Finansudvalget 2019-20
FIU Alm.del
Offentligt
2267104_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
23. oktober 2020
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 372 (Alm. del) af 21.
september 2020 stillet efter ønske fra Rune Lund
Spørgsmål
Hvad kan ministeren oplyse om EU-Kommissionen konkrete implementering af
undtagelsesklausulen i henhold til EU’s finanspolitiske rammer i Stabilitets-
og
Vækstpagten jf. EU- Kommissionens meddelelsen af 20. marts 2020?
Svar
Kommissionen offentliggjorde den 20. marts 2020 en meddelelse om aktivering af
den såkaldte ”generelle
undtagelsesklausul”,
og henviste til, at EU var ramt af et alvorligt
økonomisk tilbageslag. Med den generelle undtagelsesklausul henviser Kommissio-
nen til fleksibilitet i
EU’s fælles
finanspolitiske regler i Stabilitets- og Vækstpagten,
der overordnet indebærer, at der kan tages højde for
alvorlige økonomiske tilbageslag i
EU eller euroområdet
ifm. vurderinger af EU-landenes finanspolitik. EU’s finanspoli-
tiske regler omtaler
dog ikke specifikt nogen ”generel undtagelsesklausul” eller be-
tydningen heraf, og Kommissionen gjorde ikke gældende, hvordan den konkret ville
implementere klausulen og fleksibiliteten, ligesom der ikke var fortilfælde herfor.
EU’s finansministre
blev den 23. marts 2020 enige om en erklæring, der fastslog, at
finansministrene delte Kommissionens vurdering vedr. det alvorlige økonomiske
tilbageslag. Erklæringen var en principiel hensigtserklæring om støtte til brug af
fleksibiliteten i Stabilitets- og Vækstpagten. Den konkrete implementering af und-
tagelsesklausulen afhang dog af udspil fra Kommissionen til egentlige formelle be-
slutninger i Rådet om implementering af de fælles finanspolitiske rammer og regler.
Den 20. maj offentliggjorde Kommissionen rapporter om EU-landenes offentlige
finanser. Kommissionen fastslog samtidig i en meddelelse, at COVID-19-pande-
mien og den medfølgende økonomiske krise havde skabt stor usikkerhed og gjort
det vanskeligt at fastlægge finanspolitikken, så den både understøtter realøkono-
mien og samtidig sikrer en holdbar udvikling i gæld og underskud i EU-landene. I
lyset af denne situation vurderede Kommissionen, at det ikke var det rette tids-
punkt at tage beslutninger om henstillinger til EU-lande under Stabilitets- og
Vækstpagten.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 371: Spm. om, hvornår betingelserne for undtagelsesklausulen i henhold til EU’s finanspolitiske rammer i Stabilitets- og Vækstpagten ikke længere vil være opfyldt, til finansministeren
Side 2 af 2
Kommissionen har i sin årlige strategi for bæredygtig vækst af 17. september 2020
og i et efterfølgende, offentligt brev til EU-landene af 19. september 2020 meddelt,
at undtagelsesklausulen fortsat vil være aktiv i 2021. Kommissionen har foreløbigt
valgt ikke at tage initiativ til anvendelse af reglerne i form af henstillinger om kor-
rektion af underskud over 3 pct. af BNP eller om efterlevelse af reglerne om mål
for strukturel saldo og strukturelle budgetforbedringer. Kommissionen ventes at
fortsætte denne tilgang i 2021 i lyset af meldingen om, at undtagelsesklausulen fort-
sat vil være aktiv i 2021. Kommissionen har samtidig oplyst, at man vil revurdere
brugen af reglerne løbende.
Kommissionen har ikke oplyst tidspunkt eller betingelser for ophøret af anvendel-
sen af den generelle undtagelsesklausul.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister