Finansudvalget 2019-20
FIU Alm.del
Offentligt
2125487_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
16. december 2019
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 59 (Alm. del) af 18.
november 2019 stillet efter ønske fra Troels Lund Poulsen (V)
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvor stor en del af løftet næste år i kommunernes
økonomi på 1,7 mia. kr., som skyldes prioriteringer og beslutninger taget af den
tidligere regering
herunder omlægningen af værdighedsmilliarden?
Svar
Med aftalen om kommunernes økonomi for 2020 er regeringen og KL enige om
at løfte udgangspunktet for den kommunale serviceramme med 2,2 mia. kr.
Løftet af kommunernes økonomi i 2020 dækker over en realvækst i kommunernes
serviceudgifter på 1,7 mia. kr. i forhold til aftalen for 2019, når der tages højde for
omlægningen af værdighedsmilliarden mv.
Værdighedsmilliarden har i perioden 2016-2019 været placeret under det statslige
delloft for driftsudgifter og udmøntet som et statsligt driftstilskud efter ansøgning.
Løft, der er placeret under det statslige delloft for driftsudgifter, fremgår ikke af
de kommunale serviceudgifter, som opgøres netto.
Fra 2020 og frem er værdighedsmilliarden omlagt til særtilskud og indgår dermed i
opgørelsen af kommunernes nettoserviceudgifter. Såfremt der ikke korrigeres for
omlægningen af værdighedsmilliarden kan væksten mellem det aftalte niveau for
2019 og 2020 opgøres til 2,8 mia. kr.
Realvæksten kan
således ikke
henføres til udgiftspolitiske prioriteringer og
beslutninger foretaget af tidligere regeringer, herunder værdighedsmilliarden.
Dertil er det med økonomiaftalen besluttet at afskaffe det kommunale modernise-
rings- og effektiviseringsprogram, så det kommunale udgiftsloft fra 2020 og frem
ikke indeholder en årlig nedregulering på 0,5 mia. kr. Moderniserings- og effektivi-
seringsprogrammet blev aftalt i 2016 mellem den tidligere V-regering og KL.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 59: Spm. om ministeren vil redegøre for, hvor stor en del af løftet næste år i kommunernes økonomi på 1,7 mia. kr., som skyldes prioriteringer og beslutninger taget af den tidligere regering - herunder omlægningen af værdighedsmilliarden, til finansministeren
Side 2 af 2
Regeringen og KL er endvidere enige om, at kommunerne inden for de
eksisterende rammer kan frigive 0,5 mia. kr. i 2020 i form af en
Velfærdsprioritering. Det sker ved en række initiativer, som understøtter en bedre
ressourceanvendelse.
Samlet giver aftalen dermed mulighed for at prioritere i alt 2,7 mia. kr. i 2020 til
kommunal kernevelfærd.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister