FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 370: MFU spm. om, hvad beskæftigelseseffekten vil være af en yderligere reform af refusionssystemet, til finansministeren

Finansudvalget 2019-20
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

8. oktober 2020

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 370 (Alm. del) af 18.

september 2020 stillet efter ønske fra Alex Vanopslagh (LA)

Spørgsmål

I ”Økonomisk Analyse: Reformer har styrket dansk økonomi” har Finansministe-

riet opgjort beskæftigelsesvirkningen af Refusionsomlægningen på beskæftigelses-

området fra 2014 til 3.000 personer.

Vil ministeren vurdere, hvad beskæftigelseseffekten vil være af en yderligere re-

form af refusionssystemet, hvor den statslige refusion til kommunerne reduceres

(halveres), så refusionstrappen kommer til at se således ud:

Svar

40 pct. i de første 4 uger.

20 pct. fra den 5. til og med den 26. uge.

15 pct. fra den 27. til og med den 52. uge.

10 pct. fra den 53. uge og frem?

Med refusionsomlægningen, der var en del af reform af beskæftigelsesreformen og

trådte i kraft fra 1.januar 2016, er refusionsreglerne på ydelser ensrettet, så der er

samme sats uanset ydelsestype, ligesom der er indført en aftrapning over tid (refu-

sionstrappen). Kommunerne har desuden fået en større del af finansieringsansva-

ret for udgifterne til forsørgelse og tilskyndes dermed i højere grad til at arbejde

målrettet for at få ledige hurtigst muligt i job.

Refusionsreformen tog afsæt i Arbejdsmarkedskommissionens anbefaling om, at

refusionssatserne for ydelser skulle ensrettes og alene være afhængige af, hvor lang

tid borgerne har været offentligt forsørget på den ene eller anden ordning. Kom-

missionens tankegang var, at kommunen kun har begrænsede muligheder for at

forhindre, at en borger fx pludselig bliver ledig, og derfor bør holdes økonomisk

skadesløs for de kortsigtede udsving i antallet af offentligt forsørgede. Derimod

har kommunen større muligheder for at påvirke, om en borger i lang tid står uden

for arbejdsmarkedet, og kommunen bør derfor holdes økonomisk ansvarlig for en

sådan situation.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 370: MFU spm. om, hvad beskæftigelseseffekten vil være af en yderligere reform af refusionssystemet, til finansministeren

Side 2 af 4

Ved indførelse af refusionsreformen i 2014 blev der med betydelig usikkerhed

skønnet en beskæftigelsesvirkning af refusionsomlægningen på ca. 3.000 fuldtids-

personer. Der er dog en række forhold, der tilsiger, at virkningerne ved en yderli-

gere reform af refusionssystemet gennem en halvering af refusionssatserne vil

være omfattet af øget usikkerhed.

Med refusionsomlægningen og indførelsen af refusionstrappen var formålet at øge

kommunernes økonomiske incitament til at få ledige borgere i beskæftigelse.

Dette skulle ske hovedsageligt ad to virkninger:

1. En reduktion af den statslige refusion til kommunerne, som skulle tilskynde

kommunerne til at øge indsatsen ift. at få ledige borgere i beskæftigelse.

2. En simplificering og ensretning af refusionssystemet, der øgede gennemskue-

ligheden, medførte faldende refusionssatser, og på den måde bidrog til at

fremme en investeringstankegang i kommunerne med henblik på at få både

stærke og svage ledige borgere i beskæftigelse.

En halvering af refusionssatsen i refusionssystemet vil medføre et direkte øget

økonomisk incitament for den enkelte kommune til at bringe deres ledige borgere

i beskæftigelse. Tiltaget vil dog ikke bidrage med en yderligere simplificering og

ensretning på tværs af ydelser. Denne effekt kan derfor ikke opnås igen.

Begge virkninger har til formål at øge kommunernes fokus på indsatsen for ledige

borgere. Beskæftigelsesvirkningen af refusionsomlægningen opnås således via

kommunernes styrkede beskæftigelsesindsats og fokus på området. Hvis kommu-

nerne som følge af refusionsreformen allerede har skærpet deres beskæftigelses-

indsats og styrket deres fokus på indsatsen, kan der således være et mere begræn-

set potentiale i at styrke incitamentet yderligere. Der kan derfor argumenteres for,

at potentialerne i form af en ændret investeringstankegang i kommunerne ved en

omlægning af refusionssystemet muligvis allerede er indfriet ved Refusionsomlæg-

ningen i 2014.

VIVE har som en del af evalueringen af reformen foretaget en analyse af effek-

terne af refusionsomlægningen i 2019. VIVE konkluderer i rapporten, at analyse-

designet ikke gør det muligt at isolere beskæftigelsesvirkningen af reformen. Det

skyldes bl.a., at det ikke er muligt at isolere reformens effekter fra effekterne af en

samtidig udvikling i konjunkturerne samt andre reformer og ændringer i perioden.

Der er således endnu ikke ny viden, som kan bruges til at understøtte muligheden

for at indregne yderligere beskæftigelsesvirkninger af ændringer i refusionssyste-

met.

Hvis man som et regneeksempel tager udgangspunkt i den samme beregningsme-

tode, som blev lagt til grund for den skønnede beskæftigelsesvirkning af Refusi-

onsomlægningen i 2014, ville en yderligere halvering af den statslige refusion øge

den strukturelle beskæftigelse med ca. 2.800 personer. Som indledningsvist bekre-

vet vurderes dette regneeksempel, udarbejdet på baggrund af forudsætningerne fra

FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 370: MFU spm. om, hvad beskæftigelseseffekten vil være af en yderligere reform af refusionssystemet, til finansministeren

Side 3 af 4

Refusionsomlægningen i 2014, dog at overvurdere virkningen på den strukturelle

beskæftigelse ift. det nuværende refusionssystem.

Beskæftigelsesvirkningen afspejler en antagelse om, at ledige borgere vil opleve en

stigning i afgangsraten til beskæftigelse, når refusionssatsen reduceres. Det gen-

nemsnitlige ledighedsforløb forkortes derved. Da der er tages udgangspunkt i

samme beregningsmetode som ved Refusionsreformen, er det beregningsteknisk

forudsat, at virkningen af at sænke refusionssatsen er konstant, uanset niveauet af

de gældende refusionssatser. Jf. ovenfor, kan det overvejes, om dette er en sand-

synlig antagelse.

Det bemærkes, at en stor del af den i regneeksemplet illustrerede beskæftigelses-

virkning på 2.800 personer udgøres af dagpengemodtagere tidligt i deres dagpen-

geforløb. Dette afviger fra beregningerne i Refusionsreformen. Ved refusionsom-

lægningen i 2014 blev refusionsprocenten for de første 26 uger ikke ændret mar-

kant,

jf. figur 1.

Refusionssatsen blev i højere grad ændret for borgere med ledig-

hedsforløb over 26 uger. Den skønnede beskæftigelsesvirkning i Refusionsrefor-

men afspejlede således i højere grad en forventning om, at kommunerne ville få et

styrket fokus på ledige med længere ledighedsforløb.

Figur 1

Refusionsprocenter i tidligere, nuværende og foreslået refusionssystem

Anm.: Den gennemsnitlige refusionsprocent i det tidligere refusionssystem er beregnet ud fra ydelsesmodtagere i

2012 på baggrund af deres ydelsesanciennitet på offentlig forsørgelse i alt og anciennitet på den pågældende

ydelse. Ledighedsancienniteten er nulstillet ved 52 ugers sammenhængende selvforsørgelse. Til udregning af

den effektive refusionsprocent er taget udgangspunkt i a-dagpenge, sygedagpenge, kontanthjælp,

(for)revalidering, ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension (ekskl. skånejob). Refusionssatsen for

førtidspension tager udgangspunkt i gældende regler, og der er ikke taget højde for at førtidspension tilkendt

før 2003 følger andre satser. I den foreslåede model er der ligeledes ikke taget højde for at det kun er

nytilkendelser af førtidspension og fleksjob, der skal indgå. Opgørelsen svarer stort set til figur 9 i rapporten

Nyt refusionssystem, Arbejdsmarkedsstyrelsen 11. december 2013.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af DREAM

FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 370: MFU spm. om, hvad beskæftigelseseffekten vil være af en yderligere reform af refusionssystemet, til finansministeren

Side 4 af 4

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister