FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 388: Spm. om at redegøre for konsekvenser ved at justere forskerskatteordningen, så B-indkomst også tælles med i opgørelsen af vederlagskravet i ordningen, til skatteministeren, kopi til finansministeren

Finansudvalget 2019-20
FIU Alm.del
Offentligt

27. oktober 2020

J.nr. 2020 - 8538

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 388 af 1. oktober 2020 (alm. del).

Morten Bødskov

/ Søren Schou

FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 388: Spm. om at redegøre for konsekvenser ved at justere forskerskatteordningen, så B-indkomst også tælles med i opgørelsen af vederlagskravet i ordningen, til skatteministeren, kopi til finansministeren

Spørgsmål

Vil ministeren redegøre for konsekvenser ved at justere forskerskatteordningen, så B-ind-

komst også tælles med i opgørelsen af vederlagskravet i ordningen, herunder for hvor

mange ekstra der vil bruge ordningen, provenu (umiddelbart, efter tilbageløb og efter til-

bageløb og adfærd), arbejdsudbud og BNP?

Svar

Den særlige skatteordning for forskere og nøglemedarbejdere

–

forskerskatteordningen

–

kan anvendes af ansatte, der opfylder en række betingelser, herunder opfylder kravet om

forskerstatus eller aflønnes med mindst 69.600 kr. pr. måned (2021-niveau), og at medar-

bejderen ikke inden for de seneste 10 år har været skattepligtig til Danmark. Bruttoskatte-

satsen i ordningen udgør 27 pct. (svarende til 32,84 pct. inkl. AM-bidrag), og ordningen

kan maksimalt benyttes i en eller flere perioder af indtil 7 års samlet varighed.

Vederlag i penge og personalegoder, der er gjort til A-indkomst, fx fri bil og fri telefon,

herunder fri datakommunikationsforbindelse, samt arbejdsgiverbetalte sundhedsbehand-

linger mv. er omfattet af forskerskatteordningen. Andre former for skattepligtig ind-

komst, fx fri bolig, fri kost, bestyrelseshonorarer og aktielønsordninger, er som udgangs-

punkt B-indkomst, der beskattes efter de almindelige skatteregler. Ordningen er i dag som

udgangspunkt indrettet sådan, at indkomst, som indgår i opgørelsen af vederlagskravet,

også bruttobeskattes under ordningen.

Formålet med vederlagskravet er at sikre, at forskerskatteordningen først får betydning i

et lønniveau, hvor arbejdstagerudbuddet med de ønskede kvalifikationer må anses for re-

lativt beskedent, således at dansk arbejdskraft ikke påføres urimelig konkurrence.

Der er spurgt til effekterne af, at visse former for B-indkomst, fx fri bolig eller aktieløns-

ordninger, skal medregnes ved opgørelsen af vederlagskravet. Det fremgår ikke, om B-

indkomsterne også skal beskattes under ordningen.

Medregning af B-indkomster vil under alle omstændigheder indebære en indirekte ned-

sættelse af vederlagskravet, som kan øge anvendelsen af ordningen. Der er imidlertid ikke

umiddelbart tilgængelige oplysninger, som kan danne grundlag for at skønne over effek-

terne heraf.

I det tilfælde hvor B-indkomsterne også skal beskattes under ordningen, vil det ud over

den øgede anvendelse også medføre et mindreprovenu fra personer, som i dag er på ord-

ningen. Virkningen heraf skønnes med betydelig usikkerhed at medføre et varigt umiddel-

bart mindreprovenu på ca. 40 mio. kr. og ca. 10 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd.

Det er vigtigt, at forskerskatteordningen fungerer på en måde, som gør det let at finde ud

af, om vederlagskravet er opfyldt

–

både af hensyn til medarbejderne og virksomhederne.

Den beskrevne ændring vil indebære stor usikkerhed og væsentlige administrative udfor-

dringer i forhold til at fastsætte den skattepligtige værdi af fx fri bolig eller aktieløn på

tidspunktet for vurderingen af, om vederlagskravet er opfyldt. Især aktielønsordninger er

kendetegnet ved, at værdiansættelse på tildelingstidspunktet er vanskelig.

Side 2 af 2