FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 31: Spm. om, hvor meget bundskatten og arbejdsmarkedsbidraget skal stige, hvis man skal øge råderummet med 10 mia. kr. i 2025, til finansministeren

Finansudvalget 2019-20
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

28. november 2019

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 31 (Alm. del) af 31.

oktober 2019 stillet efter ønske fra Troels Lund Poulsen (V)

Spørgsmål

Vil ministeren redegøre for, hvor meget følgende skatter skal stige, hvis man skal

øge råderummet med 10 mia. kr. i 2025:



Bundskatten



Arbejdsmarkedsbidraget?

Svar

Højere skatter indebærer som hovedregel en forøgelse af de afledte virkninger,

herunder på arbejdsudbuddet, som skatterne giver anledning til, og dermed også

en forøgelse af det samfundsøkonomiske tab forbundet med skatteopkrævningen.

Satsen for bundskatten er 12,13 pct. i 2019. Bundskatten betales af personlig ind-

komst over personfradraget på 46.200 kr. (35.300 kr. for personer under 18 år). I

indkomståret 2019 forventes ca. 4,4 mio. personer at betale bundskat. Det svarer

til 89 pct. af alle skattepligtige. De resterende 11 pct. forventes at få en indkomst,

der er lavere end personfradraget. Frem mod 2025 øges bundskattesatsen gradvist

fra de nuværende 12,13 pct. til 12,15 pct.

og personfradraget reduceres fra 46.200

kr. til 44.000 kr. i 2019-niveau

En forhøjelse af bundskattesatsen med 1,17 pct.-point til 13,32 pct. i 2025 vurde-

res at indebære et merprovenu på 10 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd,

jf. tabel 1.

Som led i finansiering af tilbagerulning af Forsyningssikkerhedsafgiften og afskaffelsen af PSO-afgiften.

Som led i finansiering af afskaffelsen af medielicensen.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 31: Spm. om, hvor meget bundskatten og arbejdsmarkedsbidraget skal stige, hvis man skal øge råderummet med 10 mia. kr. i 2025, til finansministeren

Side 2 af 3

Tabel 1

Virkning ved en forhøjelse af bundskatten for 10 mia kr. efter tilbageløb og adfærd, 2025 i 2019-

niveau

Gældende

sats

Pct.

12,15

Umiddelbart

provenu

Mia. kr.

13,7

10,0

Efter tilbage-

Arbejdsudbud

løb og adfærd

Fuldtidspersoner

-2.800

Ændring

i Gini

Pct.-point

-0,02

Ændring

i BNP

Mia. Kr.

-2,2

Ændring

Pct.-point

1,17

Anm.: Opgjort ekskl. afledte virkninger på omlægning til aldersopsparing .

Kilde: Egne beregninger på basis af en stikprøve på 3,3 pct. af befolkningen.

Satsen for arbejdsmarkedsbidraget udgør 8 pct. Skattegrundlaget er al erhvervs-

indkomst uden bundfradrag (dvs. al lønindkomst inkl. indbetalinger til arbejds-

markedspension og den del af overskud af egen virksomhed, der ikke er kapital-

indkomst). En forhøjelse af satsen for arbejdsmarkedsbidraget øger umiddelbart

marginalskatten på arbejdsindkomst og påvirker samtidig ad flere kanaler prove-

nuet fra de øvrige indkomstskatter samt reguleringen af overførselsindkomsterne.

Arbejdsmarkedsbidraget udgør således et fradrag i grundlaget for de øvrige ind-

komstskatter. En forhøjelse af arbejdsmarkedsbidraget reducerer dermed isoleret

set provenuet af de øvrige skatter.

Samtidig forudsættes en forhøjelse af arbejdsmarkedsbidraget normalt at indebære

en reduktion såvel af reguleringstallet i § 20-reguleringen (dvs. lavere beløbsgræn-

ser i skattelovgivningen) som af satsreguleringstallet (dvs. lavere indkomstover-

førsler). Faldet i hhv. § 20-reguleringen og satsreguleringen skyldes, at begge regu-

leringstal beregnes med udgangspunkt i faldet i årslønnen opgjort efter arbejds-

markedsbidrag. En forøgelse af arbejdsmarkedsbidraget vil derfor isoleret set føre

til en (engangs)reduktion af reguleringstallene, svarende til en diskretionær reduk-

tion i beløbsgrænserne i skattesystemet samt i niveauet for de indkomstoverførs-

ler, der satsreguleres. En forøgelse af arbejdsmarkedsbidragssatsen berører der-

med som udgangspunkt stort set alle skattepligtige personer.

Det skønnes, at en forøgelse af AM-bidraget med 1,13 pct.-point indebærer et

merprovenu på 10 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd,

jf. tabel 2.

Tabel 2

Virkning ved en forhøjelse af AM-bidraget for 10 mia kr. efter tilbageløb og adfærd, 2025 i 2019-

niveau

Gældende

sats

Pct.

Umiddelbart

provenu

Mia. kr.

13,0

Efter tilbage-

Arbejdsudbud

løb og adfærd

Mia. kr.

10,0

Fuldtidspersoner

-1.600

Ændring

i Gini

Pct.-point

0,00

Ændring

i BNP

Mia. Kr.

-1,4

Ændring

Pct.-point

1,13

Anm.: Opgjort ekskl. afledte virkninger på omlægning til aldersopsparing og virkning på pensionsudbetalinger på

længere sigt.

Kilde: Egne beregninger på basis af en stikprøve på 3,3 pct. af befolkningen.

Side 3 af 3

Det skal bemærkes, at en del af provenuet fra en forhøjelse af AM-bidraget kom-

mer fra øget AM-bidrag af pensionsindbetalinger, som modsat indkomstbeskat-

ning heraf, afregnes på indbetalingstidspunktet og dermed vil have saldovirkning

med det samme. Det øgede AM-bidrag betyder imidlertid lavere indbetaling på

den enkeltes pensionskonto (som er efter AM-bidrag) og dermed en reduktion i

pensionsudbetalingerne på sigt. Det indebærer lavere indkomstskatteprovenu og

øgede udgifter til offentlig pension på sigt. Det kan på den baggrund groft skøn-

nes, at den varige virkning af den betragtede forhøjelse af AM-bidraget med 1,13

pct.-point er i størrelsesorden 0,6 mia. kr. mindre end den anførte virkning i 2025.

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister