Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
7. september 2020
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 327 (Alm. del) af 25.
august 2020 stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt
(SF)
Spørgsmål
Vil ministeren opdatere svaret på spørgsmål 79, således at det fremgår, hvorledes
de samlede bevillinger og delbevillinger til bekæmpelse af social dumping vil være
med regeringens udspil til en flerårsaftale for Politiet? Såfremt en delbevilling for-
deles mellem flere myndigheder, bedes beløb til respektive myndigheder ligeledes
oplyst.
Svar
Med afsæt i regeringens forslag til finansloven for 2021 samt oplægget til en ny
flerårsaftale for politiet og anklagemyndigheden i 2021-2024 vil det samlede bevil-
lingsniveau for indsatser mod social dumping udgøre 244,5 mio. kr. i 2020, 265,6
mio. kr. i 2021, 270,5 mio. kr. i 2022, 111,2 mio. kr. i 2023 og 104,3 mio. kr. i
2024,
jf. tabel 1.
Udviklingen i bevillingsniveauet fra 2022 til 2023 skal ses i lyset af udløb af
Aftale
om en ny og forbedret arbejdsmiljøindsats og ordnede forhold på arbejdsmarkedet
af april 2019.
Det indgår som en del af aftalen, at forligspartierne skal drøfte arbejdsmiljøindsat-
sen for 2023 og frem inden udgangen af 2022.
Bevillingsoversigten i tabel 1 afspejler, at regeringen i oplægget til en flerårsaftale
for politiet og anklagemyndigheden i 2021-2024 har lagt op til at videreføre politi-
ets indsatser mod social dumping, som står til at udløbe i den kommende flerårs-
aftaleperiode. Oversigten skal derfor læses med forbehold for, at der på nuvæ-
rende tidspunkt ikke er indgået aftale om politiets og anklagemyndighedens øko-
nomi i 2021-2024. Der skal ligeledes tages forbehold for vedtagelse af finansloven
for 2021.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk