Finansudvalget 2019-20
FIU Alm.del
Offentligt
2260096_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
9. oktober 2020
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 363 (Alm. del) af 11.
september 2020
Spørgsmål
Finansministeriet skriver i ӯkonomisk
Analyse: Indvandreres nettobidrag til de
offentlige finanser i
2017”
fra juni 2020 på side 7, at det er nødvendigt at fordele
samtlige offentlige indtægter og udgifter på de enkelte personer, der bor i Dan-
mark, for at beregne nettobidraget fra den enkelte. Mener ministeren, at samtlige
offentlige indtægter og udgifter i 2017 kan henføres til de personer, der boede i
Danmark i 2017? Hvad med eksempelvis renteudgifterne på den offentlige gæld,
skatteindtægter fra udvindingen af olie og gas i Nordsøen, og anerkender ministe-
ren ikke, at den del af den udenlandske arbejdskraft, der pendler, og som derfor
ikke har bopæl i Danmark, også bidrager til de offentlige finanser?
Svar
Der er i beregningen af nettobidraget til de offentlige finanser foretaget en række
metodiske valg. Dette er bl.a. gjort i forbindelse med grupper, der bidrager til eller
trækker på de offentlige finanser, men som ikke direkte indgår i befolkningen i
Danmark. Et eksempel herpå er pendlere, der arbejder i Danmark og er bosid-
dende i udlandet, og hvis nettobidrag i opgørelsen er fordelt fladt ud på befolknin-
gen. På samme vis fordeles pension udbetalt til pensionister bosiddende i udlandet
på pensionister bosiddende i Danmark, mens momsindtægter fra udenlandske tu-
rister også fordeles fladt ud på befolkningen.
Der er således ved opgørelsen af nettobidraget til de offentlige finanser foretaget
et valg om at fordele samtlige offentlige indtægter og udgifter på personer bosid-
dende i Danmark. Dette metodevalg er på linje med metoden for andre lignende
beregninger som eksempelvis DREAMs analyse
Nettobidrag fra ikke-vestlige indvan-
drere og effekten af øget beskæftigelse
fra februar 2016.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk