Finansudvalget 2019-20
FIU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 79
Offentligt
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
10. januar 2020
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 79 (alm. del.) af 13.
december 2019 stillet efter ønske fra Lisbeth Bech Poulsen
Spørgsmål
Vil ministeren i lyset af finanslovsaftalen for 2020 oversende en opdateret oversigt
over de samlede bevillinger (afsat i Arbejdstilsynet, Skattestyrelsen og Politiet) til
bekæmpelse af social dumping i henholdsvis 2020, 2021, 2022 og 2023? Der hen-
vises til svaret på L 1 spørgsmål 44.
Svar
På finansloven for 2020 er der afsat en række bevillinger til indsatser mod social
dumping,
jf. tabel 1.
Det samlede bevillingsniveau for indsatser mod social dumping er ca. 83 mio. kr.
højere i 2020 ift. niveauet i 2019. Det højere niveau følger primært af en højere
bevilling til den fælles myndighedsindsats for ordnede forhold som følge af fi-
nansloven for 2020, et løft af Arbejdstilsynets indsatser i medfør af
Aftale om en ny
og forbedret arbejdsmiljøindsats og ordnede forhold på arbejdsmarkedet
af april 2019 samt en
højere bevilling til en styrket tungvognsindsats i politiet i 2020 end i 2019.
Faldet i de samlede bevillinger fra 2020 til budgetoverslagsåret 2021 skyldes pri-
mært udløb af nogle af politiets indsatser mod social dumping. Der vil skulle tages
stilling til flere af politiets indsatser efter 2020 ifm. forhandlingerne om en ny fler-
årsaftale for politiet og anklagemyndigheden for 2021 og frem.
Faldet i de samlede bevillinger fra 2022 til budgetoverslagsåret 2023 skyldes pri-
mært udløb af
Aftale om en ny og forbedret arbejdsmiljøindsats og ordnede forhold på arbejds-
markedet.
Arbejdsmiljøforligskredsen vil inden udgangen af 2022 skulle drøfte ar-
bejdsmiljøindsatsen i 2023 og frem.
Disse forhold betyder bl.a., at bevillingerne efter 2020 ikke er endeligt fastsat med
finansloven for 2020.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk