FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 383: MFU spm. om at oplyse beskæftigelseseffekten af samfundsbidraget fra den finansielle sektor som det er lagt til grund i beregningerne af effekterne af det samlede udspil til “Tidlig Pension, til finansministeren

Finansudvalget 2019-20
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

25. september 2020

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 325 (Alm. del) af 25.

august 2020 stillet efter ønske fra Alex Vanopslagh (LA)

Spørgsmål

Vil ministeren angive sit bud på, hvem der i sidste ende betaler regningen for en

særskilt ekstra selskabsskat på bankerne (den økonomiske incidens), er det de an-

satte i bankerne via lavere løn, forbrugerne gennem højere priser eller aktionærer

via lavere overskud?

Svar

Den økonomiske incidens af en øget beskatning af erhvervene

–

dvs. hvem der

endeligt bærer skattebyrden, når afsætningspriser og priser på produktionsfaktorer

har tilpasset sig

–

afhænger af dels det konkrete skatteinstrument og dels af kon-

kurrenceforholdene og prisfølsomheden hos forbrugere og udbydere af produkti-

onsfaktorer.

Skatter og afgifter kan i sidste ende kun betales af personer, uanset om det umid-

delbart påhviler fysiske personer eller virksomheder at betale. Det vil enten være

ejerne af virksomheden, lønmodtagerne eller forbrugerne, eller en kombination af

alle tre, der i sidste ende bærer byrden.

I det omfang virksomhederne kan få dækket noget af skattebetalingen gennem hø-

jere priser på deres produkter, er der tale om

overvæltning

på forbrugerne. Hvis virk-

somhederne kan få dækket noget af skattebetalingen gennem lavere priser på in-

put i produktionen

–

lavere lønninger til de ansatte eller lavere afkast til ejerne af

den investerede kapital

–

er der tale om skattenedvæltning.

Regeringen har foreslået, at den finansielle sektor skal bidrage med 1,5 mia. kr. til

finansiering af en

Ny ret til tidlig pension.

Samfundsbidraget foreslås udformet som

et tillæg til selskabsskatten for den finansielle sektor.

Almindeligvis forudsætter Skatteministeriet og Finansministeriet, at en forhøjelse

af selskabsskatten øger kapitalomkostningerne og at dette vil medføre færre inve-

steringer og et lavere kapitalapparat pr. lønmodtager. Det reducerer produktivite-

ten i danske virksomheder, hvilket indebærer, at højere selskabsskat i høj grad

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 383: MFU spm. om at oplyse beskæftigelseseffekten af samfundsbidraget fra den finansielle sektor som det er lagt til grund i beregningerne af effekterne af det samlede udspil til “Tidlig Pension, til finansministeren

Side 2 af 3

nedvæltes i det generelle lønniveau. Det afspejler, at Danmark er en lille åben øko-

nomi, hvor der er stor mobilitet af kapital på tværs af landegrænser, og hvor

mange virksomheder sælger deres varer på stærkt konkurrenceprægede markeder.

I fravær af profit og under fuldkommen konkurrence

i en åben økonomi med perfekt ka-

pitalmobilitet reduceres avancerne til et normalafkast af den investerede kapital og

dermed forsvinder en virksomheds muligheder for at kompensere for en skat eller

afgift med lavere avancer. En skat på overskuddet vil da alene være en skat på

normalafkastet af egenkapitalen og vil udgøre en øget produktionsomkostning for

virksomheden. Hvis marginalafkastet efter skat af den investerede kapital falder,

vil investorerne (fx en udenlandsk pensionskasse) reducere deres investeringer,

indtil de igen opnår det samme afkast af danske og udenlandske investeringer. Der

vil derfor ske enten fuld overvæltning i priserne eller fuld nedvæltning i lønnin-

gerne.

Om der under fuldkommen konkurrence sker nedvæltning i lønningerne eller

overvæltning i priserne afhænger af, om virksomhederne er i konkurrence med

udenlandske eller indenlandske virksomheder. Som udgangspunkt vil inputskatter

på udlandskonkurrerende erhverv blive nedvæltet i det generelle lønniveau via re-

duceret produktivitet.

Den finansielle sektor må forventes kun i mindre grad at

være udlandskonkurrerende. For de indenlandsk konkurrerende erhverv vil byr-

den også ved inputskatter kunne overvæltes i højere priser. Både når skatter ned-

væltes i lønningerne og overvæltes i priserne, vil belastningen være fordelt omtrent

proportionalt med husholdningers indkomster.

Hvis der derimod er

ufuldkommen konkurrence og der eksisterer en overnormal profit

i den

finansielle sektor, vil ejerne kunne bære en del af byrden ved en særlig selskabs-

skat. Ejerne må forventes at bære den fulde byrde af den del af den særlige sel-

skabsskat, der falder på det overnormale afkast (ren profit) såfremt der er tale om

lokalitetsspecifik overnormal profit. Det skyldes, at en skat på lokalitetsspecifik

overnormal profit ikke påvirker virksomhedernes marginalomkostninger og ikke

reducerer investeringsomfanget.

Den del af den særlige selskabsskat, der falder på normalafkastet af den investe-

rede kapital i sektoren, må forventes enten at blive overvæltet i højere priser på

kunderne i sektoren eller nedvæltet i det generelle lønniveau. I det omfang, der er

overnormal profit i den finansielle sektor, vil ejerne kunne bære en del af byrden

ved en særlig selskabsskat. Ejerne må forventes at bære den fulde byrde af den del

af den særlige selskabsskat, der falder på det overnormale afkast (ren profit).

Virksomheder, der er i konkurrence med virksomheder i andre lande, vil som udgangspunkt ikke kunne

hæve prisen, uden at hele salget bortfalder (virksomhederne er pristagere). I stedet vil produktionsfaktorerne

bære skattebyrden. Hvilken produktionsfaktor, der bærer størstedelen af byrden, afhænger af dels af, hvilken

faktor der er mest prisfølsom, og dels af virksomhedernes mulighed for at substituere mellem inputfaktorer i

produktionen. Generelt vil den mindst prisfølsomme faktor

–

dvs. hvor udbuddet af faktoren ændres mindst

for en given ændring i de relative priser

–

bære størstedelen af byrden.

Side 3 af 3

Det er Finansministeriets vurdering, at der ikke er tilstrækkelige holdepunkter for

at foretage et konkret skøn for, i hvilket omfang det foreslåede tillæg til selskabs-

skatten for den finansielle sektor overvæltes i priserne.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har i en række analyser gennem de senere år

påvist, at den finansielle sektor er karakteriseret ved mangelfuld konkurrence, hvil-

ket kan indikere at der er overnormal profit i sektoren. Desuden er der indikatio-

ner på, at der er en såkaldt lønpræmie i den finansielle sektor, således at de ansatte

i den finansielle sektor er højere lønnet end beskæftigede i andre sektorer med til-

svarende uddannelser mv. Derfor vurderes fuld overvæltning (eller fuld lønned-

væltning) ikke at være et sandsynligt scenarie.

Nationalbanken har til Børsen oplyst, at der er tre måder, bankerne kan tilpasse

sig til den nye skat.

”De

kan reducere udbetalingen til aktionærerne, de kan redu-

cere omkostningerne, eller de kan hæve priserne.” Nationalbanken forventer, at

det i praksis bliver ”lidt af det hele”, jf. Børsens artikel ”Nationalbanken:

Arne-skat

deles med kunder og ejere”

27. august 2020.