Finansudvalget 2019-20
FIU Alm.del
Offentligt
2230076_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
11. august 2020
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 309 (Alm. del) af 13. juli
2020 stillet efter ønske fra Troels Lund Poulsen (V) og Christoffer
Aagaard Melson (V)
Spørgsmål
Vil ministeren oversende en vurdering af det akkumulerede merprovenu, som
forventes som følge af Aftale om harmonisering af beskatning af Nordsøen
(2013)?
Svar
I henhold til
Aftale om harmonisering af beskatning af Nordsøen
eksisterer der ingen
egentlig fond som provenuet fra omlægningen af beskatningen tilgår. Blandt andet
derfor eksisterer der ikke revurderinger af merprovenuet. Som det fremgår af afta-
len håndteres eventuelle afvigelser mellem det realiserede og forudsatte merpro-
venu fra harmoniseringen af Nordsøbeskatningen i forbindelse med den løbende
tilrettelæggelse af finanspolitikken i overensstemmelse med de mellemfristede fi-
nanspolitiske målsætninger.
I forbindelse med de mellemfristede fremskrivninger af dansk økonomi fastsættes
en ramme til offentlige investeringer. Rammen til offentlige investeringer udmøn-
tes med udgangspunkt i de årlige finanslove og økonomiaftalerne med kommuner
og regioner. Alle offentlige investeringer finansieres år til år inden for denne
ramme uanset udviklingen i indtægter fra Nordsøen. Dette gælder også banepro-
jekter i regi af Togfonden, hvorfor ændringer i oliepriser og andre beregningsfor-
udsætninger ikke har betydning for den allerede afsatte finansiering hertil. Jævnfør
endeligt svar på FIU (2020) alm. del spørgsmål 264
samt
endeligt svar på KEB (2013) alm
del. spørgsmål 4.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk