Finansudvalget 2019-20
FIU Alm.del
Offentligt
2260727_0001.png
Finansudvalget 2016-17
FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 401
Offentligt
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
21. december 2017
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. FIU 401 (Alm. del) af 15.
juni 2017 stillet efter ønske fra Finansudvalget
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse effekten af velfærdsaftalen (Aftale om fremtidens velstand
og velfærd og investeringer i fremtiden af 20. juni 2006) i 2025, 2040 og på langt
sigt på følgende parametre:
BNP
Arbejdsudbuddet (strukturel beskæftigelse)
De offentlige finanser (det økonomiske råderum/den offentlige saldo med og
uden velfærdsaftalen)
Antal folkepensionister
Antal beskæftigede over 65 år?
Svar
Det er forudsat, at der spørges til tilbagetrækningselementerne i Velfærdsaftalen.
Tidligere skøn for Velfærdsaftalens effekt på arbejdsudbuddet i 2025 og 2040
fremgår blandt andet af svar på tidligere Finansudvalgsspørgsmål,
jf. fx besvarelsen
på Finansudvalgets spørgsmål nr. 209 af 15. februar 2013
(FIU 209 fremefter) og
besva-
relsen af Finansudvalgets spørgsmål nr. 381 af 29. juni 2016.
Ved indgåelse af politiske aftaler er beslutningsgrundlaget de beregninger og skøn,
som forelå på aftaletidspunktet. Det er normal praksis, at der ikke foretages gen-
beregninger af virkninger af allerede gennemførte regelændringer. Såfremt den
realiserede virkning af et gennemført tiltag er anderledes end det oprindeligt vur-
deret, hvad enten det er i positiv eller negativ retning, vil dette
på linje med an-
dre nye informationer
blive indarbejdet i forbindelse i de løbende opdateringer
af de mellemfristede fremskrivninger og vurderingen af de offentlige finanser,
herunder også det finanspolitiske råderum.
De fleste politiske tiltag bliver gennemført indenfor en kortere årrække, og deres
virkning bliver således hurtigt en del af økonomiens struktur. Velfærdsaftalen
2006 (og Tilbagetrækningsreformen 2011) afviger dog fra dette. De bliver gen-
nemført over en meget lang tidshorisont, og effekterne vil ikke kunne siges at
være slået fuldt igennem på økonomien med mindre levetiden ophører med at
stige (og selv i den situation først efter de allerede indtrufne stigninger i levetiden
er indhentet af levetidsindekseringen af efterløns- og folkepensionsalderen). De
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 292: Spm. om, hvor meget de offentlige finanser vil blive svækket år for år og varigt, hvis tilbagetrækningsreformen fra 2011 tilbagerulles, til finansministeren
2260727_0002.png
Side 2 af 4
forventede fremadrettede effekter vil løbende ændre sig som følge af blandt andet
opdaterede befolkningsprognoser. Disse ændringer indarbejdes ligeledes løbende i
de mellemfristede fremskrivninger.
Tilbagetrækningsreformen 2011 indebar blandt andet, at Velfærdsaftalens forhø-
jelser af efterløns- og folkepensionsalderen fremrykkes, samt at efterlønsperioden
afkortes fra 5 år til 3 år. Dele af Tilbagetrækningsreformen er på nuværende tids-
punkt allerede indfaset, da efterlønsalderen i 2017 er forhøjet fra 60 år til 62 år.
Med Velfærdsaftalen skulle efterlønsalderen forhøjes første gang i 2019 og folke-
pensionsalderen først i 2024. Desuden meldte ca. 655.000 personer sig ud af efter-
lønsordningen i 2012 i forbindelse med Tilbagetrækningsreformen, hvilket har
betydning for den fremadrettede effekt af forhøjelserne af aldersgrænserne. Der-
med er tilbagetrækningsreformernes virkning på det finanspolitiske råderum i pe-
rioden frem mod 2025 i høj grad tilvejebragt ved
Tilbagetrækningsreformen.
Da en del af tilbagetrækningsreformerne allerede er indfaset, og da der siden 2006
er gennemført en række reformer, som har samspilseffekter med Velfærdsaftalen,
er det principielt ikke muligt at foretage en fuld opdatering af skønnene for tilba-
getrækningselementerne fra den oprindelige Velfærdsaftale.
Til besvarelsen er i stedet beregnet de fremadrettede effekter af en fremskrivning
ved gældende regler
dvs. Velfærdsaftalen inkl. Tilbagetrækningsreformen
set i
forhold til et forløb, hvor der ikke indfases yderligere tilbagetrækningselementer
dvs. at aldersgrænserne fastholdes uændret i forhold til 2017 på 62 år for efter-
lønsalderen og 65 for folkepensionsalderen
1
,
jf. figur 1.
Figur 1
Aldersgrænser for efterløn og folkepension med
gældende regler hhv. konstante aldersgrænser fra
2017
År
74
72
70
68
66
64
62
60
År
74
72
70
68
66
64
62
60
Figur 2
Aldersgrænser for efterløn og folkepension med
Velfærdsaftalen 2006 hhv. uden Velfærdsaftalen
og 2011-reformen
År
74
72
70
68
66
64
62
60
År
74
72
70
68
66
64
62
60
58
58
2010 2015 2020 2025 2030 2035 2040 2045 2050 2055 2060
Folkepensionsalder
Gældende regler
Konstant fra 2017
Efterlønsalder
Gældende regler
Konstant fra 2017
58
58
2010 2015 2020 2025 2030 2035 2040 2045 2050 2055 2060
Folkepensionsalder
med Velfærdsaftalen
uden Velfærdsaftalen
Efterlønsalder
med Velfærdsaftalen
uden Velfærdsaftalen
Anm.: Aldersgrænserne med Velfærdsaftalen er beregnet ud fra Velfærdsaftalens princip om levetidsindeksering på
baggrund af den seneste levetidsprognose.
Kilde: Danmarks Statistik og DREAMs levetidsprognose 2017 og egne beregninger.
1
Det bemærkes, at dette indebærer, at allerede vedtagne stigninger i efterløns- og folkepensionsalderen for årgange, der på
nuværende tidspunkt er under disse aldersgrænser, annulleres.
FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 292: Spm. om, hvor meget de offentlige finanser vil blive svækket år for år og varigt, hvis tilbagetrækningsreformen fra 2011 tilbagerulles, til finansministeren
2260727_0003.png
Side 3 af 4
Denne beregning fanger langt størstedelen af effekterne af Velfærdsaftalens regu-
lering af aldersgrænserne, men der er også forskelle. For det første beregnes virk-
ninger af forhøjede aldersgrænser i forhold til et forløb med en uændret efterløns-
alder på 62 år og ikke 60 år (som var gældende før Velfærdsaftalens regulering).
For det andet, og som et element der trækker i modsat retning, indregnes en tidli-
gere forhøjelse af folkepensionsalderen i kraft af Tilbagetrækningsreformen (og
medhørende justering af efterlønsalderen),
jf. figur 2.
For det tredje reduceres den
isolerede virkning af at hæve aldersgrænserne formentlig af, at der fremadrettet
ventes færre tilmeldte til efterlønsordningen end i fravær af Tilbagetrækningsre-
formen 2011. For det fjerde, indføres der ved gældende regler skærpet pensions-
modregning i efterlønsydelsen for årgange, der når efterlønsalderen fra 2018, hvil-
ket ikke er medtaget i forløbet med konstante aldersgrænser. Dette element fra
Tilbagetrækningsreformen reducerer antallet af efterlønsmodtagere.
Tabel 1
Strukturelle effekter af de fremtidige forhøjelser af efterløns- og folkepensionsalderen sammenlignet med at
fastlåse aldersgrænserne på hhv. 62 år og 65 år fra og med 2017
1.000 personer
Folkepensionister i alt, 1.000 personer
Strukturel beskæftigelse, 1.000 fuldtidspersoner
- heraf blandt personer over 65 år, 1.000 fuldtidspersoner
2025
-132
78
51
2040
-345
180
173
2060
-542
303
301
Procent
Strukturel beskæftigelse, pct.
Strukturelt BNP, pct.
Strukturel primær offentlig saldo, pct. af BNP
Strukturel offentlig saldo inkl. renter, pct. af BNP
2025
3,1
2,9
0,8
1,0
2040
7,2
6,6
2,4
3,6
2060
11,4
10,7
4,3
9,1
Holdbarhedsindikator, HBI (gælder hele forløbet), pct. af BNP
4�½
Anm.: Effekterne er opgjort ved sammenligning af den seneste mellemfristede fremskrivning ved gældende regler
med en fremskrivning, hvor der fra og med 2017 ikke indfases yderligere tilbagetrækningselementer i kraft af
Tilbagetrækningsreformen 2011
og
Velfærdsaftalen 2006.
Alle andre skønnede reformvirkninger indfases som
planlagt i begge forløb (bortset fra skønnet udmeldelser af efterlønsordningen i 2018 i forlængelse af
mulighed for skattefri udbetaling af efterlønsbidrag,
jf. Aftale om flere år på arbejdsmarkedet 2017,
der ikke indgår
i forløbene). Det indebærer, at efterlønsalderen og folkepensionsalderen er 62 år hhv. 65 år permanent.
Dermed er efterlønsperioden tre år i begge fremskrivninger, selvom den treårige efterlønsperiode er et
resultat af Tilbagetrækningsreformen. Fremskrivningen af antallet af efterlønsmedlemmer er holdt uændret
ift. fremskrivningen ved gældende regler. I fastlæggelsen af medlemmernes udnyttelsesgrad af
efterlønsordningen, er det forudsat, at udnyttelsesgraden ikke reduceres med den skønnede effekt af skærpet
pensionsmodregning i efterlønsydelsen, da dette element af Tilbagetrækningsreformen endnu ikke er indfaset
og først gælder årgange, der når efterlønsalderen efter 2017. Den strukturelle beskæftigelse er opgjort ved at
omregne det samlede antal præsterende timer med gennemsnitlig årlig præsteret arbejdstid for en
fuldtidsbeskæftiget på 1642,8 timer. Effekterne på BNP og offentlig saldo er opgjort ved treårige glidende
gennemsnit. Det bemærkes, at der i situationen uden fremadrettede stigninger i folkepensionsalderen ikke er
indlagt en beregningsteknisk virkning på tilbagetrækningsadfærden af den forventede stigning i levetiden og
forbedring af sundhedstilstanden blandt seniorer på arbejdsmarkedet.
Kilde: ADAM, ØR August 2017 og egne beregninger.
FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 292: Spm. om, hvor meget de offentlige finanser vil blive svækket år for år og varigt, hvis tilbagetrækningsreformen fra 2011 tilbagerulles, til finansministeren
2260727_0004.png
Side 4 af 4
De endnu ikke indfasede forhøjelser af efterløns- og folkepensionsalderen ventes
at bidrage markant til beskæftigelse, BNP og de offentlige finanser i de kommende
år og på langt sigt,
jf. tabel 1.
I 2025 ventes den strukturelle beskæftigelse øget med
ca. 78.000 fuldtidspersoner, som følge af forhøjelsen af efterlønsalderen og folke-
pensionsalderen til hhv. 64 år og 67 år. Fremadrettet ventes endnu større bidrag
fra tilbagetrækningsreformerne til beskæftigelse, BNP og offentlig saldo. I 2040
ventes de endnu ikke indfasede forhøjelser i tilbagetrækningsalderen at øge be-
skæftigelsen med ca. 180.000 fuldtidspersoner.
2
Uden de forudsatte forhøjelser af efterlønsalderen og folkepensionsalderen fra
2018 ville den finanspolitiske holdbarhedsindikator (HBI) svækkes med knap 4�½
pct. af BNP eller i størrelsesordenen knap 100 mia. kr. (strukturelt 2018-niveau).
Det er således i høj grad princippet om levetidsindeksering af folkepensionsalde-
ren fra Velfærdsaftalen, som sikrer, at den forudsatte finanspolitik er holdbar.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister
I besvarelsen af FIU 209 blev arbejdsudbudsvirkningen skønnet til ca. 220.000 personer i 2040. Udover de nævnte for-
hold skyldes forskellen endvidere, at arbejdsudbudsvirkningen i FIU209 (inkl. timeeffekter) er omregnet til antal personer
med normal gennemsnitlig arbejdstid, mens den her er angivet i fuldtidspersoner (1642,8 timer pr. år). Hvis beskæftigelses-
effekten i tabel 1 var opregnet med en normal gennemsnitlig arbejdstid som FIU 209 ville den i stedet opgøres til ca.
203.000 personer i 2040.
2