Finansudvalget 2019-20
FIU Alm.del
Offentligt
2241109_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
7. september 2020
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 342 (Alm. del) af 2.
september 2020 stillet efter ønske fra Troels Lund Poulsen (V)
Spørgsmål
Hvorfor har regeringen kun indbudgetteret den afsatte reserve til covid-19-initiati-
ver i 2021 og ikke de efterfølgende år?
Svar
Med finanslovforslaget for 2021 har regeringen muliggjort investeringer i at stimu-
lere økonomien, styrke danske arbejdspladser og bekæmpe arbejdsløshed. Med
henblik på at genstarte Danmarks økonomi samt håndtere udfordringer som følge
af COVID-19 er der afsat reserver for i alt 9,2 mia. kr. hertil i 2021 på finanslov-
forslaget for 2021.
Det er stærkt usikkert, hvilke COVID-19-regninger vi ser ind i, og hvad der kon-
kret vil blive behov for af nye genopretningsinitiativer. Det er i det lys, at regerin-
gen har afsat en reserve på 9,2 mia. kr. i 2021, som der kan disponeres fra, hvis
der viser sig behov for nye tiltag.
Tilsvarende er der i
DK2025 - En grøn, retfærdig og ansvarlig genopretning af dansk øko-
nomi
indregnet en midlertidig ramme til at håndtere COVID-19-udgifter og even-
tuelle yderligere stimulus-initiativer frem mod 2024. Midlerne vil blive indbudget-
teret på de kommende årlige finanslove i takt med den årlige tilrettelæggelse af ud-
gifts- og finanspolitikken og vurderingen af de konkrete udgiftsbehov.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E fm@fm.dk · www.fm.dk