Finansudvalget 2019-20
FIU Alm.del
Offentligt
2252100_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
24. september 2020
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 364 (Alm. del) af 11.
september 2020 stillet efter ønske fra Lisbeth Bech-Nielsen (SF)
Spørgsmål
”Ifølge forståelsespapiret, ”Retfærdig retning for Danmark”, skal den førte øko-
nomiske politik bidrage til at reducere uligheden. Vil ministeren oplyse, hvorledes
uligheden i såvel indkomster, som formuer, har udviklet sig det seneste år, herun-
der som følge af coronakrisen?”
Svar
Der findes ikke tilgængelige oplysninger, som gør det muligt at opgøre udviklin-
gen i indkomst- og formueforskellene for det seneste år. I forbindelse med opgø-
relse af indkomstforskellene drejer det sig eksempelvis om indkomstoplysninger
fra SKAT’s årsopgørelser. Det betyder dels, at indkomstoplysningerne følger ka-
lenderåret, og dels at der er en forsinkelse på, hvornår indkomstoplysningerne er
tilgængelige til analysebrug.
Indkomstoplysninger for indkomståret 2020 forventes således at være tilgængelige
i 2022. Regeringen præsenterer løbende analyser af udviklingen i indkomst- og
formueforskellene, når nye oplysninger foreligger. Udviklingen frem til 2018 vil
blive belyst i Ulighedsredegørelsen 2020, som forventes offentliggjort i 4. kvartal
2020.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk