FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 358: Spm. om middelrette skøn for adfærdsvirkninger, til finansministeren

Finansudvalget 2019-20
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

9. oktober 2020

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 358 (Alm. del) af 11.

september 2020

Spørgsmål

Ifølge ”Økonomisk Analyse: Indvandreres nettobidrag til de offentlige finanser i

2017” fra

juni 2020 bidrager personer på beløbsordningen og fast-track ordnin-

gens beløbsspor inkl. de medbragte familiemedlemmer netto med omkring 2,2

mia. kr. til de offentlige finanser i 2017 (i 2017 niveau). Det fremgår af svaret på L

–spørgsmål

41 (2019-20), at Finansministeriet hverken medregner positive eller

negative beskæftigelsesvirkninger af ændringer i internationale rekrutteringsord-

ninger, med undtagelse af forskerordningen. Kan ministeren bekræfte, at det bety-

der, at der vil kunne stilles forslag om at ophæve beløbsordningen, uden at for-

slagsstilleren dermed vil skulle finansiere det afledte tab for de offentlige finanser?

Vil ministeren endvidere oplyse, hvorledes det hænger sammen med, at Finansmi-

nisteriet sædvanligvis regner med middelrette skøn for adfærdsvirkninger jf. f.eks.

notatet ”Regneprincipper og modelanvendelse i Finansministeriet” af 22. novem-

ber 2012?

Svar

Der har ikke tidligere været indregnet positive eller negative beskæftigelsesvirknin-

ger af ændringer i internationale rekrutteringsordninger på de offentlige finanser,

dog med undtagelse af forskerskatteordningen. Tilgangen har dermed været, at

eventuelle forbedringer eller forringelser af de offentlige finanser først vil indgå i

de økonomiske prioriteringer i takt med, at de indtræder.

Det skal ses i lyset af, at skøn over konsekvenserne for beskæftigelsen og de of-

fentlige finanser ved at ændre ordningerne for international rekruttering fra tredje-

lande er meget usikre. Det skyldes, at virkningen på beskæftigelsen og de offent-

lige finanser bl.a. afhænger af eksterne forhold, herunder den økonomiske udvik-

ling i ansøgernes hjemlande, rammevilkår og rekrutteringstiltag i lande, der kon-

kurrerer med Danmark om at tiltrække udenlandske arbejdstagere, den gennem-

snitlige opholdstid i Danmark mv. og arbejdsgivernes mulighed for at substituere

arbejdskraft fra tredjelande med arbejdskraft fra Danmark eller andre EU/EØS-

lande.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 358: Spm. om middelrette skøn for adfærdsvirkninger, til finansministeren

Side 2 af 2

Der er endvidere en meget begrænset forskningsmæssig evidens i forhold til ad-

færdsvirkninger af ordningerne for international rekruttering. Der findes således

ikke et empirisk grundlag, der kan støtte et tilstrækkelig sikkert skøn for virknin-

gen på arbejdsudbud og beskæftigelse.

Det er baggrunden for, at der ikke tidligere er blevet indregnet skøn for virkning

på beskæftigelse og offentlige finanser af fx ændringer i beløbsordningen (fx for-

højelse af beløbsgrænsen i 2016), afskaffelse af GreenCard-ordningen (2016) og

indførelse af ny positivliste for faglærte i forbindelse med Finansloven for 2020.

Ved en hypotetisk afskaffelse af beløbsordningen, som der spørges til, vil der der-

for som udgangspunkt heller ikke blive indregnet virkning på beskæftigelse og of-

fentlige finanser. Eventuelle virkninger på de offentlige finanser vil som nævnt

først indgå i de økonomiske prioriteringer i takt med, at de indtræder. I forhold til

en hypotetisk afskaffelse af beløbsordningen vil det især være et utilstrækkeligt

grundlag for at vurdere arbejdsgivernes alternative rekrutteringsmuligheder (fx ar-

bejdskraft fra EU/EØS-lande) som gør, at der ikke vil kunne udarbejdes et til-

strækkelig sikkert skøn for virkningen på beskæftigelse og offentlige finanser.

I de situationer, hvor der foreligger tilstrækkeligt empirisk grundlag for at skønne

over adfærdsvirkninger tilstræbes altid middelrette skøn for adfærdsvirkninger

jf.

Regneprincipper og modelanvendelse i Finansministeriet” af 22. november

2012.

Men i situati-

oner, hvor dette empiriske grundlag ikke foreligger (som fx for beløbsordningen)

er det i sagens natur ikke muligt at udarbejde et middelret skøn. I disse situationen

indregnes således ikke virkninger på arbejdsudbud og offentlige finanser, da det

ville være arbitrært. Finansministeriet har derimod i en række svar til Folketinget

lavet

regneeksempler

på virkningerne under en række forudsætninger herunder om

indvandring, familiesammensætning, løn mv. og herved nettobidraget til de of-

fentlige finanser.

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister