Finansudvalget 2020-21
FIU Alm.del
Offentligt
2267969_0001.png
26. oktober 2020
J.nr. 2020 - 8537
Til Folketinget
–
Finansudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 387 af 1. oktober 2020 (alm. del).
Morten Bødskov
/ Søren Schou
 FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 387: Spm. om at redegøre for konsekvenser ved at justere forskerskatteordningen, så den kan bruges i hhv. 8, 9 og 10 år, til skatteministeren, kopi til finansministeren
2267969_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for konsekvenser ved at justere forskerskatteordningen, så den
kan bruges i hhv. 8, 9 og 10 år, herunder for hvor mange ekstra der vil bruge ordningen,
provenu (umiddelbart, efter tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd), arbejdsudbud og
BNP?
Svar
Den særlige skatteordning for forskere og nøglemedarbejdere
–
forskerskatteordningen
–
kan anvendes af ansatte, der opfylder en række betingelser, herunder opfylder kravet om
forskerstatus eller aflønnes med mindst 69.600 kr. pr. måned (2021-niveau), og at medar-
bejderen ikke inden for de seneste 10 år har været skattepligtig til Danmark. Bruttoskatte-
satsen i ordningen udgør 27 pct. (svarende til 32,84 pct. inkl. AM-bidrag), og ordningen
kan maksimalt benyttes i en eller flere perioder af indtil 7 års samlet varighed.
En udvidelse af maksimumsperioden i skatteordningen for forskere og nøglemedarbej-
dere fra 7 år til hhv. 8, 9 og 10 år, skønnes med betydelig usikkerhed at medføre et varigt
mindreprovenuet efter tilbageløb og adfærd på hhv. ca. 20, 35 og 50 mio. kr.,
jf. tabel 1.
Tabel 1. Varige provenumæssige konsekvenser samt virkning på BNP og arbejdsudbud ved at ud-
vide maksimumsperioden i skatteordningen for forskere og nøglemedarbejdere fra 7 år
Maksimumsperiode
Mio. kr. (2021-niveau)
Umiddelbart mindreprovenu
Mindreprovenu efter tilbageløb
Mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd
Virkning på BNP
Øget anvendelse af ordningen (fuldtidspersoner)
Virkning på arbejdsudbud (fuldtidspersoner)
8 år
55
45
20
60
380
40
9 år
105
90
35
130
740
70
10 år
150
125
50
180
1.070
100
Anm.: Der anvendes samme grad af fortrængning af anden højtkvalificeret arbejdskraft som i forbindelse udvidelsen af
maksimumsperioden fra 5 til 7 år med lovforslag L 109 (2018-19). Adfærdseffekten skønnes at være fuldt indfaset efter 7
år, da alle årgange herefter har haft mulighed for at tilpasse sig den udvidede maksimumsperiode.
Adfærdseffekterne er beregnet på baggrund af oplysninger om hvor lang tid forskere og
nøglemedarbejdere bliver i Danmark, efter maksimumsperioden er opbrugt. For nøgle-
medarbejdere skønnes muligheden for at benytte forskerskatteordningen i meget høj grad
at påvirke beslutningen om at blive i landet. Forskeres beslutning om at forlade landet
vurderes derimod ikke i nævneværdig grad at være påvirket af muligheden for at benytte
skatteordningen.
Virkningen på BNP er mekanisk opgjort som stigningen i lønsummen og skønnes til hhv.
ca. 60, 130 og 180 mio. kr. Der ses således bort fra virkninger på de offentlige udgifter,
potentielle spillover effekter i form af øget produktivitet og virkninger fra medbragte fa-
miliemedlemmer. Anvendelsen af ordningen skønnes at blive forøget med hhv. 380, 740
og 1.070 fuldtidspersoner, mens virkningen på arbejdsudbuddet skønnes til hhv. ca. 40,
70 og 100 fuldtidspersoner.
Side 2 af 2