FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 311: Spm. om effekten å BNP og de offentlige finanser i Danmark, hvis Danmark havde samme beskæftigelsesfrekvens og de samme pensionsrettigheder som Italien, til finansministeren

Finansudvalget 2019-20
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

28. oktober 2020

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 311 (Alm. del) af 24. juli

2020 stillet efter ønske fra Ole Birk Olesen (LA)

Spørgsmål

Vil ministeren oplyse, hvilken effekt det ville have på BNP og de offentlige finan-

ser i Danmark, såfremt Danmark havde samme beskæftigelsesfrekvens og de

samme pensionsrettigheder som Italien, herunder ret til at gå på pension som 62-

årig efter 38 år på arbejdsmarkedet?

Svar

Det skal indledningsvist bemærkes, at det ikke er muligt at foretage en fuld bereg-

ning af virkningen på de offentlige finanser ved at indføre samme pensionsret-

tigheder i Danmark, som gælder i Italien. Det skal ses i sammenhæng med, at der

er tale om betydelige og helt grundlæggende forskelle i opsparings- og pensionssy-

stemerne mellem de to lande.

Det danske pensionssystem er grundlæggende baseret på tre søjler:



Offentlige pensioner: Dækker over folkepension med mulighed for pensions-

tillæg og supplerende pensionsydelse (ældrecheck). Dertil kommer muligheden

for at indbetale til efterløn samt ret til tidlig pension for personer med 42 år el-

ler flere på arbejdsmarkedet.



Arbejdsmarkedspensioner og ATP: Dækker over overenskomstaftalte indbeta-

linger til pensionsordninger samt lovpligtige indbetalinger til Arbejdsmarke-

dets Tillægspension (ATP).



Privattegnede pensionsordninger: Dækker over privattegnede ratepensioner og

engangsydelser samt aldersopsparing.

Pensionssystemet i Italien er ikke bygget op på samme måde, men har også ele-

menter af et pay-as-you-go system (lige som folkepensionen i Danmark). Her er

ydelserne grundlæggende offentlige, men under den betingelse, at man har indbe-

talt bidrag i en periode på mindst 20 sammenhængende år. Dertil kommer, at om-

fanget af ydelserne afhænger af, hvor store bidrag man har indbetalt. Bidragene og

Beregningerne til indeværende svar tager udgangspunkt i

DK2025 - En grøn, retfærdig og ansvarlig genopretning af

dansk økonomi.

Dette blev offentliggjort før aftale om ret til tidlig pension blev indgået, og derfor indgår ret til

tidlig pension ikke i beregningerne.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 311: Spm. om effekten å BNP og de offentlige finanser i Danmark, hvis Danmark havde samme beskæftigelsesfrekvens og de samme pensionsrettigheder som Italien, til finansministeren

Side 2 af 4

forrentningen heraf udgør dog kun en del af ydelsen. En del af ydelsen betales af

det offentlige. Det er ikke umiddelbart muligt at lave en tilsvarende opgørelse for

danske lønmodtagere eller selvstændige erhvervsdrivende, idet den enkeltes pensi-

onsydelse således bl.a. afhænger af bidragsadfærden gennem et helt arbejdsliv. Ar-

bejdsmarkedsdeltagelsen og opsparingsadfærden er i dansk kontekst foretaget ud

fra andre præmisser.

Italien har en tidlig pensionsordning, hvor både berettigelse og ydelse er baseret

på antal aktive år på arbejdsmarkedet. For nuværende er det muligt at gå på tidlig

pension i Italien i en alder af 62 år, hvis man har været 38 år på arbejdsmarkedet.

Det skal bemærkes, at ovenstående aldersgrænse og aktivitetsperiode for tidlig

pension i Italien er midlertidig, og kun gælder for perioden 2019 til 2021. Fra 2022

er det ved lov bestemt, at kravet til aktivitetsperioden hæves til 42 år og 10 måne-

der for mænd og 41 år og 10 måneder for kvinder.

For så vidt angår beskæftigelsesfrekvenser i Italien, er der foretaget illustrative be-

regninger af virkningen, hvis det antages, at den aldersbetingede generelle beskæf-

tigelsesadfærd i Danmark er lig den italienske. Som udgangspunkt for beregningen

er det forudsat, at de danske beskæftigelsesfrekvenser fordelt på 5-års aldersinter-

valler i 2025 er lig det tilsvarende italienske niveau i de seneste foreliggende data

(2019).

Generelt vil beregningen indebære en betydelig nedjustering af beskæftigelsesfre-

kvenserne skønnet i den seneste mellemfristede fremskrivning for alle aldersgrup-

per. Beregningen af de økonomiske konsekvenser er behæftet med betydelig usik-

kerhed,

jf. nærmere nedenfor.

Bl.a. er den særdeles følsom i forhold til, hvad der læg-

ges til grund vedrørende de personer som overgår fra beskæftigelse til enten at

modtage offentlige ydelser eller være selvforsørgende. Det er beregningsteknisk

antaget, at disse personer overgår til at være på fx dagpenge, førtidspension og

selvforsørgelse mv. svarende til, hvordan fordelingen er i Danmark på nuværende

tidspunkt.

Beskæftigelsesfrekvensen blandt personer i den erhvervsaktive alder (15-64 årige)

er som nævnt generelt lavere i Italien end i Danmark. Forskellen er særlig høj

blandt kvinder, hvor godt 50 pct. af 15-64 årige kvinder i Italien er i beskæftigelse

ifølge Eurostat - sammenlignet med 73 pct. i Danmark. Blandt mænd er de tilsva-

rende beskæftigelsesfrekvenser på hhv. 68 pct. i Italien mod 78 pct. i Danmark.

Forskellen i beskæftigelsesgrad er størst blandt personer under 30 år og over 60

år,

jf. tabel 1.

Disse forskelle afspejler en lang række forskelle i både økonomiske forhold

–

uddannelsessammensætning, skatte- og arbejdsmarkedsregler, daginstitutionstil-

bud mv.

–

samt forskelle i præferencer og familiestrukturer mv. Herunder skal det

også bemærkes, at flere personer går på pension inden den generelle pensionsalder

For en detaljeret gennemgang af det italienske pensionssystem se

Peer review on Italy

–

Fiche on pensions

(Mini-

stry of Economy and Finance, november 2019).

Side 3 af 4

i Italien, hvilket bl.a. kan henføres til udbredte muligheder for tidlig pension,

jf.

Peer review on Italy

–

Fiche on pensions

(Ministry of Economy and Finance, november

2019).

Tabel 1

Beskæftigelsesfrekvenser i 2019

Pct.

15 til 64-årige

15 til 19-årige

20 til 24-årige

25 til 29-årige

30 til 34-årige

35 til 39-årige

40 til 44-årige

45 til 49-årige

50 til 54-årige

55 til 59-årige

60 til 64-årige

65 til 69-årige

70 til 74-årige

75,0

42,2

66,2

72,6

81,9

85,0

86,2

86,5

84,0

82,1

59,3

22,0

8,2

Samlet

ITA

59,0

3,7

32,8

56,3

68,5

72,5

74,4

74,2

72,3

65,2

41,7

13,4

4,0

72,0

45,1

65,1

69,3

76,5

80,3

82,5

83,3

81,0

79,9

52,5

12,9

4,1

Kvinder

ITA

50,1

2,6

27,4

49,4

58,5

61,3

63,3

63,8

60,8

53,9

34,0

9,3

1,8

78,0

39,4

67,3

75,8

87,1

89,5

89,8

89,7

87,0

84,3

66,2

31,6

12,6

Mænd

ITA

68,0

4,8

37,6

62,9

78,4

83,7

85,6

84,8

84,2

77,2

50,0

17,9

6,5

Anm.: Beskæftigelsesfrekvensen er regnet som pct. af af befolkningen.

Kilde: Eurostat.

I sammenligningen af tallene skal man være opmærksom på, at der ikke er korrige-

ret for forskelle i fx konjunktursituationen i 2019 i henholdsvis Danmark og Ita-

lien. EU-kommissionen skønnede i sine landerapporter, at Danmark i 2019 be-

fandt sig i en omtrent neutral konjunktursituation, mens kommissionen skønnede

at Italien havde flere ledige ressourcer, svarende til at beskæftigelsen ville kunne

vokse uden at det gav anledning til uholdbare stigninger i lønstigningstakten.

Dette bør medtages i vurderingen af forskellene.

Hvis de aldersbetingede beskæftigelsesfrekvenser i Danmark var som i Italien,

ville det svare til, at beskæftigelsen ville være ca. 500.000 fuldtidspersoner lavere i

2025 end forudsat i

DK2025 - En grøn, retfærdig og ansvarlig genopretning af dansk øko-

nomi.

Det svarer til en nedgang på knap 20 pct. Det vurderes, at BNP vil falde i

omtrent samme størrelsesorden.

2020 European Semester: Country Reports. EU-Kommissionen. Kommissionen skønnede et outputgab på

ca. nul procent for Danmark og et beskedent negativt outputgab for Italien i 2019.

Side 4 af 4

Det vurderes skønsmæssigt at give en forværring af den offentlige saldo med i

størrelsesordenen ca. 200 mia. kr. (2021-niveau) i 2025 svarende til knap 9 pct. af

BNP alene ved at sætte beskæftigelsesfrekvensen i Danmark som i Italien.

Der er ikke indregnet afledte virkninger på de offentlige driftsudgifter som følge

af ændringen i beskæftigelsesfrekvenserne, ligesom der heller ikke er indregnet æn-

dringer i timeproduktiviteten.

Det skal understreges, at de ovenfor anførte virkninger skal tolkes med betydelig

varsomhed, idet en nedgang i beskæftigelsesfrekvensen i denne størrelsesorden er

ukendt farvand og eventuelt vil have afledte effekter, som der ikke kan tages højde

for.

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister