Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
8. oktober 2020
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 380 (Alm. del) af 25.
september 2020 stillet efter ønske fra Sophie Løhde (V)
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, om der under denne regering er sket ændringer i definitio-
nen af konsulentudgifter og/eller ændringer i forhold til opgørelsesgrundlaget, op-
gørelsesmetoden eller datagrundlaget i forhold til kommunernes og regionernes
forbrug af konsulenter, og samtidig oplyse, om regeringen påtænker fremadrettet
at lave ændringer?
Svar
Regeringen, KL og Danske Regioner blev i foråret 2020 enige om en ensartet op-
gørelse af konsulentudgifter på tværs af stat, kommuner og regioner, der tager ud-
gangspunkt i udgifter til managementkonsulenter, it-konsulenter og juridisk bistand.
KL havde i hidtidige opgørelser taget udgangspunkt i en bredere konsulentforstå-
else end i staten og regionerne, da kommunernes opgørelser også har omfattet en
række rådgivningsydelser som fx ingeniører, arkitekter, revision, landinspektører
mv.
Fsva. både staten og regionerne har udgifter til juridisk bistand ikke tidligere indgået
i konsulentopgørelserne, men det gør de nu.
Der henvises herudover til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 377 (Alm. del)
fra Folketingets Finansudvalg.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk