FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 54: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra åbent samråd den 14. november 2019 om merudgifter i anledning af L 13 (byggeloven), til boligministeren

Finansudvalget 2019-20
FIU Alm.del
Offentligt

Talemanuskript til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål D den 14.

november 2019

Samrådsspørgsmål

Hvordan vil de merudgifter som følger af lovforslaget om ændring af byggeloven (L 13) fordele

sig år for år på hhv. offentligt ejede bygninger og privatejede bygninger, herunder bygninger til

erhvervsmæssig brug? Vil ministeren herunder redegøre for, om

–

og i givet fald hvordan -

regeringen vil sikre, at både de offentligt og privatejede bygninger kompenseres for de

merudgifter, som lovforslaget medfører?

Besvarelse

(Indledning)

Regeringen har store ambitioner på klimaområdet.

Det har EU også, og i EU er det derfor besluttet, at udrulningen

af elbiler i Europa skal være nemmere, og at bygningers

energiforbrug skal mindskes. For at understøtte det, er der i

bygningsdirektivet indført krav om ladestandere til elbiler og

om bygningsautomatiserings- og kontrolsystemer i byggeri.

Jeg vil minde om, at ændringerne af bygningsdirektivet er

forhandlet på plads under den tidligere regering.

Det har derfor ligget på mit bord, at de nye regler i

bygningsdirektivet skal indarbejdes i dansk lovgivning, og det er

FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 54: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra åbent samråd den 14. november 2019 om merudgifter i anledning af L 13 (byggeloven), til boligministeren

baggrunden for den ændring af byggeloven, som der er indkaldt

til samråd om i dag.

Det er kravene om ladestandere, der medfører økonomiske

omkostninger, så jeg går ud fra, at det er den del af lovforslaget,

der spørges til.

Samrådsspørgsmålet handler om to forhold - en redegørelse af

de økonomiske konsekvenser, som følger af den foreslåede

ændring af byggeloven og et spørgsmål om, hvorvidt regeringen

vil kompensere for de udgifter til både offentligt ejede

bygninger og de privatejede bygninger, som lovforslaget

medfører.

(Kompensation for de økonomiske konsekvenser)

Jeg vil gerne starte med det sidste først.

Med lovforslaget gennemføres der minimumsimplementering af

bygningsdirektivets krav, så udgifterne for de berørte

bygningsejere holdes så lave som muligt.

Det er forventningen, at der som led i den generelle udvikling

mod grønnere transportformer vil være en del bygningsejere,

der vælger at investere i ladestandere uanset, om der er krav om

det. Det vil de, enten fordi de selv ejer elbiler, eller fordi de

gerne vil tilbyde opladning til deres medarbejdere og kunder.

Der kan endvidere peges på det forhold, at markedet for

ladestandere er frit. Derfor kan bygningsejere indgå aftaler med

udbydere af ladestandere om etablering af ladestandere, og der

kan laves opkrævningsordninger, så omkostningerne ved

etableringen kan tjenes hjem.

Som det er tilfældet med en række af byggelovgivningens regler,

og sådan set med lovgivning mere generelt, kan der være

udgifter forbundet med overholdelse af de regler, der indføres.

På den baggrund er der ikke planer om at kompensere for

udgifterne ved de privatejede bygninger.

Men der må forventes at blive rejst DUT-krav fra kommuner og

regioner. Hvordan den regning præcis ser ud, vil vi se nærmere

på i forbindelse med bekendtgørelsesarbejdet, hvor der også vil

være en DUT-høring.

Så der følger altså en regning med kravene om ladestandere.

Det vil jeg ikke lægge skjul på.

(Udspecificering af de økonomiske konsekvenser)

Det fører mig til den første del af samrådsspørgsmålet om de

konkrete udgifter, som følger af lovforslaget

–

og nu bliver det

en smule teknisk. Jeg vil forsøge at gøre det kort.

Indledningsvist skal jeg gøre udvalget opmærksom på, at de

økonomiske beregninger, der fremgår af lovforslagets

bemærkninger, ikke er helt nøjagtige.

Mit ministerium er blevet opmærksom på, at de beregninger,

der er lavet i forbindelse med lovforslaget, ved en misforståelse

er beregnet ud fra, at kravene for nybyggeri og ombygninger

først skal gælde fra den 10. marts 2021. Men som det fremgår af

lovforslaget, skal kravene gælde fra den 10. marts 2020.

Det skal jeg selvfølgelig beklage. Misforståelsen bunder i, at der

i bygningsdirektivet er en mulighed for at udskyde

ikrafttrædelsestidspunktet for nybyggeri og ombygninger med 1

år.

Men med lovforslaget er det lagt til grund, at kravene skal gælde

fra den 10. marts 2020. Det betyder så også, at de anslåede

økonomiske udgifter for nybyggeri og ombygninger er højere

end det, der er oplyst i lovforslaget. Konkret skønnes udgifterne

ift. nybyggeri samlet til ca. 68 mio. kr. frem mod 2025, i stedet

for ca. 55 mio. kr. som angivet i lovforslaget.

De økonomiske beregninger peger således på, at kravene om

ladestandere samlet set vil beløbe sig til omkring 490 mio. kr.

fra 2020 til 2025.

Det svarer i gennemsnit til ca. 100 mio. kr. om året, fra kravene

træder i kraft og frem til 2025, hvor ladestanderne skal være

etableret i de eksisterende bygninger. Der vil dog formentlig

blive etableret flest ladestandere op mod fristen i slutningen af

perioden.

De samlede omkostninger ved nybyggeri og ombygninger er

vurderet til at være knap 68 mio. kr. frem til 2025, mens

omkostningerne ved eksisterende byggeri forventes at udgøre

omkring 420 mio. kr. i alt.

Beregningerne peger således på samlede årlige omkostninger på

ca. 13,5 mio. kr. til nybyggeri og større ombygninger. For

eksisterende byggeri skønnes de årlige omkostninger til 84 mio.

kr.

(Offentligt ejede bygninger)

For så vidt angår de offentligt ejede bygninger, vurderes det på

baggrund af en analyse af bygningsmassen, at ca. 20 pct. af de

samlede udgifter til ladestandere vil være udgifter for offentligt

ejede bygninger. Det vil derfor dreje sig om ca. 97 mio. kr. i alt

frem til 2025. Heraf vurderes udgifterne ved nybyggeri og

ombygninger at være på omkring 14 mio.kr. og ved eksisterende

byggeri ca. 84 mio. kr. Det svarer til årlige udgifter på godt 3

mio. kr. for offentligt nybyggeri og ombygninger og i

gennemsnit knap 17 mio. kr. for eksisterende offentlige

bygninger.

(Privat ejede bygninger)

For de privat ejede bygninger peger beregningerne på samlede

udgifter på knap 390 mio.kr. frem til 2025, hvoraf nybyggeri og

ombygninger tegner sig for omkring 54 mio.kr. og det

eksisterende byggeri for 336 mio. kr. Dermed vil de årlige

udgifter udgøre ca. 11 mio. kr. for nybyggeri og ombygninger og

i gennemsnit omkring 67 mio. kr. for eksisterende byggeri frem

mod 2025.

Jeg skal bemærke, at tallene beror på skøn og beregninger, der

er forbundet med en vis usikkerhed.

(Afrunding)

Det er svært at spå om fremtiden. Der er således usikkerhed om

beregningerne, da man ikke med sikkerhed kan sige, hvor

mange nye bygninger der vil blive opført, eller hvor mange

bygninger der vil blive bygget om. Særligt usikkert er det, hvor

mange parkeringspladser bygningerne har

–

og det er antallet af

parkeringspladser, som kravene er knyttet op på.

I den forbindelse vil jeg benytte lejligheden til at præcisere, at

det ikke er alle bygninger, der skal etablere ladestandere, og at

der for boligbyggeri fx slet ikke skal etableres ladestandere, men

kun forberedes til det på parkeringspladsen.

Kravene om ladestandere er som nævnt opdelt i krav til

nybyggeri, ombygninger og eksisterende bygninger, der ikke er

beboelse. Derudover vil det kun være bygninger med mere end

10 eller 20 parkeringspladser, der skal etablere ladestandere

eller forberede parkeringspladsen til det. Det vil jeg ikke gå

mere ind i her, da det fremgår af lovforslagets bemærkninger,

og det er heller ikke det, samrådet i dag handler om.

Som I nok har bemærket, vedrører merudgifterne især de

eksisterende bygninger.

Derfor synes jeg, at udgangspunktet om, at ladestanderne ved

de eksisterende bygninger først fysisk skal være etableret senest

den 1. januar 2025, er fornuftigt. På den måde lever vi op til

bygningsdirektivets krav samtidig med, at de pågældende

bygningsejere får tid til at omstille sig til ændringen og får tid til

at planlægge etableringen og finansieringen af ladestanderne.

Jeg synes derfor grundlæggende, at der med lovforslaget er

fundet en fornuftig balance mellem de økonomiske

konsekvenser for bygningsejerne og ambitionsniveauet for

ladestandere i byggeriet.

Der er tale om en bunden opgave, som vi må forsøge at løse den

på den mest hensigtsmæssige måde.

Som nævnt er der en mulighed i bygningsdirektivet for, at vi

kan vælge at være mindre ambitiøse og udskyde ikrafttrædelsen

for nybyggeri og ombygninger med 1 år. Det er umiddelbart ikke

det, jeg lægger op til med lovforslaget, da den grønne dagsorden

efter min mening skal fremmes. Men jeg er sådan set åben for

en drøftelse af muligheden for at udnytte den

undtagelsesbestemmelse, som direktivet indeholder.

Så jeg foreslår, at spørgsmålet om ikrafttrædelse for nybyggeri

og ombygninger fra 2020 eller 2021 afklares i forbindelse med

lovbehandlingen i Boligudvalget.

Der er ikke tvivl om, at grøn omstilling af personbilerne til et

klimavenligt drivmiddel, som el jo er, er et vigtig element i

bestræbelserne på at få en reduktion af CO2-udledningen på 70

pct. frem mod 2030.

Meldinger fra både EU, bilindustrien og fra eksperter på

området lyder da også på, at elbiler er fremtidens personbil og

formentlig vil gøre sit store indtog fra midten af næste årti. Den

udvikling skal vi selvfølgelig understøtte og fremme, så

Danmark er klar til elbiler.

Så jeg er overbevist om, at de fleste virksomheder eller andre

ejere af større bygninger med parkeringsmuligheder tilknyttet

er klar over, at udviklingen går i retning af et grønnere Danmark

og tænker langsigtet.

For at være helt ærlig har jeg svært ved at forestille mig at større

virksomheder, indkøbscentre eller lignende større bygninger

med parkeringspladser til sine kunder eller ansatte ikke af egen

drift sikrer etablering af ladestandere. Det giver således god

mening for virksomhederne at tilpasse sig den efterspørgsel, der

forventes at være på dette område

–

på samme måde, som fx

hoteller, restauranter og caféer tilbyder WIFI til deres kunder,

selvom der ikke er krav om det.

Og jeg har også svært ved at se, at kommuner eller regioner med

en grøn dagsorden ikke af selv vil sikre lademuligheder på

parkeringsområder tilknyttet deres bygninger.

Den udvikling, der vil finde sted, uanset om der stilles krav eller

ej, er således medregnet i de økonomiske konsekvenser af

kravene - selvom de berørte bygningsejere af helt egen drift vil

sikre etableringen af lademulighederne.