Finansudvalget 2019-20
FIU Alm.del
Offentligt
2260726_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
9. oktober 2020
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 292 (Alm. del) af 30. juni
2020 stillet efter ønske fra Troels Lund Poulsen (V)
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvor meget de offentlige finanser vil blive svækket år
for år og varigt, hvis tilbagetrækningsreformen fra 2011 tilbagerulles?
Svar
Indledningsvist bemærkes følgende, jf. også
Svar på Finansudvalgets spørgsmål 401
(Alm. del) af 21. december 2017:
Ved indgåelse af politiske aftaler er beslutnings-
grundlaget de beregninger og skøn, som lå til grund ved aftaletidspunktet. Det er
normal praksis, at der ikke foretages genberegninger af virkninger af allerede gen-
nemførte tiltag og regelændringer. Såfremt den realiserede virkning af et gennem-
ført tiltag er anderledes end det oprindeligt vurderede, hvad enten at det er i posi-
tiv eller negativ retning, vil dette
på linje med andre nye informationer
blive
indarbejdet i forbindelse med de løbende opdateringer af de mellemfristede frem-
skrivninger og vurderingen af de offentlige finanser, herunder det finanspolitiske
råderum.
De fleste politiske tiltag bliver gennemført inden for en kortere årrække, og deres
virkning bliver således hurtigt en del af økonomiens struktur. Velfærdsaftalen
2006 (og Tilbagetrækningsreformen 2011) afviger dog fra dette. De bliver gen-
nemført over en meget lang tidshorisont, og effekterne vil ikke kunne siges at
være slået fuldt igennem på økonomien, med mindre levetiden ophører med at
stige (og selv i den situation først efter de allerede indtrufne stigninger i levetiden
er indhentet af levetidsindekseringen af efterløns- og folkepensionsalderen).
De forventede fremadrettede effekter vil løbende ændre sig som følge af blandt
andet opdaterede befolkningsprognoser. Disse ændringer indarbejdes ligeledes lø-
bende i de mellemfristede fremskrivninger.
Aftale om senere tilbagetrækning, 2011
indebar en række ændringer af folkepensions-
og efterlønsreglerne, blandt andet:
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 292: Spm. om, hvor meget de offentlige finanser vil blive svækket år for år og varigt, hvis tilbagetrækningsreformen fra 2011 tilbagerulles, til finansministeren
2260726_0002.png
Side 2 af 3
Fremrykning af forhøjelser af efterløns- og folkepensionsalderen som vedtaget
i Velfærdsaftalen 2006 (dvs. de første forhøjelser af efterlønsalderen fra 60 til
62 år og folkepensionsalderen fra 65 til 67 år, og uændret levetidsindeksering
derefter).
Forkortelse af efterlønsperioden fra 5 år til 3 år. Dette indfases fra 2018 til
2023.
Efterlønssatsen hæves, så den udgør maksimal dagpengesats i hele efterlønspe-
rioden.
Efterlønnen gøres afhængig af modtagerens pensionsformue i hele efterløns-
perioden med en skærpet modregningssats.
Indførelse af seniorførtidspension for nedslidte.
Mulighed for skattefri udbetaling af efterlønsbidrag ved udmelding af efter-
lønsordningen i 2012.
Det blev ved indgåelsen af aftalen lagt til grund, at den strukturelle offentlige saldo
blev forbedret med 1,0 pct. af BNP i 2020 og 0,9 pct. af BNP i 2025. Virkningen
på beskæftigelsen blev skønnet til 65.000 personer i 2020 og 60.000 personer i
2025.
1
Konsekvenserne af en evt. tilbagerulning af reformen vil
ikke
modsvare virknin-
gen på de offentlige finanser af indførelsen en-til-en. Det skyldes blandt andet., at
de enkelte tiltag under reformen allerede har haft sin virkning på adfærden vedrø-
rende indmeldelse og bidrag til efterlønsordningen,
jf. nærmere nedenfor.
Muligheden for at få udbetalt efterlønsbidraget skattefrit medførte, at ca. 650.000
personer fik udbetalt deres efterlønsbidrag. Heraf var ca. 530.000 personer efter-
lønsberettigede.
2
Det betyder, at der på nuværende tidspunkt er færre efterlønsbe-
rettigede, end da aftalen blev vedtaget.
En fuld tilbagerulning vil indebære, at de personer, som har fået udbetalt deres ef-
terlønsbidrag, principielt skal have muligheden for at træde ind i ordningen igen.
Det vil skulle ske under forudsætning af en genindbetaling af det bidrag, som blev
udbetalt, samt at de bidrag, som ikke er indbetalt siden udbetalingen, vil skulle
indbetales.
Med tilbagetrækningsaftalen blev modregningen af pensionsformue i efterløns-
ydelsen øget i forhold til hidtil. Det indebar, at ydelsen blev gjort mere afhængig af
modtagerens pensionsformue, og gjorde det derved mindre fordelagtigt at gå på
efterløn for personer med pensionsformue. En tilbagerulning af modregningsreg-
lerne vil indebære, at efterlønsordningen bliver mere fordelagtig, og at en række
personer, som ikke har benyttet sig af ordningen hidtil, potentielt vil melde sig ind
i ordningen.
Se
Økonomisk Analyse: Reformer har styrket dansk økonomi,
november 2018.
Se Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering: Statistik over antal personer som har fået tilbagebetalt deres
efterlønsbidrag efter anmodning i perioden 2. april-1. oktober 2012
del 2. 22. august 2013.
2
1
FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 292: Spm. om, hvor meget de offentlige finanser vil blive svækket år for år og varigt, hvis tilbagetrækningsreformen fra 2011 tilbagerulles, til finansministeren
Side 3 af 3
En del af aftalen var oprettelse af seniorførtidspension, for personer omkring ef-
terlønsalderen. Denne ordning vil skulle udfases, og de personer, som modtager
seniorførtidspension, vil skulle overgå til andre ydelser eller beskæftigelse.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister