Finansudvalget 2019-20
FIU Alm.del
Offentligt
2267852_0001.png
26. oktober 2020
J.nr. 2020 - 8539
Til Folketinget
–
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 389 af 1. oktober 2020 (alm. del).
Morten Bødskov
/ Søren Schou
 FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 389: Spm. om at redegøre for konsekvenser ved at justere forskerskatteordningen, så der også for nøglemedarbejdere indføres en bortseelsesret i karensperioden fra perioder som begrænset skattepligtig m.v., til skatteministeren, kopi til finansministeren
2267852_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for konsekvenser ved at justere forskerskatteordningen, så 1) der
også for nøglemedarbejdere indføres en bortseelsesret i karensperioden fra perioder som
begrænset skattepligtig eller 2) karensperioden nedsættes til hhv. 7 eller 5 år, og en kombi-
nations af 1 og 2? Ministeren bedes bl.a. redegøre for konsekvenserne for hvor mange
ekstra der vil bruge ordningen, provenu (umiddelbart, efter tilbageløb og efter tilbageløb
og adfærd), arbejdsudbud og BNP.
Svar
Den særlige skatteordning for forskere og nøglemedarbejdere
–
forskerskatteordningen
–
kan anvendes af ansatte, der opfylder en række betingelser, herunder opfylder kravet om
forskerstatus eller aflønnes med mindst 69.600 kr. pr. måned (2021-niveau), og at medar-
bejderen ikke inden for de seneste 10 år har været skattepligtig til Danmark. Bruttoskatte-
satsen i ordningen udgør 27 pct. (svarende til 32,84 pct. inkl. AM-bidrag), og ordningen
kan maksimalt benyttes i en eller flere perioder af indtil 7 års samlet varighed.
Karensperioden blev i 2011 forhøjet fra 3 år til 10 år som led i en omlægning af ordnin-
gen. Andelen af danske statsborgere, som anvender skatteordningen for forskere og nøg-
lemedarbejdere, er gradvist reduceret fra ca. 12 pct. i perioden før 2011 til ca. 5 pct. i peri-
oden efter 2015. Hvis det lægges til grund, at andelen af danske statsborgere i fravær af
forhøjelsen havde været konstant, kan en nedsættelse af karensperioden fra 10 år til hhv.
7 og 5 år skønnes at øge anvendelsen af ordningen med hhv. 220 og 365 fuldtidspersoner,
jf. tabel 1.
I det omfang forhøjelsen af karensperioden også har afholdt statsborgere fra an-
dre lande fra at anvende ordningen, vil den øgede anvendelse være et underkantsskøn.
Ved forhøjelsen af karensperioden fra 3 år til 10 år blev det lagt til grund, at personer
med et forudgående tilknytningsforhold til Danmark vil være tilbøjelig til at vende tilbage
til Danmark igen efter en kortere eller længere årrække, uanset om det er muligt at an-
vende skatteordningen for forskere og nøglemedarbejdere. Anvendes samme forudsæt-
ning skønnes en nedsættelse af karensperioden fra 10 år til hhv. 7 og 5 år med betydelig
usikkerhed at medføre et varigt mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd på hhv. ca. 45
og 75 mio. kr. Der er ingen virkning på BNP eller arbejdsudbud.
Tabel 1. Varige provenumæssige konsekvenser samt virkning på BNP og arbejdsudbud ved at ned-
sætte karensperioden i skatteordningen for forskere og nøglemedarbejdere fra 10 år
Karensperiode
Mio. kr. (2021-niveau)
Umiddelbart mindreprovenu
Mindreprovenu efter tilbageløb
Mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd
Virkning på BNP
Øget anvendelse af ordningen (fuldtidspersoner)
Virkning på arbejdsudbud (fuldtidspersoner)
7 år
60
45
45
0
220
0
5 år
95
75
75
0
365
0
Det er ikke umiddelbart grundlag for at skønne over virkningen af at indføre en bortseel-
sesret i karensperioden for perioder som begrænset skattepligtig.
Side 2 af 2