FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 338: Spm. om, regeringen forventer, at Danmark frem mod 2025 vil ligge permanent under niveau for så vidt angår BNP, til finansministeren

Finansudvalget 2019-20
FIU Alm.del
Offentligt

Skatteudvalget 2019-20

SAU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 641

Offentligt

3. september 2020

J.nr. 2020 - 7105

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 641 af 21. august 2020 (alm. del). Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra Mona Juul (KF).

Morten Bødskov

/ Merete Godvin Jensen

FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 338: Spm. om, regeringen forventer, at Danmark frem mod 2025 vil ligge permanent under niveau for så vidt angår BNP, til finansministeren

Spørgsmål

Kan ministeren oplyse, hvor stort velstandstabet bliver for Danmark, målt ved BNP i

2025, som følge af de skattestigninger der gennemføres i forbindelse med finansieringen

af udspillet om tidligere tilbagetrækning? Der ønskes en opgørelse af BNP-effekten for de

enkelte skattestigninger.

Svar

Regeringen foreslår at finansiere

Ny ret til tidlig pension

gennem en tilbagerulning af skatte-

lettelser for personer med høje indkomster og formuer, en ændret beskatning af ejen-

domsinvestorer og selskaber, et loft over fradrag for meget høje lønninger i selskabsskat-

ten samt ved et samfundsbidrag fra den finansielle sektor.

Coronakrisen har sat dybe spor i dansk økonomi. Derfor vil regeringen i 2021 og 2022 fi-

nansiere udgifterne til

Ny ret til tidlig pension

ved at trække på det økonomiske råderum. Fi-

nansieringen indfases gradvist fra 2023, hvor konjunktursituationen forventes tæt på nor-

maliseret. Fra 2025 udgør den samlede finansiering 3,1 mia. kr.

Det er forbundet med betydelig usikkerhed at vurdere de samfundsøkonomiske effekter,

herunder virkningen på strukturelt BNP, af de foreslåede finansieringselementer.

Den nuværende beskatning af selskabers ejendomsavancer indebærer et skattemæssigt in-

citament til at investere i ejendommene frem for andre aktiver, fordi avancer fra ejen-

domme i praksis er lavere beskattet end øvrige avancer. Indførelse af lagerbeskatning af

selskabers ejendomsavancer vil således sikre en mere symmetrisk beskatning og dermed

understøtte en samfundsøkonomisk mere hensigtsmæssig investeringssammensætning,

hvilket vil trække i retning af et højere strukturelt BNP. Omvendt vurderes lagerbeskat-

ningen af selskabers ejendomsavancer at trække i retning af færre ejendomsinvesteringer

og dermed et lavere strukturelt BNP. På denne baggrund vurderes den samlede effekt på

strukturelt BNP at være begrænset.

Hvis det beregningsteknisk lægges til grund at virkningen på investeringerne og produkti-

viteten svarer til effekten ved en forhøjelse af selskabsskatten, skønnes forslaget om loft

over fradrag for høje lønninger i selskabsskatten at reducere strukturelt BNP med ca. 0,02

pct. i 2025 mens samfundsbidraget fra den finansielle sektor skønnes at reducere struktu-

relt BNP med ca. 0,13 pct. i 2025. I det omfang der er en overnormal profit i den finan-

sielle sektor, vil ejerne bære en del af byrden ved en særlig selskabsskat, og effekterne på

strukturelt BNP vil være mindre.

Forhøjelse af den progressive sats for aktieindkomst og det skrå skatteloft for kapitalind-

komst fra 42 til 45 pct. vurderes at medføre en negativ virkning på arbejdsudbuddet. Det

ventes at reducere strukturelt BNP med skønsmæssigt ca. 0,02 pct. i 2025.

Side 2 af 3

FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 338: Spm. om, regeringen forventer, at Danmark frem mod 2025 vil ligge permanent under niveau for så vidt angår BNP, til finansministeren

Dertil bemærkes, at den ekspansive økonomiske politik, der føres i den aktuelle situation

for at afbøde virkningerne af coronakrisen, skønnes at betyde, at finans- og strukturpoli-

tikken i 2020 og 2021 bidrager positivt til aktivitetsniveauet med hhv. 2,6 og 2,2 pct. af

BNP, jf.

Økonomisk Redegørelse, august 2020.

Side 3 af 3