Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
7. september 2020
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 341 (Alm. del) af 2.
september 2020 stillet efter ønske fra Troels Lund Poulsen (V)
Spørgsmål
I dekomponeringen af den finanspolitiske lempelse på 21 mia. kr. på side 142 i
Økonomisk Redegørelse fremgår det, at 5 mia. kr. er såkaldt "fremrykning af fi-
nanspolitisk råderum".
Hvordan er den fremrykning forudsat udmøntet og hvorledes adskiller de 5 mia.
kr. substantielt sig fra de øvrige poster? Vil ministeren herudover redegøre for,
hvor stor en del af den finanspolitiske lempelse i årene efter 2021 der ligeledes ud-
gøres af en "fremrykning" af det finanspolitiske råderum?
Svar
Bidraget fra fremrykningen af det finanspolitiske råderum i 2021 afspejler netto-
virkningen af henholdsvis den finanspolitiske lempelse til budgetlovens under-
grænse, indgåede aftaler og øvrige prioriteringer set i forhold til det finanspolitiske
råderum
–
dvs. den højest mulige offentlige forbrugsvækst, hvor der således også
henvises til
DK2025 tabel 3.2 for en oversigt over bevægelserne i det finanspolitiske råderum.
Samlet set skønnes således en offentlig forbrugsvækst på 0,6 pct. i 2021 med afsæt
i prioriteringerne på finanslovforslaget. Det afspejler på linje med sædvanlig prak-
sis de indbudgetterede prioriteringer, konsekvenser af økonomiaftaler med kom-
muner og regioner mv. Fremrykningen understøtter således også, at det demogra-
fiske træk kan dækkes i 2021
–
og skal desuden ses i sammenhæng med, at der var
efterladt en meget begrænset råderumsvækst i 2021 allerede i forbindelse med
Danmarks Konvergensprogram 2019 før folketingsvalget.
Af
tabel 1
fremgår, hvor stor en del af den finanspolitiske lempelse i 2021-2024,
der ud fra samme dekomponering kan henføres til en fremrykning af det finans-
politiske råderum. Fremrykningen af det finanspolitiske råderum sikrer, at manøv-
rerummet er forholdsvist jævnt mellem årene, svarende til at det finanspolitiske
råderum udglattes i 2021-2025 i forhold til det tidligere forudsatte. Der er således
tale om en samlet prioritering, som indebærer, at det offentlige forbrug kan vokse
med samlet set 0,8 pct. i gennemsnit i 2021-2025, og at der i alle år er plads til at
dække det demografiske træk.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk