Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
15. september 2020
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 322 (Alm. del) af 21.
august 2020 stillet efter ønske fra Rune Lund (EL)
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, hvad begrundelsen har været for, at man har ladet
McKinsey rådgive om etableringen af en statslig krisefond uden betaling og om og
i hvilket omfang McKinsey pr. dags dato er involveret i fondsarbejdet? Der henvi-
ses til i artiklen
”Finansministeriet
fik gratis hjælp af McKinsey: 'Regeringen er
gået i en fælde'” (dr.dk, 16. august).
Svar
Mange private virksomheder har bidraget til at løse forskellige udfordringer under
COVID19-krisen. En ekstraordinær situation, hvor samfundet bredt har udvist
stort samfundssind, og hvor mange private virksomheder på tværs af sektorer har
bidraget til at løse forskellige udfordringer, herunder McKinsey. McKinsey er pr.
dags dato ikke involveret i Finansministeriets arbejdet med at implementere den
politiske aftale om at etablere en statslig fond til rekapitalisering af store danske
virksomheder.
Det er naturligvis afgørende for regeringen, at de relevante regler og principper
for offentlige myndigheders modtagelse af bidrag fra private altid følges, herunder
regler for udbud og konkurrenceudsættelse.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk