samlet set har energiaftalen inkl. de to finansieringsomlægninger en svagt positiv
arbejdsudbudseffekt på sigt. Den positive arbejdsudbudseffekt knytter sig navnlig
til reduktionen af grøn check. Der er usikkerhed forbundet med de viste skøn.
Tabel 4
Arbejdsudbudsvirkning af energiaftalen og efterfølgende ændringer
Fuldtidspersoner
Ved energiaftalen
(2012)
2020
Forsyningssikkerhedsafgift
PSO og nettariffer
Finansieringselementer ifm. tilbagerulning af forsyningssikker-
hedsafgift
Afskaffelse af PSO-afgiften inkl. finansiering
I alt
-400
0
-
-
-400
Langt sigt
-600
-200
-
-
-800
Opdateret vurdering
(2017)
2020
-
0
-400
500
100
Langt sigt
-
-200
-600
850
50
Anm.: Arbejdsudbudsvirkningen af tilbagerulning af forsyningssikkerhedsafgifter mv. og afskaffelsen af PSO-
afgiften mv. er opgjort i hhv. 2020 og 2025. Den afskaffede PSO-afgift relaterede sig også til investeringer
udover de, der er indeholdt i energiaftalen.
Kilde: De respektive aftaler og egne beregning.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister