FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 385: MFU spm. om at vurdere beskæftigelseseffekten af de konkrete reformforslag i DI's 2030-plan "Danmark tilbage til fremtiden", til finansministeren

Finansudvalget 2019-20
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

27. oktober 2020

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 385 (Alm. del) af 29.

september 2020 stillet efter ønske fra Alex Vanopslagh (LA)

Spørgsmål

Vil ministeren vurdere beskæftigelseseffekten af de konkrete reformforslag i DI's

2030-plan "Danmark tilbage til fremtiden" fra september 2020 beregnet ud fra Fi-

nansministeriets regneprincipper?

Svar

De enkelte forslag, herunder DI's vurdering af beskæftigelsesvirkningen af de en-

kelte forslag, er nærmere beskrevet af DI i de tre metodenotater

Metodenotat

–

Skatteforslag i DI's 2030-plan, Baggrundsnotat om beregningerne af arbejdsmarkedsforslag i

DI’s

2030-plan

Fordelingsmæssige effekter af DI's 2030-plan

offentliggjort på DI's

hjemmeside på www.di.dk/2030. Oversigten over DI's forslag og Finansministeri-

ets vurdering heraf, der fremgår af

tabel 1,

tager udgangspunkt i den tilgængelige

beskrivelse af de enkelte forslag i de tre metodenotater.

I DI's 2030-plan

Danmark tilbage til fremtiden

præsenteres en lang række forslag,

som DI samlet set vurderer, har en

samlet

beskæftigelsesvirkning på ca. 77.000

fuldtidspersoner i 2030,

jf. tabel "Effekt på arbejdsudbud, 2030" på side 87 i DI's 2030-

plan.

DI vurderer, at de samlede tiltag i deres 2030-plan skønnes at øge den

pri-

vate beskæftigelse

i 2030 med omkring 130.000 fuldtidspersoner,

jf. side 24 i DI's

2030-plan.

Det afspejler, at DI i deres beregning af virkningen på den private be-

skæftigelse

–

ud over beskæftigelsesvirkningen af DI's reformforslag på ca. 77.000

fuldtidspersoner

–

også indregner, at DI i sin 2030-plan prioriterer en afdæmpet

offentlig forbrugsvækst, hvilket DI vurderer har et betydeligt potentiale for at fri-

gøre arbejdskraft fra den offentlige til den private sektor,

jf. side 24 i DI's 2030-plan.

I forhold til Finansministeriets vurdering af de konkrete tiltag bemærkes det, at en

række af DI's forslag ikke er tilstrækkeligt konkrete, eller der ikke findes tilstræk-

kelig empirisk evidens for forslagenes virkning til at foretage en egentlig vurdering

af forslagenes beskæftigelsesvirkning med afsæt i Finansministeriets regneprincip-

per. DI har således også for flere forslag udarbejdet en potentialeberegning uden

at der samtidig præsenteres en konkret model. I disse tilfælde har det ikke været

Det bemærkes, at det af publikationen også fremgår, at DI's 2030-plan "løfter den private beskæftigelse med

mere end 110.000 fuldtidspersoner". Det skal ses i sammenhæng med, at DI har som et overordnet måle-

punkt for Danmark anno 2030 at øge den private beskæftigelse med 110.000 fuldtidspersoner i 2030.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 385: MFU spm. om at vurdere beskæftigelseseffekten af de konkrete reformforslag i DI's 2030-plan "Danmark tilbage til fremtiden", til finansministeren

Side 2 af 9

muligt at beregne beskæftigelsesvirkningen af forslaget, og virkningen af disse for-

slag indgår derfor ikke i Finansministeriets samlede vurdering,

jf. tabel 1.

Det indebærer, at Finansministeriet samlede vurdering af beskæftigelsesvirkningen

af DI's forslag er betydeligt mindre end den beskæftigelsesvirkning, som DI sam-

let set finder. Finansministeriet finder således en samlet beskæftigelsesvirkning

–

som på forhånd kan vurderes konkret baseret på ministeriernes regnemetoder

–

af DI's reformforslag i deres 2030-plan på ca. 20.000 fuldtidspersoner i 2030 mod

DI's vurdering på ca. 77.000 fuldtidspersoner. Den store forskel skal blandt andet

ses i lyset af, at det ikke er muligt at foretage konkrete skøn for en række af DI's

forslag, herunder primært DI's arbejdsmarkedsforslag vedrørende at bringe kon-

tanthjælpsmodtagere tættere på arbejdsmarkedet, større tilskyndelse til at arbejde

for fleksjobbere og førtidspensionister, nemmere adgang til udenlandsk arbejds-

kraft samt et større udbud af fuldtidsstillinger i kommuner og regioner. Hertil

kommer, at DI foreslår et "nyt SU-system", men der er kun regnet på effekten af

en omlægning af SU som stipendier til et lån for kandidatstuderende, idet DI's

brede forslag ikke specificeres yderligere.

DI foreslår en række initiativer på arbejdsmarkedsområdet, som kan have positive

virkninger på arbejdsudbuddet. Det er imidlertid ikke muligt at fastlægge konkrete

skøn for arbejdsudbudsvirkningerne af disse forslag. Positive arbejdsudbudseffek-

ter, som ligger ud over det, der ville kunne indregnes på forhånd, vil isoleret set

styrke de offentlige finanser. Det vil dog først være muligt at disponere over så-

danne midler, når de positive effekter på beskæftigelsen og de offentlige finanser

kan konstateres. Sådanne effekter indregnes dermed først i de mellemfristede

fremskrivninger i takt med, at de indtræder.

Det bemærkes, at DI ud over sine reformforslag, der påvirker den strukturelle be-

skæftigelse, også indregner en virkning på den private beskæftigelse af, at DI i sin

2030-plan prioriterer en afdæmpet offentlig forbrugsvækst,

jf. ovenfor.

DI priorite-

rer således en gennemsnitlig årlig forbrugsvækst på ca. 0,3 pct. i perioden 2021-

2030 mod 1,0 pct. i Finansministeriets seneste mellemfristede fremskrivning i

DK2025,

august 2020,

jf. side 111 i DI's 2030-plan.

Med afsæt i Finansministeriets

beregningstekniske forudsætninger for udviklingen i den offentlige beskæftigelse

vurderes den offentlige beskæftigelse beregningsteknisk at være knap 50.000 fuld-

tidspersoner lavere i 2030 end i Finansministeriets seneste fremskrivning i

DK2025,

august 2020.

Udviklingen i den offentlige beskæftigelse i Finansministeriets mellemfristede fremskrivninger er baseret på

den forudsatte realvækst i det offentlige forbrug og beregningstekniske antagelser,

jf. Svar på Finansudvalgets

spørgsmål nr. 36 (Alm. del) af 5. oktober 2018.

I beregningen af virkningen på den offentlige beskæftigelse opgjort

i antal fuldtidspersoner er det forudsat, at en fuldtidsansat arbejder

222 dage ∙ 7,4 timer = 1642,8 timer årligt.

Tabel 1

Vurdering af beskæftigelsesvirkning i 2030 af de enkelte forslag i DI's 2030-plan

Forslag

Arbejdsmarkedsforslag i DI's 2030-plan (inkl. forslag

om omlægning af SU-system)

1. Kontanthjælpsmodtagere skal hjælpes tættere på ar-

bejdsmarkedet

DI's vurdering

FM's vurdering

(1.000 fuldtidspersoner) (1.000 fuldtidspersoner)

62,7

13,2

5,3

<0,1

En ændring i visitationspraksis for kontanthjælpsmodtagere vil i udgangspunktet ikke medføre en juste-

ring af indsatsen eller ydelsesniveauet for kontanthjælpsmodtageren, hvoraf der typisk indregnes be-

skæftigelsesvirkninger. Den aktive indsats gives med henblik på hurtigt mulig tilbagevenden til arbejds-

markedet uanset visitationskategori. En ændring i visitationspraksis fortolkes på denne baggrund som en

administrativ ændring, og der indregnes således ikke en forventet merbeskæftigelse som følge af æn-

dringen.

En beskæftigelsesvirkning af justeringer i den aktive indsats for kontanthjælpsmodtagere i langvarige for-

løb vil afhænge af den konkrete udformning af tiltaget. Afhængig af udformningen kan adfærdsvirknin-

gerne variere. Det kan fx være en større motivationseffekt ved at øge omfanget af aktivering, ligesom ak-

tiveringsindsatsen kan forbedre den enkeltes kompetencer. Omvendt kan øget brug af aktivering have

fastholdelseseffekter. Virkningen er således ikke entydig, og det vil kræve et konkret oplæg til en juste-

ring af aktiveringsindsatsen, før der kan skønnes over en evt. beskæftigelsesvirkning.

En ny visitationskategori, således at unge på uddannelseshjælp også kan visiteres jobparate, vil inde-

bære ændringer i den aktive indsats for den pågældende gruppe samt en ændring i ydelsen for den an-

<0,1

del, der som alternativ ville være vurderet aktivitetsparate og modtage aktivitetstillæg. Justeringerne

skønnes at indebære en mindre beskæftigelsesvirkning.

0,2

Det vurderes, at en afskaffelse af G-dage vil øge arbejdsudbuddet med ca. 140 fuldtidspersoner.

Afskaffelse af G-dage og forkortelse af arbejdsgiverbetalt

sygedagpengeperiode

3. Personer på kanten skal have tilskyndelse til at ar-

bejde

Økonomisk tilskyndelse til at øge timeantallet på fleksjob

0,2

0,2 DI foreslår, at den arbejdsgiverbetalte periode i forbindelse med sygefravær (uden refusion) reduceres

fra de nuværende 30 til 14 kalender dage. Det skønnes, at forslaget vil øge arbejdsudbuddet med ca. 90

personer.

En større økonomisk gevinst for fleksjobbere ved at øge timeantallet vil sandsynligvis øge progressionen

- i ordningen. Der kan ikke skønnes over beskæftigelsesvirkningen, da DI ikke forslår konkret ændring i

ydelsesreglerne for fleksjob.

Der foreligger ikke en tilstrækkelig empirisk evidens for at indregne en beskæftigelsesvirkning af at øge

brugen af brobygningsforløb for unge kontanthjælpsmodtagere.

Der foreligger ikke en tilstrækkelig empirisk evidens for at indregne en beskæftigelsesvirkning af at ud-

satte unge kommer i fritidsjob.

Bemærkning til vurdering af forslag

Kontanthjælpsmodtagere skal som udgangspunkt visiteres

jobparate

1,6

Kontanthjælpsmodtagere i langvarige forløb bør være i ak-

tivitet 37 timer om ugen

5,6

Unge skal kunne vurderes jobparate

2,1

Flere brobygningsforløb for unge kontanthjælpsmodtagere

Udsatte unge i fritidsjob

2. Lettere at tage socialt ansvar

1,0

2,9

0,2

16,3

1,9

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

Side 4 af 9

Centraliseret visitation og revurdering af førtidspension

4. Nemmere adgang til udenlandsk arbejdskraft

14,4

7,1

DI foreslår:1) at administrationen af førtidspension flyttes til central myndighed under staten, 2) at ar-

- bejdsevnekravet ændres fra 'varigt' til 'permanent' nedsat, 3) en revurdering af allerede tilkendte sager.

Det vurderes ikke muligt at lave et konkret skøn af beskæftigelseskonsekvensen af forslagene.

På grund af betydelig usikkerhed samt manglende empirisk grundlag indregnes ikke beskæftigelsesvirk-

ninger af ændringer i internationale rekrutteringsordninger som fx beløbsordningen (dog med undtagelse

af forskerskatteordningen). Der er således heller ikke indregnet beskæftigelsesvirkninger i forbindelse

med tidligere ændringer af beløbsordningen, herunder eksempelvis da beløbsgrænsen blev forhøjet i

2016, ved afskaffelse af GreenCard-ordningen i 2016 eller i forbindelse med indførelse af ny positivliste

for faglærte i forbindelse med Finansloven for 2020.

Lavere beløbsgrænse

7,1

Eventuelle virkninger på beskæftigelse og de offentlige finanser vil således først indgå i de økonomiske

prioriteringer i takt med, at de indtræder.

Det bemærkes, at Finansministeriet i en række svar til Folketinget har lavet regneeksempler på virknin-

gerne under en række forudsætninger herunder om indvandring, familiesammensætning, løn mv. og her-

ved nettobidraget til de offentlige finanser.

5. Bedre udnyttelse af medarbejdernes ressourcer i

den offentlige sektor

16,4

Der er i DI’s forslag alene tale om en potentialeberegning. En konkret vurdering af DI’s opgjorte beskæfti-

gelseseffekt vil kræve konkrete virkemidler, som får offentlige institutioner eller medarbejdere til at ændre

deres adfærd for arbejdstiden.

Kommuner og regioner skal udbyde flere fuldtidsstillinger

16,4

Det vurderes, at der er et vist potentiale for at øge arbejdstiden i den offentlige sektor, hvis flere medar-

bejdere øger arbejdstiden fra deltid til fuldtid. Det er dog kommuner og regioner, der ansætter og fastsæt-

ter arbejdstiden for medarbejderne. Eksempelvis har regeringen og Danske Regioner indgået

Aftale om

1.000 flere sygeplejersker på sygehusene

i januar 2020, hvori Danske Regioner gennemfører en række

tiltag, som øger arbejdstiden, herunder bl.a. en ret til fuldtid for plejepersonalet på sygehusene samt at

alle stillinger opslås på fuld tid.

6. Bedre fastholdelse af de ældste på arbejdsmarkedet

1,8

2,3

Det er i Finansministeriets vurdering lagt til grund, at der foretages en afskaffelse af modregning i folke-

pensionen for både egen og partners lønindkomst.

Modregning af arbejdsindkomst i folkepensionen skal afvik-

les

1,1

1,5

Arbejdsudbudsvirkningen af en afskaffelse af modregning af arbejdsindkomst i folkepensionen skal ses i

sammenhæng med skønnede merudgifter på i størrelsesorden 580 mio. kr. efter skat, tilbageløb og ad-

færd opgjort i 2020-niveau,

jf. B34 spørgsmål 3 af 27. februar 2020.

Virkningen er opgjort i 2024, mens DI’s niveau er opgjort i 2030. Idet

aktiviteten på ordningen er faldende

grundet fald i antal efterlønsberettigede, vil virkningen i 2030 være mindre.

Seniorjobordningen bør afvikles

7. Vi skal investere i fremtiden og samarbejde om vel-

færden

Nyt SU-system, som understøtter, at der er incitamenter til

at vælge uddannelser med gode jobmuligheder, studie-

fremdrift samt sikre fri og lige adgang til uddannelserne

0,7

7,8

0,8

2,7

7,8

Det fremgår af DI’s 2030-plan, at der lægges op til et ”nyt SU-system,

som understøtter, at der er incita-

menter til at vælge uddannelser med gode jobmuligheder”.

Dette konkretiseres i metodenotat om forde-

2,7 lingsmæssige effekter af DI's 2030-plan

som ”der

er regnet på effekten af en omlægning af SU som sti-

pendier til et lån for kandidatstuderende”

Det er således udgangspunktet for FM’s vurdering, uanset

den

noget bredere formulering i selve DI’s 2030-plan,

da denne ikke specificeres yderligere.

Side 5 af 9

Skatteforslag i DI's 2030-plan

1. Forslag der understøtter danske virksomheder og

job via omkostningsniveauet

14,4

0,5

14,7

0,3

Beskæftigelseseffekten må forventes at være meget begrænset.

Regulering af CO2-afgift på proces til CO2-kvoteprisen

0,0

En forhøjelse af CO2-afgiften på proces til CO2-kvoteprisen vil være et skridt mod en mere ensartet be-

skatning af CO2-udledninger.

Beskæftigelseseffekten må forventes at være meget begrænset.

CO2-afgift på kvoteomfattet varmeforbrug ophæves

0,0

0,0 Som udgangspunkt er det mest omkostningseffektivt for den grønne omstilling, hvis der pålægges en

ensartet beskatning af CO2-udledninger. Derfor kan det være fornuftigt at afskaffe dobbeltregulering på

fjervarmeområdet, om end det isoleret set vil mindske afgiftsbelægning på CO2.

Beskæftigelseseffekten må forventes at være meget begrænset.

Afskaffelse af NOx-afgiften

0,0

0,0 Afskaffelsen af NOx-afgiften vil som udgangspunkt være forbundet med et samfundsøkonomisk tab. Af-

giften er nemlig på nuværende tidspunkt mindre end de forventet eksterne omkostninger forbundet med

NOx-udledningen.

Arbejdsskadeafgiften må forventes nedvæltet i lønninger samt føre til en reduktion af aktiviteten i bran-

cher med højt omfang af arbejdsskader.

Afskaffelse af arbejdsskadeafgift

0,1

En afskaffelse af arbejdsskadeafgiften kan på et overordnet plan føre til en forøgelse af antallet af ar-

bejdsskader. Arbejdsudbudsvirkningen forudsættes at svare til en provenuækvivalent nedsættelse af ar-

bejdsmarkedsbidraget.

En afskaffelse af dækningsafgiften indebærer en lempelse for virksomheder beliggende i kommuner, der

har valgt at opkræve dækningsafgift. Det er i overvejende grad København og en række andre større

byer, der opkræver dækningsafgift.

Afskaffelse af dækningsafgiften

0,2

0,0

Skatteministeriet regner ikke med arbejdsudbudsvirkninger af dækningsafgiften.

Forslaget skønnes at medføre et merprovenu efter tilbageløb og adfærd på ca. 1,2 mia. kr. i 2021 sti-

gende til 1,4 mia. kr. i 2025.

Forskellen kan primært tilskrives en opdateret og mere præcis beregning. Dansk Industri tager udgangs-

punkt i et udvalgssvar med fuld fradragsret og skønner over effekten ved en øget fradragsret fra 25 pct.

til 50 pct., som de foreslår. I Finansministeriets skøn er lavet en eksakt genberegning.

Øget fradragsret for restaurationsmoms

0,1

0,2

Det nuværende begrænsede fradrag er bl.a. begrundet med, at erhvervsmæssige restaurationsbesøg

indeholder et element af privatforbrug. En forhøjelse af fradraget vil derfor øge incitamentet til at erstatte

beskattet lønindkomst med erhvervsmæssigt indkøbte restaurationsydelser. Forslaget vil desuden give

strukturel støtte til restaurationsbranchen.

Dansk Industri anfører ikke præcis, hvilke skatter og afgifter puljen skal sænke, og det er derfor ikke mu-

ligt at beregne den præcis beskæftigelseseffekt.

Pulje til sanering af skatter og afgifter

0,1

- Dog baserer DI deres beregninger på et initiativ om forhøjet afskrivningsgrundlag for små og mellemstore

virksomheders investeringer i maskiner og IT-udstyr. Finansministeriet har tidligere skønnet beskæftigel-

sesvirkningen fra dette til 100 fuldtidspersoner, ligesom DI angiver.

Side 6 af 9

Overordnet skal en udvidelse af BoligJobordningen ses i lyset af konjunktursituationen og beskæftigelsen

blandt håndværkere i Danmark. Pt.er beskæftigelsen blandt håndværkere historisk høj. Indtræffer der en

egentlig længerevarende økonomisk afmatning vil denne også kunne sprede sig hurtigt til bygge- og an-

lægssektoren.

Forbedring af BoligJobordningen

0,0

Der er ved vurderingen af arbejdsudbudsvirkningen taget udgangspunkt i de hidtidige anvendte selvfi-

nansieringsgrader, der alene afspejler

konvertering fra sort til hvidt arbejde og derved ikke en ”reel” på-

virkning af arbejdsudbuddet.

Forslaget skønnes at medføre et mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd på ca. 330 mio. kr. årligt.

2. Forslag der fremmer adgang til kapital og skaber

grobunden for næste generation af vindervirksomhe-

der

2,5

>3,4

En reduktion af selskabsskattesatsen fra 22 pct. til 15 pct. vurderes at indebære et umiddelbart mindre-

provenu på 18,9 mia. kr. og et mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd på 10,7 mia. kr. årligt. En ned-

sættelse af selskabsskattesatsen til 15 pct. at skønnes at øge strukturelt BNP med i størrelsesordenen

21 mia. kr. Effekten på arbejdsudbuddet skønnes at svare til ca. 2.100 fuldtidspersoner.

I vurderingen af effekterne er medregnet, at selskabsskattelempelser øger investeringsomfanget og der-

2,1 med kapitalapparatet. Et højere kapitalapparat pr. indbygger fører til en stigning i arbejdsproduktiviteten

og reallønnen.

En nedsættelse af selskabsskattesatsen skal desuden ses i sammenhæng med det øvrige skattesystem,

herunder beskatningen af hovedaktionærer, der kan vælge at tage arbejdsindkomst ud af selskaberne i

form af udbytte frem for løn. Der er ikke taget højde for hovedaktionærers indkomsttransformation i pro-

venuskønnet.

Overordnet vil en del forsknings- og udviklingsprojekter være forbundet med såkaldte positive eksternali-

teter, dvs. at der er en positiv afsmittende effekt på andre virksomheders produktivitet af frembragt ny

viden. FoU er imidlertid allerede i dag subsidieret i betydeligt omfang, herunder via offentlig uddannelse

af forskere, direkte støtte til forskning og støtte gennem skattesystemet. En forhøjelse af fradraget for

FoU må dog forventes isoleret set at have en positiv effekt på produktiviteten.

130 pct. fradrag for virksomheders investering i FoU og for-

bedrede skattekreditter

0,2

0,2 Forslaget skønnes at medføre et mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd på ca. 900 mio. kr. årligt,

samt at øge arbejdsudbuddet med ca. 150 fuldtidspersoner. Hvis det overnormale fradrag skal kunne ud-

betales som en skattekredit, vil det indebære en grundlæggende omlægning af både det overnormale

fradrag for FoU og skattekreditordningen. Det vil bl.a. medføre, at de underskud fra FoU, der i dag bliver

udbetalt som skattekreditter, forhøjes svarende til det overnormale fradrag. På det grundlag skønnes et

yderligere mindreprovenu på ca. 250 mio. kr. (efter tilbageløb og adfærd) samt et øget arbejdsudbud på

ca. 50 personer.

En ophævelse af underskudsbegrænsningsreglen vil øge symmetrien i den skattemæssige behandling af

overskud og underskud for selskaber. En afskaffelse af underskudsbegrænsningsreglen vil dermed øge

tilskyndelsen til at investere i danske selskaber og særligt øge incitamentet til at investere i aktiviteter

med større risiko og højt forventet afkast, fx i opstartsvirksomheder eller investeringer forbundet med

forsknings- og udviklingsaktiviteter, der indebærer underskud i en vis periode, før investeringen giver

overskud.

En afskaffelse af underskudsbegrænsningsreglen skønnes med usikkerhed at medføre et varigt mindre-

provenu på ca. 70 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd. Mindreprovenuet vil være større på kort sigt. For-

slaget vil have en begrænset positiv virkning på arbejdsudbuddet.

Konkurrencedygtig selskabsskat

2,1

Ophævelse af begrænsning af fremførsel af underskud

0,0

Side 7 af 9

Fradrag for eksterne lønomkostninger til udvidelse, ind-

skrænkning og omstrukturering

0,0

Virksomheder har ikke fradrag for udgifter til rådgivere mv. forbundet med etablering af nye virksomheder

og udvidelse af eksisterende virksomheders forretningsområder. Indførelse af fradrag for eksterne råd-

givningsudgifter vil indebære en målrettet lempelse af skatten for nye (iværksætter)virksomheder og

etablerede virksomheder, der ønsker at udvide deres forretning på nye områder. Initiativet kan derfor

have positive virkninger på vækst og dynamik i danske virksomheder.

Forslaget skønnes med usikkerhed at medføre et varigt mindreprovenu på ca. 200 mio. kr. efter tilbage-

løb og adfærd. Forslaget vil have en begrænset positiv virkning på arbejdsudbuddet.

En genindførelse af formueskattekursen vil udgøre en betydelig lempeligere beskatning ved overdra-

gelse af en erhvervsvirksomhed til nærtstående og skønnes at medføre et mindreprovenu på ca. 600

mio. kr. årligt efter tilbageløb og adfærd. Forslaget vil indebære genindførelse af et regulært skattehul og

en uensartet bo- og gaveafgift på tværs af aktiver, hvor afgiften er lavere, hvis en erhvervsvirksomhed

overdrages til nærtstående, end hvis virksomheden sælges til en ekstern køber, og salgssummen efter

avancebeskatning overdrages til nærtstående.

Genindførelse af skematisk værdifastsættelse af virksom-

heder

0,0

Forslaget kan svække virksomhedernes vækstmuligheder efter overdragelse, hvis det er formueskatte-

kursen, der afgør, at virksomheden bliver overdraget til arvinger frem for at blive solgt til professionelle

investorer. Empiriske studier viser, at produktiviteten og rentabiliteten falder i virksomheder, der overdra-

ges til et familiemedlem.

Forslaget skønnes ikke at påvirke arbejdsudbuddet.

Den danske udbyttebeskatning af udenlandske institutionelle investorer vurderes kun i begrænset om-

fang at reducere danske selskabers realinvesteringer. Det må formodes, at udenlandske porteføljeinve-

storer overvejende investere i større, modne selskaber. Større, modne selskaber finansierer overvejende

marginale investeringer gennem tilbageholdt overskud, der ikke belastes af udbytteskat. I de tilfælde,

hvor de udenlandske investorer bærer byrden ved den danske kildeskat på aktieudbytte, vil den derfor

ikke eller kun i mindre grad være forvridende for omfanget af danske selskabers investeringer. En frita-

0,0

gelse af udenlandske institutionelle investorer for dansk udbyttebeskatning vurderes altovervejende at

påvirke ejerfordelingen af danske selskaber.

Forslaget skønnes at medføre et mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd på i størrelsesordenen 200-

500 mio. kr. Provenuskønnet er forbundet med betydelig usikkerhed. Forslaget skønnes ikke at påvirke

arbejdsudbud og produktivitet.

En mere ensartet beskatning af forskellige former for kapitalafkast på tværs af anbringelsesformer kan

mindske forvridninger i placeringen af opsparingen.

En nedsættelse af den højeste skattesats på aktieindkomst og personlig nettokapitalindkomst vurderes

ikke at være et målrettet initiativ til at øge investeringer i iværksættervirksomheder. Aktieindkomstskatten

er ikke en skat på virksomheders investeringer, men en skat på ejerniveau af personers afkast af opspa-

ring placeret i aktier.

Ophævelse af beskatning af udbytter til udenlandske insti-

tutionelle investorer

0,1

Lavere og mere ensartet kapital og aktiebeskatning

0,0

1,0 En isoleret nedsættelse af aktieindkomstskattesatsen vil føre til indkomsttransformation, hvor hovedaktio-

nærer omdanner lønindkomst til lavere beskattet selskabsoverskud/udbytte. Indførelse af værnsregler

–

et såkaldt indkomstsplit med skematisk opdeling af virksomhedsoverskud på lønindkomst og kapital/ak-

tieindkomst for en nærmere defineret kreds af hovedaktionærer

–

vurderes ikke at udgøre en robust løs-

ning på hovedaktionærproblemet. Sådanne indkomstdelingsregler medfører afgrænsningsproblemer

samt kontrolmæssige udfordringer og vil sjældent afspejle forholdet mellem afkast af kapital og arbejds-

indsats i den konkrete virksomhed korrekt. De svenske og norske erfaringer indikerer, at det er vanskeligt

at opnå en robust løsning i et dualt system, hvor der er et stort spænd mellem skattesatsen på kapitalaf-

kast og arbejdsindkomst.

Side 8 af 9

Forslaget indebærer en reduktion af rentefradraget fra de nuværende 32,9 pct. i en gennemsnitskom-

mune for negativ nettokapitalindkomst under 50.000 kr. pr. person til 27 pct.

Den skitserede omlægning vurderes at kunne udformes, så den er omtrent provenuneutral, ved evt. kali-

brering af den ensartede sats på kapitalafkast, der i forslaget er sat til 27 pct. Der er imidlertid tale om en

større reform af kapitalafkastbeskatningen og en egentlig vurdering af de provenumæssige konsekven-

ser inkl. afledte virkninger vil kræve et større analysearbejde.

Det vurderes, at forslaget vil kunne øge arbejdsudbuddet, da nedsættelse af de højeste satser på aktie-

indkomst og positiv nettokapitalindkomst skønnes at være forbundet med større arbejdsudbud pr. kr. end

skatteværdien af negativ nettokapitalindkomst. Den angivne arbejdsudbudsvirkning er forbundet med be-

tydelig usikkerhed.

Forslaget vil tilskynde til omkvalificering af indkomst og mindsker skattesystemets tilstræbte ligebehand-

ling af personer med samme indkomstniveau. Arbejdsudbudsvirkningen af lempeligere beskatning af

0,1 medarbejderaktier skønnes at svare til virkningerne af en provenuækvivalent topskattelettelse. Det be-

mærkes, at aldersgrænsen har til formål at målrette den lempeligere beskatning til iværksættervirksom-

heder, der kan have vanskelligere ved at udbetale attraktiv kontantløn i opstartsfasen.

10,9

En afskaffelse af topskatten vil medføre betydelige fordelingsmæssige konsekvenser og mindske pro-

gressionen i indkomstskattesystemet. Samtidig vil forslaget øge arbejdsudbuddet ved, at beskæftigede

9,0 gives et øget økonomisk incitament til at arbejde ekstra.

Forslaget skønnes at medføre et mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd på ca. 9,3 mia. kr. årligt.

Det bemærkes, at øl, vin og spiritus ikke indekseres med gældende regler, hvorfor der ingen beskæftigel-

seseffekt er herfra.

Pulje til lempelse af forbrugsafgifter (Grænsehandel)

0,5

En række af forbrugsafgifterne regulerer ikke direkte eksternaliteter, hvorfor det kan være skattefagligt

velbegrundet at lempe disse.

Grøn check og supplerende grøn check gives til personer med lav indkomst, herunder pensionister. En

afskaffelse af grøn check vil derfor have betydelige fordelingsmæssige konsekvenser.

Afvikling af grøn check

1,2

1,4

Forslaget skønnes at medføre et merprovenu efter tilbageløb og adfærd på ca. 2,7 mia. kr. i 2021 fal-

dende til 2,35 mia. kr. i 2025. Faldet skyldes, at grøn check er nominelt fastholdt.

4. Forslag i kapitel 3 "Vi skal handle med verden og

gøre den mere bæredygtig"

0,4

0,1

DI, De Danske Bilimportører og FDMs udspil

Fremtidens bilbeskatning

går ud på at skifte den nuvæ-

rende registreringsafgift ud med en teknisk baseret årsafgift/ejerafgift. Forslaget vil medføre betydelige

fordelingsmæssige konsekvenser og den progression, som den nuværende registreringsafgift indehol-

der, vil mindskes markant. Der er i udspillet ikke medregnet adfærdsvirkninger af omlægningen. Omlæg-

ningen må forventes at medføre, at bilkøbere vil substituere mod biler, som bliver relativt billigere ved

omlægningen. Forslaget vurderes at være underfinansiereret med et betragteligt milliardbeløb efter ad-

færdsvirkninger. Det vurderes at være tvivlsomt, om de effekter på udbredelsen af lavemissionsbiler og

CO2-udledning, der angives i udspillet, er realistiske.

Beskæftigelseseffekten er regnet på baggrund af

Skatteøkonomisk Redegørelse 2019.

Det er ikke helt

0,1 gennemskueligt, hvordan Dansk Industri når frem til deres beregning, hvorfor afvigelsen er svær helt at

forklare.

Fjernelse af alderskriteriet for aktieaflønning af medarbej-

dere

0,0

3. Forslag der sænker skat på lønindkomst og forbrug

11,0

Afvikling af topskat

9,3

Omlægning af registreringsafgift for lav- og nulemissions-

biler

0,0

Nedsættelse af elafgiften

0,4

Side 9 af 9

Elafgiften er generelt meget forvridende, og VE-andelen mod 2030 forventes at være 100 pct., så den er

ikke begrundet i hensyn til CO2-reduktioner. Desuden vil en nedsættelse lempe mest for de lave indkom-

ster. Det vil dog være forbundet med et mindreprovenu.

Forslaget består af flere lempelser. Annullering af den midlertidige energiafgift ifm. EA18 kan ikke vurde-

res, da det ikke er specificeret hvilken afgift, der skal forhøjes.

Øvrige lempelser af energibeskatningen

0,0

- Fremrykkelsen af den afskaffelse af bilag 1 i elafgiftsloven er en midlertidig lempelse, som ikke vurderes

at have effekt i 2030.

Ligestillingen af elafgiften for lønsumspligtige og momsomfattede virksomheder er begrænset.

Gas til transport er beskattet på samme niveau som diesel til transport ud fra brændstoffernes energiind-

hold, hvilket medfører, at gaskøretøjer betaler en højere afgift pr. kørt kilometer, da gaskøretøjer er min-

dre energieffektive end dieselkøretøjer.

Grøn omstilling af den tunge trafik

0,0

Den gas, der sælges på tankstationer, er en blanding af naturgas og biogas. CO2 fordelen ved gas til

transport afhænger af, hvor stor en andel af biogas, der tilføres naturgasnettet. Øget anvendelse af bio-

gas i transportsektoren vil dog umiddelbart medføre, at anvendelsen i andre sektorer reduceres tilsva-

rende. Der gives i dag betydelige tilskud til biogas, der tilføres gasnettet.

Forslaget skønnes ikke at påvirke arbejdsudbuddet.

Virkning af forslag i alt der kan beregnes konkret

77,1

20,0

Anm.: Beskrivelsen af DI's enkelte forslag og DI's vurdering af beskæftigelsesvirkningen fremgår af metodenotater offentliggjort på www.DI.dk/2030.

Kilde:

DI's 2030-plan

–

Danmark tilbage til fremtiden, Metodenotat

–

Skatteforslag i DI's 2030-plan,

Baggrundsnotat om beregningerne af arbejdsmarkedsforslag i DI’s 2030-plan

Fordelingsmæssige effekter af DI's 2030-plan

og egne beregninger.

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister