Finansudvalget 2019-20
FIU Alm.del
Offentligt
2261540_0001.png
Folketinget
Finansudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
12. oktober 2020
Økonomikontoret
Helene Stjernholm Nilas
2020-0031-0034
1554729
Slotshmgade1026Købnv.TF
w.justimnerdk
[email protected]
+4572680391
Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 303, som Finansudval-
get har stillet til justitsministeren den 3. juli 2020.
Nick Hækkerup
/
Joakim Thaning
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
 FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 303: Spm. om udviklingen i ansatte hos politiet, domstolene og kriminalforsorgen over de seneste 20 år, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 303 (Alm. del) fra Folketingets Finansudvalg:
”Vil
ministeren redegøre for udviklingen i ansatte hos politiet,
domstolene og kriminalforsorgen over de seneste 20 år, og her-
under redegøre for udviklingen i antallet af medarbejdere i
stabsfunktioner, herunder særligt antallet af årsværk til håndte-
ring af kommunikation (såvel ekstern som intern), presse, soci-
ale medier og lignende?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet op-
lysninger fra Rigspolitiet, Direktoratet for Kriminalforsorgen og Domstols-
styrelsen.
Det bemærkes indledningsvist, at opgørelserne af antallet af årsværk i stabs-
funktioner og til håndtering af kommunikation (såvel ekstern som intern),
presse, sociale medier og lignende er forbundet med betydelig usikkerhed
og ikke er fuldstændig sammenlignelige mellem myndighederne. Det skyl-
des bl.a. forskelle i organisering og datagrundlag. Det skal samtidig bemær-
kes, at det ikke i alle tilfælde har været muligt at foretage en opgørelse for
de seneste 20 år.
Rigspolitiet har oplyst følgende:
”Årsværk
ansat i alt
Rigspolitiet skal indledningsvis oplyse, at det kun er muligt at
lave en valid opgørelse over antallet af årsværk i politiet for pe-
rioden 2007
–
2020, hvilket skyldes implementeringen af et nyt
personalesystem i forbindelse med implementeringen af politi-
reformen i 2007. Antal årsværk er opgjort som antal medarbej-
dere reguleret for flekstids- og deltidsbeskæftigelse. Det vil sige,
at hvis en medarbejder fx har en arbejdstid på 18,5 timer om
ugen, så udgør vedkommende 0,5 årsværk. Udviklingen i antal-
let af årsværk fremgår af tabel 1a.
2
 FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 303: Spm. om udviklingen i ansatte hos politiet, domstolene og kriminalforsorgen over de seneste 20 år, til justitsministeren
2261540_0003.png
Tabel 1a
Antal årsværk i politiet i perioden 2007-2020, gennemsnit pr. år
2007
Antal årsværk, i alt
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
13.829 13.627 13.951 14.128 14.289 14.020 13.916 13.998 14.014 14.335 14.977 15.744 16.464 16.551
Anm.: Opgørelsen indeholder alle politikredse, inkl. Grønland og Færøerne, samt Rigspolitiet inkl. PET og polititjenestemænd i Den Centrale Ankla-
gemyndighed. Opgørelsen for 2020 indeholder data for januar til juli måned. Data er baseret på politiets personaleadministrative system. Der kan derfor
være afvigelser i forhold til tallene, der fremgår af finansloven.
Stabsfunktioner
Rigspolitiet skal gøre opmærksom på, at det er forbundet med
stor usikkerhed at opgøre udviklingen i årsværk i stabsfunktio-
ner, blandt andet på grund af organisationsændringer og opga-
veglidning imellem politikredse og imellem søjler i politikred-
sene. Grundet ændringer i politiets systemer har det kun været
muligt at lave en valid opgørelse over antallet af årsværk i stabs-
funktioner for perioden 2008
–
2020.
En stabsfunktion er til brug for denne besvarelse defineret som
ledelsessekretariat, kommunikation, HR, IT, økonomi, regnskab
og udvikling.
I politikredsene er dette opgjort som den administrative søjle,
der ledes af stabschefen. Rigspolitiet skal i den forbindelse gøre
opmærksom på, at den administrative søjle i politikredsene er
organiseret forskelligt, da der i nogle politikredse indgår tvær-
gående enheder, som understøtter en bredere del af politiet eller
politikredsen. Det gælder fx det tidligere Administrativt Center
Vest (ACV) i Midt- og Vestjyllands Politi og Administrativt
Center Øst (ACØ) i Københavns Vestegns Politi samt det nu-
værende Politiets Administrative Center (PAC) i Midt- og
Vestjyllands Politi, som ACV og ACØ blev samlet under i 2018.
Som et andet eksempel har enkelte politikredse placeret fore-
byggelsessektionen under den administrative søjle, der dog i de
fleste politikredse er placeret under politisøjlen.
I forhold til opgørelsen af udviklingen af stabsfunktioner skal
Rigspolitiet gøre opmærksom på, at sammenligninger af data for
medarbejderudvikling både mellem år og mellem organisatori-
ske enheder ikke tager højde for opgaveflytninger og organisa-
tionsændringer.
Følgende organisatoriske enheder er inkluderet i Rigspolitiets
opgørelse: Staben i Politiområdet, Koncern IT, Koncern HR
(fraregnet Politiskolen og Det Kriminalpræventive Råds Sekre-
tariat), Direktionssekretariatet, Koncernøkonomi, Koncernud-
vikling og Kommunikationsafdelingen.
3
 FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 303: Spm. om udviklingen i ansatte hos politiet, domstolene og kriminalforsorgen over de seneste 20 år, til justitsministeren
2261540_0004.png
Udviklingen i antallet af årsværk i de ovenfor anførte stabsfunk-
tioner i perioden 2008
–
2020 fremgår af tabel 1b. Grundet or-
ganisationsændringer har det for Rigspolitiet desværre kun væ-
ret muligt at lave opgørelsen for 2012
–
2020. Det samme gør
sig gældende for Færøernes og Grønlands politikredse, hvor det
kun har været muligt at lave opgørelsen for 2010
–
2020.
Tabel 1b
Udvikling i antal årsværk i stabsfunktioner
2008
Politikredse
Rigspolitiet
Stabsfunktioner, i
alt
1.504
-
-
2009
1.491
-
-
2010
1.520
-
-
2011
1.636
-
-
2012
1.439
501
1.940
2013
1.222
571
1.792
2014
1.215
650
1.865
2015
1.333
668
2.001
2016
1.451
668
2.119
2017
1.386
734
2.120
2018
1.455
799
2.254
2019
1.532
868
2.400
2020
1.473
925
2.398
Anm.: Antal årsværk er opgjort per 1. januar i det pågældende år. Opgørelsen indeholder alle politikredse, inkl. Grønland og Færøerne.
Kommunikation (ekstern som intern), presse, sociale medier og
lignende
Rigspolitiet har til brug for opgørelsen af antallet af årsværk til
håndtering af kommunikation (ekstern som intern), presse, soci-
ale medier og lignende foretaget et dataudtræk fra politiets tids-
registreringssystem fordelt på de aktiviteter, som vurderes at
knytte sig til presse, kommunikation, sociale medier mv.
Det bemærkes, at det ikke er muligt at hente information fra tids-
registreringen længere tilbage end 2013, da der først i 2013 blev
indført tidregistreringskategorier i politiet, der muliggjorde at
opgøre tidsforbruget på kommunikation o.l. særskilt.
I tabel 1c nedenfor fremgår fordelingen på de omfattede tidsre-
gistreringskategorier opdelt på hhv. politikredsene og Rigspoli-
tiet.
Politiet har i de senere år opprioriteret både den interne og den
eksterne kommunikation. En del af stigningen i årsværk skal ses
i sammenhæng med stigende efterspørgsel fra medierne og po-
litiets øgede brug af social medier.
Det bemærkes, at der for Rigspolitiets Kommunikationsafdeling
blev gennemført en reorganisering medio 2017. Kommunikati-
onsafdelingen var forinden organisatorisk placeret i Koncern-
styring, mens der samtidig sad kommunikationsmedarbejdere i
alle Rigspolitiets koncernområder (Koncernstyring, Koncern
IT, Koncern HR og Politiområdet). Disse medarbejdere blev i
stedet samlet i én kommunikationsafdeling.
4
 FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 303: Spm. om udviklingen i ansatte hos politiet, domstolene og kriminalforsorgen over de seneste 20 år, til justitsministeren
2261540_0005.png
Nedenstående ressourceopgørelse i tabel 1c omfatter både tids-
registrering for medarbejdere, hvis primære arbejdsopgaver er
kommunikation, og medarbejdere, som varetager kommunika-
tion som led i deres øvrige arbejdsopgaver.
Tabel 1c
Effektive årsværk anvendt på presse, kommunikation, sociale medier mv. fordelt på politikredse og Rigs-
politiet for perioden 2013-2019
2013
Politikredse
Rigspolitiet
Kommunikation, i alt
29,2
14,1
43,3
2014
40,2
14,3
54,6
2015
43,1
16,7
59,7
2016
46,6
17,9
64,5
2017
50,2
19,4
69,4
2018
52,8
26,6
79,4
2019
55,0
27,8
82,7
Anm.: Et effektivt årsværk svarer til 1.250 timer. Data er baseret på aktivitet registreret på kategorierne Intern/eks-
tern kommunikation, Ekstern kommunikation og Intern kommunikation, som vurderes at dække tidsforbrug an-
vendt på presse, kommunikation og sociale medier.
Differencer skyldes afrunding.
Rigspolitiet skal bemærke, at der ikke er en entydig måde at re-
gistrere tid brugt på presse, kommunikation og sociale medier.
Da tid brugt på kommunikation i forbindelse med et projekt eller
en konkret sag i et vist omfang kan blive registreret af den på-
gældende medarbejder på dén aktivitet, som projektet eller sa-
gen er knyttet til, kan de opgjorte årsværk være underestimeret
i forhold til det reelle tidsforbrug på presse, kommunikation og
sociale medier.”
Direktoratet for Kriminalforsorgen har oplyst følgende:
”Årsværk
ansat i alt
Af nedenstående fremgår udviklingen fra 2000
–
2020 (jan
–
juni) i ansatte i kriminalforsorgen i alt samt ansatte i stabsfunk-
tioner og ansatte til håndtering af kommunikation. Opgørelsen
omfatter data for Færøerne, mens det ikke har været muligt at
opgøre data for Grønland, hvorfor Grønland ikke er inkluderet i
opgørelserne.
5
 FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 303: Spm. om udviklingen i ansatte hos politiet, domstolene og kriminalforsorgen over de seneste 20 år, til justitsministeren
2261540_0006.png
Tabel 2a
Antal årsværk i kriminalforsorgen i perioden 2000-2020, gennemsnit pr. år
2000
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
Antal årsværk, i alt
4.043
4.143
4.196
4.253
4.472
4.723
4.836
4.740
4.599
4.677
4.695
2011
Antal årsværk, i alt
4.694
2012
4.745
2013
4.753
2014
4.578
2015
4.525
2016
4.323
2017
4.120
2018
4.019
2019
4.068
2020
4.059
Anm.: Data er trukket fra Kriminalforsorgens Ledelsesinformationssystem (LIS) den 17. august 2020. Der kan derfor være afvigelser i forhold til
tallene, der fremgår af finansloven. Tallene er behæftet med en vis usikkerhed pga. manuelle registreringer og vil kunne ændres i forbindelse med
efterregistreringer. Derudover forekommer ændringer i stillingsgrupperne over tid.
Data fra Grønland er ikke inkluderet, da det ikke har været muligt at opgøre.
Stabsfunktioner
For så vidt angår medarbejdere i stabsfunktioner er de registreret
som en del af stillingstypen ”Ledelse og Administration/Admi-
nistration”.
Stabsfunktioner er defineret som ledelsessekretariat,
kommunikation, HR, IT, økonomi, regnskab og udvikling. Stil-
lingstypen
”Ledelse og Administration/Administration” omfat-
ter imidlertid flere stillingsbetegnelser
–
og derfor også flere
medarbejdere
–
end alene dem, der er beskæftiget i stabsfunkti-
oner. Det er med den nuværende registrering ikke muligt at ud-
skille stabsfunktioner mere detaljeret end som gjort i denne be-
svarelse. Opmærksomheden henledes på noterne til tabel 2b.
Tabel 2b
Udvikling i antal årsværk i stabsfunktioner
2000
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
Stabsfunktioner, i alt
551
582
589
593
601
623
635
636
632
659
664
2011
Stabsfunktioner, i alt
682
2012
715
2013
730
2014
683
2015
687
2016
680
2017
612
2018
591
2019
605
2020
600
Anm.: Data er trukket fra Kriminalforsorgens Ledelsesinformationssystem (LIS) den 17. august 2020. Tallene er behæftet med en vis usikkerhed pga.
manuelle registreringer og vil kunne ændres i forbindelse med efterregistreringer. Derudover forekommer ændringer i stillingsgrupperne over tid.
Data fra Grønland er ikke inkluderet, da det ikke har været muligt at opgøre.
Medarbejdere i stabsfunktioner er en delmængde i kriminalforsorgens stillingstype ”Ledelse og
Administration/Administration”.
Her findes opgaver
inden for ledelsessekretariat, kommunikation, HR, IT, økonomi, regnskab og udviklingssekretariat m.m. Der er i datasættet medtaget flere stillingsbe-
tegnelser
–
og derfor også flere medarbejdere
–
end alene dem, der er beskæftiget i stabsfunktioner. Det er med den nuværende registrering ikke muligt
at udskille stabsfunktioner mere detaljeret end som gjort i denne besvarelse.
Kommunikation (ekstern som intern), presse, sociale medier og
lignende
De efterspurgte data figurerer ikke som stillingstyper/koder.
Oplysningerne kan derfor ikke trækkes ud fra kriminalforsor-
gens HR-system. Kriminalforsorgen har i dag ansat fire medar-
bejdere, der beskæftiger sig med kommunikation. Det er ikke
muligt at opgøre, hvor mange årsværk, der tidligere har været
beskæftiget med kommunikation, men der skønnes at have væ-
6
 FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 303: Spm. om udviklingen i ansatte hos politiet, domstolene og kriminalforsorgen over de seneste 20 år, til justitsministeren
2261540_0007.png
ret mellem et og fire årsværk siden 2000. Der har i dele af peri-
oden desuden været tilknyttet en journalistpraktikant eller en
student.”
Domstolsstyrelsen har oplyst følgende:
”Årsværk
ansat i alt
Udviklingen i ansatte ved domstolene i perioden 2000-2019 er
vist i tabel 3a. Det opgjorte årsværksforbrug for domstolene er
inklusiv Domstolsstyrelsen, Procesbevillingsnævnet, Tinglys-
ningsretten, Retten på Færøerne og Grønlands Domstole. Antal
ansatte er omregnet til fuldtidsårsværk.
Tabel 3a
Antal årsværk i domstolene i perioden 2000-2019
2000
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
Antal årsværk, i alt
2.646
2.675
2.635
2.558
2.541
2.565
2.547
2.506
2.561
2.577
2010
Antal årsværk, i alt
2.552
2011
2.464
2012
2.370
2013
2.284
2014
2.223
2015
2.223
2016
2.188
2017
2.179
2018
2.186
2019
2.251
Anm: Oplysninger om samlet antal årsværk fra 2008-2019 er hentet fra statens lønsystem. Årsværksforbruget for perioden 2000-2007 er hentet fra de
årlige årsrapporter.
Stabsfunktioner
Tabel 3b indeholder en skønsmæssig opgørelse af antallet af
medarbejdere i stabsfunktioner for den seneste 10-årige periode,
idet der ikke foreligger præcise data længere tid tilbage. I peri-
oden 2010-2019 har der desuden været gennemført ændringer i
den anvendte registreringsramme, hvilket betyder, at data for
stabsfunktioner ikke nødvendigvis er direkte sammenlignelige
over perioden. Dette gælder særligt for udviklingen fra 2010 til
2011. Dette vurderes dog kun i mindre grad at påvirke det sam-
lede billede.
Tabel 3b
Udvikling i antal årsværk i stabsfunktioner
2010
Stabsfunktioner, i alt
361
2011
333
2012
320
2013
311
2014
284
2015
270
2016
271
2017
270
2018
263
2019
270
Stabsfunktioner er opgjort og afgrænset til at omfatte ledelses-
sekretariat, HR, IT (drift og udvikling), økonomi, regnskab og
udviklingssekretariat. Data for retterne er opgjort som jurist- og
kontorsårsværkenes tidsforbrug til generel ledelse og admini-
stration samt hjælpefunktioner, som for langt størstedelens ved-
kommende kan karakteriseres som stabsfunktioner. Tidsforbrug
7
 FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 303: Spm. om udviklingen i ansatte hos politiet, domstolene og kriminalforsorgen over de seneste 20 år, til justitsministeren
2261540_0008.png
vedrørende generel ledelse indgår imidlertid ikke i opgørelserne
for Domstolsstyrelsen, Procesbevillingsnævnet og tinglysnin-
gen, da det
–
i modsætning til data fra fx byretterne og landsret-
terne
–
har kunnet udskilles.
Kommunikation (ekstern som intern), presse, sociale medier og
lignende
Tabel 3c indeholder en skønsmæssig opgørelse af antallet af
medarbejdere til håndtering af kommunikation for den seneste
10-årige periode, idet der ikke foreligger præcise data længere
tid tilbage.
Tabel 3c
Udvikling i antal årsværk i til håndtering af kommunikation (såvel ekstern som intern), presse, sociale medier og lignende
2010
Kommunikation, i alt
2
2011
2
2012
3
2013
3
2014
3
2015
2
2016
2
2017
3
2018
4
2019
3
Oplysninger om antallet af ansatte beskæftiget med kommuni-
kation dækker udelukkende Domstolsstyrelsen. Ved de enkelte
retter er der typisk udpeget en presseansvarlig kontaktperson.
Dette tidsforbrug opgøres ikke separat.”
8