FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 385: MFU spm. om at vurdere beskæftigelseseffekten af de konkrete reformforslag i DI's 2030-plan "Danmark tilbage til fremtiden", til finansministeren

Finansudvalget 2019-20
FIU Alm.del
Offentligt

Beskæftigelsesudvalget 2019-20

B 34 Bilag 19

Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Beskæftigelsesministeren

Holmens Kanal 20

1060 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

Kære Beskæftigelsesudvalg

Under samrådet i forbindelse med behandling af B 34 (beslutningsforslag om fjer-

nelse af gensidig forsørgerpligt for alle) den 27. februar blev der stillet spørgsmål,

som der efter aftale hermed eftersendes svar på.

28. april 2020

J.nr.

2019 - 7221

Spørgsmål 3:

”Vil

ministeren oplyse hvad det vil koste at afskaffe indtægtsregulering for hhv.

førtidspension og folkepension som følge af arbejdsindtægter, herunder en opgø-

relse af afskaffelse af indtægtsregulering som følge af en ikke-pensioneret ægte-

fælle eller samlevers arbejdsindtægter?”

Endelig svar:

Beskæftigelsesministeriet har indhentet bidrag til besvarelsen fra Finansministeriet,

som jeg henholder mig til.

Finansministeriet oplyser følgende:

”For folkepensionister og førtidspensionister på ”gammel” ordning (tildelt før

2003) kan arbejdsindtægt føre til indtægtsregulering i grundbeløb og

pensionstillæg, samt for folkepensionister også i den supplerende pensionsydelse

(ældrecheck). For grundbeløbet er det alene egen arbejdsindtægt, der indgår i

indtægtsgrundlaget, mens indtægtsgrundlaget for indtægtsregulering af

pensionstillægget og den supplerende pensionsydelse også inkluderer partnerens

indtægt. Også for førtidspensionister på ”ny” ordning (tildelt efter 2003) kan

arbejdsindtægt føre til indtægtsregulering. Her er den sociale pension ikke opdelt i

grundbeløb og pensionstillæg, men er en samlet grundydelse, for hvilken egen og

partners arbejdsindtægt indgår i indtægtsgrundlaget. Partnerens indtægter indgår

dog kun i indtægtsgrundlaget med op til et årligt maks beløb.

En afskaffelse af indtægtsregulering af den sociale pension som følge af

arbejdsindtægt, herunder såvel pensionistens egen som partners arbejdsindtægt,

skønnes at indebære merudgifter til folkepension og førtidspension på 3,2 mia. kr. i

2020. Størstedelen af merudgifterne udgøres af øgede udgifter til folkepension

samt til førtidspension til førtidspensionister

på ”ny” ordning, som står for hhv. ca.

2,3 mia. kr. og ca. 0,7 mia. kr.,

jf. tabel 1.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 385: MFU spm. om at vurdere beskæftigelseseffekten af de konkrete reformforslag i DI's 2030-plan "Danmark tilbage til fremtiden", til finansministeren

Efter skat, tilbageløb og adfærd skønnes merudgifterne forbundet med at fjerne

indtægtsregulering som følge af arbejdsindtægter at udgøre 910 mio. kr. i 2020,

hvoraf merudgifterne til folkepension og førtidspension til førtidspensionister på

”ny” ordning udgør hhv. 580 mio. kr. og 240 mio. kr.

Merudgiften til folkepension

skal endvidere ses i sammenhæng med udgifterne til opsat pension,

jf. svaret på

Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål 9 af 9. oktober 2019.

Tabel 1

Merudgift ved afksaffelse af indtægtsregulering som følge af arbejdsindtægt i folke- og

førtidspensionen, 2020

Mio. kr. (2020-niveau)

Sociale pensionsydelser

Tillægsydelser

Umiddelbar merudgift i alt

- Skat og tilbageløb

Efter skat og tilbageløb

- Adfærd

Efter skat, tilbageløb og adfærd

Folkepension

2.290

2.350

-1.320

1.030

-450

580

Førtidspension

gl. ordning

190

220

-110

110

-20

Førtidspension

ny ordning

720

-380

330

-90

240

Samlet

3.200

3.280

-1.810

1.470

-560

910

Anm.: Opregnet med 1,022 fra 2019-niveau til 2020-niveau. Summen af de enkelte elementer kan afvige fra totalen

på grund af afrunding til nærmeste 10 mio. kr. Beregningen inkluderer afledte effekter på udgifter til

pensionister i udlandet. Der er i forhold til besvarelsen af Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål 9 af 9. oktober

2019 foretaget enkelte mindre opgørelsesmæssige justeringer i beregningsgrundlaget.

Omfatter boligstøtte, varmetillæg, helbredstillæg og mediecheck.

Kilde: Egne beregninger på basis af en stikprøve på 3,3 pct. af befolkningen.

Ses der alene på afskaffelse af indtægtsregulering af den sociale pension som følge

af ikke-pensioneret partners arbejdsindtægt, er merudigfterne mindre.

For folkepensionister og førtidspensionister på ”gammel” ordning, hvis partner

ikke er pensionist, nedsættes pensionstillægget med 32 pct. af indtægtsgrundlaget

efter fradragsbeløb. Partnerens indtægt indgår med 46 pct. i indtægtsgrundlaget

For førtidspensionister på ”ny” ordning indtægtsreguleres den sociale pension med

30 pct. af den del af det fælles indtægtsgrundlag, som overstiger 127.400 kr. (2020-

niveau). I det fælles indtægtsgrundlag indgår den del af den ikke-pensionerede

partners indtægt, der overstiger 254.472 kr., men maksimalt med et beløb på op til

261.000 kr. årligt (2020-niveau).

Ved en afskaffelse af indtægtsregulering af den sociale pension som følge af ikke-

pensioneret partners arbejdsindtægt er det lagt til grund, at den resterende del af

partnerens indtægt indgår uændret i forhold til gældende regler. For en

folkepensionist med en ikke-pensioneret partner udelades således hele

arbejdindkomsten, mens 46 pct. af partnerens øvrige indtægt indgår i

indtægtsgrundlaget

Hvis ikke-pensionerede partners overførselsindkomst eller arbejdsindtægt er under 10.000 kr. ses der

bort fra det fulde beløb.

En afskaffelse af indtægtsregulering af den sociale pension som følge af ikke-

pensioneret partners arbejdsindtægt skønnes at indebære øgede udgifter til

folkepension og førtidspension på 1,46 mia. kr. i 2020. Hertil kommer øgede

udgifter til tillægsydelser på omkring 50 mio. kr., hvorfor de samlede merudgifter

skønnes at udgøre 1,5 mia. kr. i 2020. Størstedelen af merudgifterne udgøres af

øgede udgifter til folkepension samt til førtidspension til førtidspensionister på

”ny” ordning, som står for hhv. 730 mio. kr. og 610 mio. kr.,

jf. tabel 2.

Tabel 2

Merudgift ved afskaffelse af indtægtsregulering som følge af ikke-pensioneret partners

arbejdsindtægt i folke- og førtidspensionen, 2020

Mio. kr. (2020-niveau)

Sociale pensionsydelser

Tillægsydelser

Umiddelbar merudgift i alt

- Skat og tilbageløb

Efter skat og tilbageløb

- Adfærd

Efter skat, tilbageløb og adfærd

Folkepension

700

730

-380

350

-150

200

Førtidspension Førtidspension

gl. ordning

ny ordning

150

170

-90

-20

610

-320

280

-90

200

Samlet

1.460

1.500

-790

720

-260

460

Anm.: Opregnet med 1,022 fra 2019-niveau til 2020-niveau. Summen af de enkelte elementer kan afvige fra totalen

på grund af afrunding til nærmeste 10 mio. kr. Beregningen inkluderer afledte effekter på udgifter til

pensionister i udlandet.

Omfatter boligstøtte, varmetillæg, helbredstillæg og mediecheck.

Kilde: Egne beregninger på basis af en stikprøve på 3,3 pct. af befolkningen.

Efter skat, tilbageløb og adfærd skønnes merudgifterne forbundet med at fjerne

indtægtsregulering som følge af ikke-pensioneret partners arbejdsindtægter at

udgøre 460 mio. kr. i 2020, hvoraf merudgifterne til folkepensionister og

førtidspensionister på ”ny” ordning hver udgør 200

mio. kr., mens udgifterne til

førtidspensionister på ”gammel” ordning udgør 60 mio. kr.”

Venlig hilsen

Peter Hummelgaard