FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om, hvor mange penge Beskæftigelsesministeriet har brugt på eksterne konsulenter fra 1. juli 2019 til 1. november 2019, til beskæftigelsesministeren

Finansudvalget 2019-20
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

[email protected]

Eva Kjer Hansen

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

Finansudvalget har i brev af 7. november 2019 stillet følgende spørgsmål nr. 33

(alm. del), som hermed besvares endeligt. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Eva

Kjer Hansen (V).

Spørgsmål nr. 33:

15. januar 2020

”Vil

ministeren redegøre for, hvor mange penge Beskæftigelsesministeriet har

brugt på eksterne konsulenter fra 1. juli 2019 til 1. november 2019, og hvad pen-

gene er brugt på, og oplyse hvor mange årsværk det svarer til?”

Svar:

J.nr.

2019-6922

Beskæftigelsesministeriet har i perioden 1. juli 2019 til og med 31. oktober 2019

haft et forbrug vedr. eksterne konsulenter på ca. 32,0 mio. kr., jf. tabel 1.

Det fremgår af nedenstående tabel 1, hvordan forbruget fordeler sig på hhv. IT-,

management- og øvrige rådgivende konsulenter.

Tabel 1. Beskæftigelsesministeriets forbrug på eksterne konsulenter i perioden 1. juli-

31. oktober 2019

Forbrug

Mio. kr.

(1.7.2019

–

31.10.2019)

It-konsulenter i alt

- heraf rådgivende IT-konsulenter, drift

- heraf rådgivende IT-konsulenter, udvikling

- heraf udførende IT-konsulenter, drift

- heraf udførende IT-konsulenter, udvikling

Managementkonsulenter og øvrige rådgivende konsu-

lenter i alt

- heraf managementkonsulenter

- heraf øvrige rådgivende konsulenter

Forbrug for perioden i alt

25,0

1,9

1,6

9,5

12,0

7,0

0,7

6,3

32,0

Anm: Alle beløb er ekskl. moms. Opgørelsen baserer sig på ministeriernes fakturaer (statens fakturadatabase).

Moderniseringsstyrelsen kan kun i begrænset omfang validere kategoriseringen, og opgørelsen er dermed

behæftet med usikkerhed. Kreditnotaer er fratrukket. Køb indgår efter fakturadato og tallene påvirkes ikke af

regnskabsmæssige korrektioner. Dette betyder også, at fejl, der opdages senere, ikke kan rettes i databasen

med tilbagevirkende kraft. Interne statslige betalinger er frasorteret. Tallene er trukket den 22. nov. 2019.

Tallene kan se anderledes ud i tidligere eller senere opgørelser afhængigt af opgørelsestidspunktet.

Kilde: Statens Fakturadatabase.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om, hvor mange penge Beskæftigelsesministeriet har brugt på eksterne konsulenter fra 1. juli 2019 til 1. november 2019, til beskæftigelsesministeren

Udgifterne til eksterne konsulenter er i lighed med tidligere opgørelser opgjort ved

brug af statens fakturadatabase. I opgørelsen indgår derfor de fakturaer, der er be-

talt i perioden, hvorfor de opgjorte udgifter både kan knytte sig til opgaver igangsat

før regeringsskiftet såvel som under den nuværende regering.

I opgørelsen er der herudover korrigeret for interne statslige betalinger. Herved

undgås det, at køb af tjenesteydelser, der foretages mellem statslige institutioner,

medregnes i opgørelser over konsulentindkøb.

Af eksempler på konkrete opgaver, som indgår i forbruget for perioden, kan næv-

nes følgende:



Opgaver i forbindelse med it og digitale værktøjer på beskæftigelsesområdet,

der understøtter samarbejdet mellem jobcentre, a-kasser, virksomheder og bor-

gere. Det er fx VITAS, som er et digitalt værktøj, der er udviklet som en del af

kontanthjælps- og beskæftigelsesreformen. VITAS understøtter virksomheder-

nes ansøgning om og jobcentrenes sagsbehandling af virksomhedsrettede tilbud

om støttet arbejdskraft. Til løsning af konkrete VITAS-opgaver mv. er der betalt

1 mio. kr. til Visma Consulting.



EESSI, der er et fælles EU it-system, som skal hjælpe sociale sikringsmyndig-

heder i hele EU med at udveksle oplysninger hurtigere og mere sikkert. Til løs-

ning af EESSI-opgaver er der betalt 2,7 mio. kr. til Edora.



Udvikling af et nyt it-værktøj til arbejdspladsvurdering på danske arbejdsplad-

ser. Til løsning af opgaven er der betalt 2,2 mio. kr. til Netcompany.



Ekstern evaluering af ’Håndholdt indsats i ressourceforløb’. ’Håndholdt indsats

i ressourceforløb’ er et pilotprojekt, hvor det

afprøves, om en reduktion i sags-

mængden for den enkelte koordinerende sagsbehandler i jobcentret vil skabe re-

sultater i forhold til en mere fokuseret indsats for borgeren. ’Håndholdt indsats i

ressourceforløb’

er en del af satspuljeaftalen for 2017. Til løsning af opgaven er

der betalt 0,6 mio. kr. til Discus a/s.

Omregning til årsværk

Der er ligeledes spurgt til, hvor mange årsværk, som det samlede forbrug på eks-

terne konsulenter for perioden svarer til.

Der er på tværs af de statslige institutioner forskel på udgifterne pr. årsværk. Til be-

svarelse af spørgsmålet tages der derfor udgangspunkt i de årlige udgifter til en

specialkonsulent ansat i staten, hvilket estimeres til at udgøre 722.065 kr., jf. boks

Boks 1. Årsværkspris

Til besvarelse af spørgsmålet tages der udgangspunkt i basislønnen for en specialkonsu-

lent under overenskomsten for akademikere i staten, Hertil tillægges der 25 pct. i over-

head, der går til husleje, kontorhold, IT mv.

Tabel 2. Estimeret årsværkspris for statsansat specialkonsulent

Kr.

Basisløn for statsansat specialkonsulent

Overhead (25 pct.)

Estimeret årsværkspris i alt

Udgifter pr. år

577.652

144.413

722.065

Anm.: Det bemærkes, at der på tværs af statslige institutioner benyttes forskellige opgørelser af udgifter til et årsværk,

herunder niveauet for overhead.

Kilde: Finansministeriets lønoversigt 1. oktober 2019. Tilgængelig på www.modst.dk.

Til besvarelse af spørgsmålet tages der udgangspunkt i basislønnen for en special-

konsulent under overenskomsten for akademikere i staten, Hertil tillægges der 25

pct. i overhead, der går til husleje, kontorhold, IT mv.

Med en estimeret årsværkspris på 722.065 kr., kan det samlede forbrug på eksterne

konsulenter på 32 mio. kr. i perioden juli-oktober omregnes til ca. 44 årsværk.

Nedbringelse af udgifter til eksterne konsulenter

For regeringen er det en højt prioriteret indsats at reducere udgifterne til brugen af

eksterne konsulenter i den offentlige sektor, så pengene i stedet kan prioriteres til

velfærd. Der vil fortsat være et behov for at kunne indkøbe specialiseret rådgiv-

ning, fx når der er tale om udvikling af komplicerede it-systemer. Det samlede for-

brug er dog for højt og skal nedbringes. Med aftalen om finansloven for 2020 er re-

geringen og aftalepartierne blevet enige om at nedbringe det statslige konsulentfor-

brug med 200 mio. kr. i 2020 og 625 mio. kr. årligt fra 2021. Et vigtigt første skridt

i at nedbringe konsulentforbruget og prioritere velfærden.

Hertil kommer en yderligere tilpasning af ministeriernes konsulentudgifter som led

i udmøntningen af den negative budgetregulering af statens udgifter til konsulenter

Aftale om ret til seniorpension for nedslidte.

Fuldt indfaset indebærer aftalerne

besparelser på de statslige konsulentudgifter på mere end 850 mio. kr. årligt.

Regeringen ønsker dog, at udgifterne til eksterne konsulenter nedbringes på tværs

af hele den offentlige sektor. Med det formål har regeringen, KL og Danske Regio-

ner som opfølgning på økonomiaftalerne for 2020 nedsat en arbejdsgruppe, der

skal se på veje til at nedbringe anvendelsen af eksterne konsulenter i stat, kommu-

ner og regioner og løbende følge op på, om udviklingen går i den rigtige retning.

Venlig hilsen

Peter Hummelgaard