FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 293: Spm. om, hvor meget de offentlige finanser vil blive svækket, hvis pensionsalderen ikke fremover indekseres som aftalt med velfærdsforliget fra 2006, til finansministeren

Finansudvalget 2019-20
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

9. oktober 2020

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 293 (Alm. del) af 30. juni

2020 stillet efter ønske fra Troels Lund Poulsen (V)

Spørgsmål

Vil ministeren redegøre for, hvor meget de offentlige finanser vil blive svækket,

hvis pensionsalderen ikke fremover indekseres som aftalt med velfærdsforliget fra

2006?

Svar

Med Velfærdsforliget fra 2006 blev det vedtaget at folkepensionsalderen skulle

følge udviklingen i den forventede levetid. Det nuværende forlig om levetidsin-

dekseringen af folkepensionsalderen blev indgået i 2015 forud for vedtagelsen af

første forhøjelse af folkepensionsalderen med virkning fra 2030. Med denne ved-

tagelse hæves folkepensionsalderen fra 67 år til 68 år i 2030.

Det bemærkes i forhold til de af spørger angivne forudsætninger, at regeringen i

august 2020 har nedsat en kommission om tilbagetrækning og nedslidning. Det

fremgår blandt andet af kommissoriet for kommissionen, at:

"For at sikre en fortsat

bred opbakning til en stigende folkepensionsalder, og i lyset af undersøgelserne af sammenhængen

mellem levetid og raske leveår, kan det være relevant at se på de langsigtede principper for leve-

tidsindekseringen."

Konkret er en af kommissionens opgaver, at:

”Afdække virkningerne af en lempeligere

levetidsindeksering, så folkepensionsalderen stiger i et langsommere tempo for årgange, som går på

pension fra 2040. Kommissionen skal ligeledes afdække konsekvenserne ved forslag om, at pen-

sionsalderen fastfryses ved 70 år i 2040. Konkrete forslag til justeringer skal balancere hensynet

mellem den forventede pensionsperiode og udviklingen i holdbarheden af de offentlige finanser.”

I det omfang kommissionen identificerer uhensigtsmæssigheder i pensionssyste-

met vil kommissionen udarbejde anbefalinger til regelændringer. Disse kan ikke

forværre de offentlige finanser frem mod 2040, og forslag til ændringer skal have

anvist konkret finansiering. Fra 2040 og frem kan anbefalingerne indebære lem-

pelser, forudsat at finanspolitikken er holdbar.

Kommissorium for kommission om tilbagetrækning og nedslidning,

august 2020.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 293: Spm. om, hvor meget de offentlige finanser vil blive svækket, hvis pensionsalderen ikke fremover indekseres som aftalt med velfærdsforliget fra 2006, til finansministeren

Side 2 af 3

Illustrativ beregning i fravær af indeksering

Hvis pensionsaldrene ikke indekseres yderligere end det allerede vedtagne vil det

medføre en svækkelse af de offentlige finanser i størrelsesordenen ca. 2¼ pct. af

BNP, svarende til ca. 53 mia. kr. (2021-niveau) om året, opgjort som virkningen

på den finanspolitiske holdbarhedsindikator. I hængekøjeårene fra 2041 til 2045

vil den strukturelle offentlige saldo blive svækket med i størrelsesordenen ca. 1

pct. af BNP, stigende til ca. 3 pct. af BNP i 2060, svarende til ca. 72 mia. kr.

(2021-niveau),

jf. figur 1.

Figur 1

Udvikling i den strukturelle offentlige saldo ved fastholdt folkepensionsalder fra 2030 og frem

Kilde: DK2025 - En grøn retfærdig og ansvarlig genopretning af dansk økonomi og egne beregninger.

En fastholdelse af aldersgrænserne på 2030-niveau vil medføre, at finanspolitikken

årligt vil skulle strammes med i størrelsesorden ca. 1¼ pct. af BNP for at finans-

politikken fortsat er holdbar. Det er mindre end den isolerede virkning ved at

stoppe indekseringen af folkepensionsalderen, og skyldes at den finanspolitiske

holdbarhedsindikator i det seneste mellemfristede forløb er opgjort til ca. 1 pct. af

BNP. Det vil således kræve markante modgående tiltag, for at finanspolitikken

skal være holdbar.

Frem mod midten af århundredet vil de offentlige finanser være under pres, også

selvom der er indregnet en stigning i pensions- og efterlønsalderen. Den såkaldte

hængekøjeudfordring afspejler, at beskæftigelsen fra omkring 2025 og frem mod

2040 vil udgøre en faldende andel af befolkningen,

jf. figur 2.

Andelen af beskæfti-

gede har blandt andet betydning for de samlede skatteindtægter og de offentlige

udgifter til indkomstoverførsler, herunder folkepension.

Faldet i beskæftigelsesandelen i årene 2025 til ca. 2040 kan primært henføres til to

forhold. For det første, at de generationer som går på pension mellem 2025 og

Der er i forbindelse

DK2025 - En grøn, retfærdig og ansvarlig genopretning af dansk økonomi

foretaget en metodejustering i for-

hold til arbejdsudbudsvirkningen af pensionsalder og levetid. Derfor er virkningen på de offentlige finanser i indeværende

svar justeret i forhold til tidligere besvarelser, fx

Svar på Finansudvalgets spørgsmål 326 (Alm. del) af 28. januar 2019.

DK2025

- En grøn, retfærdig og ansvarlig genopretning af dansk økonomi

for en gennemgang af de beregningstekniske detaljer.

Side 3 af 3

2040 vil være større end de årgange som træder ind i arbejdsstyrken. For det andet

vil de generationer, der går på pension inden 2050 have udsigt til en længere for-

ventet pensionsperiode end både tidligere og senere generationer,

jf. figur 3.

Dette hænger blandt andet sammen med, at levetiden er steget hurtigere end ven-

tet, da velfærdsaftalen blev indgået i 2006, og at levetidsindekseringen af folkepen-

sionsalderen fra 2030 indeholder en stigningsbegrænsning, således at folkepensi-

onsalderen højest kan stige ét år hvert femte år. Reguleringen af pensionsalderen, i

takt med at levetiden stiger, er helt afgørende for den langsigtede holdbarhed af de

offentlige finanser.

Figur 2

Fuldtidsbeskæftigelse som andel af den samlede

befolkning

Figur 3

Udvikling i forventet middellevetid og

pensionsalder

Kilde: DK2025 - en grøn retfærdig og ansvarlig genopretning af dansk økonomi.

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister