Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
22. oktober 2020
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 376 (Alm. del) af 24.
september 2020 stillet efter ønske fra Torsten Schack Pedersen
(V)
Spørgsmål
Vil ministeren i tabelformat redegøre for, hvor stor en stigning i mio. kr. i Dan-
marks EU-bidrag som følge af MFF 2021-2027, der har været indregnet i de mel-
lemfristede fremskrivninger årligt frem mod 2025, og hvor stor stigningen nu reelt
forventes at blive?
Svar
I budgetteringen på finansloven for 2020 samt i den mellemfristede fremskrivning
fra oktober 2019 er der i årene 2021-2025 forudsat stigninger i Danmarks EU-bi-
drag under delloftet for driftsudgifter på gennemsnitligt ca. 1,5 mia. kr. pr. år ift.
det budgetterede niveau i 2020. I budgetteringen på regeringens forslag til finans-
lov for 2021 samt den mellemfristede fremskrivning i forbindelse med
DK2025 -
en grøn, retfærdig og ansvarlig genopretning af dansk økonomi,
august 2020 er der i årene
2021-2025 forudsat stigninger i Danmarks EU-bidrag under delloftet for driftsud-
gifter på gennemsnitligt ca. 1,9 mia. kr. pr. år ift. det budgetterede niveau i 2020.
På regeringens forslag til finanslov for 2021 er endvidere budgetteret med en
række øvrige konsekvenser af Det Europæiske Råds aftale om EU's flerårige fi-
nansielle ramme for 2021-2027, herunder de marginale konsekvenser af aftalen for
den nationalt finansierede udviklingsbistand og finansiering af statsfinansielle risici
i forbindelse med udlån fra det besluttede genopretningsinstrument (som isoleret
set trækker i hver sin retning). MFF-aftalen forventes på den baggrund samlet set
at frigive midler i forhold til det tidligere forudsatte, hvilket isoleret set bidrager til
at øge det finanspolitiske råderum målt ved den højest mulige offentlige forbrugs-
vækst frem mod 2025.
Det finanspolitiske råderum forventes isoleret at blive forøget med gennemsnitligt
ca. 0,2 mia. kr. årligt i 2021-2025 som følge af MFF-aftalen. Det dækker over en
negativ virkning på det finanspolitiske råderum i størrelsesorden -¼ til -�½ mia. kr.
i 2021-2022 og en positiv virkning fra 2023 og frem,
jf. tabel 1.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk