Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
19. december 2019
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 60 (Alm. del) af 21.
november
Spørgsmål
Mener ministeren, at det er rimeligt, at Helsingør kommune skal skære i velfærden
for at få råd til at ansætte flere SOSU-elever,
jf. artiklen “Flere SOSU-elevpladser
kræver spareøvelse
i ældreplejen” i Helsingør Dagblad den 21. november 2019?
Vil ministeren herudover oplyse, hvilke tiltag ministeren vil tage for at sikre, at
kommunerne ikke skal spare på velfærden for at ansætte flere SOSU-elever?
Svar
Den daværende regering, KL, Danske Regioner og FOA indgik i starten af 2019
en dimensioneringsaftale (To-årig
praktikpladsaftale om uddannelserne til social- og sund-
hedshjælper, social- og sundhedsassistent samt pædagogisk assistent for 2020-2021),
som skal
være med til at få flere til at vælge og gennemføre social- og sundhedsuddannel-
serne.
Med aftalen var parterne bl.a. enige om at forhøje minimumsantallet af praktik-
pladser på uddannelserne til social- og sundhedshjælper og social- og sundhedsas-
sistent med i alt 30 pct. fra 2019 til 2020 og 2021.
Det følger af erhvervsuddannelsessystemet, at arbejdsmarkedets parter har ansva-
ret for elevernes praktikundervisning. Eleverne udfører et arbejde og modtager en
løn for dette arbejde fastsat i kollektive overenskomster, ligesom at eleverne som
arbejdstagere har en række arbejdstagerrettigheder.
Det indebærer bl.a., at kommunerne som arbejdsgiver sikrer sig det nødvendige
personale til at varetage de offentlige ældre- og sundhedsopgaver. Deri ligger også
en opgave med at rekruttere og uddanne personale, hvis man i kommunen kan
forudse, at man kommer til at mangle bestemt personale i fremtiden. Samtidig er
der som arbejdsgiver også et ansvar for at oplære sine medarbejdere i det fag eller
de arbejdsopgaver, som de ansættes til.
I efteråret 2019 nedsatte regeringen sammen med KL og Danske Regioner en task
force, som skal drøfte konkrete initiativer, der kan understøtte, at der uddannes og
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk